Hjertet Vælger Selv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
17-årige Amalie bor i en lejlighed med sine veninder. En dag bliver hun nød til at rejse tilbage til sine forældre, og der bliver hun udsat for grov vold. Overlever Amalie? Starter de et forhold, eller bliver hun bare misbrugt...?

7Likes
9Kommentarer
223Visninger

1. Way Too Funny

Det er morgen, og veninderne sider og spiser morgen mad. "Nå, hvad skal i idag?", spurgte Maria. "Det sædvanlige... Bare købe ind, og æde mad!", svarede Amal. Det boede i U.S.A og det var jo nyt for dem alle. De havde tænkt sig at begynde på college. De vidste bare ikke hvornår. Maria og Amal var i det hele taget slet ikke så interesseret i det med college. Mere med gaming. Amalie ventede bare tålmodig på at de skiftede mening. "Så burde i være færdige?", spurgte Amalie. "Ja ja, du rydde bare op.", sagde Maria og rejste sig.

 

Vinden blæste og det var koldt og tåget. "Vi bliver nærmest nød til at shoppe, man fryser jo?", sagde Maria. "Det tager du fejl, næring er meget vigtigt. Du skal ikke kun tænke på tøj.", sagde Amalie. De gik videre hen mod Wallmart. "Du skal jo ikke sætte dig op i vognen!", skældte Amalie ud. De fnisede. "Ja, men varene falder jo ikke langt fra hylden!", fnisede Amal. "Det er jo nærmere 'æbler falder ikke langt fra stammen' , ik?", latteren sprang ud af munden på dem allesammen. "Vi skal handle ind, ikke stå og snakke.", Amalie kastede honninghjerterne ned i vognen. "Rolig nu du!", sagde Amal. 

 

Efter pigerne havde handlet ind, tog de hjem og bagte en kage. "Den er da blevet flot!",sagde Amal. "Øh..? Den er jo pisse grime, der skal mere pink på!", sagde Amalie. Hun var en stor fan af pink. Det var Amal også, men hun ville helst ikke overdrive med det. Bib, bib, bib..."Amalie, jeg tror din mobil ringer?". Amalie tog mobilen og gik ind på sit værelse. "Hej?", sagde hun stille. Hun vidste ikke hvem det var. "Hej, det er mig. Kan du ikke lige gå udenfor?Vi skal tale sammen.", sagde han. "Hvem er det?", spurgte hun. Hvor lyder det underligt, jeg kan slet ikke kende stemmen?

 

Amalie gik ned ad trapperne, og kunne se en mand. Han havde sort tøj på, sorte handsker, sort elefanthue? Elefanthue! Hvem fanden mand! Fuck, fuck... Hun prøvede at skrige, men der kom ikke noget ud. Han tog fat i hendes hånd, og holdte hende for munden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...