Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346704Visninger
AA

3. Dagen derpå!


Blakes synsvinkel:

Lørdag d. 21 Juni, 2014, kl. 05:45.

 

Mine øjne lukkede automatisk i, da jeg mærkede hans bløde læber over mine. Vi kyssede stille med hinanden et stykke tid, indtil jeg trak mig ud af kysset, for at få noget luft. Mit hjerte bankede hurtigt i brystet på mig.

Jeg åbnede øjnene igen og kiggede op og mødte hans brune øjne. De så mere brune ud end normalt, på grund af det dunkle lys fra køkkenet af. Der var ikke noget lys tændt inde i soveværelset, men det gjorde mig ikke noget.

"Er du okay?", spurgte han stille og lagde hans højre hånd på min venstre kind.

Jeg nikkede med et fnis og pressede kort mine læber mod hans læber. Jeg var langtfra ved mine fulde fem, men det fjernede ikke den konklusion, at Justin kunne noget magisk med hans læber.

"Ja, jeg skal bare lige have vejret igen.", fniste jeg og lagde mine arme om hans nakke, så mine fingre rørte ved hans hår.

Det var blødt, at røre ved og duftede dejligt. Det kunne jeg godt lide, så jeg begyndte med blide bevægelser at nusse ham i nakkehårene.

"Tager jeg da pusten fra dig, smukke?", spurgte han med en kæk stemme og fugtede hans læber med hans tungespids.

Jeg rullede kort med øjnene over ham og fnes svagt. Jeg havde allerede fundet ud af at han var typen, der sagde sin mening og var ligeglad med hvad andre mennesker tænkte og syntes om ham.

".. måske?", hviskede jeg snalret og begyndte at fnise.

Han begyndte, at smile, så hans perfekte, hvide tænder kom til syne. Jeg havde skam lagt mærke til hans tandsæt og hvor var jeg overrasket over, at det var så pænt.

Hans ånde lugtede svagt af øl, men det sked jeg ærlig talt på.

"Kys mig, Justin.", hviskede jeg efter noget tid, med en lettere seriøs stemme.

Det kom helt bag på mig, at jeg kunne lyde seriøs, når jeg langtfra var ved mine fulde fem.

Jeg betragtede ham fugte hans læber med hans tungespids og derefter pressede hans hans læber mod mine. Sommerfuglene gik amok i min mave, ved følelsen af hans læber mod mine. Jeg lukkede mine øjne i og begyndte at kysse med ham. Vi kyssede stille med hinanden.

Jeg lagde mine hænder på hans skulder og lod roligt mine hænder køre fra hans skulder og ned til hans bløde ryg, hvor jeg stille begyndte at nusse ham med blide strøg. Jeg havde det fantastisk i dette øjeblik og ønskede ikke at være andre steder end hos ham. Jeg tænkte slet ikke over hvad mine forældre ville tænke, hvis de fandt ud af dette, jeg nød bare det dejlige øjeblik...

~

Lørdag d. 21 Juni, 2014, kl. 12:34.

Jeg vågnede ved, at jeg fik solens stråler direkte i øjnene. Skøn måde at blive vækket på, eller noget. Mit hoved bankede voldsomt og jeg havde mange smerter. Kunne bestemt godt bruge en panodil eller to.

Jeg gned mig kort i øjnene med min håndryg og slog derefter øjnene op. Det første jeg så, var en muskuløs overkrop. Jeg huskede ikke alt fra i går i detaljer, men jeg huskede at jeg havde taget med en fyr hjem, ved navn Justin og havde sovet os ham. Vi havde ikke lavet noget, det huskede jeg.

Jeg satte mig langsomt op i sengen, for ikke at vække Justin, for jeg havde regnet ud at han lå og sov. Jeg lod mit blik glide ned på hans ansigt og udbrød et kort fnis over ham. Hans blonde hår lignede mere eller mindre noget, der var løgn og han lå med munden halvt åben. Han så virkelig sød ud.

Jeg rejste mig stille op fra sengen af og kiggede ned af mig selv. Jeg var stadig iført min pink kjole, som jeg havde sovet med og jeg huskede udmærket godt hvorfor jeg ikke havde taget den af, hvilket fik mig til at grine svagt.

Jeg rystede fnisende på hovedet og gik hen til en af de store vinduer i værelset. Der var temmelig varmt herinde og det var svært at holde ud.

Lige nu ville jeg allermest bare ønske at jeg var hjemme hos mig selv, ved vores store pool. Skulle bestemt have en dukkert, når jeg kom hjem fra Justin af, det var sikkert.

Jeg rettede kort på min kjole, så den sad som den skulle og gik ind i stuen, hvor mine stilletter lå på gulvet. Jeg fik hurtigt taget dem på og gik videre ud i køkkenet og begyndte at rode rundt efter noget papir. Jeg rodede rundt i alle skufferne og skabene, indtil jeg fandt et stykke papir, jeg kunne skrive på. Jeg fik også fundet en kuglepen frem og begyndte at skrive på papiret.

"Kære Justin. Når du læser dette, er jeg taget hjem til mig selv igen. Du lå og sov, da jeg vågnede og jeg kunne ikke få mig selv til at vække dig, fordi du så sød ud og var langt væk i drømmeland. Det var virkelig hyggeligt at sove hos dig og jeg håber bestemt ikke, at det er sidste gang det kommer til at ske. Mit mobilnummer står længere nede på papiret, hvis du gerne vil i kontakt med mig igen. Jeg ser frem til, at høre fra dig.

Blake.

Mit nummer er 555-369812."

Jeg blev færdig med, at skrive og betragtede det jeg havde skrevet på papiret. Det var fint nok, var det ikke? Jeg håbede bare inderligt nu, at han ville kontakte mig. Han var vildt charmerende og sød og jeg ville gerne lære ham bedre, at kende.

Jeg gik ind mod soveværelset, hvor han stadig lå i dobbeltsengen og sov. Han sov dybt, kunne jeg se.

Jeg gik med rolige skridt hen mod ham og betragtede ham i noget tid. Jeg havde det dårlig med, at jeg bare ville gå fra ham på denne måde, men jeg kunne ikke få mig selv til at vække ham. Han lå der, ligeså stille og roligt og sov og det var tydeligt, at han var langt væk i drømmeland.

Jeg bukkede mig en anelse ned mod ham og strøg ham stille hen over håret med mine fingre. Han reagerede slet ikke på det.

Jeg lagde papiret ved siden af ham, så han ville opdage det, når han vågnede og nussede ham kort med hans ene kind. Han så virkelig sød ud, så jeg kunne ikke holde mig fra ham. Jeg fugtede stille mine læber og lænede mit ansigt helt ned til hans, så mine læber lagde sig over hans. Jeg brugte ikke tunge eller noget, blot var mine læber presset mod hans på en blid måde og jeg kunne bestemt godt lide det.

Jeg havde svært ved, at fjerne mig fra ham, men jeg blev nød til at komme hjem. Mine forældre undrede sig sikkert over hvor jeg var henne og jeg ville helst ikke komme i en diskussion med dem.

"Vi ses forhåbentligt, Justin..", hviskede jeg temmelig lavt og var udmærket godt klar over at han ikke sansede en skid, fordi han var så langt væk i hans søvn.

Jeg bed mig kort i underlæben og skyndte mig ud af hans lejlighed. Jeg fik hurtigt bestilt en taxa, der ville komme inden ti minutter, så jeg stod udenfor og ventede. Jeg kunne i realiteten sagtens få mine forældre til at hente mig, men for at undgå drama, blev det altså en helt normal taxa....

~

Lørdag d. 21 Juni, 2014, kl. 13:06.

Efter en køretur på små ti minutter, standsede taxaen foran mit hus. Jeg åbnede for min sele og betragtede chaufføren åbne døren for mig, hvorefter jeg gik ud af bilen.

"Tak for turen.", sagde jeg venligt og gav ham de penge han skulle have.

Han nikkede let og satte sig ind i bilen igen og jeg betragtede ham køre væk fra mit hus. Jeg gik op mod den store indgang til mit hus, der var lukket af en stor port. Mine forældre mente at andre, tilfældige mennesker ikke skulle have adgang til vores hus, så derfor var der blevet sat en port op. En smule snobbet af dem, men sådan havde de det og det måtte jeg respektere, da jeg stadig boede hjemme.

Jeg rodede efter mine nøgler i min lille håndtaske men sukkede hårdt, da jeg opdagede at jeg havde mistet dem.

"Pokkers, jeg må have mistet dem et åndssvagt sted...", mumlede jeg med et hårdt suk og tog mig kort til hovedet, fordi det stadigt snurrede svagt i hovedet på mig.

"Pokkers tømmermænd...", mumlede jeg irriteret og stavrede lettere bagstiv hen til samtalerelæet og trykkede på den sorte knap. Det knitrede svagt et øjeblikket.

"Ja?"

Jeg smilte svagt over at høre min faders stemme. Han var åbenbart hjemme i dag, trods det var lørdag, men ja, han kunne selvfølgelig have holdt fri i dag eller også havde han fået fri.

"Far, det er mig!", svarede jeg med et lille grin.

"Hvem er mig?", kunne jeg høre han svarede med en drillende stemme. Jeg grinte.

"Far, luk mig nu bare ind, jeg har tabt min nøgle!"

"Blake - Nu igen?", kom det med et suk kunne jeg høre og sekunder efter åbnede porten op, så jeg med et suk begav mig den lange vej op mod huset...

~

Jeg smed mig i min seng, da jeg endelig var kommet hjem. Jeg var stadig træt, og havde bare lyst til at sove.

"Blake?!"

"Åh nej...", mumlede, mens jeg så op i loftet. Bare stemmen af min mor, gjorde mig mere irritabel, fordi jeg magtede seriøst ikke al hendes snakken lige nu. Hovedet gjorde ondt og jeg var langtfra frisk lige nu.

"Blake - Kan du ikke se at ordne dig, vi skal snart spise!"

Jeg sukkede hårdt og så hen mod døren og opdagede min mor med stor solhat og hendes typiske blomstrede sommerkjole med gigantiske røde roser på.

"Mor, jeg er træt!", svarede jeg hårdt og flyttede mit blik væk fra hende igen og så op i loftet.

"Pjat med dig! Se at gøre dig lidt anstændig - Du ligner jeg ved ikke hvad!", kom det fra hende og jeg opdagede hende henne ved mine gardiner som hun trak fra, så solen skar mig i ansigtet.

"Mor altså!"

"Vissevasse! Se at gøre dig lidt anstændig! Vi spiser snart og både Megan og Robert kommer og det samme med Jonathan!", forklarede hun forfinet og gik hen og åbnede min altandør. Jeg sukkede.

"Altså, jeg forstår ikke hvorfor Jonathan også skal komme her. Vi er ikke kærester længere, og det ved du!", svarede jeg lettere irriteret, mens jeg lå på mine albuer og stirrede træt over på hende. Hun smilte svagt og nikkede.

"Kære lille Blake, giv ham nu en chance - Jonathan er en god dreng og han er lidt som den søn din far og jeg aldrig har fået.", svarede hun med et smil og gik ud af værelset.

"Mor altså!", vrissede jeg irriteret og satte mig irritabelt op i sengen med fødderne i gulvet og kunne ikke lade være med at rive mig lidt i håret over, at min mor bare ikke kunne slippe Jonathan. Jonathan havde da visse gode egenskaber. Han var pokkers lækker, pålidelig med aftaler og altid så galant, men for pokker, han var selvglad, opblæst, og så gjorde han alt for at vinde mig inddirekte tilbage ved at indynde sig på min mor. De var som det klammeste ærtehalm de to. Jeg sukkede hårdt og så ned i gulvet og rejste mig træt.

Min mor forlangte at jeg kom ned, fint! Så måtte jeg vel bare friske mig lidt op og en dukkert i poolen var bestemt ikke at kimse ad, når man som jeg havde tømmermænd i øjeblikket. Jeg rejste mig fra sengen og begav mig hen mod mit walk in closet...

~

Godt ti minutter efter stod jeg ved poolen og duften af klor ramte straks min lugtesans. Vandet så klart og lækkert ud. Det var så indbydende, særligt på grund af varmen fra solen, der kyssede min bare hud. Jeg havde taget min guldfarvet bikini på, da den lige var min stil og så var jeg vel nok lidt af en bling bling type med alt mit glitter og guld. Ja, man var vel ikke rig for ingenting, vel?

Jeg betragtede haven med alle vores flotte buske, som gartneren havde klippet perfekt ned til den mindste detalje. Haven var smuk, men i mine øjne nok lidt for perfekt. Lyden af det rolige springvand var nok det mest beroligende i øjeblikket, eftersom jeg havde tømmermænd. Min mor havde allerede linet op med alle mulige lækkerier fra frugt til slik på bordet på terrassen. Det var måske lidt af et overflødighedshorn for mange andre, men sådan var mit liv altså.

Min far havde gang i vores store webbergrill, der kørte på gas, så ingen kul her, nej nej. Mine forældre havde åbenbart ikke tiden til den slags med kul og briketter. Lidt snerpet efter min smag måske? Men det var sådan det var. Duften hang af grillede bøffer og min mave rumlede også en del. Jeg sprang ned i det opvarmede vand i poolen og en skøn følelse omhyllede min opvarmede krop, så jeg straks gøs en anelse over køligheden fra vandet.

Jeg svømmede lidt rundt i poolen, både oven og under vandet, da jeg vidst nok var lidt af en vandhund. Jeg svømmede over til kanten, der vendte ud mod haven og lænede mig træt op ad kanten med mine arme liggende oppe på kanten så jeg kunne ligge min hage ovenpå hænderne. Jeg stirrede lettere tomt ud mod den store fine have vi havde. Alt så alt for perfekt ud - Var det sådan mit liv var? - Alt for perfekt? Jeg sukkede og smilte for mig selv med et lille grin over tanken om Justin, der var så meget ulig det, som min familie tænkte skulle være den perfekte for mig.

Et var sikkert; de måtte intet vide om Justin. Hvis Justin gerne ville ses mere med mig, så for min skyld slet ingen alarm, men min familie måtte ikke kende til ham, for for det første var jeg udmærket klar over at Justin slet ikke var noget nær rig og for det andet, så havde han præcist sin helt egen charmerende og drengerøvsagtige stil. Helt sikkert noget særligt min mor ville se ned på. Det skulle seriøst ikke undre mig, hvis hun mødte Justin tilfældigt eller andre, der var som ham, at hun ville kalde ham eller dem, som nogen fra ghettoen. Dog vidste jeg godt, at Justin ikke var fra ghettoen, for han boede i et pænt sted i middelklassen, hvor det var tydeligt, at der var nogenlunde fred og orden for familier, der boede der. Dog havde jeg bidt mærke i, at Justin levede som en typisk ungkarl med hans rodede lejlighed. En anelse ulækkert, men ikke noget der generede mig som det værste, eftersom det var gået op for mig, at han måske prioriterede visse ting anderledes og det var tydeligt, at han nok var afhængig af sin mor.

Jeg grinte lidt over tanken om det.

"Stakkels Justin...", mumlede jeg i små fnis, mens jeg kørte et par fingre blidt hen over de lysegrønne græsstrå foran mig.

Én ting var jeg blevet enig med mig selv i. Justin virkede ikke til den helt seriøse type og hans verden emmede af sjov og ballade, så jeg kunne også være sikker på, at han var typen, som jeg ikke skulle tage helt seriøst. Han var røvlækker i mine øjne og det virkede til at han var typen på sjov og prioriterede sin hverdag på en helt anden og meget interessant måde i mine øjne. Jeg var vant til alt det kedelige med fine selskaber, etikette og altid de sædvanlige shoppingture med frokoster til på byens fine caféer. Nå ja, nu elskede jeg jo at shoppe, så det var nok ikke så meget det der generede mig. Men det var de daglige rutiner, der generede mig på længere sigt. Jeg skulle opføre mig på en vis måde - en måde der kunne hænge mig langt ud af halsen til tider. Jeg var ligesom 18 år, ikke. En pige, der hungrede efter skæg og ballade og spænding i mit ellers "åh så perfekte liv"

Satsede jeg på én type som Justin var, så kunne jeg med garanti regne med et masse spænding i mit liv og Justin ville kunne give mit rige og kedelige liv en masse krydderi. Justin var desværre nok den flygtige type, for jeg kunne forestille mig, at han var typen der elskede at score og ville jeg have udbytte af det, så måtte jeg love mig ikke at blive alt for vild med ham. Men han ville kunne give mig en uforglemmelig periode sammen med ham, til "prinsen på den hvide hest" ville dukke op og falde på knæ for mig. Ja, en rosenrød drøm, som jeg ikke ville tænke på nu, for lige nu tænkte jeg kun på Justin. Søde, charmerende og pokkers frække og mega sexede Justin.

"Den gudekrop...", tænkte jeg drømmende med et smørret smil mens mit blik bare hvilede ligegyldigt på gartneren langt væk, der gik og vandede alle blomster og bede med haveslangen.

Et var sikkert, skulle jeg nogensinde få set Justin igen og vi måske ville ende i sengen sammen en skønne dag, så skulle den lækre overkrop bare kysses og røres så meget. Jeps, du må godt bebrejde mig for perverse og beskidte tanker lige nu. Han var seriøst så lækker, at han ville være en fryd for øjnene, hvis han deltog i én af de der typiske årskalendere, hvor en masse smukke afklædte mænd prydede deri. Dog syntes jeg hans affarvede blonde lokker havde en lidt typisk drengerøvscharme. Ja, jeg var ikke til at narre. Det var tydeligt, at det ikke var hans naturlige hårfarve.

"Blake! Se at kom op af vandet, de andre kommer om lidt!", kunne jeg høre min moders irriterende røst et sted bag mig. Helt sikkert fra terrassen af. Jeg sukkede opgivende og fjernede mig og svømmede over mod den lave ende ad poolen og begav mig op af trapperne under vandet, til jeg kom helt op og begav mig hen til solvognen, hvor jeg greb ud efter mit store hvide badehåndklæde. Jeg duppede mig tør i ansigtet og svang håndklædet rundt om min krop og bandt den ved kavalergangen og gik hen til spisebordet, der var dækket op af min mor og vores tjenestepige.

Jeg trak en stol ud og satte mig og mærkede straks min mave rumle endnu mere over synet og duften af al den lækre grillmad. Sekunder efter hørte jeg muntre og højrystede stemmer indefra, der kom ud på terrassen. Jeg så straks min søster og Robert og bag dem dukkede Jonathan op. Altid så perfekt med hans lyse stylede hår og tandpastasmil, men pokkers klam med al hans galante og sleske opmærksomhed på min mor. Han så flygtigt hen på mig, men jeg så straks reserveret væk og greb i stedet ud efter champagneflasken og hældte op i mit glas, som jeg ikke var sen til at drikke lidt af.

- Jeg gad seriøst bare ikke Jonathan! Opblæste nar!

~

Blakes værelse, Lørdag d. 21 Juni kl 21.17

Efter flere timer med min familie og Jonathans gentagende og irriterende snak om hvor "åh-så-glad" han var for at arbejde for min far og alle hans klamme planer om at tage til Hawaii på forretningsrejse snart og hvor meget han gerne ville have, at jeg tog med. Jeg med ham? NO WAY!

Jeg havde nærmest ikke sagt noget i deres selskab, for mine tanker havde været andet steds. Justin var åbenbart svær at slippe fra mine tanker og jeg havde intet hørt fra ham hele dagen, så tvivlen lå som en stor tåge over mig, om jeg nu bare skulle opgive ham, og at han måske bare havde søgt en scoring og ikke andet.

Jeg sukkede hårdt og greb ud efter mit champagneglas på den brede kant ved badekarret. Jeg burde i princippet ikke drikke videre efter en nat i byen med masser af champagne, men både min mor og Jonathan havde gået mig på, så hvorfor ikke bare køre videre med champagnen? - Den dulmede de værste frustrerede tanker i mit hoved, så fint for mig.

Den kølige champagne var bedre end noget andet - Bedre end sex! I hvert fald den sex jeg engang havde haft med Jonathan. Hold nu kæft han var dårlig i sengen - Wham bam, thank you mam! Jeg kunne ikke lade være med at grine, så en del champagne sprøjtede ud gennem tænderne på mig.

Jeps! - Med sådan et ensformigt og fisefornemt liv, som jeg havde, så var mine tanker ofte andre steder og det var næppe min mor jeg havde arvet dem af. Min søster tænkte ofte ligesådan vidste jeg, for vi havde efterhånden haft mange ret så perverse samtaler om sex og Jonathans lille 11 cm stive pik og hans 5 minutters sex, der sårligt havde givet mig en eneste orgasme, eller hvad man kunne kalde orgasme?

Jeg stilte min champagne på kanten igen og lænede mig frem mod min håndbruser og tændte for den og indstillede den på spuleren, ja altså massagen, ikke?

Alle de frustrerede tanker jeg havde og bare tanken om sex, gjorde mig en anelse tændt og ja, så var jeg altså også blevet en anelse beruset på grund af al den champagne jeg havde drukket i dag. Jeg sænkede bruseren under vandet og lænede mig tilbage i badekarret og lukkede øjnene og begyndte at spule mig på min klit, så det kildede skønt.

Jeg slog øjnene forskrækkede op, da jeg pludseligt hørte min iPhone 6 plus i guld med diamanter begyndte at ringe løs inde fra mit værelse af. Jeg sukkede hårdt.

"Ej, ikke nu, vel?!", råbte jeg mod værelset, selv om jeg var alene. Jeg pustede hårdt ud og straks stoppede min mobil med at ringe. Jeg lukkede øjnene igen og nød strålerne kilde dejligt på klitten, så det begyndte at sitre i kroppen på mig. Jeg fremtvang tanken om Justins dejlige og blide kys og synet af hans lækre overkrop og det var som en magisk tryllestav at min onani pludseligt blev 1000 gange bedre end før. Jeg stønnede kraftigere og følte mig som et helt andet sted nu.

"Åh ja... Åh ja... åååååh jaaaaa!", stønnede jeg højt og irriterende nok begyndte min iPhone at ringe igen. Jeg satte mig irriteret op og slukkede for bruseren og svagt gryntende rejste jeg mig fra det skønne varme vand i karret og jeg steg lettere vaklende ud på min bademåtte og greb resolut ud efter mit håndklæde og svang det om kroppen og skyndte mig ind på værelset og greb ud efter min ringende iPhone. Jeg stirrede undrende på displayet der viste ukendt nummer og tog den straks.

"Ja!", svarede jeg lettere irritabel. Kun fordi jeg blev forstyrret midt i mit skønne bad.

"Uha? Har du fået det forkerte ben ud af sengen?"

Jeg sank en klump over hans blide og grinende stemme.

"Justin?", spurgte jeg pinligt berørt og satte mig på sengekanten.

"Ja, selvfølgelig er det mig! Forstyrrede jeg dig i noget?"

Jeg rødmede kraftigt og bed mig i underlæben.

"Mmh nej, jeg har bare lige været i bad, såeh...", svarede jeg med et flovt smil og hørte ham straks grine i den anden ende.

"Jeps, det med at blive forstyrret midt i badet, det kender jeg godt - Det er ikke fedt!", grinte han i den anden ende. Jeg fniste og tog mig til panden.

"Skal jeg ringe i morgen, i stedet?"

Jeg rystede svagt på hovedet.

"Nej, det er okay at vi snakker nu...", fniste jeg svagt.

"Okay, må jeg spørge dig om noget?"

"Ja da?"

"Hvorfor smuttede du bare, uden at sige farvel?"

Jeg smilte svagt med et bid i underlæben. Nu håbede jeg ikke, at han troede alt muligt dumt om mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...