Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346626Visninger
AA

47. En skuffelse!


Justins synsvinkel:

Lokation: The Mayflower pub, Rotherhithe, London , fredag d. 23 januar, 2015, kl. 21:52

Jeg følte mig så meget hjemme her. Der var en fantastisk stemning, og det fik mig til at tænke over, at jeg vidst ikke havde været på pub længe. Kunne det virkelig passe, at sidste gang jeg var på pub, var på Sams Bar i LA, hvor jeg faktisk også mødte Blake for første gang? Åbenbart! Tanken fik mig til at bringe et smil på læben. Nu skulle lillemor og jeg også bare hygge igennem til aften. Vi kendte jo sådan set ikke en eneste her på Mayflower, eller i det hele taget her i London.

Vi havde spist en hyggelig middag inde i selve restauranten, men var nu trukket os ind i selve baren, hvor vi havde besluttet os for at give den en ekstra skalle her til aften, for det var tydeligt, at på sådan en fredag aften, så summede byen af sjov og narrestreger og der var rigtigt mange mennesker på pubben til aften. Det var virkelig hyggeligt.

Jeg havde efterladt Blake siddende ved et rustikt udskåret træbord i et hjørne. Pubben var virkelig gammeldags hyggelig - Ja, selv mere hyggelig end der var på Sams Bar, der bare var tudegrim at se på, mens Mayflower viste klasse og meget britisk gammeldags elegance. Virkelig noget Blake elskede! Det var i alt fald gået op for mig, eftersom hun skulle komplimentere stedet op til flere gange med stor begejstring. Mens var jeg bevæget mig hen til den ret store kømængde ved baren, for at hente noget godt britisk øl, rettere en pine skulle jeg prøve. Jeg havde sat mig for en stor fadøl med håndtag. Støvlen skulle helt sikkert også prøves, men den måtte vente lidt endnu.

Blake var tydeligvis ikke den store øldrikker, men hun ville gerne joine mig med en lille fadøl af lys hvede - total tøseøl, hvis du spurgte mig. Jeg skulle sgu prøve en stout. Blake ville dog også have et glas skotsk whisky ved siden af sin lille harmløse hvedeøl. Bare så hun kunne følge lidt med mig.

Køen rykkede sig lidt, og jeg kom derved til at stå op ad baren. Her var propfyldt med mennesker, men det generede mig slet ikke, for det gav virkelig følelsen af glæde og bylivet og jeg havde seriøst savnet at give den en ordenlig skalle i byen. Nu var det jo ikke mere end en lille uge siden, at Blake og jeg havde været bankestive under vores bryllup, men det var ligesom brylluppet. Det her med at være på en pub, var noget helt andet end fornemme og rige mennesker omkring mig. Jeg nød at jeg bare kunne være mig selv og hverken skulle tænke i etikette eller jakkesæt og hvordan jeg skulle opføre mig. I aften havde jeg allerede sat mig for, at Blake og jeg skulle opføre os så tossede vi ville uden, at skulle tage hensyn til fisefornemme folk.

Jeg kom ind og stå foran bardisken og i flygtige sekunder, så jeg en fyr i den anden ende af lokalet, som til en afveksling lignede Jonathan. Jeg måtte bestemt føle mig overanstreng pga ham, for hvorfor i alverden skulle han dog være her? Det ville da virke så underligt, særligt fordi Blake og jeg var på bryllupsrejse og faktisk var i England. Så hvis Jonathan virkelig skulle være her, så måtte han sgu være jordens klammeste stalker.

Jeg var jo næsten sikker på, at jeg havde set ham i lufthavnen i LA, men ligefrem at jeg skulle se ham tilfældigt på en britisk pub? Det var sgu det rene vanvid! Jeg så væk fra dobbeltgængeren, der forsvandt i mængden af tonsvis af pub-gæster her.

"Hvad skulle det være?", fik den ene af bartænderne min opmærksomhed. Jeg smilte og fik bestilt... 


~

Lokation: The Mayflower pub, Rotherhithe, London , fredag d. 23 januar, 2015, kl. 23:53

Jeg vidste ikke om jeg overhovedet skulle bringe emnet Jonathan ind på banen, men tanken om, at han måske skulle være her i nærheden nagede mig virkelig! Jeg følte, at mine syn på ham, ødelagde min fulde koncentration på Blake og vores aften. Blake virkede derimod til at hygge sig, for hun var gået godt til den efterhånden. Hun var faktisk blevet glad for den hvedebryg, så hun havde uden videre gået endnu mere til den. Jeg var heller ikke specielt appelsinfri selv.

Vi sad sjovt nok midt i et terningspil med tre andre unge mennesker, der alle var briter. Vi kendte dem ikke, men de var sgu skide underholdende og det var vildt skægt, for både Blake og jeg, at vi kunne more os med tilfældige mennesker i byen, som vi slet ikke kendte. Det hele blev til skægt drukspil og særligt Blake yndede sine tabte slag på at drikke. Ja, selv, når det ikke var hendes tur til at slå, så drak hun hele tiden. Hun var helt sikkert i drukhumør - det var tydeligt!

Jeg kunne dårligt holde mine fingre fra min smukke kone, men hvorfor skulle jeg også det? Hun var jo ligesom min, ikke? Jeg nød følelsen af, at hun sad på skødet af mig, mens vi sad på en ret komfortabel læderbænk. Jeg kærtegnede hende på inderlåret under bordkanten, så der var da en anelse diskretion. De andre lod dem tydeligvis ikke mærke af det, eller også var de ret ligeglade, fordi vi alle var så højrystede og fulde. Jeg elskede, at sidde og se på Blake, der hyggede sig gevaldigt og hun var pokkers lækker i hendes sorte og ultra lårkorte stramme kjole, der smøg sig lækkert om hendes former. 

Normalt hed det sig, at hun havde en del imod, at jeg tog på hende på en ret fræk måde, når vi var i offentligheden, men vi var begge ret fulde og morede os bare. Desuden, så kunne jeg altså bare ikke lade hende være. Jeg tændte så meget på min smukke kone, og sådan var det bare! Jeg kyssede hende på kinden og fik endelig hendes opmærksomhed, så hun så grinende på mig.

"Hvad så skat?", fnes hun. Jeg fugtede mine læber i et smørret smil og kærtegnede hendes venstre røvbalde med min venstre hånd og gav den efterfølgende et lille klem, så hun gispede med svagt åben mund, der tydeligt viste, at hun nød det. Jeg rykkede mit ansigt hen mod hendes ansigt og begyndte at kysse små pirrende kys på hendes dejlige læber, mens hun fnes og selv begyndte at kysse med selv.

"Mmh...", stønnede hun svagt mod mine læber. Jeg lagde min højre hånd om hendes venstre hofte og trak en anelse i hende, så hun skulle komme tættere på mig, selv om hun i princippet ikke kunne komme tættere på mig. Jo mindre vi havde været nøgne andet steds, hvor der selvfølgelig ingen andre var. Jeg var tændt - virkelig tændt! Og jeg kunne mærke det i mine bukser. Jeg var virkelig fuld og i et fedt humør, men jeg var også ret liderlig efter hende.

Vi udviklede vores små pirrende kys til et lækkert tungekys, der nok rettere blev til et lækkert snav, men fuck nu det! Jeg elskede bare at være sammen med hende på alle mulige måder. Lidt efter slap jeg hendes dejlige tunge og læber og hun lagde sin højre hånd om min venstre kind og så mig direkte i øjnene. Damn, hvor hendes blik bare sejlede. Der var slet ikke nogen tvivl om, at hun havde indtaget en del.

"Skal vi smutte mod hotellet baby?", spurgte jeg i normalt toneleje tæt på hendes læber. Ja, folk var højrystede her på pubben og der kørte ægte irsk musik i baggrunden, selv om vi var i England. Lidt sjovt måske, men det var vel helt sikkert for at skabe en vis stemning. Blake fnes og skulle åbenbart være på tværs, da hun pludseligt sad og lavede trutmund på mig med hendes højre hånd, så hun sad og lavede trutkys med mig.

"Neeej... Ikke... endnu!", svarede hun i fnis mens hun påsatte trutkys på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det og jeg slangede min højre hånd fra hendes hofte og om til hendes røv og hun slap min kæbe.

"Jamen baby! Jeg er så liderlig...", svarede jeg det sidste lavt mens jeg sad rigtig tæt med mine læber ved hendes mund, så jeg pirrede hendes læber. Hun fnes og trak sig lidt fra mig og skulle absolut drille mig videre ved at lægge begge sine hænder om mine kinder og presse dem lettere sammen.

"Jamen Justin! Vi er i byen for at more os - Jeg vil feste! hent mig en stor fadøl til skat, så kan vi smutte efter den omgang!", svarede hun med en drillende og pjattet stemme. Jeg sukkede med et grin og kyssede hende hurtigt på hendes mund og rykkede derefter min mund hen til hendes øre.

"Lover du det baby?", spurgte jeg med en hæs stemme og bed mig selv i underlæben over hvor tændt jeg var. Hun greb fat om min kæbe med sin højre hånd og tvang mig derved at se hende dybt i hendes sejlende blik. Hun stødte panden på min pande.

"Jeg lover det skattemand - Op efter den øl og den skal være stor!", grinte hun pjattet til mig. Jeg trak mig lidt fra hende og vippede frækt med øjenbrynene.

"Jeg har da allerede noget stort til dig baby...", svarede jeg lavt med et frækt bid i læben og greb fat om hendes hånd og tvang den ned på mit skridt, så hun stak op i et grin.

"Justin altså!", grinte hun og til sekunders fryd for mig, klemte hun om min halvstive pik uden på bukserne og overfaldt min mund i et hurtigt og lækkert tungekys, inden hun til min skuffelse stoppede kysset brat op og rejste sig fra mit skød for at sætte sig ned på bænken inderst ved min side.

"Øv!", udbrød jeg bare og grinte smørret. Hun puffede til min overarm.

"Så skat! Hent så de øl - Jeg er tørstig!", grinte hun drilsk. Jeg blinkede frækt med øjet.

"Alright baby, men du kommer til at skylde mig senere baby - Det ved du godt, ikke?", svarede jeg med et frækt smil. Hun nikkede febrilsk og puffede mere til mig.

"Ja ja skat, asti afsted med dig!", grinte hun godt beruset.

Jeg rystede lettere på hovedet af grin over hende og rejste mig fra bænken og begav mig gennem mængden af en sværm af fulde og højrystede briter. Der var helt sikkert højt humør her...


Lokation: The Mayflower pub, Rotherhithe, London , lørdag d. 24 januar, 2015, kl. 01:42

Jeg sad og stjal fra Mels fadøl. Ja, det hed han vidst og de andre hed vidst Jamie, Paul og så var der pigen der hed Lena, eller var det Elena? What ever? Hvad der dog begyndte at undre mig lidt, var at Justin slet ikke var kommet tilbage med de øl, som han skulle hente. Jeg anede ikke hvor lang tid han havde været væk, men det havde helt sikkert taget sin tid.

Så jeg besluttede mig for at rejse mig fra bænken, hvor ved jeg åbenbart fik Jamies opmærksomhed.

"Hvor skal du hen?!", råbte han, eller det var jeg sikker på han gjorde, kun pga larmen her på pubben med alle de mennesker. Jeg svajede ret beruset, så jeg pludseligt fik overbalancen i sekunder og måtte støtte mig til det tykke træbord foran mig. Nok var jeg beruset, men jeg var nogenlunde klar i hovedet til at kunne forstå, at jeg nok ikke skulle drikke meget mere, før jeg ville blive til fare over for mig selv. Jeg fnes lidt til Jamie, der sad med et smørret grin over for mig.

"Nå, du fik alligevel lidt for meget indenbords?", råbte han drillende med armene over kors. Jeg nikkede i et fuldt grin og tog mig svagt forlegent til munden med min højre håndryg i flygtige sekunder.

"Jeg må ud og finde Justin!", svarede jeg lettere højt, og kunne sagtens fornemme på mig selv, at jeg nok snøvlede en del. Jamie nikkede bare op til mig og løftede sit fadølsglas med et muntert grin.

"Skål Blike!", udbrød han på rigtigt engelsk bondsk, så jeg ikke kunne lade være med at grine indestængt over hans udtale på mig. Jeg lagde mine håndflader på bordet foran mig og lænede mig over mod ham.

"Det er Blake, ikke Blike!", råbte jeg i fuldt grin tæt på hans ansigt.

"Nå nå!", svarede han grinende og løftede glasset endnu engang til en skål mod mig, hvorefter han drak en ordenlig tår. Jeg grinte og rystede på hovedet og fjernede mig fra bordet, for at begive mig blandt massemængden af fulde og feststemte gæster her på pubben.

Jeg vaklede lettere i mine høje sorte pumps og med svajende og usikre og vaklende skridt trak jeg lettere ned i min stramme sorte lårkorte kjole, og måtte klemme mig mellem en masse mennesker, der stank af øl, sved og røg. Ja, en lækker duft var det slet ikke. Jeg nåede langt om længe frem til baren og klemte mig ind på en barstol mellem andre mennesker. Wow, det var jo nærmest sygt, at der var så mange mennesker her i aften. Måske det havde været bedre på et diskotek?

Jeg søgte med mit blik i baren efter den smukkeste fyr i verden, men belysningen i baren var underlig med lys visse steder og andre steder dunkle, og der var så mange mennesker her, at det var svært at fokusere. Yderligere kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var ved mine fulde fem, for min koncentration roterede lettere frem og tilbage pga for mange promiller. Og lige når det var sådan for mig, så vidste jeg, at jeg burde holde inde med de våde varer for en stund, for det var lige på grænsen til at være alt for fuld, og jeg havde seriøst ikke lyst til at opleve endnu en lækker og hed nat med Justin, som jeg næste dag ikke ville kunne huske noget af. Det ville være så nederen en følelse.

Pludseligt gav det et gib i min krop, da en arm lagde sig om nakken på mig til venstre for mig. Jeg smilte smørret og vendte min opmærksomhed til venstre for mig, hvor jeg troede at jeg skulle se ind i et par dejlige brune øjne, men gispede højt over at se Jonathans blå øjne. Jeg tog mig målløs til munden.

"Jonathan? Hvad pokker laver du her?", spurgte jeg chokeret. Jonathan grinte smørret med sin store fadøl i venstre hånd.

"Jeg har nogle forretninger her i London, og er så i byen med mine forbindelser. At jeg ligefrem skulle støde ind i dig af alle, og så lige her? Tja, verden er lille, synes du ikke Blake?", grinte han smørret. Jeg så med et undrende blik på ham, men nikkede med et lille akavet grin.

"Eh jo - Pudsigt!", svarede jeg stadigt målløs og vendte mig frem mod bardisken og så forfærdet væk. Dette med at støde ind i Jonathan, fandt jeg virkelig besynderligt. Enten, var det bare et tilfælde, eller også havde Justin haft ret i med at han postod, at han havde set Jonathan i lufthavnen i LA, inden Justin og jeg skulle med flyet? Det var da bare så underligt, og jeg var tilbøjelig til at tro, at Jonathan fulgte efter Justin og jeg, selv om Jonathan påstod, at det var forretningsforbindelser, som Jonathan havde gang i, og at jeg havde bumpet ind i ham ved et tilfælde. Mystisk, meget meget, meget mystisk!

"Hvor har du gjort af din ægtemand?", hørte jeg Jonathan spørge ved min side, så jeg atter så til venstre for mig, og opdagede, at han havde fået møvet sig helt op i baren, hvor han stod ved min side og drak af sin fadøl. Jeg smilte svagt akavet og nikkede og så væk fra ham igen, hvor ved jeg lod mit blik køre hen over baren, for at søge Justins ansigt i mængden, men stadigt ikke kunne se det nogen steder. Jeg sukkede lettere irriteret.

"Han skulle hente øl til os, men jeg kan ikke finde ham nogen steder?", svarede jeg med endnu et suk, mens jeg så væk fra Jonathan.

"Burde i ikke være sammen?"

Jeg så hurtigt på Jonathan igen og smilte stramt.

"Altså, i er jo ligesom nygifte og på bryllupsrejse, ikke?", fortsatte han. Jeg nikkede med et stramt smil og rejste mig fra barstolen, så jeg stod foran Jonathan i flygtige sekunder.

"Han er sikkert gået tilbage til vores bord - Vi har måske gået forbi hinanden, for der er jo pakket med mennesker her, så det skulle ikke undre mig? - Undskyld mig, men jeg skal finde min mand!", svarede jeg med et stramt og snerpet smil til Jonathan og efterlod ham i baren. Ja, Justin og jeg var kraftedeme ikke rejst helt til Europa, for at være sammen med min irriterende eks-kæreste, og da slet ikke på selve bryllupsrejsen.

"Blake?!", kunne jeg høre Jonathans kalden på mig, men jeg gad ham virkelig ikke! Småirritabelt, mængede jeg blandt folk mod Justins og mit bord og de andre, som vi var sammen med, og efter en del massen igennem en masse fulde mennesker, nåede jeg tilbage til bordet, men til min skuffelse, var Justin her ikke og de andre var også gået. Jeg smed mig ret irriteret ned på bænken igen med et suk og greb frustreret ud efter et af de halvtomme ølglas på bordet og var ret ligeglad med, at andre havde drukket af det. Jeg skulle bare dulme mine frustrationer over hvor mislykkedes aftenen var gået hen og blevet. Nu vidste jeg bare, at jeg bare ville hjem på hotellet og sove.

"Fuck denne aften, fuck Jonathan og fuck Justin, for at lade mig i stikken på denne måde...", mumlede jeg frustreret og bundede de sidste sjatter fra de forskellige glas og rejste mig fra bænken. Jeg besluttede mig for at forlade festen og stedet og smutte tilbage til hotellet. Så hvis Justin ikke kunne finde mig, så ville han kunne regne ud at jeg var smuttet på hotellet.

Jeg fik mænget mig ud af den larmende og varme pub, og kom udenfor, hvor det typisk småregnede og fik heldigvis øje på en taxa.

- Kæft, for en frustrerende bytur!

~*~*~

Jeg beklager det længe ventede kapitel, men jeg har ligget syg med min dårlige ryg i ca tre ugers tid og har ikke kunne overkomme at skrive for meget ad gangen. Jeg gør hvad jeg kan, og satser på, at der ikke går for længe før det det næste kapitel atter kommer. God og lækker dag alle sammen. <3

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...