Just Married

Justin og Blake mødes en fredag aften på en bar og der opstår straks amoriner og flirt i luften. Justin er af en ret almindelig amerikansk familie og har ikke alverdens af værdi, men har til gengæld en overflod af drengerøvs charme - Hvor imod Blake kommer fra en ret rig familie, men det har intet på sig for Justins vedkommende, da han forelsker sig i pigen hun er i hjertet og ikke hendes velstand. Blakes familie har ikke meget til overs for Justin, for hvordan i alverden skulle han passe ind hos den rige familie? Imod alle odds, bliver Justins og Blakes forhold mere og mere intenst og seriøst og alt går pludseligt stærkt, da Justin går på knæ for den smukke Blake. Hun siger selvfølgelig ja, da hun elsker Justin af hele sit hjerte, men hvad siger Blakes familie til det? - Vil familien nu gøre alt for at forhindre dette kommende bryllup?

180Likes
561Kommentarer
346564Visninger
AA

21. "Awesome!"


Justins synsvinkel:

Lokation: San Gabriel Mountains, nord for Los Angeles, fredag d. 15 august, 2014, kl. 17:03

Jeg stod bare og betragtede Blake siddende på hug over teltstængerne, hvor hun sad og kørte brugsanvisningen tæt og langt fra hendes ansigt, for at hun kunne finde ud af tegningerne derpå. Hun så hjælpeløs op på mig med et bedende udtryk i ansigtet.

"Er du sikker på, at du ikke kan hjælpe mig her?", spurgte hun med et nervøst bid i underlæben. Jeg grinte indestængt med hænderne i lommen og stod bare og betragtede hende med et smørret smil. Ryan kom hen til mig og så først med et løftet øjenbryn ned på Blake, der sad på hug og kæmpede med to teltstænger som slet ikke skulle sidde sammen. Det kørte vidst slet ikke godt for hende. Ja, jeg kunne det i blinde hvis det skulle være, men det var ligesom med vilje, at jeg havde ladet som om at jeg ikke kunne finde ud af det selv før - Rent skuespil fra min side af. Jeg ville have lov til at se hvor meget udemenneske hun egentligt var og om hun havde prøvet at rejse et telt før, men det havde hun vidst ikke?

"Hvorfor hjælper du hende ikke, eller gør det selv Justin?", kom det lavt fra Ryan ved min venstre side.

"Shhhyy...", tyssede jeg med et smørret smil til ham. Ryan begyndte at grine svagt.

"Du tester hende af, ikke?", spurgte han yderligere og til min ærgrelse hørte Blake vidst nok, hvad Ryan havde sagt for hun rejste sig og så målløs på skift på os.

"Sig mig, er der noget jeg ikke ved her?", spurgte hun lettere målløs med hænderne placeret på sine hofter. Både Ryan og jeg brasede ud i grin.

"Blake, jeg er ked af at sige det, men Justin tester dig af om du kan rejse et telt selv - Det går tydeligvis ikke efter planen!", grinte Ryan. Jeg puffede med et grin til ham på skulderen.

"Ryan for helvede! Du ødelægger jo det sjove!", grinte jeg smørret. Blake syntes åbenbart ikke, at det var sjovt. Hun gik lige hen til mig og slog mig et par gange i brystet på mig med en smal streg om læberne.

"Justin! Din idiot altså!", udbrød hun irriteret og gik med raske skridt ned mod søbredden. Jeg pustede hårdt opgivende ud med armene over kors. Ryan klappede mig på skulderen.

"Den der Justin - Den redder du dig selv ud af!", grinte Ryan smørret og gik igen over til de andre. Jeg sukkede og gik ned til Blake ved søbredden, som var godt og vel 20 meter væk fra hvor vi havde slået lejr. Hun havde sat sig på en stor kampesten og sad med ryggen til mig og de andre. Hun sad og hev febrilsk på et stykke højgræs, mens hun betragtede den rolige sø. Solen ramte søens overflade, så det lignede en millionvis af krystaller der glimtede smukt.

Jeg satte mig på venstre side på kampestenen ved siden af Blake, der bare så fornærmet og stift frem for sig. Jeg så undskyldende på hende med et lille smil.

"Baby... undskyld..."

"Ja, det må jeg nok sige!", kom det skarpt fra hende, uden hun så meget som så på mig. Jeg sukkede hårdt.

"Blake for pokker! - Det var jo bare for sjovt, ikke?", forklarede jeg med et hårdt suk. Blake rejste sig og gik helt hen til søbredden, hvor hun bare stod med armene over kors, uden så meget som at se på mig. Jeg sukkede endnu en gang og rejste mig med et svagt smil og gik hen til hende og stilte mig bag hende og lagde armene rundt om hendes mave. Heldigvis skubbede hun mig ikke væk nu. Jeg kyssede hende blidt på hendes venstre skulder og hørte hende sukke lavt.

"Her er smukt, ikke?", konstaterede jeg lavt. Hun nikkede svagt uden at fjerne blikket fra udsigten.

"Jeg har ofte været i naturen, men langtfra på denne måde... Du har helt sikkert vist mig en side af dig, som jeg slet ikke har tænkt på du egentlig havde... Jeg er glad for, at du tog mig med herud - Jeg har bare aldrig tænkt over, at naturen kunne være så smuk og fantastisk at være i - Her er virkelig fredfyldt...", forklarede hun lavt og jeg så på hende og kunne fornemme hendes mundvige trække sig op i et smil. Jeg smilte kærligt og lod min højre hånd smutte ind under toppen på hende og nussede hende på maven.

"Det var altså bare for sjovt, det med teltet baby - Selvfølgelig ville jeg da ikke have at du skulle rejse teltet... Jeg ville bare se om du havde prøvet det før?", forklarede jeg lavt. Hun vendte sin opmærksomhed mod mig i et svagt smil.

"Men jeg er altså en klovn til det, som det nok er gået op for dig?", svarede hun med et undskyldende smil. Jeg smilte med et bid i læben.

"Vi kan rejse det sammen - Skal vi det?", foreslog jeg lavt med et smørret smil. Blake nikkede i et lille fnis.

"Det kunne være meget rart at lære det - Tænk, hvis jeg nu skulle rejse et telt en anden gang igen, så kunne det være rart at kunne nogenlunde...", fniste hun lavt. Jeg grinte svagt og nikkede. Blake kærtegnede min venstre kind med hendes venstre hånd og hun trak sig nærmere og lukkede øjnene. Ja, jeg var godt klar over hvad hun ville, men jeg betænkte hende heller ikke i det. Smagen af hendes bløde og varme læber var altid dejligt. Vi slap dog hurtigt og hun så ud mod søen igen.

"Er der egentligt vilde dyr her omkring?", spurgte hun pludseligt på en ret ængstelig måde. Jeg grinte lavt og kyssede hende på siden af halsen.

"De findes overalt baby, men bålet og mennesker holder dem på afstand og desuden...", forklarede jeg lavt og begyndte at kysse hende flere gange på hendes hals, så hun fniste og pludseligt så på mig.

"Så hvad?", grinte hun på den mest dejlige måde, så jeg selv grinte.

"Desuden skal jeg nok passe på dig - Du er i tryghed hos mig...", forklarede jeg med et frækt bid i læben. Blake grinte sødt og nikkede og vendte sig omkring og lagde sine arme om mine skuldre.

"Det tvivler jeg ikke på... Sådan en stærk og lækker kæreste, som jeg har...", fniste hun på en drillende måde. Jeg trak på smilebåndet og trak på skuldrene.

"Tja, jeg må ligesom passe på det vigtigste i mit liv ikke?", svarede jeg med et kærligt smil. Hun rødmede svagt og puttede sig hoved på min skulder og lagde sine arme om ryggen på mig.

"Hvor er jeg bare heldig med én som dig - Du aner ikke hvor højt jeg elsker dig...", forklarede hun lavt. Jeg grinte svagt og kyssede hende i håret og kærtegnede hendes ryg.

"Jeg er slet ikke i tvivl baby - Jeg elsker dig mere end nogen anden...", svarede jeg lavt. Hun sukkede på en frydefuld måde og klemte lettere i sit greb om min ryg, men det generede mig slet ikke. Det bekræftede bare, at jeg elskede hende mere og mere for hver dag.

Denne weekendtur skulle nok blive noget at det bedste og mine planer var nøje tilrettelagt, hverken Blake eller vennerne vidste hvad jeg havde for af planer og det var langtfra småting. Blake fjernede sig en anelse og vi fik intens øjenkontakt.

"Jeg elsker dig...", sagde hun lavt i et drømmende smil. Jeg fugtede mine læber i et smil og kærtegnede hendes lænd med min ene tommelfinger.

"Og jeg elsker dig baby...", svarede jeg lavt. Hun lagde sine arme om nakken på mig og trak mig ind i et blidt tungekys...

~

Fredag d. 15 august, 2014, kl. 18.37

Kævlerne på bålet knitrede og stilheden omkring os var idyllisk. De eneste lyde ud over bålet, vennerne der skramlede med tallerkener og kopper og deres snak, kom fra gøgene, der kukkede steder langt fra os. Lydene gav genlyd her ved søen. Cikaderne ville nok kunne høres, så snart solen ville gå ned og bryde himmelhvælvet i blå, røde, lilla og orangefarver. Det var bestemt noget, som Blake skulle glæde sig til at se.

Jeg og vennerne havde jo ligesom været her flere gange før, og dette paradisiske sted var ligesom blevet vores faste lejr, hver gang vi flygtede her op væk fra de hektiske hverdage. Jeg satte mig på en plads ved siden af Blake omkring bålstedet. Hun sad rigtigt afslappet med sine solbriller i ansigtet og det var tydeligt, at hun nød solen. Jeg kyssede hende på skulderen, der tydeligvis havde fået en del sol. Hun havde fået små orangefarvede fregner på skulderen, så det faktisk så ret charmerende ud. Hun fniste, eftersom jeg fik hendes fulde opmærksomhed. Vi lænede os mod hinanden i et flygtigt lille kys.

Ryan var tydeligvis heller ikke ked over denne weekendtur. Han og Mimi kunne slet ikke holde fingrene fra hinanden. Sophia kendte jeg ikke så godt, men hun var en bekendt af Chaz og han havde altså inviteret hende med, og jeg måtte indrømme at Sophia var noget helt andet end hende Fay, som havde været med til vores bowlingaften sidste fredag. Men okay, Sophia var tydeligvis heller ikke fra "Snobstrup", som vennerne og jeg havde en tendens til at kalde de rige mennesker - med få undtagelser altså! For hverken Mimi eller Blake virkede som forfinede og rige mennesker. Selvfølgelig kunne det ses tydeligt på deres tøjstile og mærkevarer og dyre smykker og accessories, når vi var i byen og ellers til hverdag, men her på lejrturen, så havde de smidt alt hvad der kunne syne af rigdomme.

Jeg var overhovedet ikke i tvivl om at Blake havde mærkevaretøj på, men det var i den afslappede stil og hendes afslappede tilstedeværelse, viste også, at selv om man havde ekstra dollars på lommen, så kunne man sagtens slappe af og være blandt mennesker, der satte pris på andre værdier end penge. Men sådan var Blake heller ikke. Nok levede hun i en overflod af luksus, men hun var med garanti det dejligste menneske, som jeg længe havde kendt.

"Hvad skal vi egentligt lave her, mens vi er her? - Bare ren afslapning?", spurgte Blake pludseligt med et lille grin og puffede lettere til min skulder. Jeg smilte hemmelighedsfuldt.

"Det kunne du lide at vide, hva?", svarede jeg med et drilsk spørgsmål. Det var tydeligt at jeg fik pigernes opmærksomhed. Drengene vidste ligesom godt hvad vi havde for af planer. Det var ikke ren afslapning hele tiden.

"Kom nu skat? - Skal vi bare være i lejren frem til søndag?", spurgte Blake nysgerrigt. Jeg så fra Blake og over til Ryan, der grinte svagt og nikkede. Chaz var nede ved vandet for at fiske. Så om han fangede noget, måtte tiden vise? I mellemtiden havde vi tomatsuppe, der var ekstra krydret i gryden over bålet og Sophia og Mimi sad ihærdigt og lavede snobrød, så vi kunne få brød til. Dejen havde Sophia lavet hjemmefra og proppet i to bøtter fra tupperware. Så der emmede garanteret af hygge her. Jeg så atter på Blake med et smørret smil.

"Well, gutterne og jeg havde planer for en lille gåtur oppe i bjergene i morgen..."

"Lille?", tilføjede Ryan med et sarkastisk grin, mens han rystede lettere på hovedet og koncentrerede sig yderligere om suppen, som tydeligvis skulle have flere krydderier og løg i. Mimi og Blake så begge pænt overraskede ud på den akavede måde. Sophia så tydeligvis ikke decideret overrasket ud, så hende kom det nok ikke bag på, men hun virkede for mit vedkommende også som et typisk friluftsmenneske med hendes brune Jesussandaler og hendes brune lange krøllede hår, der var flettet i en lang sidefletning, der lå naturligt ned over hende højre skulder. Hun var aldeles ikke grim men en køn naturlig pige, der nok ikke gik så meget op i makeup. Hun var uden tvivl Chaz' type.

"Skal vi gå meget og virkelig oppe i bjergene?", kom det med et nervøst bid i underlæben fra Mimi af, så Sophia stak op i et frydefuldt grin. Jeg nikkede.

"Jaaa, en lille tur på et par timer, bl...."

"Kan du sige rettere fire til fem timer Justin? Det blev det i alt fald sidste gang vi var herude!", grinte Ryan smørret for der efter at forlade os andre, hvor han gik mod skoven. Han skulle med garanti lige træde af på naturens vegne.

"Skal vi virkelig gå i fem stive timer?", kom det målløst fra Blake. Jeg grinte svagt og trak på skuldrene.

"Tja, timerne går hurtigt, når man går tur i naturen og bjergene! Tro mig piger - I vil føle det som en sejr bag efter og bare naturen omkring os er fantastisk og skal bare nydes! - Desuden er motion en god ting og i vil sove så godt i morgen aften - Det garanterer jeg!", forklarede jeg med et blink med øjet og lænede mig lettere bagover mod kølertasken og fiskede en dåseøl op fra den. 

"Kommer vi ikke til at dø af hedeslag så mange timer i bjergene?", kom det målløst fra Mimi. Jeg grinte svagt og åbnede min dåseøl og tog en hurtig tår af den. jeg rystede på hovedet.

"Nej, vi har vores små transportable drikkedunke med på vores rygge. Både Chaz, Ryan og jeg har sådan en hver, så ingen kommer til at tørste og desuden, så tager vi alle badetøjet på inden under tøjet!", smilte jeg smørret.

Blake rettede sig lettere op og så undrende på mig.

"Hvorfor det? Badesøen er jo her?", spurgte Blake med en undrende panderynke. Jeg grinte svagt og nikkede.

"Sandt nok, men på vores rute i morgen, så vil vi nå frem til en naturlig spa et sted oppe i bjergene...", forklarede jeg med et skævt smil. Blake og Mimi så pludseligt begge pænt overraskede ud.

"En spa? Er der et kursted da?", udbrød Blake med et frydende smil. Jeg grinte smørret og rystede på hovedet.

"Nej baby, det er en varm kilde oppe i bjergene, hvor det er udformet som en ret naturlig rund spa. Det er jo i princippet bare et vandhul, men dejlig varmt, som var det en spa eller pool om i vil kalde det det! Det er gåturen værd piger, så i skal glæde jer.", forklarede jeg med et lille smil. Det var tydeligvis noget som både Blake og Mimi virkelig elskede at høre, men det undrede mig heller ikke.

"Vi får sgu fisk i dag!", kom det pludseligt fra Chaz, der kom stolt gående hen mod os med et stor flot fisk på godt og vel to kg, ville jeg skyde på. Pigerne jublede og Ryan kom tilbage fra skoven af.

"Awesome, jeg elsker fisk!", kom det fra Blake, så vi alle grinte ad hende. Jeg så med et grin på hende.

"Awesome?", tilføjede jeg med et løftet øjenbryn. Blake fniste og lagde sin arm om skulderen på min.

"Ja, jeg kan også være awesome...", fniste Blake, mens hun så lettere op på mig, sådan som hun hvilede med sit hoved på min skulder. Jeg grinte svagt og fangede hende i et blidt kys.

"Du er altid awesome baby...", svarede jeg lavt. Hun fniste og vi kyssede igen.

"Så er der suppe, hvem skal have?!", afbrød Ryan Blakes og mit tungekys.

- Det skulle med garanti blive en rigtig skøn weekend, og vi var kun lige begyndt.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...