Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346564Visninger
AA

27. "Bonjour et au revoir!"


Justins synsvinkel:

Paris Frankrig, lokation: Foyeren til Restaurant "Le bon vin", lørdag d. 27 september, kl. 19.02

Det var som at være klovnen i et Cirque de' Soleil - Ja, en cirkusklovn altså! - Jeg fattede seriøst ikke hvad meningen var med, at jeg skulle "udstilles" på den måde? Ligefrem til Frankrig, for at blive fremstillet som Blake Livelys kommende mand. Det var åbenbart en vigtig del for jetsettet at den slags skulle gøres ordentligt, så ingen fra familien og den overflod af overfladiske venner, som Blakes familie havde, skulle gå glip af af møde mig. Særligt var det hendes forældres venner, der var en overflod af.

Hvorfor kunne man ikke bare gøre det mere simpelt med for eksempel en barbecue fest med den nærmeste familie hjemme i LA? Det var sgu da ikke for meget at forlange vel?

Alle de mennesker? - Altså, jeg kendte kun mine forældre, søstre, Blake selvfølgelig og hendes forældre, søster og hendes søsters kæreste, og som om det overhovedet skulle komme bag på nogen, så var Jonathan her også! Yup! Det var helt  sikkert et stort cirkus! Om jeg ikke kunne begribe, hvorfor den narhat skulle med?

"Han er en del af familien!"

Tydeligvis Shannons typiske replik! Mens kunne Blake og jeg bare himle med øjnene over det. Det var nu lidt luksus, at Blakes forældre havde arrangeret denne weekend i Paris. Var det ikke det jeg engang havde drømt om selv? - Nå ja, det var det vel og sagt bare alene  med Blake - Altså en romantisk weekendtur med hende, men nej nej, ikke lige denne gang. De rige havde mange glæder og ALT for mange fester, eller rettere komsammener med ALT for mange mennesker, der var så ubetydelige i mine øjne. Jeg havde ingen anelse om hvem alle de mennesker var og vi var en cute lille forsamling på godt og vel 150 mennesker. Yup, overdrivelse fremmer forståelsen! Nogen der sagde, at jeg stadigt sagtens kunne have haft det fint med den barbecue fest? - Bare min forlovede, min lille familie og Blakes familie. og uden  Jonathan.

"Narhat!", tænkte jeg med et lille smørret grin, mens jeg tog endnu en slurk af min boblevand, der smagte af opvaskevand!

Ja sorry, men den champagne var langtfra god, eller også var det bare mig, der ikke var begejstret for champagne, så da en kvindelig tjener kom spankulerende med serveringsbakke løftet til vejrs med andre drinks, så skyndte jeg mig at gribe ud efter en anden drink og drak i stedet af det lave glas, der smagte en del bedre og var tydeligvis mousserende punch med en blanding af grape og fersken smag. Yderst delikat og det var tydeligt at man kunne smage hvidvinen i den, men den var god.

"Kæft, er fine fester altid så højtidelige og kedelige?!",  kom det bag mig.

Jeg grinte smørret og vendte mig om og så Alice stå og se småsur ud i hendes sorte selskabskjole, som Shannon på mirakuløst havde fået tvunget på hende. Alice var jo langtfra en kjolepige, så sort var det eneste hun kunne gå på kompromis med. Alices hår var blevet for nyligt farvet i en skrap postkasserød farve med en enkel bred sort stribe i den ene side af hendes hoved og så var det klippet vildt kort og mindede meget om Pinks frisure. Fedt valg, men dog ikke min smag på piger. Ja, jeg var vel lidt gammeldags der. Jeg foretrak min pige mere neutral og naturligt smuk og det kunne jeg vidst roligt konstatere, at Blake var. 

Jeg nikkede med et skævt smil til Alice og tog endnu en slurk af min punch.

"Du bør vænne dig det til søs, for jeg kan kun forestille mig, at der kommer mange flere til brylluppet!", smilte jeg skævt og tog endnu en slurk. Alice himlede med øjnene.

"Omg! Hvordan kan du holde det ud Justin?!", udbrød hun og hun greb ud efter mit glas, som jeg hurtigt trak væk fra hende.

"Ah ah ah! Ikke så hurtigt søs! Du er kun 13!", svarede jeg med et skævt smil. Alice så træt på mig.

"Justin jeg er lige fyldt 14 år og det ved du godt! Lad mig nu smage bare lidt?!", spurgte hun med et skævt bedende smil. Jeg så træt på hende.

"Alright, du siger ikke til mor, at jeg gav dig lov, vel?", svarede jeg med et smil. Alice stod og så på mig som en uskyldig prinsesse, som jeg langtfra vidste hun var.

"Jeg lover ikke at sige noget!", fniste hun. Jeg nikkede og rakte hende mit glas.

"Hvad siger jeres mor til det?"

Jeg grinte svagt over at høre Blakes stemme bag mig, og en arm slangede sig rundt om mig bagfra, så jeg kunne mærke hendes varme ånden på min nakke. Jeg så til højre over min skuldre og mødte hendes blå og lettere beduggede øjne. Det var tydeligt, at hun havde fået mere end tre glas champagne. Jeg smilte skævt.

"Vi siger ikke noget...", svarede jeg med et lille grin. Blake grinte svagt.

"Aha? Hvad hvis din søster går under bordet?", spurgte hun med et løftet øjenbryn. Jeg grinte svagt.

"Det sker ikke...", svarede jeg med et charmerende smil. Blake flyttede blikket væk fra mig og så tydeligvis hen på Alice.

"Ikke?", kom det yderligere fra Blake, så jeg vendte min opmærksomhed mod Alice, der stod og fniste over et ret tomt glas.

"Alice? Jeg mente én tår, ikke hele glasset!", protesterede jeg. Hun fniste og holdte sig for munden.

"Ups, det smagte bare godt!", fniste hun pjattet og rakte mig atter glasset og forlod Blake og jeg.

"Du må hellere holde et ekstra godt øje med din lillesøster der...", kom det fnisende fra Blake bag mig. Jeg nikkede blot og så mod Alice, der langsomt forsvandt blandt mængden af mennesker.

"Det går nok... Hun har sagt at hun keder sig, så lidt sjov skal hun vel have? Hun er trods alt én af de få teenagere her på den alder, hvor imod de fleste gæster her er langt over fyrre år - Jeg forstår hende faktisk godt! Sådan var jeg selv, da jeg var den alder... Der skulle ligesom ske noget en gang imellem...", grinte jeg svagt. Blake fjernede sig og kom hen foran mig med et lille smil og nikkede.

"Du har måske ret Justin, men vi burde nok holde øje med hende alligevel?", svarede hun med et lille smil og hovedet på skrå.

Jeg nikkede bestemt og lagde min arm om lænden på Blake. Hun duftede virkelig lækkert til aften og hun så ikke mindst godt ud i hendes flotte sorte lårkorte cocktailkjole, der faktisk var pænt fræk og jeg vidste ikke om hun bar denne kjole bare for at skabe lidt oprør over for hendes mor, fordi at Jonathan var til stede eller om det udelukkende var for at gøre mig mere skør end jeg var? - Én ting var sikker og det var, at den kjole virkede helt sikkert på mig! Hun gjorde helt sikkert mit liv værd at leve....


~

Paris Frankrig, Lokation: Restaurant "Le bon vin", lørdag d. 27 september, kl. 19.37

 

Snakken stod slet ikke stille her i restauranten og sjovt nok følte jeg det mere behageligt her, nu folk snakkede og spiste. Her kunne jeg i det mindste være lidt mere i fred, i stedet for alle skulle komme hen og snakke med mig. Jeg havde såmænd ikke noget imod andre mennesker, men mange af de rige her, virkede alt for højrøvede efter min smag.

Lige der kunne jeg stadigt ikke forstå, at Blake var så meget nede på jorden. Hun opførte sig som hun plejede og det satte jeg helt sikkert meget pris på. Jeg skar et stykke ud af mit kød, der vidst nok var oksehøjreb. Meget dyrt og ret lækkert kød. Det var jo nærmest slik for ganen og jeg turde dårligt synke maden, fordi det var så lækkert og delikat.

"Skål alle sammen!", hørte jeg pludseligt min far udbryde temmelig fornøjeligt.

Han nød helt sikkert denne luksusmiddag, der sikkert kostede svimlende for Blakes forældre og gang det med 150 gæster ud over Blake og jeg. Jeg turde ikke tænke på det beløb og det var ikke engang brylluppet? Jeg turde slet ikke tænke på hvor mange penge Blakes familie havde. Det var i alt fald ikke i den lave ende.

Jeg greb mit rødvinsglas og løftede det ligesom Blake og de andre og vi skålede med hinanden. I det mindste sad vi i bordgrupper, så Blakes forældre, søster og hendes mand og Jonathan - Urgh!  Sad også til bords med os og så selvfølgelig mine forældre og søstre. Så det var ikke en overvældende følelse, at sidde til bords med dem, for dem kendte jeg ligesom rigtigt godt.

"Skål!", sagde vi alle lidt på skift og drak.

Jeg så flygtigt hen på Jonathan og det var ikke min mening at kigge på ham, men han var så pokkers distraherende - og irriterende. Han sendte mig et skulende blik inden han så hen på Blake, der sad til venstre for mig.

"Nå Blake, hvor går bryllupsrejsen så hen?", spurgte Jonathan med et skulende blik på mig.

Helt sikkert, at han prøvede at få mig i det røde felt. Blake tyggede sig om munden og tog endnu en slurk af sin rødvin. Hun smilte svagt og så flygtigt på mig med et kærligt smil.

"Det har vi ikke fundet ud af endnu.", svarede hun med et skævt smil til Jonathan. Jonathan så undrende på Blake.

"I skal da til Maldiverne eller noget? Lad mig betale rejsen for jer?!", kom det med et smørret smil fra ham. Jeg så med et løftet øjenbryn på ham.

"Ellers tak Jonathan!", svarede jeg med et stramt smil og tog endnu en tår af min rødvin. Jonathan grinte svagt og klappede hænderne sammen foran sig.

"Hvorfor ikke? - Lad det være min bryllupsgave til jer?", grinte han smørret. Jeg sukkede svagt irriteret. Gad han ikke bare passe sig selv og spise den mad han havde foran sig?

"Det er virkelig pænt af dig Jonathan, men Justin og jeg havde sat os for noget andet!", svarede Blake, så jeg så på hende med et kærligt smil. Hun gengældte smilet og kyssede mig flygtigt på min kind, så jeg ikke kunne lade være med at grine svagt.

"Hvad har i da for rejseplaner?", brød min mor ind, så jeg sendte hende et smil.

"Vi havde tænkt os en jordomrejse i Europa!", svarede jeg med et smil og min mor så glædeligt overrasket ud.

"Jordomrejse?!", kom det i en snobbet tone fra Jonathan, så jeg flygtigt så olmt hen på ham, for der efter at se væk igen.

"Blake fortjener da luksus og stabilitet, da ikke at blive hevet rundt fra hotel til hotel!", kom det endnu mere øretæveindbydende fra Jonathan.

Jeg fnyste svagt og prøvede ihærdigt at holde min vrede inde. Se, det var det jeg mente med at jeg bare ikke kunne snuppe den mand. Han var alt for meget af alt!

"Jonathan - Jeg vil selv gerne rundt i Europa! Jeg tror det vil blive fantastisk at få set en masse forskellige kulturer og det er også Justins store drøm!", kom det bestemt fra Blake mens hun smilede sarkastisk og løftede sit rødvinsglas.

"Skål på det!", tilføjede hun med en selvsikker stemme, der fik mig til at grine frydende. Hun vendte sit blik mod mig.

"Hvor er du dejlig...", sagde jeg lettere hviskende og så dybt forelsket ind i hendes grinende blik.

"Du er dejligere...", svarede hun lettere alvorligt og nærmede sig mig.

Jeg så flygtigt hen mod Jonathan, der sad og rynkede næsen af os. Jeg vidste ikke helt, men jeg kunne forestille mig, at han var lettere jaloux anlagt, men hvor ligeglad var jeg bare? Jeg så atter på Blake og lukkede øjnene i de sekunder vores lille tungekys varede....

~

Paris Frankrig, Lokation: En mindre suite på Hotel Dangléterre, lørdag d. 27 september, kl. 23.17

Blake smed sine stiletter et random sted på værelset og traskede surt ud mod badeværelset.

"Ugh! Hvornår lærer han at holde sin store fede kæft?!", vrissede hun højt og forsvandt ud på badeværelset. Jeg sukkede opgivende og tog mig til panden og så flygtigt hen mod badeværelset.

"Det er jo sådan han er baby! - Jeg har sagt det så tit til dig og jeg fatter slet ikke hvorfor han skal med overalt hvor vi er, lige så snart din familie er indblandet!", sukkede jeg hårdt og så opgivende op i loftet. Blake kom valsende ind i værelset igen. Det var tydeligt at se, at hun var oppe i det røde felt.

"Min mor! Behøver jeg at sige det flere gange?!", svarede hun olmt og satte sig på sengekanten ved min side med ryggen til og løftede op i sit hår. Jeg hørte et suk fra hende.

"Gider du lige lyne op?", tilføjede hun mere roligt. Jeg satte mig op i sengen bag hende og lynede roligt hendes lynlås i ryggen op. Jeg lagde derefter min venstre hånd om hoften på hende og kyssede hende på hendes højre skulder og så på hende.

"Behøver han virkelig at skulle med til vores bryllup? Kan vi ikke bare afskrive ham?", spurgte jeg roligt og gav hende endnu et kys på skulderen. Hun sukkede hårdt og så tilbage på mig.

"Det ville jeg virkelig gerne, men min mor er ikke til at hugge og stikke i...", svarede hun med endnu et suk og rejste sig og lod sin kjole dumpe på gulvet ved siden af sengen, så endte med at spankulere i frække sorte blonde g-string ude på badeværelset igen.

Mit blik var som låst fast på hende hele vejen og hun lukkede døren, dog ikke helt til. Jeg bed mig let i underlæben og overvejede kraftigt, at klæde mig af og bare gå ud til hende og overraske hende, for det var tydeligt at høre, at bruseren pludseligt løb. Jeg smilte svagt over tanken. Ja, jeg kunne uden tvivl godt have brug for at flytte tankerne andet steds, så jeg rejste mig fra sengen og begyndte at trække min lange t-shirt af. Jeg tog derefter resten af mit tøj af og begav mig ud på badeværelset. Det var tydeligt, at Blake var i bad, dampen hang allerede i rummet. Nogen der sagde varmt bad?

Jeg gik langsomt ind til hende, mens hun stod med ryggen til. Jeg var slet ikke sikker på, at hun havde opdaget mig overhovedet? Jeg greb ud efter kropssæben og hun gispede svagt, da jeg begyndte at sæbe hendes ryg, lænd og røv ind. Hun fniste og så halvt tilbage.

"Jeg havde slet ikke hørt dig...", sagde hun lavt.

Jeg smilte tændt og lod mit blik vandre ned over hendes erotiske kurver. Jeg lod mine hænder sæbe hende ind foran, til jeg fik fat i hendes dejlige bryster, hvor jeg langsomt masserede sæben på hendes  bryster og ned på maven. Hun stønnede lavt og jeg kunne mærke at det havde en god effekt på mig. Jeg trak hende ind til mig, så hendes våde og bløde balder kærtegnede min halvstive pik. Hun lænede hovedet bag over på min venstre skulder. Hendes øjne var lukkede og jeg tillod mig at lægge mine læber over hendes. Vi tungekyssede intenst og langsomt, mens jeg kærtegnede ned ad hendes mave, til jeg mærkede begyndelsen af hendes våde revne. Jeg lod min pegefinger pirre hendes klit. Hun stønnede og slap vores kys og vendte sig mod mig og overfaldt mine læber igen. Jeg tillod mig at lege med hendes klit igen, mens vi snavede - Jeg var slet ikke i tvivl om at selv om det havde været en lettere frustreret aften med Jonathans evindelige anmassende attitude, så var jeg ikke i tvivl om, at vi ville få en dejlig nat sammen....


~

Sorry, det korte og lidt kedelige kapitel, men kunne ikke rigtigt komme på mere der -_-

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...