Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346287Visninger
AA

46. Fjollede turister...


Justins synsvinkel:

Lokation: Buckingham Palace, tirsdag d. 20 januar, 2015, kl. 13:07

Flot og prangende - Det måtte jeg indrømme, men jeg var nu ret glad for, at Blake trods alt ikke boede i den slags voldsomme og overdådige rigdomme selv. Bare det at jeg nu stod og betragtede den enorme spisesal, fik mig til at mindes Blakes og mit bryllup, som langtfra havde været så stor en forsamling som denne spisesal kunne rumme her. Ja, altså, jeg skulle jo overdrive, for selvfølgelig havde vi været rigtigt mange mennesker til vores bryllup, og jeg var sikker på, at hvis der kom endnu flere borde og stole op i denne overdådige spisesal, så ville det havde været lidt det samme.

Damn, sad dronningen helt seriøst og spiste med alle de mennesker hver gang eller? - Nej, det gjorde hun vel ikke? Men hvad vidste jeg? Jeg var jo ikke vant til de der royale himstregimser! Hjemme i Amerika havde vi jo præsidenter og ikke konger og dronninger, men jeg måtte indrømme at hvert eneste rum her i Buckingham Palace overstrålede 110% mere end selve præsidentboligen i Washington. Det var jeg nærmest tilbøjelig til at tro? Ja, jeg var helt sikkert betaget!

Jeg sukkede og knipsede et par tilfældige billeder af spisesalen med min iPhone, men havde dog sørget for at Blake var kommet med på billedet, selv om hun stod med siden til og så en anden retning end mod min iPhone, men var det ikke også det det handlede om ved turisme og sightseeing? Netop, at man ikke behøvede at smile til kameraet hver evig eneste gang. Jeg smilte for mig selv over, at stå og betragte hende hvor optaget hun så ud til at betragte hver eneste detalje i spisesalen. Nok se, men ikke røre, som det let kunne forstås ud fra de røde reb som afspærrede til en vis del.

Tanken faldt mig pludseligt ind, om hvem der skulle flytte hvor hen. Skulle jeg flytte ind hos hende, eller skulle hun flytte ind hos mig i min lejlighed? Ja, nu kom jeg helt i tvivl, for planen var da at vi skulle flytte sammen når vi engang kom hjem fra bryllupsrejsen, men vi havde ikke rigtigt fået talt ud om det, eftersom brylluppet havde fyldt meget i vores samtaler, og vi havde faktisk heller ikke haft tiden til at gå på jagt efter en ny bolig, for hver gang jeg havde bragt det på banen overfor Blake, så havde hun påstået netop de gange jeg havde spurgt hende, at hun bare ikke havde kunne overskue det med hensyn til, at hun bare ville koncentrere sig om bryllupsplanerne. Så ja, jeg måtte vel tage det som det kom? Om ikke andet kunne vi jo sagtens bo for en stund i min lejlighed, for hun havde jo ligesom vænnet sig til den. Så det kunne vel næppe genere hende? I sidste ende, ønskede vi begge selvfølgelig, at vi kunne bo i noget sammen, som vi begge kunne sætte vores fælles præg på, men det måtte vel være fint med min lejlighed i første omgang.

Jeg smilte svagt og gik med rolige skridt hen til Blake og stilte mig lige bag hende og lagde mine arme over hendes skuldre og foldede mine hænder løst omkring hende ud for hendes hals. Jeg hørte et lille grin fra hende og hun så flygtigt tilbage på mig og lagde selv sine hænder om mine arme og puttede sit hoved lettere op ad min venstre arm med hovedet let på skrå.

"Hvad synes du om det indtil videre?", spurgte hun lavt. Jeg grinte svagt og nikkede.

"Tja, det er da ret flot og prangende, men jeg må godt nok indrømme, at jeg er ved at få ondt i øjnene over alt det guld og alle de overdådige rum efterhånden...", grinte jeg lavt. Blake fnes og vendte sit ansigt lettere bagud og vi fik øjenkontakt. Hun smilte kærligt.

"Skal vi så ikke bare se at komme videre så?", grinte hun svagt.

Jeg nikkede med et kærligt smil og fangede hende i et flygtigt lille læbekys, hvor efter hun vendte sig omkring i min favn og lagde armene om min nakke og trak mig ind i endnu et dejligt lille tungekys, inden vi begge stoppede det ret hurtigt efter, men vi slap dog ikke hinanden med det samme. Hun så mig dybt i øjnene med et kærligt smil.

"Vi skal i alt fald lige have et par souvenirs med os, inden vi forlader bygningen helt...", fnes hun. Jeg smilte med et lille grin og nikkede.

"Selvfølgelig baby... Så lad os komme videre...", svarede jeg lavt med et lille smil og nussede hende med begge mine tommelfingre på hendes lænd. Hun trak sig ud af min favn og kørte sin højre hånd ned over min underarm, til vi flettede fingre med hinanden og begav os mod souvenirbutikken og udgangen...

~

Lokation: Udenfor Buckingham Palace, tirsdag d. 20 januar, 2015, kl. 13:47

Tænk, at souvenirs kunne være så dyre? Ja, nu korsede jeg bare over tanken om, hvis Blake forlangte at købe souvenirs alle de steder vi besøgte, så kunne det hurtigt løbe sig op, selvom hun nok ikke selv tænkte over priserne på souvenirs? Det var nok mere alle de ting, som der kunne skrabes sammen og det ville i sidste ende løbe op i et stort beløb til betaling ved grænsen. Sindssygt, og så for en masse ragelse, man i sidste ende ikke kunne bruge til en skid, men ja - Kvinder elskede at shoppe, selv når det gjaldt souvenirs!

Jeg så hen på Blake, der stod med hovedet stirrende ned i hendes hvide souvenirpose. Jeg så lettere undrende på hende.

"Noget du mangler baby?", spurgte jeg med et skævt smil. Blake så op fra posen med et lille fnis og sænkede sin arm med posen ved hendes venstre side og rystede på hovedet.

"Nej, jeg skulle bare være sikker på, at vi havde fået de forskellige souvenirs med!", svarede hun med et fnis og greb fat i min venstre hånd og begyndte at trække på mig.

"Kom, vi skal have nogle billeder af garderen!", udbrød hun i små grin. Jeg himlede lettere med blikket, men kunne dog kun smile over Blakes ivrighed med alt det vi skulle nå sammen.

Vi begav os hen mod den ene af garderene, som stod uden foran sådan et sjovt blåt minimalt tårnskur. Helt seriøst, virkede det ikke til, at de kunne sidde ned. Tænk, hvis det begyndte at regne? Det var vel næppe en hemmelighed, at England var under kendetegnet med landet, hvor det tit regnede. Vådt land!

Jeg betragtede garderen, der var i det stiveste puds. Han så bare stift ud i luften, som om han ikke så på noget særligt, selv om vi var en god klynge af mennesker, der stod og betragtede ham. Seriøst en nederen tjans at have. Bare stå, for at stå med det stiveste pus og den sorte høje pels ting ting på hovedet, måtte da seriøst være nederen at rende rundt med. Hans sorte sko skinnede blanke her i sollyset og han så da pokkers sur ud.

Det kunne da godt være, at det krævede meget stor pli, at være garder for dronningen, men jeg kunne personligt ikke holde til sådan en tjans. Der var jeg helt sikkert stået af efter det første kvarter, eftersom jeg var en fyr med fart på. Der skulle bare ske noget for mit vedkommende. Nu var det på tide, at der skulle ske lidt sjovt, og jeg havde mine planer, for Blake og jeg skulle altså have lidt at grine af...


~


Blakes synsvinkel:

Lokation: Udenfor Buckingham Palace, tirsdag d. 20 januar, 2015, kl. 13:55

Justin lagde sine arme omkring livet på mig bagfra, så jeg ikke kunne lade være med at fryde mig over hvor tryg jeg følte mig gang på gang, han gjorde det. Ja, jeg elskede det! Jeg stod og tog lidt billeder af garderen, der så både sur og stiv ud i det på samme tid, men jeg vidste jo ligesom godt hvorfor. Selv om vi ikke havde nogen kongehuse i Amerika, så vidste jeg trods alt lidt om kongehuset.

Jeg var jo ikke rig for ingenting, og min familie og jeg havde da op til mange gange været i England og mange andre steder i verden, så selv om jeg havde boet og blevet opfostret i LA, så kendte jeg trods alt til en del til England.

"Baby?", spurgte Justin pludseligt lavt ved mit højre øre, så jeg ikke kunne lade være med at fnise lidt.

"Mmhm...", mumlede jeg blot som svar, mens jeg tog flere billeder af garderen og slet ikke fjernede blikket fra min iPhones skærm.

"Skal vi se, om vi kan lokke et grin ud af den sure garder der?", spurgte han lavt ved mit øre, så jeg straks så mig bagover skulderen med et fnis og mødte Justins dejlige brune øjne, der tydeligvis udstrålede narrestreger i blikket. Ja, den slags kunne jeg bare se med det samme. Jeg grinte lavt.

"Ej Justin! Han er i tjeneste - det kan du da ikke være bekendt?", grinte jeg lavt. Justin fugtede sine læber i et smøret smil og blinkede frækt med øjet.

"Skal vi vædde, at jeg kan klemme bare et lille smil ud af ham?", spurgte han helt opstemt på sjov. Jeg grinte lidt.

"Hmm, hvad skal vi vædde?", spurgte jeg med et frækt nysgerrigt smil, mens jeg lod min tunge spille opstemt i munden på et væddemål. Justin så hurtigt tænkende på mig med et bid i underlæben og nikkede lidt efter.

"Alright! Vinder jeg, så skylder du mig en sutter, indtil jeg kommer...", hviskede han med et frækt smil og vippede med øjenbrynene.

"Åh håhåhå!", grinte jeg sarkastisk og tænkte i sekunder.

"Okay, hvis jeg vinder, så skylder du mig en lang og lækker massagetur i aften og det gælder hele kroppen...", svarede jeg lavt med et opstemt frækt smil. Justin prustede i sekunder og så alvorligt i sekunder på mig.

"Puha, hele kroppen?", spurgte han med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede med et smørret smil.

"Hele kroppen skat, så det gælder også mine fødder, hihi!", grinte jeg drillende. Justin så hurtigt tænkende ud og nikkede.

"Alright, det er en deal!", svarede han opløftende og gav mig et hurtigt kys på min kind og gik direkte hen til garderen og stilte sig lige op ad ham. Jeg gik hen til Justin og garderen og stilte mig til siden for dem, så jeg kunne betragte Justins iver i at få garderen til at grine eller bare til at smile.

Justin startede ud med at stå og lave ansigter til garderen, men garderen så højst sandsynlig upåvirket over det, for han stirrede bare stift ind på Justins skøre ansigter. Jeg derimod kunne ikke lade være med at stå og grine. Jeg stod og filmede på min iPhone, blot for at være heldig med at fange det øjeblik, når det skulle være. Justin grinte selv og så hen på mig og bredte armene lettere ud.

"Damn, han er svær baby!", grinte han smørret. Jeg nikkede i grin, mens jeg stadigt grinte.

"Jeg vidste det bare!", trallede jeg frydende, mens jeg smådansede lidt.

Justin grinte og fugtede sine læber og så atter på garderen og trådte et halvt skridt bagud og så begyndte han helt seriøst og sang, og nej, Justin gjorde på ingen måde umage med sin sang. Han sang med vilje piv-falsk og stod og bredte sin højre arm frem mod garderen, mens han lagde sin venstre hånd på sin brystkasse og sang frihedssangen i opera! Det var så falsk og overdrevet, så jeg ikke kunne lade være med at skraldgrine. En masse andre turister omkring os grinte med. Justin gav seriøst det hele i sig og skrålede for huden fuld og satte sig ved gud på knæ, som om han sang en serenade for garderen, der stadigt bare stod stift og så stift ud i luften. Vi var alle færdige af grin, men der kom ikke det mindste lille antydning af smil i mundvigen på garderen. Justin blev færdig med sin skrålen og rejste sig op og så indgående på garderen og nærmede ham så meget, at han kun stod med få cm mellem hans og garderens ansigt.

"Tinge linge later - tinsoldater! Fyld matrosen BUM BUM BUM!", skrålede Justin pludseligt, så jeg skreg op ad grin, men garderen lod sig slet ikke påvirke det mindste. Justin sukkede og så hen på mig og bredte armene lettere ud.

"Han er ikke til at vippe af pinden?!", sagde Justin målløs. Jeg grinte lidt og Justin opgav vidst tydeligvis og han gik hen til mig og lagde hænderne på mine hofter og smilte skævt.

"Du vandt vidst?", sagde han med et svævende spørgsmål. Jeg fnes frydende og lagde mine hænder om nakken på ham.

"Mon ikke du overlever skattemand?", fnes jeg sejrende. Justin bed sig let i underlæben og så indgående på mig og jeg kunne mærke, at han nussede med sine tommelfingre på min lænd under min læderjakke.

"Skulle det absolut være hele  kroppen?", spurgte han yderligere. Jeg nikkede med et fnis og trak hans hoved tættere på mit.

"Hele kroppen skat... Jeg vandt, så en aftale er en aftale...", svarede jeg lavt med et frydende smil. Han drejede hoved lettere på skrå og fugtede sine læber i et smørret smil.

"Giver du mig så ikke en guffer bagefter alligevel?", spurgte han lavt, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt.

"Vi får at se skat, kys mig!", fnes jeg drillende. Justin grinte smørret og tøvede heller ikke at trække mig ind i et dejligt tungekys. Kort efter slap vi hinanden men dog ikke armene om hinanden. Justin smilte smørret.

"Nå baby, skal vi se at finde et sted hvor vi kan få os en lækker frokost?", spurgte han med et kærligt smil. Jeg nikkede forelsket og kunne ikke dy mig for at tyvstjæle endnu et dejligt tungekys fra ham...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...