Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346717Visninger
AA

13. En dag i familien Biebers skød.


Blakes synsvinkel:

Hjemme hos Justins familie, Torsdag d. 3 juli, kl. 12:32.

Kunne man lige snakke om at være nervøs på højeste plan? Mit hjerte bankede hurtigt i brystet på mig. Så mange tanker farede rundt i mit hoved lige nu.

Jeg gik ud af bilen og lukkede døren efter mig. Jeg havde valgt, at tage noget afslappet tøj på i dag, der bestod af en pæn, hvid kjole. Den gik mig til lige over knæene og var åben på noget af ryggen. Den var praktisk til det fantastiske vejr og sad ikke tæt på min krop, hvilket jeg syntes var rart, når det var så varmt udenfor.

Udover kjolen, havde jeg taget nogle afslappende sandaler på, der passede godt til min hvide kjole.


Mit hår havde jeg sat op i en afslappet knold og ladet et par hårtotter hænge løst hist og pist. Det så faktisk meget pænt ud. Jeg havde også taget noget make up på, der bestod af noget mascara, en svag øjenskygge og noget pudder på kinderne. Meget enkelt, men jeg kunne godt lide det.

"Er du klar til at gå ind, baby?", kom det pludseligt fra Justin af, der stod på den anden side af bilen.

Han var iført nogle afslappede cowboy shorts, en lækker sort t-shirt med en rødternet skjorte ud over, en farvet cap og nogle sorte ray bans. Alt i alt så han virkelig lækker og alt for charmerende ud.

Jeg nikkede nervøst og betragtede Justin komme hen til mig. Han standsede op foran mig og lagde hænderne på mine hofter, hvorefter han trak mig tæt ind til sig.

"Du skal ikke være nervøs, baby. Bare vær dig selv og så skal det nok gå. Jeg er sikker på, at min familie vil elske dig..", sagde han.

Jeg smilte og pressede mine læber blidt mod hans. Jeg trak mig væk fra ham kort tid efter og smilte stort, så mine hvide tænder blev blottet. Trods min nervøsitet, glædede jeg mig til at møde hans familie. Ud fra det han havde fortalt om dem, virkede de rigtig søde.

"Jeg skal prøve..", fniste jeg og gav ham et blidt kys på kinden.

Han nikkede med et smil og greb blidt fat i min ene hånd, før han begyndte at trække mig op mod et hus. Huset så pænt og stort ud, men det var langtfra ligeså luksuriøst som mit eget. Nu havde min familie også rigtig mange penge, takket være min fars arbejde. Min far tjente virkelig klassen.

Vi kom op til hoveddøren og Justin åbnede direkte døren og gik indenfor i entréen og jeg fulgte efter ham. Der kom straks en hund gøende ud til os og Justin bukkede sig ned og klappede den. Han var helt optaget af hunden og i samme øjeblik kom en pige ud til os.

Hendes hår var kort og skrigende pink og jeg kunne straks regne ud at det var Alice. Hun havde nogle løse bukser på og en løs bluse.

"Du må være Blake, har jeg ikke ret?", spurgte hun pludseligt og kom gående hen til mig.

Jeg nikkede fnisende og skulle til at give hende venligt hånden, men hun overraskede mig med at trække mig ind i et kram. Jeg lagde mine arme om hende og krammede med hende kort, indtil vi begge trak os væk.

Justin rejste sig op fra gulvet af og gav straks pigen et kram. Jeg var sikker på, at det var Alice, for hun var lige som Justin havde beskrevet hende. De trak sig fra hinanden og hun kiggede igen på mig med et venligt smil.

"Alice, dette er Blake, min kæreste!", præsenterede Justin mig og man kunne tydeligt høre stoltheden i hans stemme.

Jeg fik øjenkontakt med pigen, jeg nu havde fået bekræftet var Alice og hun smilte til mig. Hendes smil mindede meget om Justins smil. Jeg smilte tilbage til hende og kløede mig på armen af nervøsitet. Jeg havde absolut ikke lyst til, at gøre noget forkert.

"Det er rart at møde dig, Blake. Justin har snakket meget om dig!", fniste hun og jeg kunne ikke lade vær med, at fnise selv.

Jeg kiggede op på Justin, der stod og smilte. Jeg gav ham et kort kys på kinden og kiggede igen på Alice. Hun havde chokoladebrune øjne, ligesom Justin.

"I lige måde, Alice!", sagde jeg venligt.

Hun smilte, vendte sig om og gik videre ind i huset. Jeg kiggede efter hende, men kiggede så op på Justin igen, da jeg mærkede at han tog mig i hånden.

"Skal vi ikke have skoene af?", spurgte jeg undrende.

Han rystede grinende på hovedet og pressede kort hans læber mod mine i et blidt kys.

"Nej, det behøves vi ikke. Jeg tror min far har gang i grillen, så vi skal nok spise frokost ude på vores terrasse..", forklarede han.

Jeg nikkede forstående og smilte til ham. Han smilte kærligt, så sommerfuglene gik amok rundt i min mave og derefter trak han mig med ind i huset. Der var meget forskel på hans families hus og mit eget hus. De havde langtfra ligeså mange penge som min familie, men de manglede heller ikke noget. Det kunne jeg se ud fra deres møbler af.

"Blake, hvor er det godt at se dig!", kom det pludseligt fra en ældre dame, der kom gående hen imod mig.

Hun lagde armene om mig og gav mig et kæmpe kram og et kys på den ene kind. Jeg fniste og krammede med, imens jeg betragtede Justin stå og kigge på. Glæden lyste ud af hans øjne.

Jeg trak mig ud af krammet og kiggede på damen, jeg sagtens kunne regne ud var Justins mor. Han lignede hende meget og han havde med garanti hans brune øjne fra hende.

"Mit navn er Nelly og jeg er Justins mor. Justin har snakket rigtig meget om dig og han havde ret, da han sagde du var smuk. Du er virkelig en køn, ung dame, Blake!", sagde hun.

Jeg kunne ikke lade vær med, at rødme en del over det og jeg kunne høre hvordan Justin stod og grinte ved siden af  mig.

"Mange tak, Nelly..", svarede jeg taknemmelig og fniste svagt.

Hun smilte til mig og gav mig et kort kram, før hun igen trak sig væk fra mig. Hun virkede rigtig sød.

"Justins far John står ude ved grillen og er i gang med at lave bøffer. Du kan godt lide bøffer, ikke?", spurgte hun med et smil.

Jeg nikkede smilende og begyndte at smile mere end jeg gjorde i forvejen, da jeg mærkede Justin lægge sin ene arm om mig. Han nussede mig stille på hoften med hans fingre.

"Godt nok, vi spiser om lidt.", smilte hun og gik væk fra os, for at gå ind i et andet rum.

Tror hun gik ind i køkkenet, men jeg var ikke helt sikker. Jeg mærkede et kys i håret og kiggede op på Justin. Vi fik øjenkontakt og han begyndte straks at smile stort.

"Du klarer det super godt, baby. Jeg er stolt af dig..", hviskede han lavt i mit øre og slikkede mig kort på øreflippen, så jeg begyndte at fnise.

Han grinte lavt og trak sig væk fra mig, for i stedet at tage min hånd. Jeg flettede mine fingre ind i hans og smilte kærligt til ham.

"Du skal møde min anden søster, Melissa!", udbrød han begejstret og trak mig videre ind i huset, indtil vi nåede til terrassen.

Deres have var overhovedet ikke ligeså stor som min egen, men den var pæn og nydelig. Justin trak mig med udenfor og straks ramte duften af bøffer mine næsebor.

En mand, der var en smule højere end Justin, stod henne ved grillen og var fuldt i gang med at stege bøffer. Ved siden af grillen var der et stort bord og ved en af stolene sad en pæn brunette. Hun var fuldt optaget af hendes mobil, så hun lagde slet ikke mærke til Justin eller jeg.

"Melissa?", lød det fra Justin af og den kønne brunette fjernede opmærksomheden fra telefonen af og kiggede op på Justin og mig.

Til at starte med kiggede hun forvirret på os, men hun begyndte så at smile. Hun lignede Justin på rigtig mange punkter, men nu var de jo også søskende.

"Du skal møde min kæreste, Blake!", sagde han smilende og nussede mine fingre med hans tommelfinger.

Hun rejste sig op fra bordet af og kom hen til os, hvor hun gik hen til mig og gav mig et kram. Jeg lagde mine arme om hende og krammede med.

"Det er rart at møde dig, Blake..", sagde hun efter hun havde trukket sig ud af krammet.

Jeg smilte venligt til hende og kiggede på hende.

"I lige måde, Melissa!", svarede jeg venligt og blev ved med at smile venligt til hende.

Hun smilte tilbage, indtil hun vendte sig om og satte sig hen til bordet og i samme øjeblik kom Nelly gående ud med skåle i hænderne, som hun stillede på bordet. Hun havde lavet lækre salater til os. Alice kom derefter ud med ketchup og andre forskellige dressinger.

"Så er bøfferne færdige!", kom det fra manden af, der havde stået henne ved grillen og jeg kunne regne ud, at det var Justins far, for Justin lignede ham temmelig meget.

Han stillede et fad med bøffer på bordet og derefter kom han gående hen mod mig med et stort smil plantet på hans læber.

"Du må være Blake? Justin har snakket meget om dig!", sagde han smilende.

Jeg nikkede venligt til ham.

"Ja, det er mig, der er Blake..", fniste jeg genert.

"Rart at møde dig, Blake. Jeg hedder John og jeg er Justins far. Velkommen til familien!", sagde han venligt og uden jeg havde set den komme, trak han mig ind i et kram.

Jeg krammede med i et stykke tid og trak mig ud af krammet på samme tid som ham. Jeg smilte venligt til ham og han satte sig hen ved bordet, hvor Justins mor og søstre allerede havde sat sig.

"Kom baby, vi skal spise nu..", sagde Justin lavt til mig og trak mig med hen til bordet.

Vi satte os ned ved bordet og så heldig som jeg var, fik jeg lov til at sidde ved siden af Justin. Han smilte hele tiden og så virkelig glad ud, hvilket jeg sagtens kunne forstille mig, at han var.

"Bare spis!", sagde Nelly og vi begyndte at tage mad op på vores tallerkner.

Justins familie virkede søde og nede på jorden, så det var jo kun rart....

~


Justins synsvinkel:

"Justin siger, at du er fra en rig familie, er det sandt?"

"Far!", brød jeg lettere irriteret ind, da jeg vidste, at min far havde visse fordomme over for rige mennesker, men jeg havde bare ment at det var på sin plads, at Blake var rig, og det var ligesom det. Noget som vi bare ikke kunne komme udenom. Min far så lettere målløs på mig.

"Justin, du har jo selv sagt det?"

Jeg sukkede hårdt og smilte stramt på en ligegyldig facon.

"Ja, det har jeg, men jeg inviterede ikke Blake med til vores familiære komsammen bare for at snakke om Blakes millioner, vel?", tilføjede jeg bestemt og øste noget salat op på min tallerken.

"Justin, det gør altså ikke noget for mit vedkommende...", tilføjede Blake lavt ved min side. Jeg så opmærksomt på hende og hun smilte skævt.

"Er du sikker?", spurgte jeg lavt. Blake fniste svagt og nikkede, mens hun skar et stykke af sin bøf.

"Er i da meget rige?", tilføjede Melissa pludseligt. Jeg sukkede svagt og valgte bare at tie stille lige nu. Blake grinte svagt.

"Altså, jeg har ikke ligefrem styr på hvor mange penge vi har, men ja vi ligger vidst nok i den høje ende.", grinte Blake lettere akavet. Jeg lagde min hånd på hendes lår under bordet og fik hendes opmærksomhed, hvor ved jeg smilte til hende. Blake smilte igen og jeg kunne ikke dy mig for at læne mig frem mod hende og fange hende i et lille flygtigt kys.

"Skal i bare sidde og kysse hele tiden?"

Spørgsmålet fløj bare ud af Alices mund og vi grinte alle sammen. Jeg så hen på Alice med et smørret smil.

"Bare vent søs, en dag, så står din drømmeprins foran dig - Så ved du hvordan det er at skulle kysse hele tiden!", grinte jeg smørret. Alice lavede en skæv grimasse.

"Adr! Jeg skal i hvert fald ikke havde nogen kæreste - Aldrig nogensinde!", fløj det protesterende ud af Alice, så vi andre bare grinte endnu mere.

"Du ved ikke hvad du går glip af Ali!", tilføjede Melissa med næsen i vejret.

"Og det siger du Mel? Du har kraftedeme en ny kæreste hver uge!", fløj det olmt ud af Alice.

"ALICE! Det der vil jeg ikke høre på!", røg det skarpt ud af vores mor. Jeg sukkede hårdt. Jeg elskede helt klart min familie, men til tider kunne de bare kamme over og Alice og Melissa var fantastiske søstre, men de var absolut også teenagere begge to og de kunne virkelig ryge i totterne på hinanden til tider.

"Jamen mor, det er sandt!", røg det kraftigt ud af Alice. Jeg så bestemt hen på Alice og mimede til hende.

"Lad det ligge...", mimede jeg til hende, så Alice straks nikkede forstående af det.

"Er det sandt, at du har en ny kæreste hver uge Melissa?", spurgte vores mor pludseligt målløs.

"Mor, det er lige meget, ikke?!", forsvarede Melissa sig selv. Alle blev bare stille omkring bordet i nogle minutter, hvor vi bare i akavet stilhed sad og spiste.

"Har du nogle søskende Blake?", kom det pludseligt fra min mor med et lille smil. Blake nikkede med et smil og tog en tår af sin hvidvin.

"Jeg har en storesøster, der er gift.", svarede Blake med et smil. Min mor nikkede med et smil.

"Står du hende nær?", spurgte min mor yderligere. Blake nikkede bestemt.

"Ja, hun er allermest den person jeg kommer til, når jeg virkelig har brug for at snakke om mine problemer og sådan, eller hvis jeg skal have et godt råd fra hende.", forklarede Blake. Jeg så med et forundret smil på Blake, der smilte svagt til mig, mens hun sad og spiste små bidder af sin mad.

"Kan du da ikke snakke med din mor om problemer, når det er? - Justin kommer altid til mig, når det brænder mest på!", klukkede min mor, så jeg himlede med øjnene over det.

"Mor altså...", sukkede jeg svagt. Ja, jeg kunne da have visse samtaler med min mor, men der var nu ofte tidspunkter hvor jeg havde undladt at tale med lige netop min mor om visse problemer, som jeg ikke mente min mor skulle vide. Der var ligesom grænser for galskab, ikke?

"Hvad er det Justin? Har jeg ikke ret i, at jeg sådan set ved alt hvad der er vigtigt for en mor og vide om sin egen søn?", kom det med et stolt smil fra  min mor. Jeg himlede atter med blikket.

"Nelly, der er nok visse ting om din søn, som du ikke bør vide og lad det endelig være ved det!", tilføjede min far med et stramt smil, mens han tog en tår af sin øl. Jeg smilte svagt til min far. Jeg kunne mærke min mors blik på mig.

"Justin? Er der noget du ikke fortæller din egen mor? Du ved at du kan komme til mig med hvad som helst!", indvendte min mor. Jeg pustede hårdt opgivende ud.

"Mor, det er ikke noget okay?!", svarede jeg modstræbende med et stramt smil og tog selv en tår af min øl.

"Hvad er det da?", hørte jeg Blake hviske mig i øret. Jeg vendte min opmærksomhed mod hende med et lille smil og lagde min højre hånd om hendes højre kind og trak hendes ansigt tæt ved mit, så vi så hinanden dybt i øjnene.

"Jeg fortæller dig det et senere tidspunkt, okay?", svarede jeg meget lavt til hende og smilte kærligt. Blake nikkede med et lille smil.

"Okay...", svarede hun lavt og vi gav hinanden et lille kys, inden jeg slap hende igen for at spise videre...

~

I Justins gamle værelse, kl. 15.23

"Det er bare så mærkeligt...", lå Blake og grinte. Jeg sad bare op ad væggen og grinte svagt ned til hende.

"Hvorfor er mit værelse så morsomt?", grinte jeg lavt. Blake lå og grinte, mens hun så op på mig.

"Dit værelse er bare så drenget, at jeg får helt ondt i maven af grin over det. Så typisk med Carmen Electra næsten helt nøgen, der hænger i dit loft over sengen. Jeg kan seriøst ikke se meningen i at en halvnøgen kvinde skal hænge i loftet?", grinte hun. Jeg grinte med lukkede mund over det.

"Er det virkelig så svært at forstå?", spurgte jeg med et frækt smil. Blake grinte svagt og jeg lagde mig ned ved siden af hende og så selvsamme vej som hende op i loftet, hvor Carmen hang.

"Det er bare så usmageligt, synes jeg...", grinte hun ved min side. Jeg grinte svagt.

"Jeg var fjorten år, da hun fik den ære at hænge der oppe i loftet okay? - Og det er på ingen måde usmageligt...", svarede jeg så seriøst jeg kunne, selv om jeg egentligt godt kunne se det sjove i det.

"En ære?", gentog hun grinende ved min side. Jeg lagde mig om på siden og støttede med min albue ned i sengen og fandt hendes smilende øjne. Hun så seriøst dejlig ud, når hun grinte. Ja, jeg kunne flygte i hendes dejlige øjne. Jeg lagde min højre hånd over hendes venstre hånd, som lå afslappende på hendes mave.

"Hør her, jeg var fjorten år, og Carmen deroppe hjalp mig meget gennem mine frustrerede teeangetanker, så hun er på sin vis min muse - Hvis man kan sige det sådan?", forklarede jeg helt seriøst. Blake var færdig af grin.

"Bare indrøm det Justin - Hun var din muse til at rive den af!", grinte hun. Jeg lod som om at hendes udtalelse kom helt bag på mig.

"Så du, nu skal du sgu ikke komme for godt i gang!", udbrød jeg og begyndte at kilde hende, så hun skreg op af grin.

"Stop stoooop, hahaha - det er slet ikke faaaiir, hahaha!", skreg hun af grin mens hun vred sig i sengen. Jeg grinte smørret og stoppede med at kilde hende og overfaldt hendes dejlige mund i stedet. Hun lagde sine hænder om mine kinder og bevægede hendes ene hånd i nakkehårene på mig. Jeg slap hendes dejlige læber og så hende dybt i øjnene med et tændt smil.

"Har du nogensinde gjort det i et teenageværelse før?", hviskede jeg frækt. Blake fniste.

"Hmm nej, men én gang skal jo være den første, ikke?", hviskede hun og trak mig ind i et heftigt snav......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...