Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346028Visninger
AA

5. Date i parken!


Blakes synsvinkel:

I parken, Søndag d. 22 juni, 12:45.

 "Jeg bliver altså nød til, at spørge dig om noget.", sagde jeg og proppede en vindrue i munden.

Jeg tyggede på vindruen og slugte den, hvorefter jeg snuppede endnu en vindrue fra bakken af og proppede den i munden.

"Okay, hvad vil du gerne spørge mig om?", spurgte Justin og tog en bid af hans jordbær, som han sad med i hånden.

Vi lå begge på det rødternede tæppe midt i parken. Vejret var perfekt og fuglene kvidrede lystigt.

"Dit hår..", mumlede jeg og spiste min vindrue færdig, før jeg snuppede et jordbær og tog en bid af det.

Den sødlige smag fra jordbæret af, bredte sig i min mund og jeg spiste det færdigt.

"Hvad er der med mit hår?", spurgte han med et svagt grin.

Jeg fniste svagt og gav ham et let kys på kinden.

"Det er farvet, ikke?", spurgte jeg fnisende og kærtegnede ham svagt over kinden med min ene pegefinger.

Et kort grin undslap hans mund og han nikkede fnisende.

"Jo, det er det. Hvorfor spørger du?", grinte han svagt og strøg mig hen over armen med hans venstre hånd.

Jeg bed mig svagt i underlæben og pressede kort mine læber mod hans, før jeg lagde mig ordenligt tilbage på det rødternede tæppe.

"Bare fordi jeg er nysgerrig.", svarede jeg fnisende med lettere røde kinder.

Han var virkelig noget af det meste skønneste, der fandtes på hele jorden. Jeg kendte ham ikke så godt, men han havde alligevel slået benene væk under mig.

"Hvorfor farvede du det egentlig?", spurgte jeg nysgerrigt med sommerfuglene flyvende rundt i maven og satte mig op på tæppet.

Jeg åbnede for kølertasken og greb fat i en banan, som jeg begyndte, at åbne. Jeg kunne mærke hvordan Justin lå og kiggede på mig, men det var ikke på en ubehagelig måde.

"Tja, jeg havde vel bare brug for, at prøve noget nyt? I mange år har jeg bare haft min naturlige, brune hårfarve og her for et par måneder siden, besluttede jeg mig så, at prøve noget nyt, så jeg farvede det blond. Jeg er selv tilfreds med farven, men jeg kan til tider godt savne min gamle hårfarve.", svarede han ærligt og kløede sig kort på kinden.

Jeg nikkede forstående og smilte kærligt ned til ham.

"Jeg kan godt lide dit blonde hår, men jeg vil faktisk gerne se dig med din naturlige hårfarve.", svarede jeg ærligt med et fnis.

Han nikkede svagt og tog hans iPhone op fra hans forlomme af, hvorefter jeg betragtede ham rode ved den. Jeg anede ikke hvad han foretog sig med den, men jeg havde heller ikke lyst til, at spørge om det.

"Jeg kan vise dig et billede af min gamle hårfarve, hvis du gerne vil se den?", spurgte han med et skævt smil og viftede svagt med hans iPhone i hans hænder.

Jeg nikkede ivrigt og sad stadig med min banan i hånden, som jeg ikke havde taget en bid af endnu, men det måtte lige vente.

Han rakte mig sin iPhone og jeg tog imod den med min frie hånd og rettede mit blik ned på skærmen. Jeg spærrede øjnene op, da jeg så et billede af ham siddende i bar overkrop. Han sad udenfor og hans hår havde den lækreste brune farve, der var lige til at spise.

"Wow..", var det eneste jeg kunne sige og jeg rakte ham sin iPhone igen, som han tog imod og proppede ned i hans forlomme på hans trekvart shorts.

"Overrasket?", spurgte han med et kækt grin og lagde hans ene hånd på min hofte, hvor han stille begyndte at nusse med hans fingre.

Endnu engang nikkede jeg, hvilket fik ham til at komme med et kort fnis.

"Du så virkelig godt ud med dit brune hår..", svarede jeg ærligt og fugtede kort mine læber med min tungespids.

"Altså, det gør du selvfølgelig også med dit blonde.", sagde jeg hurtigt efter, for det var jo rigtigt.

Han så både godt ud med brunt og blond hår. Den dreng ville ikke kunne gøre noget, der var grimt på ham.

"Tak smukke.", svarede han med en yderst charmerende og hæs stemme og gav mig et blidt kys på panden.

Jeg rødmede svagt over ham. Han var virkelig noget af den mest sødeste og dejligste.

"Skal du ikke spise din banan?", spurgte han grinende efter noget tid, hvor jeg bare havde siddet med min banan i hånden og kigget ned på ham.

Jeg nikkede svagt og kom med et akavet grin, før jeg tog en bid af min banan. Følte det en smule underligt, at spise af min banan, når Justin lå og kiggede op på mig samtidigt.

"Det der kunne sagtens misforstås, søde!", udbrød han fnisende og lå på ryggen på tæppet med hænderne liggende afslappet på hans mave.

"Ligefrem misforstås?", spurgte jeg med et svagt hævet øjenbryn og tyggede af munden.

Han nikkede smilende og lagde sig på siden med front til mig.

"Ja, men det ser samtidig også frækt ud.", svarede han smilende.

Jeg så uforstående ned på ham og tog endnu en bid af min banan. Den smagte rigtig godt.

"Hvad ser frækt ud?", spurgte jeg undrende og tyggede på det banan jeg havde i munden.

Han grinte kort og tog hans cap af, så hans blonde hår kom til syne. Han kørte kort en hånd igennem det, hvorefter han igen kiggede op på mig.

"Dig med en banan i munden. Det ser temmelig frækt ud.", sagde han efterfulgt af et grin og blinkede kort med det ene øje.

Jeg hævede øjenbrynene over ham og var seriøst ved at få min banan i halsen og nej, det skulle ikke misforstås.

"Justin, hvor er du slem!", udbrød jeg fnisende og fik slugt min bid banan.

Jeg fik spist resten af bananen færdigt og smed skralden på græsplænen.

"Jeg kan desværre ikke gøre for det, jeg er en dreng og ind i mellem er min tankegang temmelig pervers!", svarede han grinende.

Jeg rystede grinende på hovedet over ham og væltede ham ned at ligge på ryggen, hvorefter jeg lagde mig halvt ovenpå ham. Vi lå tæt op af hinanden, men det gjorde mig ikke noget, tværtimod fik det blot sommerfuglene til at gå endnu mere amok i min krop.

"Det kommer overhovedet ikke bag på mig.", svarede jeg grinende og betragtede hans ansigt.

Han var ny barberet og hans kinder var dejligt bløde.

"Det regnede jeg heller ikke med.", grinte han kort.

Jeg fniste forelsket og mærkede ham lægge hans hænder på mine hofter, men det gjorde mig ikke noget. Jeg følte på en underlig måde, at jeg kendte ham, men samtidig vidste jeg jo nærmest ingenting om ham. Jeg vidste ikke engang hvor gammel han var, men jeg ville skyde ham til at være nitten eller tyve, i hvert fald ikke yngre end det, men heller ikke ældre.

"Justin, hvor gammel er du?", spurgte jeg fnisende og lettere random, men ja, jeg var altså nysgerrig.

Han grinte kort og kørte hænderne en smule længere op, så de i stedet lå på min ryg. Han nussede i blide bevægelser med hans fingre.

"Jeg er tyve, smukke. Hvad med dig?", fniste han.

Jeg smilte stort. Så havde jeg gættet rigtigt omkring hans alder.

"Jeg er.. øhm.. atten..", svarede jeg en smule pinligt berørt.

Jeg håbede inderligt ikke, at det gjorde ham noget at jeg var to år yngre end ham, for jeg var seriøst gået hen og blevet glad for ham. Han gav mig en masse spænding og jeg glædede mig allerede til næste gang vi skulle ses, for ja, jeg regnede da med, at dette ikke var sidste gang?

"Well, så er du jo to år yngre end mig, smukke!", udbrød han smilende.

Jeg nikkede med et svagt smil. Jeg gruede seriøst for, at det gjorde ham noget, men det virkede ikke til at det betød noget for ham.

"Ja, men det gør ikke noget, vel?", spurgte jeg lettere nervøst.

Han rystede på hovedet og trak mig ind i et tungekys, der varede alt for kort tid, hvis du spurgte mig. Han trak sig væk igen og kiggede mig op i øjnene.

"Overhovedet ikke, smukke. Det betyder jo bare at det er mig, der skal passe på dig.", svarede han fnisende.

Jeg grinte kærligt over ham og lagde mine hænder på hans bløde kinder. Det var utroligt så perfekt han var.

"Det skulle du stadigvæk, hvis jeg var ældre end dig.", svarede jeg ham flabet og rakte tunge af ham.

Han grinte og kørte hænderne ned ad min ryg og hen over mine hofter, til han lagde dem på min numse, hvilket fik mig til at stoppe med at række tunge.

"Så stoppede du med at række tunge, hva'?", grinte han flabet og gav mig et kort klem på ballerne.

Jeg svarede ham ikke, men lagde i stedet mine læber over hans og begyndte, at kysse ham med blide kys. Han reagerede ikke til at starte med, først da jeg lod min tunge glide ind i hans mund.

Jeg lagde mine hænder i hans tykke, blonde hår og tungekyssede stille med ham. Han smagte vidunderligt og hans tunge var lækker og saftig.

Jeg nussede stille hans hår med mine fingre og nød, at mærke på hans bløde hår. Vi kyssede i en god rum tid, indtil jeg trak mig væk fra ham, lettere forpustet over vores dejlige tungekys.

"Er det underligt hvis jeg siger, at jeg føler at jeg kender dig?", spurgte han stille.

Jeg rystede roligt på hovedet og gav ham et blidt kys på næsen med et fnis.

"Nej, for jeg har det på samme måde med dig!", svarede jeg fnisende og kravlede ned fra ham og satte mig op på det rødternede tæppe.

"Folk glor!", undskyldte jeg, da jeg kunne se forvirringen i Justins blik.

Han nikkede forstående og satte sig op på tæppet. Han kløede sig kort i nakkehåret, indtil han snuppede en sandwich med peanutbutter fra kølertasken.

Han lagde den i sit skød og kiggede hen på mig med et skævt smil.

"Skal du have én, smukke?", spurgte han.

"Ja tak!", fniste jeg kærligt.

"Hvad skal du have i den? Peanutbutter eller marmelade?", spurgte han med blikket rettet mod mig.

Jeg fniste forelsket over ham og krammede ham kort ind til mig i et øjeblik, indtil jeg satte mig ordenligt op igen.

"Marmelade, tak.", svarede jeg og fugtede kort mine læber.

Han nikkede svagt og snuppede en sandwich fra kølertasken med marmelade i og rakte mig den. Jeg tog imod den og tog papiret af den.

"Jeg indrømmer, at du har gjort det fantastisk, når man tænker på at du sov over dig!", grinte jeg svagt og tog en ordentlig bid af min sandwich med marmelade.

Derhjemme var det yderst forkert at tage store bidder, så jeg så chancen for at gøre det. Selvom jeg var en pige, var der ikke noget galt i det, vel? 

Jeg betragtede Justin åbne hans sandwich og derefter tog han en stor bid af den. Han var vel også sulten, ligesom jeg selv var.

Jeg kunne ikke lade være med, at sidde og betragte ham spise hans sandwich. Tror han lagde mærke til det, men han sagde ikke noget, blot spiste han roligt af hans sandwich.

Tanken om hvor mange ting han kunne med den mund, fik mit hjerte til at banke hurtigere i brystet på mig. Jeg betragtede ham slikke sig om munden og det var nok til at hårene på mine arme, rejste sig. Han var sikkert en fantastisk slikker, det var jeg næsten sikker på.

Jeg forstillede mig hvordan det ville være, at have ham liggende mellem mine ben, samtidig med han slikkede på min klit og bed mig blidt i skamlæberne.

Jeg sad seriøst og blev helt vild over mine tanker. Hvad pokker gik der lige af mig?

"Er du okay, smukke? Du ligner en der er laaaaaangt væk i dine tanker!", udbrød Justin pludseligt, hvilket fik mig til at vågne op fra min liderlige verden, men det var vidst også godt.

Det gik jo ikke at jeg sad og blev liderlig overfor ham og slet ikke her, hvor der var andre mennesker til stede.

"Jeg har det helt fint.", svarede jeg med et flovt smil.

Jeg var flov over mine tanker, især fordi jeg fik sådan nogle tanker, fordi han sad og spiste af en sandwich. En fucking sandwich?

Sikker?", spurgte han kækt.

Jeg himlede svagt med øjnene over ham og daskede ham kort på overarmen, så han kom med et fnis.

"Jeg er helt sikker..", svarede jeg fnisende og spiste min marmelade sandwich færdigt.

Jeg nød, at være sammen med ham. Vejret var perfekt og stemningen var fantastisk, kunne jeg ønske mig mere?....

~*~*~


Justins synsvinkel:

"Har du nogle søskende?"

Hendes spørgsmål, fik mig til at grine svagt bare ved tanken om mine søstre, der var som to modsætninger af hinanden. Jeg nikkede med et smørret smil og kærtegnede Blake på maven uden på hendes sorte top.

"Ja, jeg har to søstre på 13 og 16 år - De bor begge hjemme selvfølgelig...", grinte jeg svagt. Blake så med et overrasket smil op på mig.

"Wow, ligefrem to søstre og de er begge teenagere? Så må bølgerne godt nok gå højt der hjemme hos din familie? - Jeg husker selv, da Megan og jeg var teenagere, min mor var ved at sprænges over vores hormoner, der hele tiden gik amok...", grinte hun. Jeg grinte charmerende.

"Du er vel i princippet stadigt en teenager, smukke? Du er jo atten år?", grinte jeg smørret. Blake fik lettere røde kinder, eller også var det pga den sol, som hun havde fået mens vi havde ligget her i solen. Hun fniste.

"Jo men, jeg har lært at styre mig en hel del siden dengang jeg var 14 år...", grinte hun. Jeg trak på smilebåndet og kærtegnede hende langs hoften, mens jeg så ned på hende. Blake så opmærksomt op på mig.

"Hvad hedder dine søstre så?"

Jeg bed mig svagt i underlæben med et lille smil.

"Melissa og Alice..."

Blake fniste.

"Og du påstår, at de er to modsætninger?"

Jeg grinte smørret og var ret overrasket over hvor opmærksom Blake var. Hun lyttede temmelig godt efter, hvad man sagde til hende også selv om det havde været noget siden man havde sagt det.

"Alice er nok min favorit vil jeg vove at påstå... Selvfølgelig elsker jeg begge mine søstre, men Alice har ligesom det ekstra, at hun deler rigtigt mange af samme interesser som vores far og jeg..."

Blake så målløs op på mig.

"Hvordan det? Hun er jo en pige?"

Jeg grinte smørret mens jeg nikkede svagt.

"Alice er en rigtig tomboy, you know?"

Blake så spørgende op på mig.

"Hvad betyder det?"

Jeg grinte smørret.

"Tænk, ved du ikke hvad en tomboy er smukke?"

Blake rystede langsomt på hovedet og veg ikke sit blik fra mig. Jeg smilte skævt.

"Det kan siges kort og godt - Hun er så langt fra at være det man kan kalde en prinsesse... Hun elsker at rende rundt i baggy bukser og store t-shirts. Hun kan dog godt gå med stramme toppe, men det sker ikke så tit. Hun er forrygende til basket og fodbold, ligesom vores far og jeg og så tager jeg hende gerne med til sportskampe. Der imod Melissa er meget feminin og elsker make up. Hun går meget op i kærlighed og så snakker hun uden hæmninger om sex - sex, sex, sex - Så meget som hun kan komme til det...", forklarede jeg med et lille grin. Blake fniste.

"Er Melissa den ældste?"

Jeg nikkede med et smil. Blake nikkede med et frækt smil.

"Melissa kunne nok minde meget om mig så?", fniste hun. Jeg spærrede lettere øjnene op af overraskelse og bed mig frækt i læben.

"Nå, så du elsker også at snakke om sex hele tiden?", spurgte jeg med en lav hæs stemme og rykkede mig tættere på hende, mens jeg lå og kærtegnede hende på hoften og lidt på hendes røv, selv om hun lå ned på ryggen. Blake grinte og nikkede.

"Men nok kun med min søster?", tilføjede hun i et drilsk grin. Jeg så ned på hende med et undrende løftet øjenbryn, så hun grinte endnu mere.

"Du ved godt, at hver gang du løfter øjenbrynet eller bider dig i læben, så kan jeg simpelthen ikke stå for det?", grinte hun pjattet. Tja, hvidvinen havde nok løsnet lidt for hæmningerne. Hun virkede i alt fald ret tilpas og afslappet, men jeg havde det selv sådan. En skøn varme og følelsen af god velvære bredte sig i kroppen. Jeg var skam ikke stiv, men jeg kunne nu godt mærke den gode brusende fornemmelse af vinens effekt. Hendes udtalelse overraskede mig ikke synderligt, for den replik havde jeg hørt fra mange andre piger og jeg vidste bare at min kropssprog havde en god effekt.

"Det generer dig ikke, vel smukke?"

Hun fniste og rystede på hovedet. Jeg grinte svagt.

"Vil du snakke sex med mig?", smilte jeg frækt.

Blake måbede med åben mund og opspærrede øjne.

"Justin? - Vi kender jo dårligt hinanden?", kom det nærmest stakåndet fra hende. Jeg grinte smørret.

"Ja, vi prøver jo ligesom at lære hinanden at kende, ikke?", svarede jeg med et frækt blink med øjet. Hun nikkede helt klart rødmende nu, for hun var tomatrød i ansigtet.

"Er det ikke for tidligt mellem os og snakke om?", spurgte hun med en dirrende stemme og veg ikke det fastlåste blik på mig. Jeg smilte med lidt lyd på.

"Vi er ligesom voksne mennesker og vi skal vel til den del før eller siden og bare fordi vi skal snakke om sex, så behøver det jo ikke at være de mest intime detaljer - Vi kunne begrænse os til, hvad vi tænder på og er til og sådan, you know?", forklarede jeg med et ret charmerende smil. Blake grinte lidt og nikkede.

"Okay...", kom det spagt fra hende, så jeg tydeligt kunne høre, at jeg gjorde hende nervøs på den spændende måde.

"Så eh... Hvad kan du lide?", spurgte hun med en skinger stemme. Jeg smilte med et lille grin.

"Well, jeg kan faktisk lide mange ting...", svarede jeg lavt. Hun så med et særligt blik op på mig, som om hun var under hypnose.

"Som hvad?"

Jeg blinkede frækt ned til hende.

"Jeg går meget op i at forkæle med lidt af hvert. Jeg har for eksempel aldrig fået klager over, at jeg ikke kan bruge tungen ordenligt...", svarede jeg med en lav stemme og rakte drillende tunge. Hun gispede i et særligt blik, der for mig virkede som om hun blev tændt af det. Hun så flygtigt væk for at tjekke om der var andre i nærheden, men de var selvfølgelig over tyve meter væk fra os. Hun så hurtigt tilbage på mig, og med et alvorligt og nervøst blik og heftigt vejrtrækning, virkede det til at hun ville sige noget.

"Mener du... at slikke fisse?", hviskede hun det sidste ord ud og bed sig i læben. Jeg gav hende et frækt blik.

"Du skulle bare vide smukke...", bed jeg frækt i underlæben. Blake rødmede kraftigt.

"Og du er god... til det?", spurgte hun så lavt, som om al luft i hende blev suget ud af hende. Jeg smilte med et blink med øjet.

"Som jeg sagde før, jeg har ikke fået brok over min kunnen..."

Blake trak heftigt vejret kunne jeg se på hende. Jeg grinte lavt.

"Er det for meget for dig?", spurgte jeg med et løftet øjenbryn. Hun rystede febrilsk på hovedet.

"Nej nej, slet ikke - Jeg mener..."

Det virkede til at hun lige skulle synke en klump over det hun sagde.

"Ja?", spurgte jeg med et smil.

"J.. jeg er bare ik... ikke vant til at snakke om det med en fyr...", forklarede hun spagt med et nervøst blik. Jeg smilte kærligt og tillod mig at snige min hånd ind under hendes top og mærkede straks hendes opvarmede mave fra solen. hun var glødende varm.

"Du koger jo smukke?", smilte jeg med et blink med øjet.

"Heh... virkelig?", kom det stakåndet fra hende.

"Det er jo solens skyld...", tilføjede hun lavt. Jeg grinte smørret

"Hvad kan du ellers lide?", kom det med et lille fnis fra hende. Jeg så overrasket ned på hende.

"Nåårh, bliver det interessant?", spurgte jeg frækt. Blake fniste og nikkede kraftigt og bed sig i underlæben.

"Altså, jeg tænder utroligt meget på en pige der kan lide at være fræk og sexet..."

"Hvordan er hun det?", spurgte hun mens hun fugtede sine læber. Jeg fugtede mine læber og rykkede min mund ned til hendes øre.

"Når hun enten overrasker mig ved at vise sig i frækt undertøj eller hvis hun ligger i sengen helt nøgen og vrider og spinder som en vildt kælen kat, mens jeg slikker hende til en frydefuld orgasme...", hviskede jeg i hendes øre og hørte hende gispe i et svagt støn.

Jeg fugtede mine læber i et smil og rykkede mit ansigt hen til hendes dejlige dirrende læber. Hun smilte ikke, men det var tydeligt, at jeg havde tændt hende. Hun kunne ikke flytte blikket fra mine øjne tæt på. Jeg begyndte blidt at kysse hendes lettere dirrende læber. Hun sukkede og lukkede øjnene og kyssede med. I mine tanker havde jeg lyst til at tage på hende og bare elske inderligt med hende, men vi var for det første i parken, et offentligt sted og for det andet - Det var vores første rigtige date sammen, så jeg ville ikke forhaste mig, men derfor mente jeg ikke det gjorde noget, at jeg fyrede lidt op under hende.

Hun lagde sine arme om nakken på mig og jeg kunne tydeligt mærke, at hun ønskede en hel del af mig. Jeg lagde mig helt tæt ind til hende og sneg mit højre ben mellem hendes, så hun lettere akavet lagde sit venstre ben over mit. Jeg lod hendes mærke, at jeg havde fået voldsom rejsning i mine bukser, så et svagt støn brød ud mellem hendes svagt åbne mund, men vi lå og snavede.

Fuck, hvor ville jeg på en måde ønske, at vi lå hjemme i min seng. Jeg ville elske inderligt med hende og giv hende alt det hun måtte ønske sig af mig. Vi slap hinanden nogle minutter efter og jeg lagde mig ned ved siden af hende på tæppet. I flere minutter sagde vi ikke noget, og jeg stirrede op på fuglene der fløj hen over den åbne klare blå himmel. Jeg havde det ligesom de glade fugle - Sommerfugle i maven, der ikke ville forsvinde, men jeg ønskede heller ikke, at de forsvandt, for jeg følte oprigtigt, at jeg allerede havde fået opbygget en masse følelser for Blake. Jeg ønskede bare ikke at sige det med det samme, for det ville garanteret skræmme hende væk og på den anden side, vidste jeg heller ikke hvordan hun følte 100% for mig.

Måske hun ikke så noget seriøst i mig, for hvis jeg langtfra var som dem hun ellers plejede at date før, så kunne jeg vel ikke engang nå dem til sokkeholderne. Jeg var jo bare... mig! En ubetydelig og pokkers almindelig fyr, der arbejde for en okay løn på Vics Autoværksted. Jeg tjente, så jeg lige kunne klare den, og skulle jeg have dyrere ting, så lagde jeg pænt lidt til siden måned for måned, til der pludseligt var til det. I princippet vidste Blake jo slet ikke hvad jeg foretog mig til hverdag. Vi var begge ukendte elementer i vores ret hede flirt, og alligevel ønskede jeg ikke at være sammen med nogen anden kvinde end hende. Hun besad noget særligt og unikt i mine øjne og nej, jeg vidste med garanti at det ikke var på grund af hendes rigdomme, for det var slet ikke hendes penge jeg tænkte på.

Jeg drejede min opmærksomhed til venstre for mig og så hende ligge og betragte himmelen. Jeg greb bevidst forsigtigt ud efter hendes højre hånd og flettede mine fingre ind i hendes. Hun drejede sit ansigt mod mit og smilte med små fnis. Jeg smilte nærmest ikke, men mine øjne gjorde med garanti. Hun var så dejlig og jeg kunne stirre mig som en tosset i hendes klare blå øjne, der strålede på en særlig måde. Jeg løftede vores flettede hænder og kyssede blidt på hendes fingre og håndryg, så hun grinte lavt, mens hun betragtede mig.

"Jeg ved det lyder lidt vildt det her, men jeg er nok blevet ret glad for dig...", sagde jeg lavt. Blake fniste svagt og fugtede hendes dejlige læber.

"Jeg kan godt mærke det på dig...", fniste hun lavt. Jeg smilte kærligt og rykkede mit ansigt tæt ved hendes og fangede hende i et lille blidt kys på læberne, til jeg slap igen og vi bare lå stirrede ind i hinandens blikke.

"Ja, jeg havde i princippet nok blevet skræmt over de ord Justin, men jeg har det lidt på samme måde ligesom dig...", svarede hun lettere alvorligt. Jeg smilte og hun rykkede sig hen til mig og lagde sig på min arm. Jeg lukkede min venstre arm omkring ryggen på hende. Jeg gav hende et blidt kys på hendes pande.

"Jeg må indrømme, at du har overrasket mig meget...", hviskede hun næsten mens hun puttede sig med hovedet på min skulder. Jeg grinte svagt, mens jeg så op i den blå himmel.

"Forhåbentligt, er det ikke en dårlig måde jeg overrasker dig på baby?", spurgte jeg lavt.

"Baby? - Er det ikke sådan lidt drengerøvsagtigt at sige?", fniste hun lavt. Jeg trak på smilebåndet og så skråt ned på hende.

"Tja? Jeg kan nu godt lide at tiltale en dejlig pige som dig på den måde - Gør det noget?", spurgte jeg i små grin, mens jeg nussede hende i blide strøg med mine fingre på hendes opvarmede ryg. Hun så op mod mig med et lille grin og nussede mig blidt på min hage, så hun fik min fulde opmærksomhed.

"Nej, selvfølgelig ikke - Jeg er ellers bare så vant til, at blive tiltalt mit navn eller pusling...", grinte hun lavt. Jeg så overrasket på hende.

"Pusling? Tja, nok synes jeg du er vildt sød og dejlig, men pusling lyder bare så... så pattet, hvis man kan sige det sådan?", grinte jeg lettere akavet. Blake grinte og rejste sig helt op at stå på tæppet og så ned på mig.

"Kom skat, lad os sondere lidt rundt i parken - Det er en yderst sjældenhed, at jeg befinder mig sådan et sted!", fniste hun. Jeg smilte smørret og satte mig op og skulle til at tage mine vans på.

"Nej, lad os rende lidt barfodede rundt i græsset?", indvendte hun. Jeg grinte smørret og nikkede og rejste mig fra tæppet.

"Så, hvor går vi hen?", grinte jeg svagt. Blake grinte og gik baglæns ud på græsset.

"Bare lidt rundt i parken, så vi stadigt kan holde øje med vores ting!", grinte hun fornøjeligt. Jeg nikkede enigt...

~

Stranden kl 16.47

"Hvad arbejder du med? Hvis du altså har et arbejde?", fniste hun, mens vi gik hånd i hånd langs vandkanten. Ja, vi havde pakket sammen i parken og derefter smuttet ud til stranden. Jeg smilte lettere forlegent, for jeg vidste egentligt godt, at det spørgsmål nok ville dukke op før eller siden.

"Jeg er mekaniker på Vics autoværksted inde i byen.", svarede jeg med et skævt smil. Hun så med et målløst blik på mig.

"Så du ordner altså biler?"

Jeg nikkede med et lille smil.

"Har du en bil der skal fixes, så kan jeg gøre det gratis for dig baby!", svarede jeg kækt med et blink med øjet, så hun stak op i en lille latter, så jeg så alle hendes smukke tænder. Hun var sgu dejlig. Jeg stoppede op med hende og trak hende ind til mig, så vi stod tæt op ad hinanden med fronten til hinanden. Hun lagde sine hænder om nakken på mig og jeg kunne seriøst begrave mig i hendes dejlige smilende øjne.

"Min far plejer ellers at gå til en professionel, når bilerne derhjemme skal ordnes...", fniste hun. Jeg så med et løftet øjenbryn på hende.

"Tvivler du min kunnen baby? - Jeg blev udlært, da jeg var seksten år gammel! Tro mig, din eller andres biler hviler roligt i min håndgemæng. Jeg VED hvad jeg laver og det er altid veltilfredse kunder, der forlader biksen med et stort smil på læben over deres perfekt kørende biler eller motorcykler...", forklarede jeg bestemt med et bid i underlæben og veg ikke mit blik fra hendes smukke øjne. Hendes smil blegnede lettere til det forlegne blik og hun bed sig selv i underlæben.

"Jeg håber ikke, at jeg gjorde dig skuffet over min mistro til dig før?", spurgte hun lavt med et undskyldende smil. Jeg grinte kort og rystede på hovedet.

"Det er okay baby - Du er lovligt tilgivet...", svarede jeg lavt og lagde mine læber over hendes og lod mig forlade den virkelige verden omkring mig for en kort stund. Stod det til mig, så kunne jeg kysse med hende hele tiden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...