Zelda xoxo

Denne historie handler om Zelda som er 20 som rejser til London for at møde en veninde over nettet men som så støder ind i en Youtuber kaldet AmazingPhil. De 2 bliver forelskede.

2Likes
0Kommentarer
214Visninger

1. Klodsmajor.

Mit ur ringede. Den havde denne ambulance alarm alle Iphones har. Jeg lå lidt med lukkede øjne inden jeg tog mig sammen til at slukke den sindssyge irriterende alarm. Jeg satte mig lidt op og fjernede noget søvn fra mine øjne. jeg rejste mig så op og gik hen til mit skab og kiggede og legede lidt med mit ansigt med at hive mig selv lidt i kinderne eller lave sjove ansigter. Jeg havde ikke fået så meget søvn. måske 3 timer? Jeg havde sat mit ur til at ringe klokken 5 om natten. Jeg skulle nemlig til London idag! For at møde en veninde jeg har mødt på World of Warcraft kaldet NekoChannie men i virkeligheden hed Veronica. Jeg havde planlagt alt med at skrive de ting jeg skulle nå inden jeg skulle afsted på et lille stykke papir. 1. Gå i bad med dig. Du lugter. (Det gjorde jeg altså ikke..) 2. Ligge en virkelig flot makeup. (Ha! Let.) 3. Pakke færdigt. Jeg kiggede så hen på min kuffert som stod helt tom. Fuck altså! Havde sguda glemt at starte med at pakke igår.. Damn it. "Nåja.." Sagde jeg let med et suk bagefter og gik hen til mit skab for at gribe et håndklæde frem. Så gik jeg ud og ned af min gang i min helt nye lejelighed! Jeg var netop lige flyttet hjemmefra. Så der stod kasser overalt.. Det eneste som var ude af deres kasser var mit tøj et skab min computer og min seng. Jeg åbnede døren til mit lille bitte badeværelse og lagde håndklædet på toilet brættet og tog tøjet af og smuttede i bad. Efter et dejligt langt bad slukkede jeg endelig for vandet og trådte ud af bruseren og gik hen og tog håndklædet rundt om min overkrop og smuttede ud for at gå ind til mit skab hvor jeg fandt nogle stramme sorte cowboybukser og en sød sweater med en mops på. og tørrede nogenlunde mit lange hår med håndklædet inden jeg gik hen og fandt min hårtørre frem i en kasse. Stak den i en stikkontakt og startede den. Det irriterende ved langt hår er at det tager en helvedes tid at blive tørt. Der gik omkring 7-8 minutter før mit hår var komplet tørt. Jeg gik hen og tog min makeup taske og fandt hvad jeg nu skulle bruge til at ligge min makeup. Min makeup tog omkring 10 min og da jeg kiggede på klokken var klokken ikke engang halv 7..Hvor trist. Jeg åbnede mit skab og fandt det tøj jeg nu skulle have med. 4 par underbukser 3 par sokker 5 sweaters og en masse leggins og nederdele og makeup. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og et smil kom frem på mit ansigt. Jeg var tilfreds. så tænkte jeg så hvad jeg skulle lave.. Jeg havde ikke rigtig et andet valg end at kigge lidt på nettet spille og høre musik. Da klokken blev 8 tog jeg sko på tog min kuffert. Jakken på og så ud af døren med min billet og telefon+høretelefoner  i jakkelommen. Jeg gjorde alt for at min kuffert ikke skulle larme ned af trappen men selvfølgelig var min kuffert en bitch og larmede sygt meget.. "Running around leaving scars. Collecting your jar of hearts" Sang jeg lavt imens jeg gik ned af fortovet. Der gik 1 time til jeg var i KBH lufthavn og nåede akkurat lige mit fly til London. "Phew~ " Jeg satte mig ned på mit sæde. Jeg sad inderst og en spinkel bleg mand satte sig ved siden af mig. Man kunne se han var nervøs. Han havde nok aldrig fløjet før.
1 time efter var jeg landet i London. London lufthavn var virkelig smuk med rigtig mange mennesker. Jeg ringede til Veronica over noget som hedder WhatsApp hvor man kan ringe og skrive gratis til alle lande med. "Zelda" var det første jeg hørte fra hende. "Hej Veronica." Jeg kigger rundt for at se hvor jeg kan hente min kuffert og får så øje på det efter noget tid da jeg skulle se igennem en masse mennesker. Jeg snakkede med Veronica imens jeg gik derover. "2 sekunder." så viste jeg manden mit pas og jeg fik min kuffert. Veronica fortalte mig hvad jeg skulle gøre og hvilket toge og busser jeg skulle tage.I mit sidste tog sad jeg ned og skulle have fat i min pung som lå i min jakke så jeg åbnede min jakkelomme og skulle rejse mig op men væltede min kuffert nedover fødderne på en dreng som først havde en reaktion til at sige AV! Jeg blev så forskrækket at jeg tabte min pung og samlede min kuffert op og undskyldte. Da jeg kiggede op var den en virkelig pæn dreng og jeg blev helt rød i hovedet. "..Undskyld.." Sagde jeg lavt og gik hen til døren for at stige ud. Jeg gik lidt med min kuffert før jeg kunne mærke en hånd ligge på min skulder og en vis pusten jeg kunne høre. Da jeg vendte mig om kiggede jeg overrasket. Det var jo drengen fra før?! "D..Du glemte din pung.." Sagde han udmattende. "Tak.." Jeg greb min pung ud af hånden på ham. "Stod du af? skulle du af her?" spurgte jeg ham (De snakker engelsk men skriver det altså på dansk så alle kan forstå det!) 
"Nej." startede han med. "Jeg skulle først stå af om 5 stop." Jeg tog hans hænder og kiggede på ham. "Undskyld!" Jeg gik næsten helt i panik..han stod af pågrund af mig.. "Hey hey. Det fint nok." Smilte han og jeg endte med at smile tilbage. "Hvad hedder du?" Spurgte han så. Jeg kunne se han var nervøs.. "Zelda.." Rødmede jeg. "Jeg hedder Phillip. Men kald mig Phil." 
"Phil.." Gentog jeg. "Men jeg må hellere gå.." Sagde jeg hurtigt til ham og begyndte at gå op af trappen hvorefter jeg gled. Jeg kom med et lille skrig og min kuffert rullede stortset ned af trapperne. Jeg troede det her skulle gøre ondt og jeg lukkede min øjne. Men da jeg kiggede kunne jeg intet mærke..kun en varm..KROP? Jeg rejste mig hurtigt op og så at jeg var landet på Phil!? "Undskyld!" Jeg rakte min hånd ud som han så greb fat i og vi hjulpes ad med at hjælpe ham op. Så ømmede han sit hoved. "Av.." Han kiggede på mig og vi begge begyndte at grine og rødme. "Det var akavet. " Grinte jeg til ham og tog min kuffert. "Jeg tror jeg tager elevatoren." Smilte jeg til ham. "Ja gør du hellere det inden du får os begge dræbt." Smilte han tilbage og jeg gik over og trykkede på elevator knappen. 
Jeg kiggede på ham en sidste gang før jeg trådte ind i elevatoren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...