Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346717Visninger
AA

2. Begyndelsen.


Justins synsvinkel:

Kærligheden har mange sider - Det kan vi roligt blive enige om. Min historie om hvordan jeg mødte den perfekte pige, som jeg bare gav alt hvad jeg kunne, skulle vise sig at være løgn. Jeg troede, at jeg vidste alt om hende, da jeg langt om længe stod ved alteret i kirken og gav hende mit ja til hende. Jeg troede, at jeg var så sikker på hende og jeg troede, at hun var pigen, som jeg skulle elske og ære resten af mit liv - Hende jeg ville få børn med og blive gammel sammen med, men jeg tog fejl! - Blake Lively var alt andet end jeg havde forventet mig og alt dette sørgede hendes familie og ikke mindst hendes klamme eks-kæreste for at få mig til at indse. I vil sikkert gerne høre min historie om denne perfekte pige eller kvinde om man vil det? - Jeg vil spole tiden tilbage, nok ca otte måneder tilbage, hvor jeg og drengene skulle i byen. Jeg var fri, jeg var single og kunne gøre præcist hvad der passede mig - Jeg var ungkarl af stenalder-kaliberen...

~*~*~*~

Fredag d. 20 Juni, 2014 kl 22.23

"Hvad blev der af Katja?"

Ryans stemme brød gennem lokalet fra den anden ende af billardbordet. Jeg lænede mig koncentreret over bordet og stødte køen mod den hvide kugle, som splitsekunder efter ramte den røde kugle, hvorved den røde kugle først stødte ind i et hjørne af bordet og derefter pløjede fire små kegler ned midt på bordet, for derefter at ende i det midterste højre hul i midten af bordet.

Jeg rettede mig op og smilte sarkastisk til Ryan.

"Hun er et overstået kapitel, min ven!", svarede jeg snalret og greb mit næsten tomme fadølsglas og drak den sidste slurk. Ryan så undrende på mig.

"Sig mig, var i slet ikke kærester?", spurgte han yderligere.

Jeg rystede på hovedet og gik hen med det tomme glas og satte det på et random højt bord, der var som naglet til gulvet, hvor en masse stænk fra øl og drinks afslørede sig i det grønne grimme og ret gammeldags gulvtæppe. Der lugtede af øl og tobaksrøg, men det var vel egentligt heller ikke mærkeligt, eftersom vi i øjeblikket var på Sams Bar.

"Hun mente at jeg var alt for barnlig og hun viste sig at være en golddigger, you know? - Og som du ligesom ved, så kan jeg ikke ligefrem tilbyde hverken hende eller nogen anden pige guld og grønne skove!", svarede jeg med et stramt smil. Ryan nikkede og i næste øjeblik kom Chaz og Sean med to store fadøl i hver hånd.

"Så er der nye forfriskninger gutter!", kom det i et smørret grin fra Chaz. Både jeg og Ryan tog imod et fadølsglas hver. Vi stilte os i en lille kreds over for hinanden. Ryan løftede sit ølglas mod os.

"For frihed og frække damer!", udbrød han. Vi andre grinte.

"Frihed og frække damer! Sådan!", udbrød jeg enigt og vi skålede alle med hinanden og drak nærmest om kap med hinanden. Jeg slugte i alt fald mange store tåre, så jeg næsten var nået halvvejs igennem min tredje 1 liters fadøl for denne aften.

Vi stilte alle vores fadøl hen på det høje bord.

"Skal vi tage en omgang billard i stedet?", spurgte Chaz, mens han gik hen og greb efter en kø på køstanderen ovre i hjørnet af lokalet.

Jeg så flygtigt over mod baren og troede at jeg så en engel i pink stram spadseredragt. Damn, var der nogen der sagde skønhed i særklasse? Selv om der var mange værtshusgæster til aften, ja hallo, det var ligesom fredag aften, ikke? Så kom det noget bag på mig, da skønheden pludseligt fik flygtigt øjenkontakt med mig, til trods vi nok var godt over vel femten meter fra hinanden. Hun  smilte svagt, inden hun nippede, som en eller anden fin dronning af sit høje glas champagne og hun så atter på brunetten, der sad på barstolen ved siden af hende med ryggen til mig. 

"Hallo! - Hvad glor du på?!"

Det var tydeligt, at det var Seans stemme, der afbrød min stirren på den lyserøde engel. Hendes hårfarve var gylden i skæret af barens spotlys, men jeg kunne ikke vurdere om det var blond eller lysebrunt. Jeg rystede på hovedet og så væk fra skønheden og så på Sean og smilte skævt.

"Ikke noget! Skal vi spille?", svarede jeg og klappede ham på hans venstre skulder. Han nikkede og jeg rettede min opmærksomhed hen på de andre også.

"Hvem lægger ud med nådestødet?!", spurgte Chaz. Jeg smilte skævt og tog endnu en slurk af min fadøl og satte den selvsamme sted på det høje serveringsbord.

"Du eller Ryan kan lægge ud, så er Sean og jeg på hold sammen!", svarede jeg med et skævt smil. Chaz nikkede og det endte så med at Ryan begyndte med at støde alle kuglerne, så de spredte sig på billardbordet.

Pludseligt kom en random pige hen mod drengene og jeg og hun gik hen til jukeboksen, der ikke stod ikke langt fra hvor billardbordet var. Hun var i en hvid kjole med strutskørt og forfærdeligt opsat hår i tiara. Noget sagde mig, at det var meningen at hun skulle se sådan ud. Jeg lod mærke til at Ryan stod og gloede ned på hendes ret runde røv. Hun var aldeles ikke grim, men dog var hun ikke min type, kunne jeg se.

"Lækkerrøv i sigte!", røg det skruppelløs ud af Ryan, så vi andre stak op i grin. Pigen vendte sig med et fornærmet blik mod Ryan og os andre.

"Ja, det skal man høre for sådan en samling bonderøve!", svarede hun med et fnys og næsen i sky.

Vi grinte bare ad det.

"Hellere være en bonderøv med god smag, end en snob med en usmagelig smag for dårlig musik og dårlig frisør!", brød Chaz flabet ud og vi grinte endnu mere. Pigen så olmt på Chaz med hænderne placeret forfinet på hendes hofter i den stramme hvide kjole med strutskørt om.

"Jeg skal giftes, at du ved det din idiot!", svarede hun med et fornærmet smil.

"Giftes? Hah! Er du Frankensteins brud?!", grinte Sean højt. Pigen fnyste.

"I er ikke andet en end flok skvatmikler hele bundtet!", røg det olmt ud af pigen, mens hun pegede fingre af os på skift.

Jeg grinte smørret og begav mig hen mod hende og stilte mig med en meters afstand til hende og betragtede hende med armene over kors.

"Hvem siger skvatmikler nu om stunder? - Du skal da være velkommen til at sige idioter, røvhuller, anything - You name it!", svarede jeg med et smørret grin. Hun så målløs på mig og mit hjerte gik pludseligt i stå, da den lyserøde skønhed fra før, dukkede op sammen med en brunette og en anden blondine ved siden af "Frankensteins brud".

"Lea, du skal ikke lade dem ødelægge din aften!", kom det opmærksomt fra skønheden, som hundrede procent var blondine - Det kunne jeg med garanti slå fast nu. Jeg smilte flirtende med et blink med øjet.

"Min ven gav hende bare en kompliment og så hidser hun sig op over ingenting!", forklarede jeg med et smil. Skønheden smilte på en fornærmet måde og nikkede.

"Det handler nok lidt om etikette og stil, ikke?", svarede skønheden. Jeg bed mig frækt i underlæben.

"Kan jeg og mine venner byde på en drink, som vores forbeholdne undskyldning de damer?", spurgte jeg med et skævt smil. Skønheden nikkede med et smil til mig.

"Vi skal aldeles ikke have noget af jer!", røg det olmt ud af Lea, ja altså Frankensteins brud!

"Kom Blake!", tilføjede Lea og trak hende væk med de to andre piger, hvor ved de forsvandt et andet sted hen i baren. Jeg sukkede lavt og mærkede en klappende hånd på min højre skulder.

"Glem de piger Justin - De er sgu alligevel ikke andet end højrøvede fruentimmere fra Snobstrup!", kom det fra Ryan bag mig. Jeg sukkede svagt og nikkede og vendte mig omkring.

"Lad os spille videre gutter!", udbrød jeg med et svagt smil...

~

Sams Bar, natten til Lørdag 1.52

"Fire fadøl mere, tak!", udbrød jeg højt og klaskede 20 dollars på bardisken. Henry nikkede. Han var en guttermand af bedste kaliber og havde arbejdet her i mange år. Han var nok én af Sams mest pålidelige ansatte i hans bar.

"Nåh, skal du have en kæp i øret til aften, Justin?", grinte Henry smørret. Jeg nikkede med et lille grin på.

"Ja, det er ligesom fredag og jeg er en fri fugl og færdig!", svarede jeg med et smørret grin. Henry nikkede med et skævt smil, mens han hældte øl op i de store glas på skift.

"En fri fugl siger du? - Var det ikke snart på tide at slå dig lidt til ro?", grinte Henry smørret. Jeg smilte skævt og trak på skuldrende og lænede mig op ad den svagt klistrede bardisk.

"Tja, jeg er jo kun tyve år, jeg har jo ligesom hele livet foran mig, ikke?", grinte jeg smørret.

"Kan vi få to nye flasker champagne, tak?!"

Jeg vendte mig til venstre for mig og ganske rigtigt stod den blonde skønhed godt og vel tre meter til venstre for mig ved baren og bad om ligefrem to champagneflasker? Jeg smilte flirtende hen til hende, uden hun så mig med det samme.

"Ligefrem to flasker champagne? Luksus hva'?!", udbrød jeg med et beruset grin. Blake så hen på mig. Jo jo, jeg havde slet ikke glemt hendes navn. Kunne man nogensinde glemme en skønheds navn så let? - Næppe! Hun smilte svagt på en skulende facon - Ikke fordi hun så snobbet ud, men spillede tydeligvis kostbar. Kostbare piger var bestemt heller ikke noget problem i min verden. Hellere at pigen var lidt kostbar, i stedet for at hun på to sekunder bare overfaldt én med gramsen og med sin tunge langt ned i halsen på én. Piger måtte bestemt gerne være lidt at kæmpe for.

"Vi fejrer min venindes polterabend, så selvfølgelig må vi godt flotte os lidt!", fniste Blake på en yderst charmerende måde. Jeg nikkede med et smil.

"Tillykke med hende!", nikkede jeg med et smil. Blake nikkede og betalte Brenda for de to flasker champagne. Ja, jeg kendte alle de ansatte her i baren. Vi var jo ligesom stamgæster, men Blake og hendes veninder var helt sikkert første gang jeg så her være her. Piger af den kaliber og klasse, plejede heller ikke at komme sådanne steder, men ja, alle var jo ligesom velkommen her, så længe alle kunne holde orden og nogenlunde ro her. Blake nikkede med et smil.

"Tak for den lille sludder, fremmede!", grinte hun og vendte sig omkring med en flaske champagne i hver hånd og skulle til at gå væk fra baren.

"Justin!", svarede jeg højt. Hun stoppede op og så på mig med et skævt smil.

"Hvad?", spurgte hun i et lille grin. Jeg begav mig hen til hende i afslappede skridt og stilte mig med en halv meters afstand foran hende og rakte min venstre hånd mod hende.

"Mit navn er Justin, Justin Bieber!", præsenterede jeg mig med et smørret smil. Blake grinte kort og nikkede og proppede den ene flaske champagne under den venstre arm og rakte sin højre hånd frem mod mig.

"Man bruger nu den højre til at hilse på, men du er vel venstrehåndet, kan jeg forestille mig? - Blake Lively!", svarede hun med et lille fnis og vi gav hinanden akavet håndtryk. Jeg grinte og nikkede.

"Jo, du har ret! Jeg er venstrehåndet - Et handicap i nogens øjne måske, men sådan er jeg!", svarede jeg med et flirtende smil. Blake fniste og nikkede.

"Det skal du ikke være forlegen over, Justin. Det er vel bare en lille del af, der gør dig til netop dig? - Unik og helt din egen!", grinte hun på den mest fantastisk og charmerende måde med det smukkeste tandpastasmil ever! Jeg nikkede med et smørret smil.

"Kan jeg og mine venner joine jer piger?", spurgte jeg med et charmerende blink med øjet. Blake fniste og rystede svagt på hovedet.

"Det er vidst ikke så godt? Lea er ikke så meget for, at vi skulle flirte med tilfældige fyre lige på sådan en tøseaften!", fniste Blake. Jeg så med et løftet øjenbryn på hende.

"Flirter vi to?", spurgte jeg med et frækt smil. Blake fniste og afslørede nogle lettere blussende kinder. Enten rødmede hun, eller også var det fordi det var på grund af champagnen, som hun havde drukket, eller også var det en mellemting.

"Det skulle jeg da mene, at vi gør?", fniste hun. Jeg grinte smørret og nikkede.

"Kan vi så eventuelt ses senere?", spurgte jeg med et flirtende blik og strøg hende blidt ned over hendes nøgne arm, der føltes ufatteligt silkeblød. Mere blød end de fleste andre pigearme, som jeg havde rørt ved før. Blake fniste og nikkede.

"Jeg og pigerne skal på "All Inn" - En natk...."

"Jeg kender godt den natklub, men vi kan jo eventuelt mødes senere så? - Hvis jeg for eksempel venter uden for natklubben, skal vi sige ved en femtiden i nat?", afbrød jeg hende med et smørret smil. Blake måbede i et fnis og nikkede.

"Jeg vil rettere sige i morgen tidligt, men det er en aftale Justin!", fniste hun. Jeg bed mig tændt i underlæben.

"Det er en date!", slog jeg fast. Blake fniste.

"Spøjs og anderledes date - Nej, lad os bare kalde det en aftale!", fniste hun og vendte sig omkring og gik over mod bordet hvor hendes veninder sad.

"Date!", råbte jeg med et smørret smil, hvor Blake vendte sig i sekunder og grinte inden hun lagde sin fulde opmærksomhed på sine veninder.

"Justin?!"

Henrys stemme lød et stykke bag mig og jeg vendte mig omkring og nikkede.

"Jeres øl!", slog Henry fast. Jeg nikkede med et smørret smil.

"Tak, du er en guttermand som altid!", svarede jeg og gik hen og greb fat om serveringsbakken med de fire liter fadøl.

"Du vover at knuse det smukke pigebarns hjerte, er du med?!", stoppede Henry mig med et bestemt blik. Jeg sank en klump og rystede på hovedet.

"Det har jeg skam heller ikke tænkt mig - Bare rolig!", smilte jeg skævt til ham og vendte mig væk fra baren og begav mig hen mod mine venner, der var ved billardbordet...

~

"4.17...", mumlede jeg, da jeg så på min iPhone.

"Hvorfor fanden ser du hele tiden på din iPhone, Justin?!"

Ryans spørgsmål, fik mig til at se op fra min iPhone, som jeg i næste sekund lagde i forlommen på mine baggy bukser. Jeg smilte skævt til ham.

"Nå altså, jeg har bare en aftale med en pige klokken fem til morgen.", svarede jeg med et skævt smil og tog endnu en slurk af min femte fadøl, som jeg snart så bunden af glasset i. Ryan så med et løftet øjenbryn på mig med et skævt smil.

"En pige? - Det har du da slet ikke nævnt noget om før?", kom det overrasket fra ham. Jeg grinte svagt og nikkede.

"I know! - Man behøver vel heller ikke at fortælle alt lige med det samme, vel?", grinte jeg svagt og så flygtigt hen på Chaz, der sad på den mest ucharmerende måde med hovedet lænet bag over sofaryggen og med åben mund, hvor han sad og trak torsk i land. Han havde seriøst også drukket meget hele natten igennem. Sean sad foroverbøjet på stolen en halv meter fra vores runde cafébord, mens han sad og skrev løs på sin mobil.

"Skal du så have fisse?", grinte Ryan beruset. Jeg grinte beruset og rystede på hovedet.

"Ryan, for helvede! Jeg kender hende dårligt nok!", grinte jeg, mens jeg rystede på hovedet og tog endnu en slurk af min lunkne fadøl.

"Det har sgu da ikke afholdt dig de andre gange før?", grinte Ryan indestængt. Jeg grinte svagt og lænede mig afslappet tilbage i sofaen og stirrede ned på mit næsten tomme fadølsglas, som jeg havde placeret på skødet.

"Det ved jeg - Men pigen her, som jeg skal møde virker til at være så meget anderledes end de andre piger, som jeg har kendt før...", svarede jeg lavt.

"Drenge! - Vi lukker om tyve minutter!", råbte Henry ovre fra den næsten tomme bar. Der sad kun én af stamgæsternes gamle fulderikker, der sumpede over sin pilsner på bardisken. Jeg nikkede kort hen til Henry med et skævt smil.

"Hvorfor tror du, at hun er anderledes end alle de andre piger?", spurgte Ryan yderligere og Sean rejste sig i næste sekund fra sin sorte stol.

"Jeg går lige ud og lægger en dej!", afbrød Sean på en iskold facon, så Ryan og jeg ikke kunne lade være med at grine ad det.

"Sid nu ikke fast i tønden, vel?", tilføjede jeg i grin. Sean var allerede halvvejs henne mod døren ud til toiletterne. Jeg så atter på Ryan med et smil.

"Hun har klasse - Jeg kan mærke det...", svarede jeg lavt. Ryan så opmærksomt på mig.

"Mener du, at hun er rig eller sådan noget?", spurgte han med et forundret smil. Jeg grinte svagt.

"Tja, det kan vel godt være, at hun har lidt ekstra penge end os andre, men det var nu ikke ligefrem det jeg mente med klasse...", forklarede jeg med et lille grin.

"Hvordan så?", spurgte Ryan yderligere og tog en tår af sin fadøl.

"Hun virkede ikke til at være den type pige, som bare spreder ben med det samme, you know? - Hun virkede til at være den kostbare type og alligevel tiltrak hun enormt meget opmærksomhed fra mig. Hun var pokkers charmerende, sød og flirtende, og ja, så så hun hammer lækker ud - En lækker skønhed, siger jeg dig!", forklarede jeg med et lille smil. Ryan så forbløffet på mig og nikkede.

"Javel! - Du skal da bestemt ikke lade sådan en chance løbe fra dig så!", grinte Ryan smørret. Jeg grinte med og drak endnu en tår af min fadøl og tørrede noget væk fra mundvigen.

"Nej for fanden! - Det havde jeg absolut heller ikke tænkt mig!", grinte jeg smørret.

"Hvornår skal du mødes med hende?", spurgte Ryan med et smil. Jeg grinte smørret og så på ham med et løftet øjenbryn.

"Det har jeg sgu da lige fortalt dig, er du stiv eller hvad?", grinte jeg smørret. Ryan så nu heller ikke ligefrem ædruelig ud. Han rystede lettere forvirret på hovedet.

"Naah, jeg er vidst ikke helt ved mine fulde fem!", svarede han snøvlet. Jeg grinte smørret.

"Jeg skal mødes med hende kl fem uden for en natklub, så jeg må hellere komme af sted nu faktisk!", grinte jeg svagt og rejste mig op fra den opvarmede kunstlædersofa i den klammeste armygrønne farve. Ja, prangende var Sams Bar langtfra, men det var en hyggelig og hjemlig bar, som man aldrig kunne blive træt af at besøge. Ryan smilte skævt og nikkede. Jeg så ned på Ryan.

"I klarer den, ikke?", spurgte jeg med et smil. Ryan nikkede.

"Vi tager en taxa hjem!", svarede han. Jeg nikkede.

"Vi ses!", svarede jeg. Ryan nikkede. Jeg gik hen og klappede på Chaz' skulder.

"Vi ses venze!", udbrød jeg.

"Mmjaa...", mumlede Chaz og så sekunder op på mig med et sejlende blik, inden hans øjne lukkede i igen. Jeg grinte smørret og begav mig hen til døren ud til toiletterne og åbnede døren halvt op.

"Vi ses Sean! Jeg smutter!", kaldte jeg.

"Ses!", hørte jeg ham svare. Jeg trak på smilebåndet og gik ud igen og gik over til baren, hvor Henry og Brenda stod og ordnede glas.

"Tak for i aften!", udbrød jeg. Henry var der straks til at give mig en håndhilsen over bardisken.

"Pas på dig selv Justin - Vi ses!", svarede Henry.  Jeg grinte smørret.

"Yes!", svarede jeg bare og begav mig ud af baren, hvorefter den kølige morgenluft ramte mig, så jeg gøs en anelse. Jeg gik i hurtige og måske en anelse slingrende skridt hen mod All Inn...

~

Selvfølgelig skulle det begynde at regne, dog ikke en hel syndflod, men irriterende alligevel. Var der noget som jeg ikke kunne fordrage ved tidlige morgener, hvor man langtfra var ædru, så var det regnvejr. Dog var det heldigvis ikke decideret koldt her i LA, men jeg gøs svagt over det. Solen var ikke stået op endnu, så varmen havde ikke bredt sig som sådan, til trods for, at vi var i juni måned. 

Jeg nåede hen til natklubben og så en masse fulde natklubgæster gå ud og ind ad hovedindgangen, hvor der bare stod en enkelt dørvagt og tog det ret roligt, så det ud til, dog så det ikke ud til, at der var helt lukket endnu, for musikken dundrede ud af indgangen og mange natklubgæster var i højt humør her ude, trods regnvejret.

Jeg trak min iPhone op ad min forlomme fra mine baggy bukser og tjekkede hurtigt efter for hvad klokken var. Den var fem i fem, så forhåbentligt var hun ikke gået. Jeg satte mig på en bænk på den modsatte side af vejen, hvor natklubben lå og jeg trak min lettere krøllede smøgpakke op fra min anden bukselomme. Jeg havde præcist to smøger tilbage, men det gjorde ikke så meget, eftersom jeg havde flere smøger der hjemme. Jeg tændte den ene af smøgerne, der var blevet svagt bøjet og sad nu bare i det dryppende vejr og røg.

Jeg sad og betragtede opmærksomt på hovedindgangen til natklubben, for ikke at komme til at overse Blake, som jeg håbede inderligt ikke bare brændte mig af. Efter fem hvæs af min smøg, så det ud til at der skete noget. En stor sort limousine kørte op tæt på hovedindgangen, så jeg blev nød til at rejse mig og begav mig der efter hen på den anden side, eftersom jeg intet kunne se, hvad der foregik på grund af limousinen der spærrede for udsynet.

Latter og højrystende snakken mødte mig, da jeg kom tæt på klubben hvor en masse gæster grinte og snakkede højt. Ja, nogle råbte ligefrem højt, fordi de skulle overdøve hinanden. Jeg stilte mig hen mod muren godt og vel 6 meter fra hovedindgangen og betragtede derfra.

Pludseligt kom nogle højrystede og grinende piger ud af indgangen og jeg genkendte straks Blake.

"Blake?!", råbte jeg med et lille grin på. Hun stod forvirret og så omkring, til hun pludseligt opdagede mig og vinkede. Jeg kunne dog ikke høre hvad hun præcist sagde til sine veninder, der steg ind i den flotte limousine, men jeg var også ret så ligeglad. Hun vendte sig omkring og vinkede mig over mod dem. Jeg sank en klump i halsen og gik over til dem og limousinen, som jeg ikke ligefrem følte mig bekvemmelig ved. Jeg var jo ikke vant til den slags luksus. Min egen luksus var min sorte og grå fede Mustang, som jeg og vennerne selv havde bygget fra skrotbunke til det rene fede lir på hjul. Dog var jeg ikke kørende i den i dag, fordi jeg og vennerne havde været i byen og drikke hjernerne ud.

"Hey smukke!", hilste jeg flirtende med et blink med øjet, da jeg var kommet hen til passageråbningen i limousinen, hvor Blake stod som den eneste, mens hendes tre veninder havde sat sig ind i limousinen.

"Hej...", svarede hun med et fnis og damn hun virkede ret beruset, eftersom hun stod og vaklede lidt på hendes høje stiletter i sølv. Hendes øjne så også sejlende ud. Jeg smilte smørret og lænede mig op ad limousinen med min venstre arm lænende op ad taget.

"Hva' så?", spurgte jeg flirtende. Blake fniste.

"Vil du med her - Pigerne siger det er okay!", fniste hun og i næste sekund fik hun overbalance og var det ikke for mine hurtige reflekser, så havde hun ligget så lang hun var på asfalten, men i stedet var hun endt i armene på mig. Hun så lettere op på mig og grinte pjattet.

"Upsi!", grinte hun. Jeg grinte selv og hjalp hende op at stå nogenlunde.

"Er du nu sikker på, at det er okay, at jeg kører med?", spurgte jeg med et skrævende blik ind mod de andre. Blake nikkede som en febrilsk.

"Du må godt!", fniste hun med tænder og det hele, mens hun kæmpede med at holde sig ordenligt stående. Jeg grinte smørret og nikkede og greb fat om hendes hånd.

"Måske, du skulle sætte dig ind så?", foreslog jeg. Blake nikkede med små pjattede fnis og jeg holdte ved om hendes hånd, til hun slap, da hun kom ind at sidde i limousinen. Jeg steg selv ind og jeg følte at to af de andre piger gloede underligt på mig, da jeg satte mig ned ved siden af Blake. Den kommende brud så ret smadret ud. Hun sad på en ucharmerende måde og halvsov op ad brunetten. Døren blev lukket i af chaufføren og ingen sagde noget de første minutter. Blot følte jeg bare blondinen og brunettens olme blikke på mig. Blake sad bare og grinte fjantet. Hun klaskede mig pludseligt på mit højre lår, så jeg blev lettere forskrækket.

"Justin, dette er Mimi og Laura. Mimi er min kusine og Lea kender du jo, men hun sover, hahaha!", skraldgrinede Blake. Jeg nikkede blot med et nervøst smil og vinkede svagt.

"Hej piger...", svarede jeg lavt, men ingen af dem reagerede andet end at glo mærkeligt på mig de første ti minutter. Nogen der behøvede at sige, at jeg faktisk ikke følte mig specielt velkommen i deres kreds? Jeg så til højre for mig, hvor Blake bare sad lidt som sin egen lille fulde verden. Hun opdagede mit blik på hende og hun overraskede mig pludseligt ved at lægge sine hænder om mine kinder og gav mig et ret akavet kys på mine læber, inden hun slap med et grin.

"Haha, det har jeg haft lyst til, siden jeg mødte dig tidligere!", grinte hun. Jeg kunne ikke lade være med at grine svagt over det selv.

"Du sød...", svarede jeg lavt og så flygtigt hen mod de andre piger, som stadigt så på mig, som var jeg den klammeste edderkop eller noget for dem. Blake fik atter min opmærksomhed.

"Skal vi ikke tage hjem til dig?", fniste hun. Jeg grinte lettere akavet.

"Er du sikker?", spurgte jeg overrasket.

"Blake?! - Du gør det bare ikke! - Du kender ham jo slet ikke?!", kom det fra blondinen. Jeg så målløs hen på hende.

"Mimi, Justin er sød og jeg bestemmer selv, bum færdig!", svarede Blake bestemt, men kunne ikke holde sit grin tilbage og efterlod Mimi, målløs med åben forarget mund.

"Hvor bor du?", fik Blake min opmærksomhed, da hun atter så på mig, så vi fik intens øjenkontakt. Jeg smilte mens jeg fugtede mine læber.

"Park Oat Blv. 257...", svarede jeg lavt. Blake nikkede med et fnis og hun rejste sig fra sædet og bumlede lettere rundt i limousinen, så hun var ved at vælte flere gange, til hun bankede på ruden bagved chaufføren.

"Vi skal stoppe først på Park Oat Blv. 257!", grinte Blake snalret. Jeg grinte svagt over det og hun satte sig med et bump ved siden af mig igen...

~

Det var tydeligt at se på Blake, at hun nok ikke ligefrem levede på samme måde som jeg gjorde, da hun endelig stod barfodede midt i min lille stue, hvor hun kiggede omkring.

"Du bor daaaa... da hyggeligt... nok! Hik!", kom det fra hende. Jeg kunne nu ikke lade være med at grine lidt ad hende. Jeg gik ufortrøden hen til hende og lagde mine arme om hofterne på hende, så hun så målløs på mig.

"Måske jeg ikke sk...."

Jeg afbrød hende ved at lægge mine læber over hendes, så hun smed sine stiletter på gulvet med et bump og lagde sine arme om nakken på mig. Hun gav mig adgang til hendes dejlige tunge og jeg nød de få sekunder det varede.

"Mmfr...", afbrød hun mumlende og trak sig ud af kysset. Jeg smilte frækt til hende. Hun lignede allermest en det var lettere i chok.

"Nu skal vi ikke dyrke sex, vel?", kom det forvirrende fra hende. Jeg grinte svagt over hendes udtalelse og bed mig tændt i underlæben.

"Hvis ikke det er det du har lyst til, så okay for mig. Vi kan bare kysse og putte lidt, hvis du vil det?", svarede jeg med et spørgsmål. Blake fniste og nikkede.

"Det vil jeg meget gerne, men du skal bære mig så!", fniste hun. Jeg smilte smørret og løftede hende op i brudeform og med lettere vaklende skridt bar jeg hende ind i mit lille soveværelse. Hun grinte højt, da jeg slap hende over sengen. Hun satte sig op i sengen.

"Hjælp mig lige ud af min kjole, tak!", fniste hun snalret. Jeg så med et løftet øjenbryn ned på hende.

"Jeg er altså ikke så sikker på, at jeg kan holde fingrene fra dig, hvis du får kjolen af?", svarede jeg med et akavet grin. Blake så lettere tænkende ud.

"Hmm, ærligt svar Justin! Det kan jeg godt lide ved dig - Så må jeg jo hellere beholde den på!", fniste hun og hun lagde sig ned. Jeg smed mine sko og bukser på gulvet og trak min sweatshirt af med ryggen til hende.

"Wow!", kom det fra hende. Jeg vendte mig overrasket omkring og lagde mig ned på sengen. Jeg trak tæppet over os begge.

"Er du okay?", spurgte jeg lavt. Hun så med store målløse øjne på mig.

"Skal du helt seriøst ligge sådan?", spurgte hun med stirrende øjne. Jeg grinte svagt.

"Generer det da?", grinte jeg lavt. Hun smilte som en glad lille pattegris.

"Nej nej, overhovedet ikke!", fniste hun. Jeg grinte svagt og lagde mig halvt over hende og kyssede stille med hende....

~*~*~

Så blev vores første kapitel skudt i gang! Det blev desværre lidt langt, men det hele skulle med. Dog vil længderne frem over ikke blive lige så lange - Det er en gensidig aftale jeg har med Nynne. Vi vil gerne takke for, at i har taget jer tiden til at like og tage den på jeres favoritlister og så håber vi, at i tager endnu mere godt imod den frem over. Vi skal gøre vores bedste ;) Nynne vil som mange af jer nok kan gætte jer til, være Blakes synsvinkel, mens jeg som altid er Justins ;) God læselyst alle sammen ~ Vi elsker jer!

Nynne & Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...