Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346634Visninger
AA

8. Forberedelser og anstrengende gæster...

 


Blakes synsvinkel:

Hjemme hos Lea, Lørdag d. 28 juni, kl. 10:37.

Jeg lagde mascaraen fra mig og betragtede mig selv gennem det store spejl, der hang på væggen. Min make up sad som den skulle, så jeg var tilfreds med resultatet, dog manglede jeg noget.

Jeg greb fat om min toilettaske og rodede kort rundt i den, indtil jeg fandt min yderst favorit lipgloss frem. Jeg lagde noget lipgloss på mine læber, så de skindede smukt. Farven var i svag pink, så den passede godt til min røde kjole.

"Perfekt..", mumlede jeg svagt med et smil på mine læber og vendte og drejede mig, for at se mig fra alle vinkler af.

Lea havde fundet den mest fantastiske kjole til mig, så jeg var meget taknemmelig. Kjolen sad rigtig smukt på mig, hvis jeg selv skulle sige det.

Jeg smilte tilfredst og besluttede mig for at gå ud fra badeværelset af. Der var ikke lang tid før Lea skulle i kirken og jeg havde lovet henne, at lægge hendes make up og sætte hendes hår, med hjælp fra de andre piger af.

Jeg kom ind i stuen, hvor de alle sad samlet om det store spisebord og var i gang med at spise morgenmad. Lea var ikke i sin kjole endnu, men jeg vidste hun ville se fantastisk ud i den, for jeg havde været med til at købe den sammen med hende. Der var ingen tvivl om at hun ville være den smukkeste i dag. Hendes kjole var perfekt på alle måder.

Jeg satte mig ved spisebordet og betragtede pigerne. Leas mor var også tilstede og hun sad og snakkede med Lea. De sad alle i festøjet og spiste lækker brunch. Det var kun Lea, der stadig sad i hendes morgenkåbe og ikke havde gjort sig klar endnu.

Jeg havde allerede spist, før jeg begyndte at lægge make up, så det skulle jeg tænke på. Mit hår havde jeg krøllet og sat et par spænder med ægte diamanter i hist og pist, så det sad pænt.

"Skal vi gå igang med dit hår og make up nu?", spurgte jeg lettere højt, så jeg fik Lea's opmærksomhed.

Hun nikkede fnisende og rejste sig op fra stolen af, hvorefter hun gik hen til mig med et smil på hendes læber. Jeg rejste mig op fra stolen af og gik med hende ud på badeværelset. Hendes familie havde også mange penge, så hendes hus var stort og smukt.

"Hvis du finder det make up frem du gerne vil have på, går jeg ud og finder en stol du kan sidde på.", sagde jeg med et smil.

Hun nikkede og jeg gik ud fra badeværelset og ind til spisebordet, hvor jeg tog fat om en af stolene. De andre var igang med at rydde af bordet og gøre sig klar til brylluppet.

Jeg gik ind på badeværelset igen, hvor Lea stod og kiggede rundt i det forskellige make up. Jeg satte stolen og gik hen til hende.

"Har du fundet ud af hvad du gerne vil have på?", spurgte jeg og kiggede på hende med et smil.

"Sådan da, jeg kan bare ikke helst finde ud af hvilken blush jeg gerne vil have på.", svarede hun og rodede rundt i hendes make up.

Hun havde meget, ligesom jeg selv havde.

"Hmm..", mumlede jeg svagt og greb fat om hendes toilettaske, der var fyldt med make up.

Meget af hendes make up var nyt, det vidste jeg, men hun skulle jo giftes og alt skulle jo være perfekt, også make uppen.

Jeg fandt en lyserød blush frem, der hverken var for meget eller for lidt. Den ville markere hendes kindben smukt.

"Jeg synes du skal tage denne på.", sagde jeg med et fnis og viftede let med den lyserøde blush, som jeg havde fundet frem.

Hun nikkede og jeg begyndte at finde en masse forskelligt make up frem til hende. Mascara, øjenskygge, eyeliner og alt sådan noget. Jeg begyndte, at give hende det og koncentrerede mig meget om det jeg lavede.

"Ser du slet ikke nogle for tiden?", kom det pludseligt fra hende med et fnis, så jeg stoppede med det jeg havde gang i.

Jeg rystede svagt på hovedet og fortsatte med at lægge øjenskygge på hende.

"Nej, det gør jeg ikke. Jeg har det helt fint med at være single lige nu, men mon min drømmeprins ikke dukker op en dag?", svarede jeg og prøvede at skjule at jeg løj, hvilket jeg selv syntes gik okay.

Lea sagde i hvert fald ikke noget til det.

"Der kommer en masse mennesker til mit bryllup, måske der ikke er en sød dreng til dig?", fniste hun.

Jeg grinte lavt med en knude i maven.

"Man ved jo aldrig?", svarede jeg bare og koncentrerede mig om at lægge hendes øjenskygge perfekt.

Jeg vidste, at Justin ville komme til brylluppet i dag, for det havde vi jo ligesom aftalt, men jeg havde ikke fortalt nogle om ham overhovedet. Han var min hemmelighed og ingen udover mig og ham, kendte til vores hemmelige forhold. Det var nok også bedst sådan.

Jeg fandt den flydende eyeliner frem og begyndte at lægge en tynd streg på hendes øjne. Jeg var efterhånden ved at være færdig med hendes make up og derefter skulle jeg sætte hendes hår.

Jeg blev færdig med at lægge eyeliner og sluttede af med at give hende en svag pink lipgloss på hendes læber. Hun lignede virkelig en million og hun var ikke engang færdig endnu.

"Færdig med make uppen, nu til håret. Hvordan vil du gerne have at det skal sidde?", spurgte jeg med et fnis.

"Jeg kunne godt tænke mig, at have håret opsat, du ved, i en knold, men ikke som en normal knold. Jeg kunne godt tænke mig, at have noget af mit hår flettet rundt om knolden og hist og pist skal der være nogle løse totter, som bliver krøllet. Jeg tror det kunne være rigtig flot!", fniste hun begejstret.

Jeg nikkede grinende og fandt krøllejernet frem, som jeg satte til at varme. Imens det varmede op, kunne jeg begynde med hendes hår. Jeg fandt en gennemsigtig elastik frem til ende og nogle smukke smykker, der ville passe godt til hendes kjole.

Jeg satte hendes hår op i en flot knold og sørgede for at flette noget af hendes hår, som jeg så bandte rundt om hendes hår. Hun havde nogle totter hist og pist, som hun havde bedt om og jeg begyndte så at krølle totterne. Hendes make up og hår passede perfekt sammen.

Jeg blev færdig med håret og var selv tilfreds med det, men der manglede noget. Jeg greb fat om spænderne og satte dem i hendes hår. De sad smukt i hendes hår og samtidigt sørgede de for, at hendes hår ikke ville falde ud. Det ville ikke være det fedeste, hvis det gik ud i løbet af dagen.

"Hvad synes du?", spurgte jeg med glæde i stemmen.

Hun rejste sig op og betragtede sig selv i spejlet. Hun manglede kun kjolen, der hang inde på hendes værelse og når hun havde fået den på, var det tid til at komme mod kirken.

"Det er perfekt!", sagde hun, så man ikke kunne undgå at høre at hun var oprigtigt glad for det jeg havde lavet, hvilket kun gjorde mig glad.

"Nu mangler du bare kjolen, smukke!", fniste jeg begejstret.

Hun nikkede fnisende og jeg tog krøllejernet ud af stikket, så det kunne køle af. Jeg gik sammen med Lea ud til de andre, hvor de alle stod og ventede. De havde alle kommet i tøjet og gjort sig i stand.

Jeg fulgtes med Lea og de andre ind på hendes værelse, hvor hendes kjole lå pakket ind på hendes seng. Hendes kjole var virkelig smuk.

Faktisk misundte jeg hende en smule. Jeg mener, hun skulle giftes med sit livskærlighed. Det var jo stort. Selvfølgelig betød Justin meget for mig. Han var gået hen og betød meget for mig, men om det nogensinde ville blive til noget mere end det, anede jeg ikke.

Jeg betragtede hendes mor gå hen til kjolen, hvor hun pakkede den ud af indpakningen. Lea hvinede lavt og jeg forstod hende godt. Man ville jo føle sig som en prinsesse i den kjole, for den var virkelig smuk og elegant.

Vi hjalp alle Lea med kjolen på. Den sad som syet på hende og hun fik en perfekt barm i den. Alt i alt så hun fantastisk ud.

"Du ser virkelig helt igennem fantastisk ud, Lea!", sagde jeg ærligt og betragtede hende.

Hun smilte over hele ansigtet.

"Mange tak for hjælpen, Blake!", fniste hun og gik hen til mig og gav mig et kram.

Jeg lagde armene om hende og krammede med hende i noget tid, indtil jeg trak mig væk fra hende.

"Du må hellere til at komme over til kirken, jeg skal lige skrive til mine forældre. Vi ses!", løj jeg.

Jeg skulle ikke skrive til mine forældre, men en anden fantastisk person, jeg ikke kunne lade vær med at tænke på hele tiden. Hvad mon han lavede lige nu?

Lea nikkede og gik hen til de andre, hvorefter jeg gik ud på badeværelset igen. Jeg fandt min iPhone frem og begyndte at skrive til en vis person.

"Hej min skat. Glæder mig til at se dig til brylluppet. Har du gjort dig klar? Forresten, så må vi lige finde ud af at mødes under brylluppet. Det går jo ikke at vi bliver set sammen, men det ved du jo. Vi snakkes ved. Kys og kram fra mig. <3"

Jeg sendte beskeden til ham. Det gjorde ondt i mit hjerte at jeg ikke kunne ses offentligt med ham, men jeg ville ikke skabe drama, så derfor blev det nød til at være sådan. Håbede det ville blive en god dag....

~*~*~


Justins synsvinkel:

Jeg smilte over hendes besked og tøvede ikke med at svare hende. Jeg følte flere undrende blikke på mig, trods jeg havde haft mit hyr med at finde det bedste tøj frem til sådan en dag. Jeg havde fundet mine pæneste sorte baggy bukser frem og den sorte skjorte havde jeg købt i går, mens Ryan havde været en guttermand at låne mig hans sorte habitjakke. Hatten skulle selvfølgelig ikke glemmes, da jeg ville overraske Blake med min nyeste hårfarve, som Melissa havde hjulpet mig med at farve. Nok var jeg ikke blevet klippet endnu, men nu skulle Blake da se mig som brunette.

Det var måske også det mest passende til sådan en særlig dag. Jeg stod stadigt udenfor på parkeringspladsen op ad kirken. De mange gæster gloede på mig, særligt en del unge piger flirtede med deres blikke, men det tog jeg mig ikke af. Jeg havde kun Blake i hovedet, så beklager tøser - Og det var til trods for, at det vrimlede med gudesmukke piger. Noget sagde mig bare, at der ikke var særligt mange grimme mennesker i disse kredse.

En mand med ret flot udseende kom gående med sin smukke blonde kone under armen og vi fik øjeblikkelig øjenkontakt, inden han så undrende væk. Der var noget over hans blonde hustro, der mindede mig om en særlig person?

"Det var vel ikke?", mumlede jeg for mig selv, inden jeg så væk fra alle de velklædte fine bryllupsgæster, der roligt gik i en lang strøm ind ad døren til kirken, der bimlede konstant med sine klokker. Jeg flyttede mit blik ned på min iPhone og svarede Blake:

"Ja, jeg er skam klar - Det lykkedes mig, at finde noget passende at tage på til brylluppet. Håber ikke det er for dystert? Hehe.. Jeg står udenfor kirken, men jeg må ærligt indrømme, at jeg føler bare at alle glor mærkeligt på mig, hvad skal jeg gøre? - Justin."

Der gik ikke mere end et kort øjeblik, så svarede hun:

"Du skal nok ikke lægge så meget i det skat ;) Bare gå ind og sæt dig hvor der er plads til dig, men det ville nok være en fordel, at du sætter dig på én af de bagerste rækker, da al vigtig familie og venner sidder mest fortil ;) - Blake."

Jeg smilte over det. Jeg havde selvfølgelig heller ikke regnet med andet.

"Okay baby, hvornår kommer du? - Justin."

Hun svarede hurtigt efter:

"Der går nok lige knap en lille halv time endnu, da det tager lidt tid med bruden og sådan, men indfind du dig en plads derinde, så varer det ikke så længe - Jeg skal nok sørge for at have min mobil i min clutch, så vi kan holde kontakten til senere, så vi kan finde en måde at ses på i løbet af festen ;) - Blake."

Jeg kunne dårligt smile over det hun skrev. Selvfølgelig syntes jeg da at det var okay at vi ikke gik med åbne døre omkring vores forhold med det samme. Vi havde jo trods alt kun været kærester i en uge, men det skuffede mig bare lidt, at nu hvor det alligevel vrimlede med bryllupsgæster, at vi så ikke kunne være lidt sammen, nu hvor Blake ligesom havde inviteret mig med? Jeg sukkede hårdt og svarede hende.

"Okay, jeg går ind baby. Kan du ikke gemme en dans eller to til mig på dit dansekort? Jeg ville elske at tage en svingom med dig ;) - Justin."

Hun var hurtig om at svare:

"Jeg er ikke så begejstret over, hvis vi bliver opdaget, men en enkelt dans kan vel ikke skade? ;) Glæder mig til at se dig - Må smutte igen, eftersom Lea og min søster kræver deres opmærksomhed, særligt Lea! Det er jo ligesom hendes dag sammen med hendes kommende mand ;) Kys kys - Blake."

Jeg sukkede hårdt og sat min mobil på lydløs og proppede den i min inderlomme i habitjakken. Jeg tog en dyb indånding og rystede lige de værste nerver ud af min krop inden jeg tog mig sammen til at gå ind i den efterhånden spækfulde kirke. Jeg smilte høfligt til præsten og resten fra kordegnen, da jeg gik forbi dem ved hovedindgangen. 

Jeg følte bare at alle gloede og hviskede om mig med deres skulende blikke, da jeg tillod mig at sætte mig på én af de bagerste bænke i kirken. Jeg lod blot som ingenting og sukkede svagt, mens jeg lod mit blik vandre hen over de mange bryllupsgæster. Det var nærmest ufatteligt så mange der var til stede. Det var med sikkerhed ikke det samme, som de bryllupper jeg før havde været til. Der var maks 200 gæster til de bryllupper, men her var der tydeligvis det dobbelte, hvis ikke det fleredobbelte?

"Undskyld, men sidder der nogen der?"

En mands stemme fik min opmærksomhed og jeg så nu en velpolstret mand i gråblå skinnende habitjakke med små runde briller og knap så meget hår på hovedet. Det var tydeligt at se, at manden havde klasse og stil. Han var ikke decideret fed, men kraftigt bygget. Jeg rystede med et nervøst smil på læben og rykkede mig længere ind.

"Nej, det gør der ikke!", svarede jeg blot og manden nikkede og lod nu en ret ung og smuk kvinde med brunt opsat hår og gulvlang gul kropsnær silkekjole sætte sig ind først. Hun nikkede med et smil, der antydede reserveret på en måde, som jeg slet ikke kunne tage. Hvad var det lige med snobbede mennesker? - Jeg hadede dem!

Hun satte sig og jeg prøvede ikke at værdige hende et blik, hvor efter manden satte sig ved siden af. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at de åbenbart var sammen, for de sad på en ret fin måde og holdte hånd. Jeg vidste med sikkerhed, at den mand med garanti havde rigdomme og magt, siden han havde sådan en ret ung forlovede eller kone i hende. Hun var med garanti ikke en dag over 25.

"Bruden eller gommen?", kom det pludseligt med et stramt smil fra kvinden ved min side. Jeg rødmede svagt. Hvad pokker skulle jeg svare?

"Eeeh, bruden...", svarede jeg lettere tøvende. Ja, for jeg kendte en lille smule til Lea, men det var også alt. Kvinden så undrende på mig.

"Burde de så ikke sidde ovre på den anden side?", spurgte hun med et stramt smil. Jeg grinte lettere akavet.

"Der var ikke plads, så eh...", svarede jeg nervøst. Kvinden skulede med et snobbet smil.

"Hvilken familie er de fra?"

Damn, hvor kunne hun sætte spørgsmål hele tiden. Jeg grinte svagt og vidste ikke rigtigt om jeg burde sige noget som sådan?

"Eh, Bieber?", svarede jeg med et forlegent smil.

"Bieber?"

Hendes svar virkede nærmest spydigt, da hun sagde navnet, men hvad kunne jeg ligesom gøre ved det.

"Jeg har da aldrig hørt om det navn før?", svarede hun henkastet.

"Charlotte - Lad dog drengen være!", kom det pludseligt fra den magtfulde mand ved hendes side.

"Hvorfor siger du det Marvin?", svarede hun lettere fornærmet, mens hun så på manden. Manden så på hende, så jeg flygtigt fik øjenkontakt med ham, inden han så på hende igen.

"Vi er ligesom til Lea Smiths og Kevin Zeegers bryllup - ikke for at tredjegradsforhør andre gæster...", forklarede manden lavt, men det var nok til at jeg kunne høre det.

"Hmmfr...", kunne jeg høre hende fnyse svagt, inden hun satte sig lettere fornærmet tilbage i bænken med sin salmebog i skødet på sig selv. Jeg fik flygtigt øjenkontakt med manden og jeg smilte lettere undskyldende inden jeg så ligeud for mig - Ville jeg overhovedet overleve denne dag, hvis det skulle vise sig, at alle gæster var sådan?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...