Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346028Visninger
AA

40. "It's never too late, no matter what!"


Blake's synsvinkel:

Lokation: På hotellet, søndag d. 18 januar, 2015, kl. 11:36.

Solen skinnede ind ad de store vinduer i soveværelset og strålerne fra solen, ramte mig direkte i ansigtet. Med en træt bevægelse, lagde jeg min højre hånd foran mine øjne, for at skygge for solen. Jeg var langtfra ordenligt vågen lige nu.

"Mh..", mumlede jeg træt og prøvede, at falde i søvn igen, men solen irriterede mig og gjorde det svært for mig at sove igen.

Jeg pressede mine øjne hårdt sammen, for ikke at få solen i øjnene, men lige lidt hjalp det, så jeg vendte mig om i sengen og pressede mit ansigt mod hovedpuden. Nu fik jeg ikke solen i øjnene længere, men til gengæld kunne jeg ikke falde i søvn igen.

Jeg åbnede for øjnene og det var først der, jeg lagde mærke til min dunkende hovedpine. Jeg spærrede øjnene op og i det næste øjeblik sad jeg oppe i sengen med et hjerte, der ræsede afsted. Mit hoved dunkende og jeg havde den slemmeste hovedpine, for ikke at snakke om de smerter jeg havde i fissen.

Jeg fjernede dynen fra min krop og kiggede ned af mig selv og det var først der det gik op fra mig, at jeg var nøgen og klistret ind i noget, der lugtede af champagne. Jeg drejede hovedet til højre, hvor Justin lå med front til mig, med åben mund og sov, imens han snorkede højt. Der lugtede af gammelt sprut.

Rundt på gulvet lå der skoddede joints og halvtomme, små shotsflasker. Jeg tog mig til panden med mine hænder - hvad fanden havde vi lavet? Jeg huskede nærmest ingenting og havde ingen anelse om hvad pokker klokken egentlig var, men på grund af min dunkende hovedpine magtede jeg nærmest ikke engang at tjekke den. Havde jeg drukket mig fuld i går? Altså sådan meget fuld?

Med rystende hoved fik jeg taget mig sammen til at gribe ud efter min iPhone, der lå på natbordet ved siden af sengen og jeg fik hurtigt tændt den, så den begyndte at lyse. Jeg havde tilsyneladende glemt, at sætte den til opladning, da Justin og jeg gik i seng i går, for den var tæt på at gå død for strøm.

Jeg spærrede øjnene endnu mere op og følte mit hjerte begynde at banke hurtigere, da jeg fik tjekket klokken ud. 11:36. Jeg sank en hård klump i min hals og anede ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. Vi havde fandeme sovet over os og jeg sad med de vildeste tømmermænd nu. Vi havde sat alarm kl. 09:00, men ingen af os havde rørt alarmen, så nu havde vi sovet for længe og vores fly lettede om ikke så lang tid.

Jeg lagde straks min iPhone tilbage på natbordet og vendte mig om i sengen, hvorefter jeg begyndte at ruske hårdt i Justin, for at få ham til at vågne. Han åbnede forskrækket øjnene og satte sig op i sengen. Hans overkrop var helt klistret og hans hår var i den grad fedtet.

"Hvad sker der?", udbrød han forskrækket og derefter gabte han højt.

Jeg panikkede fuldstændig og anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ville bestemt ikke have, at vi skulle komme for sent til flyet og ende med at blive nødt til at tage et andet fly.

"Vi har sovet over os!", svarede jeg med panik i stemmen og rejste mig op fra sengen i en hurtig bevægelse, så dynen røg ned ad min nøgne, klistrede krop.

"Hvad?!" kom det chokeret fra Justin, der flåede dynen af sig, så jeg fik frit syn til hele hans nøgne krop, men nu var det langtfra første gang jeg havde set ham nøgen.

Han rejste sig fra sengen og tog sig straks til hovedet med den ene hånd. Tror han havde lige så meget ondt i hovedet, som jeg havde - pokkers tømmermænd, altså.

"Hvad er klokken?", spurgte han stressende.

Jeg bed mig hårdt i underlæben og kiggede hen på ham. Hele hans krop var klistret ind i et eller andet, der nok var champagne og det samme med min og selvom jeg havde lyst til at tage et langt bad, for at undgå at være klistret, var der ikke tid til det.

"Snart tolv!", svarede jeg og kunne ikke skjule, at jeg var gået i panik over situationen.

Han spærrede øjnene op og blinkede slet ikke i et øjeblik, blot stod han og kiggede hen på mig, indtil han rystede på hovedet og kørte hans fingre igennem hans fedtede hår, der stod ud til alle sider. Han tog en dyb indånding og kiggede endnu engang hen på mig.

"Rolig, lad os nu ikke stresse. Jeg er sikker på, at vi nok skal nå flyet alligevel..", sagde han.

Jeg skød et øjenbryn i vejret og rystede voldsomt på hovedet over ham. Hvordan kunne han tage det hele så roligt?

"Ikke stresse? Justin, vi når ikke vores fly, fordi vi har sovet for længe og du beder mig om, at tage det roligt?", udbrød jeg irriteret.

Jeg fløj hen til min kuffert og begyndte, at rode rundt i den, for at finde noget passende tøj at tage på. Tøjet blev kastet rundt i kufferten, men ærligt talt var jeg ligeglad med det, for jeg havde andre ting at tænke på lige nu. Jeg fik fundet noget rent undertøj, der bestod af nogen trusser og en bh, der overhovedet ikke matchede med hinanden, men alligevel tog jeg det hurtigt på.

Kunne fornemme ud af øjenkrogen, at Justin bare stod og kiggede forvirret rundt, hvilket faktisk irriterede mig grænseløst, for jeg ville gerne nå det fly vi havde bestilt og han stod bare og kiggede rundt.

"Justin?!", spurgte jeg højt og fik på den måde hans opmærksomhed.

Han kiggede forskrækket hen på mig og rystede kort på hovedet, før jeg endelig fik øjenkontakt med ham.

"Hvad?", spurgte han og kørte fingerspidserne igennem håret.

Jeg sukkede træt af ham og fik fundet nogen bukser frem for kufferten, som jeg i en hurtig fart tog på.

"Tag dog noget tøj på? Du står bare og glor!", sagde jeg irriteret og tog en bluse frem fra kufferten, som jeg fik på.

Make up og mit hår havde jeg simpelthen ikke tid til at gøre noget ved lige nu, så det måtte vente. Justin nikkede forvirret og løb forvirret hen til hans kuffert, som han hurtigt åbnede og rodede forvirret rundt i hans tøj.

 


Justins synsvinkel:

Lokation: Uden for hovedindgangen til LAX lufthavn, søndag d. 18 januar, 2015, kl. 12:18

"Smukt, såååå smukt! - Se skat, der flyver vores fly - UDEN OS!", røg det med irritation og meget sarkasme i Blakes stemme, da hun stod og pegede oppe på et fly, der fløj et godt stykke op mod luften. Jeg sukkede træt og så over mod hende og bredte armene ud med et undskyldende smil og gik hen mod hende.

"Herregud baby, så er den vel heller ikke slemmere?", svarede jeg med et skævt smil. Jeg skulle til at omfavne hende i et knus, men hun så med udstående øjne på mig.

"Ikke slemmere? Justin! Vi skulle have været med det fly nu!", fløj det olmt ud af hende, mens hun holdte en afværgende hånd op foran mig. Jeg sukkede og himlede med øjnene og lagde mine hænder om skuldrene på hende og så indgående på hende med et lille undskyldende smil.

"Ja vidst, er det sur røv, at vi ikke nåede det skide fly, men baby - Dette er tilfældigvis en lufthavn, og her er vi så heldige, at der tilfældigvis letter mange flere fly, end bare vores! Er vi ikke heldige?", spurgte jeg med et lille sarkastisk grin. Blake så pænt træt på mig og sukkede hårdt.

"Wow Justin, hvor er du skarp lige nu - det var da helt vildt!", svarede hun ret flabet og smilte stramt og vendte sig mod vores taxachauffør, som allerede havde fået læsset vores kufferter og andre tasker ud af taxaen. Ja, det var Blake, der ejede alle de ekstra tasker, hvor imod jeg bare havde min rygsæk og min kuffert med. Jeg betragtede Blake gå surt hen ad fortorvet for at hente en bagagevogn til os. Hun smilte ikke ligefrem min vej.

"Betaler du taxaen skat?", spurgte hun med et sarkastisk smil, mens hun surt begyndte at læsse vores bagage op på vognen. Jeg sukkede trist og så på hende.

"Er du sur på mig baby?", spurgte jeg uden så meget som at smile. Blake så slet ikke på mig, eftersom hendes koncentration udelukkende var på bagagen.

"Justin, betal ham nu bare!", røg det med olm stemme ud af hende, uden hun så meget, som værdigede mig et eneste blik. Jeg nikkede med et suk og vendte mig omkring mod chaufføren og åbnede min pung og stak ham 50 dollars. Han tog imod pengene med et skævt smil og lænede sig frem mod mig.

"Hvor længe har i været gift?", spurgte han lavt. Jeg begyndte bare at grine højt uden jeg egentligt vidste hvorfor? Han så med et skævt smil og nikkede.

"Nå så længe?", svarede han bare på mit falske grin og han kiggede i sin egen pung og gav mig byttepengene. Jeg tog imod dem og pustede hårdt ud. Chaufføren smilte og gjorde honnør.

"Nå, god rejse!", udbrød han med et venligt smil og satte sig ind i sin taxa og kørte. Jeg stod bare og faldt i staver over at følge blikket på taxaen, der kørte længere og længere væk fra os.

"Justin, kommer du?", hørte jeg Blake hæve sin irriterede stemme et stykke bag mig. Jeg pustede hårdt ud og påklistrede et falsk smil og vendte mig omkring.

"Selvfølgelig min egen!", svarede jeg med et falsk smil og gik hen og kyssede hende på kinden. Hun fnyste svagt og så surt på mig.

"Spar mig for dine morsomheder!", svarede hun irritabelt og hun begyndte at gå med bagagevognen mod indgangen til lufthavnen. Jeg sukkede hårdt og jeg følte mine skridt var afsindig tunge lige nu. Blakes dårlige humør var langtfra det ønske jeg havde på andendagen i vores liv som ægtepar...

~

Lokation: Foran skranken i lufthavnen, søndag d. 18 januar, 2015, kl. 12:53

"Jamen, forstå det dog! Vi skulle have været med flyet 12:15 med kurs mod London, hvor svært er det at fatte?", gentog Blake irriteret efter mig. Damen bag skranken så bare træt på os. Jeg smilte venligt til damen og så på Blake og lagde mine hænder om hendes nøgne skuldre.

"Baby, lad mig nu føre ordet her for en gang skyld. Vi skal nok få styr på det, ikke?", forklarede jeg hende indgående med den smule tålmodighed jeg havde tilbage. Blake sukkede hårdt og så langtfra tilfreds ud. Hun så mest opgivende ud.

"Jamen..."

"Baby, jeg skal nok få styr på det her - Det lover jeg... Smut du hen til kiosken og få dig en forfriskning, så ordner jeg det her imens, okay...", forklarede jeg roligt med et lille behersket smil. Blake så trist på mig, men nikkede lidt efter.

"Okay skat... Undskyld, jeg har hakket på dig siden vi stod op, det har ikke væ...."

"Tænk ikke på det baby, jeg elsker dig jo - Det ved du...", afbrød jeg hende lavt med et kærligt smil, så Blake endelig smilte, for det havde hun slet ikke gjort siden vi stod op i dag. Hun nikkede og lagde sine arme om nakken på mig i et varmt knus.

"Tak, for du er så forstående...", sagde hun med en lettet stemme i knuset. Jeg kærtegnede og nussede hende på lænden med et lille smil.

"Jeg er jo din mand for pokker, så selvfølgelig skal jeg være forstående...", svarede jeg lavt. Blake trak sig lettere fra mig og nikkede med et kærligt smil.

"Jeg elsker dig skat...", sagde hun med et kærligt smil. Jeg lænede min pande mod hendes og holdte hende om hofterne.

"Og jeg elsker dig baby...", svarede jeg lavt. Hun trak os ind i et lille kærligt kys uden unge og slap sekunder efter.

"Okay, for du styr på billetterne skat? Så køber jeg nogle forfriskninger til os.", forklarede hun. Jeg nikkede med et varmt smil og blink med øjet.

"Selvfølgelig baby!", svarede jeg og sendte hende et frækt smil, så hun tydeligvis fik lettere røde kinder med et lille grin og hun tog sin skuldertaske fra bagagevognen og vendte sig omkring og gik væk fra mig, køen bag mig og skranken med retningen mod kiosken, der ikke lå langt herfra.

Jeg vendte mig mod damen bag skranken igen, og det var tydeligt, at hun var vant til uforudsete og uheldige situationer. Damn, hendes liv måtte til tider være stressende kunne jeg forestille mig. Hun smilte venligt til mig og jeg tog en dyb indånding.

"Alright, glem alt om min kones påstand om at finde pladser på førsteklasses. Hvis det ikke lader sig gøre, så må der da være et par akutte pladser på business?", spurgte jeg med en skæv grimasse. Ja, tanken om hvad Blake ville synes om at rejse på businessclass, huede mig ikke, for jeg kunne forestille mig, at hun nok ikke ligefrem ville juble af begejstring - særligt fordi det ligesom havde været meningen at vi skulle rejse på første klasse med hele pibetøjet og lutter luksus, men sådan skulle det altså ikke være, fordi vores fly lettede 12:15.

Damen så tænkende på mig med et indgående blik.

"Er de sikker? Deres kone sa..."

"Mig om det!", afbrød jeg hende. Jeg havde ligesom lovet Blake at få styr på det og vores bryllupsrejse skulle bare blive uforglemmelig på den gode måde, så fuck det, hvis vi ikke lige kom på første klasses til London. Det skulle vi vel kunne overleve, ikke? Damen nikkede og hun flyttede sit blik mod sin computer og sad og tastede løs. Noget sagde mig, at der endelig skulle være held i sprøjten.

"Godt så! Der er pladser på et fly til London på businessclass - Flyet afgår 14:45.", forklarede hun og hun så på mig med et lille smil.

"Var det noget?", spurgte hun yderligere. Jeg nikkede med et bredt smil.

"Det lyder godt og der er pladser til, at min kone og jeg kan sidde ved siden af hinanden?", svarede jeg med et spørgsmål. Damen nikkede med et smil.

"Det er det, men det er desværre ikke vinduesplads.", svarede hun med et skævt smil, så jeg følte mit smil blegne og jeg sukkede hårdt og smilte undskyldende.

"I har ikke noget bedre?", spurgte jeg med et lille grin. Damen rystede på hovedet.

"Ikke før engang i aften kl 23:15, desværre! Vil de foretrække det fly i aften så?", svarede hun med spørgsmål. Jeg sukkede tungt og følte mine skuldre falde til gulvet af ren opgivelse og rystede på hovedet.

"Nej... Vi tager bare de pladser på det fly 14:45, tak!", svarede jeg med et opgivende suk. Damen smilte svagt og nikkede.

"Javel!", svarede hun med et smil og hun langede en blanket frem på skranken til mig.

"Hvis de venligst vil udfylde rubrikkerne der og underskrive, så kan jeg hurtigt ændre jeres førsteklasses-billetter til businessclass, tak!", forklarede hun bestemt. Jeg nikkede og greb kuglepennen, der stod i en holder i siden, hvorved jeg udfyldte blanketten og blev pludseligt overrasket af et klem på min ene røvbalde, hvor ved jeg mærkede et kys på min kind.

"Er der styr på det skat?", spurgte hun lavt ved min side. Jeg nikkede blot uden at se på hende og rakte blanketten til damen bag skranken og hun begyndte straks at taste ind af en masse oplysninger på hendes skærm.

"Så det lykkedes?!", kom det i en begejstret tone fra Blake. Jeg så til højre for mig med et falsk smil og trak på skuldrene.

"Det blev ikke på førsteklasses elskede...", svarede jeg med et lille undskyldende grin. Blake stivnede i ansigtet.

"WHAT?!", fløj det ud af hende. Jeg lagde straks mine hænder om hendes hofter.

"Tag det nu roligt baby - førsteklasses eller ej, det skal nok blive godt alligevel... Det er jo kun lige til London, ikke?", forklarede jeg med en masse overskud i mig. Blake tog sig træt til panden.

"Justin! Businessclass stinker og det er seriøst - Det s.t.i.n.k.e.r!", stod hun og stavede bogstaverne til sidst. Jeg grinte svagt sarkastisk og så seriøst på hende.

"Men nu bliver det sådan baby - Take it or leave it!", svarede jeg med et suk. Blake så klart utilfreds ud, men nikkede.

"Alright, så hvornår afgår flyet?", spurgte hun roligt. Jeg nussede hende på hofterne og smilte kærligt.

"14:45, letter det...", svarede jeg med et smil. Blake nikkede med et smil.

"Okay, så lad os indtage noget mad i mellemtiden, ikke?", svarede hun med et spørgsmål. Jeg nikkede med et smil og lænede mig frem mod hende.

"Det lyder som en udmærket idé baby...", svarede jeg roligt og trak hende ind i et blidt tungekys, der desværre kun varede kort.

"Deres billetter mr Bieber!"

~

Så kom der endnu et kapitel, og jeg vil gerne beklage på Nynnes og mine vegne, men Nynne er inde i en slem skriveblokering for tiden, så hun har virkelig svært ved at skrive for tiden. Jeg vil derfor tage over for hende for en tid, til hun kommer stærkt tilbage. Dog har hun selv skrevet Blakes synsvinkel her i kapitlet, men jeg vil køre med både Blakes og Justins synsvinkler, til Nynne føler sig klar igen. Bare så i alle er klar over det.

1000 tak for tålmodigheden! Det betyder meget for både Nynne og jeg.

Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...