Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346636Visninger
AA

37. Kysserunde!


Justins synsvinkel:

Lokation: Gæstehuset v. Blakes forældres hus, lørdag d. 17 januar, 2015, kl. 17:42

Jeg kunne svagt høre den summende effekt fra alle gæsterne i haven, men jeg gad bare ikke tænke på dem nu. Jeg følte mig et eller andet sted forrådt. Ikke at jeg havde stræbt mig selv på at arve millionerne, men fordi at Shannon ikke stolede på mine hensigter med hendes datter og jeg følte at Victor var lidt af en medløber, selv om jeg ikke tvivlede på, at han faktisk fandt mig helt okay som svigersøn. Blake gjorde mig fortvivlet, fordi hun var gået med til sådan en ægtepagt og det der gjorde det værste af udslaget, var at hun allerede havde skrevet under før jeg kom til det. Der havde ikke stået nogen dato for hvornår hun skulle have underskrevet den ægtepagt. Det kunne i princippet havde været tidligere i dag, i går, for nogle uger siden, måneder måske? Måske ligefrem, år siden? I så fald, hvis det havde været længe siden, så burde hun egentligt også have informeret mig det noget før.

Med blikket i det næsten tomme whiskyglas og med tankerne, der farede forvildet rundt i mit hoved, følte jeg mig for første gang alene og forladt. Jeg var rædselslagen for, hvordan resten af dagen ville forløbe - ja, selv for hvordan mit liv nu så ud?

Jeg var for helvede lige blevet gift og blot nogle timer efter vielsen, sad jeg alene for mig selv og gloede ned i et whiskyglas, der virkede som det eneste jeg kunne drømme mig væk i. Det eneste jeg kunne omklamre mig til. Jeg vidste ikke om mit forhold til Blake var købt eller solgt. Jeg vidste ikke hvordan Blake tænkte og jeg vidste ikke om det var jordens største fejltagelse, at jeg havde valgt at ægte Blake og så allerede efter kun syv måneder - Hvad hvis jeg virkelig havde begået en brøler? Havde jeg helt seriøst været forblændet af forelskelsen og ladet mig tryllebinde om en ærke-amerikansk drøm om kone, børn, hus og Volvo? Eller nok ikke ligefrem en Volvo, men der skulle vel heller ikke yderligere forklaring til, vel?

Jeg sukkede og roterede let med glasset, mens jeg gloede ned på den fine gyldenbrune væske, der roterede let i glasset og efterlod det typiske sprittede aftryk op ad glasset. Duften indhyllede min lugtesans, inden jeg med endnu et suk rettede mig lidt op i lænestolen og tog den sidste slurk, så det brændte sødligt og lækkert i svælget. Jeg så på det fine lave bord i mørk og tungt mahogni. Et rigtigt "mandemøbel", hvis du spurgte mig? Noget som Victor helt sikkert satte stor pris på. Jeg greb ud efter den fine årgangs-whisky og tog atter det fine krystalprop af mundingen på karaflen og hældte yderligere en god sjat whisky op i mit glas. Jeg greb der efter ud efter en cubaner fra ceder-æsken midt på bordet. Normalt røg jeg ikke cigarer, men Victor havde indlært mig nogle typiske mandeordninger her som rigmand.

Jeg greb ud efter cigarskæreren og skar endestykket af den ene ende og fiskede derefter efter min lighter i min inderlomme på min habitjakke, som jeg havde lagt over ryglænet bag mig. Jeg tændte cigaren og lænede mig casual tilbage i lænestolen med min venstre ankel hvilende på mit højre knæ. Jeg tog et ordentligt hvæs af cigaren og drak nogle tåre af mit glas ind imellem, mens jeg bare sad og stirrede ud i luften.

Jeg lod flygtigt mærke til nogle gæster, der kom gående forbi gæstehuset, og en herre så mig flygtigt med forvirring i ansigtet, inden han så væk fra vinduet igen og snakkede videre med den anden herre, der gik med en dame i arm i arm og de forsvandt atter igen. Jeg pustede ud af cigarrøgen. Jeg var så ligeglad lige nu, for noget sagde mig bare at alt var ødelagt i dag. Jeg tog endnu en tår af min whisky, for der efter at tage endnu et hvæs af cubaneren.

Jeg . var . i . mit . es!

Som Victor formentligt ville kunne formulere det?

"What ever...", mumlede jeg tungt og røg videre, mens jeg lod mit blik vandre hen over den mørke maghognihylde, der sad på den anden væg, hvor fine indrammede billeder stod. Der var mange dominerende billeder af Victor og hans to døtre i flere forskellige årgange. Der var en del af Blake, hvor hun var yngre og til hest i ridetøj, der var billeder af hende og hendes søster i bikini med solbriller på en random strand, der kunne syne af LA eller et andet sted i verden. Der var et billede af Victor siddende på en havestol i shorts og hvid poloshirt med en lille Megan stående ved siden af ham og en sød lille Blake med kort strithår og den kæreste lille hvide strutkjole siddende på skødet af ham. Blake kunne ikke være meget mere en et halvt til et helt år gammel der?

Jeg sukkede hårdt og flyttede blikket væk fra billederne og lænede mig lettere frem for at aske noget af cigaren på det fine askebæger på bordet.

"Altså, sidder du og ryger og drikker her for dig selv?"

Hendes stemme var så genkendelig og med en tydelig snert af frustration. Jeg sukkede tungt og vendte min opmærksomhed lettere bagover skulderen og fik øje på hende. Hun var i en anden kjole. En flot og meget mere enkel hvid kjole. For mig lignede hun stadigt en gudinde - Helt sikkert!

Jeg sukkede trist og så væk fra hende igen, for at tage endnu et tår af min whisky, men sekunder efter overraskede hun mig ved at flå glasset ud af min højre hånd, hvor ved hun stod foran mig og så målløs ned på mig.

"Justin, jeg forstår dig ikke? Det er vores bryllupsdag - vi er lige blevet gift, og så sidder du h...."

"Hold nu op Blake!", afbrød jeg hende med et opgivende suk. Hun så blot ned på mig uden at sige noget og irriterende nok tog hun også bare min cubaner ud af min venstre hånd og skoddede den direkte lodret ned i askebægeret. Jeg så forfærdet på hende.

"Hvad fanden skulle det til for?!", udbrød jeg frustreret. Blake sagde intet, og trak op i hendes lange kjole, for at sætte sig overskrævs med fronten til mig og greb fat om ansigtet på mig. Hun stirrede hårdt ind i mine øjne.

"Hør her Justin! Du er min mand om du vil det eller ej! Det var min mor der forlangte den ægtepagt - Ikke jeg! Jeg hader alt ved den ægtepagt, men én ting ved jeg er sandhed og please... Få mig ikke til at tvivle mine ægteskabsløfter til dig... Jeg ELSKER dig Justin - Så forstå det dog! - Tror du jeg ville have siddet og grædt på den måde på min faders kontor, hvis jeg havde været fuldkommen ligeglad med dig?", fløj det kontant ud af Blake. Jeg sank en klump og så skiftevis fra side til side på hendes blå øjne.

"Je...."

"Jeg elsker dig Justin... Er det slet ikke feset ind på lystavlen endnu?", afbrød hun mig stille.

Hendes tone var faldet markant, men hun hverken flyttede sig fra skødet af mig eller flyttede sine hænder fra mit ansigt. Hun sad blot og så afventende på mig. Hun havde blanke øjne, der indikerede, at hun var tæt på at bryde sammen.

"Hvad vil du have jeg skal gøre, for at overbevise dig min ægte kærlighed til dig?", spurgte hun lavt med rystende stemme og et blik, der tegnede på frustration og begyndende sorg. Jeg sukkede med et lille svagt bedrøvet smil og greb blidt fat om håndleddene på hende og fjernede dem stille fra mit ansigt.

"Undskyld baby... Jeg blev bare så vred og frustreret over den ægtepagt...", sukkede jeg hårdt. Blake nikkede med et bedrøvet smil.

"Det ved jeg godt Justin... Blæs på den ægtepagt! Lad os være det ægtepar, som vi er fortjent til at være...", forklarede hun  stille. Jeg smilte endelig helhjertet og nikkede.

"Den er jeg med på baby...", svarede jeg lavt og trak hende ind i et blidt kys, der kun varede kort fordi Blake afbrød det med en grimasse.

"Adr, du smager grimt af den cubaner!", udbrød hun med et forvrænget udtryk, så jeg ikke kunne holde masken. Blake grinte med og lagde armene om nakken på mig og puttede sit hoved på min skulder. Jeg kælede for hendes ryg og nakke under håret.

"Undskyld baby...", hviskede jeg og kyssede hende i nakken og jeg hørte sekunder efter et lille fnis fra hende.

"Lov mig, at lignende ikke sker igen Justin...", svarede hun stille mens hun stadigt lå på min skulder.

Jeg smilte og kyssede flere blide kys i nakken på hende, mens jeg nød at have hende siddende så tæt på mig igen.

"Det er en aftale baby... Fuck, jeg har savnet dig...", svarede jeg lavt og knugede hende lidt tættere på mig, mens jeg kyssede lidt på hendes nakke og i hendes velduftende hår.

"Jeg har også savnet dig skat...", svarede hun lavt med et stille suk, der for mig indikerede, at hun var lige det sted hun helst ville være.

Jeg slappede godt af og lænede mig godt tilbage i lænestolen og lukkede øjnene lidt og nød bare at have hende siddende oven på mig, mens jeg i rolige små cirkler nussede hende i håret. Hun slappede selv helt af og jeg følte det ret skønt, at jeg bare kunne mærke hendes rolige vejrtrækning mod mit bryst. Hendes små behagelige suk og hendes fingre, der nussede mig let i mine nakkehår, var en dejlig følelse. En følelse jeg slet ikke ville være foruden.

Stod det til mig, så kunne jeg sagtens have blevet siddende sådan med hende i længere tid og måske bare have fået en lur sammen med hende. Det kunne seriøst være hårdt tiltrængt - særligt efter en stressende aften og morgen lige før brylluppet. Selv om jeg ikke havde været specielt meget med til at planlægge brylluppet, så havde det alligevel stresset en hel del. Jeg turde faktisk ikke tænke på hvor slemt det så måtte have været for Blakes vedkommende, eftersom hun havde stået for størstedelen af planlægningen.

Jeg anede ikke hvor længe vi slappede af på denne måde, men opvågningen var brat, da Blake pludseligt rettede sig op og jeg åbnede lettere forvirret mine øjne, der alligevel var blevet en anelse tunge, både pga manglende søvn i nat og så pga champagne og en hel del whisky, plus jeg ikke havde spist særligt meget i dag. Måske nok en lidt hård cocktail, som jeg havde udsat mig selv for? Blake fniste og lænede sig frem mod mig og gav mig et blidt tantekys på mine læber, inden hun rejste sig helt fra mig, for at rette på hendes lange flotte hvide kjole.

"Vi bliver nød til at gå ud til vores gæster skat... De venter på os og maden står parat... Gæsterne er sultne, det samme er jeg og vi kan ligesom ikke blive uden for vores egen fest, vel skat?", forklarede Blake med et fnis. Jeg smilte med et lille grin på og gned mig flygtigt i øjnene og nikkede.

"Du har ret elskede... Lad os gå ud og more os igennem - Det er vidst det der er meningen med et så storslået bryllup, som min dejlige kone har fået stablet på benene...", svarede jeg med et smørret smil og rejste mig lettere besværligt fra lænestolen, hvorefter jeg lagde mine hænder på hendes dejlige hofter. Hun smilte på sin typiske forførende og frække måde, som jeg aldrig havde kunne stå for. Hun lagde sine arme let på mine skuldre.

"Uuh, var det ligefrem en kompliment fra min elskede mand?", spurgte hun med en drilsk tone og bed sig frækt i underlæben. Seriøst, hvis man kunne klone den helt igennem perfekte kvinde, så havde jeg allerede hele pakken foran mig. Hun var så perfekt, at jeg ikke ville drømme om at bygge om på hende. Hun gjorde mig lykkelig - Ja, selv på de dårlige og knap så heldige dage! Hun var min - og kun min!

~


Blakes synsvinkel:

I haven ved mine forældres hus, lørdag d. 17 januar, 2015, kl. 19:37

Endelig kunne jeg slappe af og være lykkelig sammen med min dejlige mand. Alt for meget drama havde stået på, og jeg magtede snart ikke mere af det. Jeg ville bare have lov til at føle mig lykkelig sammen med Justin, og var det i sidste ende for meget at forlange?

Maden smagte fantastisk. Det var så oksestegen nærmest smeltede på min tunge, så godt var det!

"Nå ja, måske bortset fra noget, der smagte tusind gange bedre end kødet her!", tænkte jeg med et frækt smil og så til højre for mig, hvor han sad og drak roligt af sin rødvin, mens hans blik så frem for sig.

Han lagde slet ikke mærke til mit blik på ham, ikke før jeg sneg min hånd ned mellem hans ryglæn på stolen og hans ryg, hvor jeg kærtegnede ham ned til hans røv der strammede godt til i hans lækre habitbukser, mens han sad. Han så med et smørret smil på mig, uden så meget som at sige noget. Han sad bare og så frækt på mig, mens jeg lod min hånd gramse lidt på hans balder uden på bukserne. Ingen kunne jo i realiteten se hvad jeg rigtigt lavede fordi vi sad på nogle ekstraordinære og flot udsmykkede stole, der var bestemt for brudeparret.

Han grinte svagt og fugtede sine læber, mens jeg bare nød at tage ham på røven. Han lænede en anelse tættere på mig og mod mit venstre øre.

"Du er da vidst en lille frækkert... Savner du noget?", hviskede han frækt i mit øre, så jeg ikke kunne lade være med at fnise lidt. Han flyttede sit ansigt lidt, så vi fik dyb øjenkontakt med hinanden. Jeg bed mig let i underlæben og nikkede svagt og nærmede mig hans læber, uden at røre dem med det samme.

"Du har gjort mig så afhængig af dig og knap tre dage uden at være tæt på dig og mærke dig helt, har fået mine safter til at stige...", svarede jeg lavt, ja nærmest hviskende tæt ved hans mund. Justin trak sine læber op i et smil og stødte panden mod min. Jeg så ikke hvad han lavede, ud over at vi havde dyb øjenkontakt, men mine ophidsende tanker om hans lækre og nøgne overkrop, blev distraheret af en hånd, der kærtegnede mig på mit ene lår og om til min balde uden på min kjole.

"I nat baby... Bare vent, så skal du få så meget pik, at du til sidst vil trygle mig om at stoppe...", hviskede han med et frækt smil.

Jeg fnes og fjernede min hånd fra hans røv og lagde mine hænder om nakken på ham og lukkede mine øjne og trak en anelse i ham og smagte straks på hans dejlige læber, der smagte ret meget af rødvin, men det generede mig ikke det mindste.

Stod det til mig, så ønskede jeg ham bare nu og her, både fordi jeg elskede hans kærtegn og nok også fordi jeg var blevet en anelse beruset af både champagne, hvidvin og rødvin. Justin berusede mig næsten mere end alle de drikkevarer.

Vi sad og tungekyssede intenst i jeg ved ikke hvor lang tid, men det var åbenbart længe nok til, at mange af gæsterne skulle forstyrre os ved at huje og pifte for fulde gardiner, så både Justin og jeg slap hinanden med små grin. Justin fugtede sine læber i et smørret grin.

"Det er nok ikke ligefrem privatliv vi kan få særligt meget af her elskede.", grinte han. Jeg fnes og nikkede.

"I know!", svarede jeg med et sarkastisk smil og greb ud efter min rødvin og tog en tår, der nok mere var en stor tår, end et lille nip. Jeg fik desværre øjenkontakt med Justin, mens jeg drak. Hans frække blik sagde alt, så jeg ikke kunne lade være med at fnise, mens jeg tog tåren af min vin. Justin bed sig frækt i underlæben og blinkede med øjet.

"Nu ikke spilde den skønne vin baby...", sagde han lavt og lavede de typiske frække øjenbryn ad mig, så jeg måtte slippe glasset og brasede ud i grin.

Justin kunne åbenbart ikke dy sig, men for min skyld, gjorde det heller ikke noget. Jeg nød, når han drillede mig på sin frække og kække måde. Ja, jeg havde fået min dejlige bad boy og så skulle der ved Gud ikke laves om på ham. Han tændte mig på alle måder. Ja, spøjst nok, tændte jeg også på ham når han var sur eller vred, selv om jeg blev ked af det til tider over det, for der var et eller andet særligt over ham, når han var vred.

Jeps! Bare kald mig mærkelig!

 


"Jeg smutter lige på toilettet baby, men jeg er straks tilbage...", smilte Justin med et blink med øjet. Jeg nikkede med et lille fnis og fangede ham i et flygtigt tantekys. Jeg fulgte ham med øjnene bagud mod huset, hvor jeg straks så Ryan pludseligt indhente ham, og de øjensynligt kom i snak på vej mod huset. Jeg smilte lidt over det og vendte mig omkring igen og tog endnu en lille tår af min rødvin.

Jeg så i næste sekund min søster gå op til scenen længere væk hvor det elegante big band stod og spillede, Megan stilte sig bag mikrofonstativet. Jeg fnes og tog mig til panden med tanken om hvad pokker hun nu havde for?

"Information til alle de skønne mænd der er tilstede til aften. Brudgommen er smuttet for en stund, så nu kan i nå at give bruden et kys, så skynyyynd jeeeer!", småråbte hun det sidste ud og det var tydeligt at både se og høre på hende, at hun var småberuset. Jeg rødmede kraftigt, da jeg så en masse af de mandlige gæster rejse dem fra deres pladser for at line op i kø til at kysse mig.

"Oh god...", mumlede jeg rødmende. Dette øjeblik havde jeg godt nok ikke set frem til, men jeg vidste det ville ske, eftersom jeg gjorde det samme for Megan og hendes mand, dengang de blev gift.

"It's payback time søster!", grinte Megan i mikrofonen og bandet spillede op til en ret så irriterende melodi, mens jeg blev overdænget af kys på min pande og kinder og nogle af mændene tyvstjal tantekys på mine læber, så jeg ikke kunne lade være med at skraldgrine over det.

Jeg sank en klump, da jeg pludseligt opdagede Jonathan stående ret op ad mig. Han bøjede sig over mig og så mig dybt i øjnene.

"Blake, jeg vil aldrig stoppe med at elske dig...", sagde han lavt, så kun jeg kunne høre ham og han trak mig ind i et lettere krævende kys på min mund, men dog ikke tunge, og han slap kort efter og smilte på den gamle måde, som dengang jeg faldt for ham. Det gav et jag i maven på mig over de ord, det kys og det blik han gav mig, inden han gik væk fra mig, så det pludseligt var Chaz der stod foroverbøjet ved mig.

"Blake, jeg hørte ikke hvad Jonathan sagde til dig, men bare det blik du sendte ham, siger mig, at han sagde noget han ikke skulle... Skal jeg slå ham?", spurgte Chaz lavt. Jeg sank en klump og rystede på hovedet.

"Nej, det går nok Chaz...", svarede jeg lettere usikkert med et lille akavet smil. Chaz så ikke synderligt overbevist ud, men nikkede blot og lænede sig frem og gav mig et blidt kys tæt på min mundvige og slap let igen og vi fik dyb øjenkontakt. Han smilte smørret.

"Så Justin mig nu, ville han tæske mig gul og blå!", grinte han smørret. Jeg fnes og nikkede.

"Så er det jo godt, at han ikke er!", svarede jeg kækt og grinte efterfølgende af det og Chaz grinte smørret og begav sig videre. Jeg fulgte ham med øjnene, inden en finger prikkede mig på låret, så jeg så Anthon på otte år, der var Megans mands halvlillebror. Han stod og spidsede læber til et kys. Jeg fnes og gav ham et tantekys, så drengen ved gud rødmede vildt. Jeg kunne ikke lade være med at grine over det.

Jeps, jeg var lige i mit es til sjov!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...