Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346704Visninger
AA

16. Mand til mand.


Justins synsvinkel:

Lokation: Hjemme hos Blake, Lørdag d. 5 juli, 2014, kl. 18:42

Jeg kæmpede et smil frem over for Victor, men det var svært, eftersom Jonathan havde været ret god til at få mig op i det røde felt. Fuck, hvor jeg slet ikke brød mig om den fyr. Røvirriterende og øretæveindbydende, det var hvad han var og det kunne stadigt komme bag mig, at sådan en dejlig og sød pige som Blake virkelig havde været kærester med ham!

"Den spade!", tænkte jeg, mens jeg bed mig svagt i læben for at holde min vrede over Jonathan inde.

Jeg tog mig mere sammen end før og tog mig en dyb indånding.

"Jeg blev udlært som sekstenårig Vic - Eh, det er vel okay jeg kalder dig Vic, ikke?", spurgte jeg med et svagt akavet grin, så Blake ved min side begyndte at grine med, selv om det virkede falsk. Men jeg var ligeglad med om det var falsk. Hovedsagen var at jeg følte, at Blake var med mig og støttede mig det hun nu kunne.

"Det er helt i orden, Justin. Du må gerne kalde mig det.", svarede han venligt og tog en tår af sin hvidvin.

Jeg nikkede taknemmelig og fugtede kort mine læber med min tungespids. Følte mig ikke ligeså vred længere, men Jonathan kunne virkelig pisse mig af på det groveste. Hvordan kunne Blake holde ud at være kærester med ham? Det undrede mig en smule, men heldigvis var hun ikke sammen med ham længere.

"Hvor gammel er du, Justin?", lød det pludseligt fra Shannon, der ellers havde siddet stille og ikke havde sagt noget.

Blake sagde heller ikke noget, blot sad hun ved siden af mig og smilte svagt. Hun holdte mig ikke i hånden længere, men det gjorde mig heller ikke noget.

Jeg kiggede hen på Shannon, der sad med et smil på læberne. Tydeligvis et falsk smil, men jeg ignorerede det.

Noget sagde mig, at den kvinde havde en torn siddende i siden på mig, men det valgte jeg at lade ligge. Jeg måtte overbevise mig selv om, at kvinden bare ikke kendte mig endnu og det var det! Så jeg måtte give hende denne chance til at finde ud af, at Justin Bieber ikke var nogen slem fyr, der bare så dollartegn i hendes yndige datter. Nej, sådan var jeg jo ligesom ikke. Jeg elskede Blake mere end noget eller nogen anden, og det skulle jeg tids nok få overbevist over for Shannon - og over for Jonathan for den sags skyld, for jeg havde allerede kunne fornemme, at Blakes far Victor indtil videre var den eneste, der faktisk godt ville give mig en chance til at bevise mit værd over for ham og hans datter.

Jeg fugtede mine læber og smilte stadigt så venligt jeg kunne til Shannon.

"Jeg er stadig tyve år!", svarede jeg Shannon.

Blake fniste ved min side, så jeg så opmærksomt på hende og jeg kunne bare ikke dy mig for at give hende et kys på kinden, så hun fniste endnu mere med blussende kinder. Hendes øjne strålede virkelig.

Shannon afbrød vores forelskede blikke på hinanden med hendes smæld med vinglasset i bordet.

"Går du i seng med min datter?!", fløj det spidst ud af Shannon, så alle blev stille om bordet i pinlige sekunder.

Jeg sad med store øjne og anede ikke hvad jeg skulle svare til det. Selvfølgelig havde jeg været i seng med Blake, for hun var den dejligste kvinde jeg nogensinde havde haft, men det kunne jeg jo ikke sidde og sige foran hendes forældre og Jonathan.

"Øh..", var det eneste jeg kunne sige.

Jeg var helt rød i ansigtet og denne gang var det ikke på grund af vrede, men på grund af at jeg var pinligt berørt. Selvfølgelig fortrød jeg ikke at jeg havde haft sex med Blake, for hun tændte mig på alle mulige måder, der overhovedet fandtes.

"Altså.. øhm..", begyndte jeg igen, men Victor afbrød mig.

"Shannon, er det ikke et lidt for privat spørgsmål? Det kommer bestemt ikke os ved hvad de laver, når de er alene..", forklarede Victor til Shannon.

"Gør det ikke, Victor? Tænkt nu hvis de ikke beskytter sig? Vil du gerne være morfar allerede nu?", brød Jonathan ind med en lettere flabet stemme.

Jeg sank en klump. Hvad fanden skulle jeg sige?

Jeg tog en dyb indånding og følte bare tankerne svirrede rundt i hovedet på mig, for hvad fanden skulle jeg svare? - Og det gjorde ikke situationen et hak bedre, at Jonathan bare sad og morede sig på min bekostning! Den nar skulle slet ikke være her! Hvad fanden bildte han sig egentlig ind?

Jeg så med dræberblik hen på Jonathan, der sad og grinte på en indestængt og frydende måde.

Hvis ord var tilladt her og vold med, så havde det bestemt ikke set kønt ud mellem Jonathan og jeg. Vi havde seriøst den vildeste øjenkamp over bordet. - Ja, hvis øjne kunne dræbe, så havde jeg dræbt ham mange gange allerede nu.

Jeg valgte slet ikke at svare på det intime spørgsmål endnu, for der var andre tanker i mit hoved lige nu.

"Hvad fanden laver du egentligt her Jonathan? Du og Blake er slet ikke nær det man kan kalde kærester!", udbrød jeg snerrende og rejste mig fra stolen på stedet og støttede med mine foldede hænder ned i bordpladen.

"Justin, sæt dig ned!", protesterede Blake ved min side og hun prøvede at få mig til at sætte mig igen med hendes hænder om min ene arm.

Jeg hørte udmærket godt Blake og kunne tydeligt mærke hvordan hun prøvede at få mig til at sætte mig ned igen, men jeg ignorerede hende lige i dette øjeblik. Ikke fordi hun havde gjort noget galt, men jeg var bare pisse træt af Jonathans opførsel. Jeg gad ikke, at finde mig i den længere.

Jeg trak mig væk fra hende og uden jeg rigtig tænkte over hvad pokker jeg gjorde, gik jeg hen til Jonathan og greb hårdt fat i hans habitjakke, så han så helt chokeret ud i ansigtet.

"Hvad fanden har du gang i?!", spurgte han olmt.

Jeg kogte seriøst af vrede og raseri lige nu og kunne sagtens have fundet på at slå ham, men jeg gjorde det ikke.

"Nu holder du din kæft, er du med? Siden du kom, har du ikke lavet andet end splid og drama og jeg er fucking træt af det, forstår du det? Du lader mig kraftedeme være!", udbrød jeg rasende og bed mig hårdt i underlæben.

Jonathan så lettere bleg ud og kørte med øjnene på en usikker måde til siden hen mod hvor Victor sad vidste jeg.

"Justin? - Slip venligst Jonathan.", kom det i en rolig men bestemt tone fra Victor kunne jeg høre.

Ellers var der fuldstændig stilhed omkring os. Jeg sank en klump og nikkede og slap langsomt grebet om Jonathans habitjakke.

Han rettede sig hurtigt op og rettede lettere i sin jakke og satte sig ned i stolen igen. Jeg vendte mig mod de andre og så Blakes sårede blik op på mig. Shannon sad bare i sin egen verden og pimpede hvidvinen i sig. Jeg flyttede blikket hen på Victor, der sad og så opmærksomt op på mig og han lignede én der var parat til at rejse sig.

"Undskyld mig!", udbrød jeg pludseligt og begav mig resolut ud mod terrassen i stedet for at køle af.

"Justin, vent lige!", kunne jeg høre Victor kalde på mig og jeg hørte en stol skramle i gulvet, som om én rejste sig indefra spisestuen af, men jeg fortsatte blot hele vejen ud til terrassen, hvor den sommerlige aftenluft mødte mig.

Jeg standsede op på terrassen og fortrød inderligt at jeg ikke havde haft min pakke cigaretter på mig, for hvor kunne jeg godt bruge en smøg lige nu til at dæmpe min vrede bare end smule. Mit hjerte slog voldsomt i brystet på mig og det eneste jeg kunne tænke på, var Blakes sårede ansigt.

Det havde bestemt ikke været med vilje, at gøre hende ked af det, men for fanden, Jonathan pissede mig af. Han vidste lige præcis hvad han skulle gøre, for at få mig til at komme op i det røde felt.

"Justin?", gentog Victor et stykke bag mig.

Jeg sukkede dybt og lukkede et kort øjeblik mine øjne i. Måske havde min vrede taget en smule overhånd derinde, men så måtte Jonathan sgu lære at opføre sig ordenligt. Hans fremfusende personlighed pissede mig virkelig af.

Jeg håbede ikke, at Blake var blevet skræmt over mig. Det ville jeg ikke kunne klare, for jeg elskede hende seriøst højere end nogen anden. Mit hjerte tilhørte hende og kun hende.

Jeg vendte min opmærksomhed mod Victor, da jeg kunne fornemme Victor stående ved siden af mig og jeg mødte hans blå øjne. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af om han var vred eller ej?

"Justin, jeg ved godt, at Jonathan er god til at være på tværs, men derfor er det ikke okay, at begynde på en evt slåskamp, særligt ikke ved middagsbordet, men jeg kan sådan set godt forstå dig lidt - Du må bare lære at være mere selvbehersket, hvis du forstår?", forklarede Victor. Jeg sukkede og nikkede forstående.

"Undskyld Vic, men han trykkede præcist på de rigtige knapper til at få mig til at flippe ud, og normalt er jeg slet ikke sådan! - Du må slet ikke tro, at jeg er en typisk slagsbror, for jeg ønsker kun det bedste for Blake...", sukkede jeg hårdt. Victor nikkede uden at sige noget og stak pludseligt sin hånd ind under sin habitjakke og stod pludseligt med et flot guldetui, der med garanti var cigaretter i og jeg havde ret, da han stod og åbnede det. Han rakte det frem mod mig.

"Ryger du?", spurgte han med et skævt smil. Jeg nikkede med et smil og trak en hjemmerullet cigaret ud af etuiet og han tog én selv og proppede etuiet tilbage i sin inderlomme i sin habitjakke. Han trak en ret fornem zippolighter frem og tændte sin cigaret og rakte mig lighteren, så jeg selv kunne tænde. Jeg nikkede med et taknemmelig smil og rakte ham lighteren igen, som han med et smil tog imod og lagde i sin bukselomme.

Vi stod blot og pulsede lidt uden at sige noget. Han tog endnu et hvæs og pustede stille ud for der efter pludseligt at rømme sig.

"Så Justin. Jeg kender dig jo dårligt nok, men jeg er villig til at give dig og Blake en chance, men du må ligesom vide, at jeg selv betragter mine døtre, som mit et og alt og deres lykke betyder utroligt meget for mig, så jeg vil bare advare dig, at jeg vil våge som en høg over mine døtre, og nu står det særligt til Blake, eftersom jeg slet ikke kender dig ordenligt Justin. Det synes jeg blot du skulle vide på forhånd?", kom det med et bestemt blik fra Victor. Jeg nikkede blot, mens min mave gjorde knuder, for jeg kunne i princippet godt følge Victor. Det var efterhånden gået op for mig, at han var en ret bestemt mand, men der var ingen tvivl om, at han elskede sine døtre og nu Blake i dette nuværende tilfælde. Jeg smilte nervøst.

"Jeg lover at passe godt på Blake.", svarede jeg med en lille klump i halsen. Victor nikkede med et bredt smil med lukket mund og klappede mig et par gange på skulderen, så jeg faktisk følte det behageligt et eller andet sted. Jeg ville selvfølgelig træde varsomt frem over, men jeg var slet ikke i tvivl om, at Victor var en god mand og en fantastisk beskyttende far for Blake. Jeg tog endnu et hvæs af min smøg og grinte lettere akavet.

"Din kone kan vidst ikke lide mig?", tillod jeg at sige. Victor grinte svagt og rullede svagt med øjnene.

"Hun er sin egen og ja, sommetider forstår jeg hende heller ikke selv. Hun er skam god nok på bunden, men ja måske noget nærtagende til tider, men det har jeg lært at leve med. Hun skal bare styres med god hånd, så går den - Jeg har trods alt holdt hende ud, siden jeg selv var sytten år og mit valg blev på min kone...", forklarede Victor bestemt. Jeg nikkede blot med et svagt fremtvungent smil og vi blev stille i flere sekunder.

"Eller, det var nu mine egne forældre, der praktisk talt arrangerede den første date mellem min kone og jeg, så eh... ja!", tilføjede Victor med et sarkastisk smil. Jeg grinte svagt og så med et undrende løftet øjenbryn på ham.

"Arrangeret ægteskab?", spurgte jeg målløs. Victor lignede én der tyggede på sine egne ord, som han nok ville komme med. Han så lettere skeptisk på mig og pustede hårdt ud.

"Det lyder så forkert i mit hoved med arrangeret ægteskab, men ja.... Justin du har såmænd ret! Det var nok ret arrangeret fra både Shannons og mine forældre af dengang...", svarede Victor med et stramt smil og klappede mig på ryggen.

"Drikker du whisky knægt?", spurgte han yderligere og så bestemt på mig. Jeg grinte lettere akavet. Det kom helt bag på mig det her. Jeg nikkede.

"Eh ja, sommetider Vic...", svarede jeg med et svagt nervøst grin. Victor nikkede med et smil op skubbede på mig hen mod et tilstødende gæstehus, som jeg ikke havde været inde i endnu.

"Lad os have en mandesnak uforstyrret...", forklarede han bestemt. Jeg grinte lettere akavet og så tilbage mod huset.

"Jamen, hvad med Blake og de andre?", spurgte jeg lettere tøvende. Victor blinkede med øjet og slap grebet om min ryg, mens vi gik hen mod det mindre gæstehus.

"Hun, konen og Jonathan klarer dem nok, og kender jeg Blake ret, som jeg altid har gjort, så har Blake formentligt forladt selskabet for at tage sin mad med op på sit værelse - Det kunne ligne hende. Hun stoler meget på min dømmekraft når alt kommer til alt! Hun er jo ikke sin faders pige for ingenting, vel?", smilte Victor skævt og blinkede med øjet. Jeg grinte svagt og rystede lettere overrasket på hovedet, over hvor cool den mand faktisk var?

Victor åbnede døren til gæstehuset og trådte først ind, hvorefter jeg gik efter. Lyset tændte sig pludseligt og jeg blev mere end overrasket, da det gik op for mig, at det ikke var et helt almindeligt gæstehus, men at det faktisk osede af mandehybel med lækker bar, pool-bord, et lækkert og afslappende sofaarrangement med et kæmpe fladskærms-tv og et stort B&O anlæg med de fedeste soroundsound anlæg her. Jeg smilte smørret hen til Victor, som var gået bag baren, for at hælde årgangs whisky op i to glas.

"Lækker hybel!", tillod jeg mig at udbryde begejstret. Victor trak godt på smilebåndet.

"Godt, at du kan lide det. Min kone hader det, men jeg nyder bare et tilflugtssted, når problemerne brænder på - og desuden elsker mine venner det! - Smid dog din habitjakke! Her er vi ikke på den røde læber, men for at være mænd og ikke nogen dikkedarer i det!", grinte Victor smørret. Jeg smilte stort og nikkede og følte mig lettet ved at smide min habitjakke.

Victor kom hen til mig ved sofaarrangementet og gav mig det ene glas whisky, mens han satte det andet på det ret lave sofabord, hvor der midt på bordet var anrettet et flot cigarfad med forskellige cigarhylstre på selve fadet. Victor smed selv sin egen habitjakke og lagde den med foret vendt på vrangen og lagde jakken op på ryglænet af den nærstående lænestol.

"Slå dig ned Justin!", tilskyndede han mig med et bredt smil. Jeg nikkede og satte mig ret op i sofaen. Victor satte sig i lænestolen på en noget mere afslappet måde, mens han rystede smågrinende på hovedet.

"Justin, lad mig slå det fast, at her er vi ikke formelle, men for at være os selv og bare være mænd, så lad som om du er hjemme hos dig selv - aftale?", grinte han smørret. Jeg grinte selv og nikkede.

"Er det okay, jeg så tillader mig at åbne skjorten, for det er temmelig lummert til aften... Bare rolig, for jeg har undertrøje inden under...", spurgte jeg med et nervøst bid i læben. Victor brummede i grin og strakte hånd frem mod mig.

"Gør dig det behageligt, bare du ikke stripper alt tøjet, så er det underordnet for mig!", forklarede han. Jeg grinte smørret og nikkede.

"Det lover jeg Vic!", grinte jeg smørret og tøvede ikke med at knappe min hvide skjorte helt op og krængede den af, så jeg sad i min stramme lange hvide undertrøje. Victor gjorde ikke helt efter, men han åbnede dog sin skjorte, så den blev knappet godt op halvvejs ned ad brystet og afslørede straks, at han selv havde hvid undertrøje på inden under.

"Skål knægt!", udbrød han og jeg løftede straks mit gals og vi skålede med hinanden. Jeg lænede mig afslappet tilbage i flydersofaen. For at sige det mildt, så følte jeg mig virkelig på okay bølgelængde med Victor. Det var vidst også det vigtigste, for så var jeg ret sikker på, at alt ikke ville være en udfordring for mig med mit forhold til Blake.

"Har alle de tusser ikke været dyre at få lavet?", kom det overraskende fra Victor. Jeg grinte lettere akavet og betragtede min ene arm i sekunder, inden jeg så hen på ham igen. Jeg smilte skævt.

"For at være ærlig, så er det en kammerat jeg har, som selv er tatovør, så han har lavet størstedelen på mig, så det har været billige penge jeg har skulle slippe for dem...", forklarede jeg lavt. Victor nikkede med et lille smil.

"Jeg har selv en tatovering, som jeg fik dengang jeg var seksten år, men jeg er ikke ligefrem stolt af den...", grinte han smørret. Jeg nikkede med et grin.

"Lad mig gætte? Siden du ikke er stolt af den, er det så én du har fået via et væddemål?", grinte jeg smørret. Victor så med et løftet øjenbryn.

"Oh ja, og sig det endelig ikke til nogen, da det er kun min kone der kender til den - Vil du se den?", spurgte han helt seriøst. Jeg grinte lettere akavet og vidste ikke om jeg ligefrem havde lyst til at se den, for tænk hvis den sad et ret akavet sted?

"Eh, tør jeg?", spurgte jeg i et akavet grin. Victor blinkede med øjet og rejste sig og begyndte kraftedeme at åbne sit bælte og lynede bukserne. Jeg sank en klump. Bare tanken om, hvis hans akavede tattoo sad på pikken eller lige ved det område, men heldigvis til min lettelse vendte hans sig med ryggen til og trak ned i bukserne og sine boksershorts, som i øvrigt var sorte og der stod selvfølgelig Emporio Armani på dem - til ingens overraskelse. Han skubbede ned ved højre røvbalde og straks så jeg en lille grim tattoo af tegneseriefiguren Søren Spætte, der gav tommel op. Jeg kunne ikke lade være med at grine indestængt, da han atter trak sine bukser på plads. Han satte sig igen og smilte skævt.

"Yup, den er jeg ikke stolt af!", grinte han smørret. Jeg grinte selv.

"Og du er sikker på, at dine døtre ikke har set den før?", spurgte jeg yderligere. Han rystede på hovedet.

"Jeg er ret sikker på, at de ikke har? - Så skulle det have været dengang de var små og tilfældigvis opdagede mig med bar røv, men jeg tvivler at de overhovedet så kunne huske den slags? Pigerne har i alt fald aldrig nævnt noget om den, så det er som sagt kun min kone der kender til den, går jeg ud fra?", grinte han og tog endnu en tår af sin whisky. Jeg nikkede med et lille grin.

"Hvis du ikke er stolt over den, hvorfor har du så aldrig fået fjernet den?", spurgte jeg nysgerrigt. Victor brummede i grin og stilte glasset på sofabordet.

"Fordi jeg godt kan lide tanken om at være en skabs-rebel. Inderst inde, skjuler vi alle jo et eller andet, og i dette tilfælde, skjuler jeg nok, at jeg har vilde fantasier om at krydse verdenen på en Harley, men det bliver aldrig en realitet!", forklarede han med et skævt smil. Han overraskede mig virkelig!

"Wow, seriøst?!", spurgte jeg målløs. Victor grinte og nikkede.

"Rigtig nok, men den slags ville min kone aldrig sætte pris på, så derfor må det vedblive ved en ren fantasi!", svarede han. Jeg nikkede bestemt med et bid i underlæben.

"Jeg kunne såmænd godt tage dig med på en tur en dag på motorcykel, det ville ikke genere mig det mindste!", svarede jeg med et skævt smil. Victor så med et løftet øjenbryn på mig.

"Det lyder meget prisværdigt af dig Justin, men den går nok ikke af hensyn til min kone - Desværre!", svarede han og sukkede hårdt, mens han så stirrende frem for sig i luften. Jeg nikkede blot med et lille smil.

"Du kan jo tænke over det Vic. Jeg render ingen steder...", svarede jeg lavt med et smil og fik straks hans opmærksomhed. Han grinte svagt et øjeblik.

"Du elsker virkelig min datter?", kom det med et svagt smil fra ham. Jeg nikkede med et smørret smil.

"Mere end nogen eller nogen anden... Hun betyder virkelig meget for mig...", forklarede jeg med et smørret smil. Victor nikkede med et smørret smil.

"Det sætter jeg virkelig pris på Justin...", svarede han lavt. Jeg nikkede med et smil.

"Nu hvor jeg slet ikke tvivler på dit mod og ærlighed her, så vil jeg blot påpege, at du og min datter beskytter jer hver gang i har sex, for jeg ønsker ikke at høre ordet baby lige nu, forstået?!", kom det bestemt fra ham. Jeg sank en klump i ren forlegenhed og nikkede med et flot smil.

"Selvfølgelig...", svarede jeg nervøst, selv om jeg nok kunne komme i tanker om en gang eller to, hvor vi måske havde undladt kondomet helt. Victor smilte og rejste sig og nikkede.

"Jeg må hellere vende tilbage til konen - Skal jeg bede Blake komme ud til dig her, eller?", forklarede han med et svagt smil. Jeg smilte skævt.

"Ja, hvis det ikke gør noget?", svarede jeg med et smil. Victor nikkede med et smil.

"Jeg giver Blake besked - Tak for snakken knægt!", svarede Victor med et blink med øjet. Jeg nikkede med et smil og sad og betragtede ham gå ud af gæstehuset, hvorefter lyden af glasdøren smækkede roligt i. Jeg pustede lettet ud nu. Det hele gik en del lettere for mig, så længe Victor var så medgørlig over for mig. Jeg grinte svagt over tanken om den skide Søren Spætte han havde på røvbalden og lænede mig tilbage i sofaen og slappede lettere af med lukkede øjne.

- Ventende på Blake....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...