For us - for now... (Tertio)

Dimitri hader alt ved hans jordiske liv, hans job på havnen, hans lejlighed, hans menneskekrop. Det er mange år siden, han blev smidt ud af Himlen, og den barske Jord har sat sine præg på ham. Men da han en sen nat finder en ung engel i frit fald fra Himlen, ændres hans syn på det ukomfortable liv på Jorden. Dimitris fund er en falden engel som han selv, og han opdager uvelkomne følelser i sig selv, da den unge engel er højst usædvanlig. Himlens love skal overholdes - men hjertets begær skal følges.

9Likes
39Kommentarer
1260Visninger
AA

4. Kulde

Jeg går en tur på, hvad ved jeg, fem kilometer eller noget. Går og går, til jeg når helt ud på landet, og vender så om og går hjem. Det blæser og stormer, mit hår er stift af den fugtige, kolde vind da jeg når tilbage. Jeg åbner døren og går ind. Jeg er kølet ned, rolig og fattet. Jeg må ikke være sammen med nogen. Jeg må ikke elske. Det må ingen af os. Jeg er ligeglad. Jeg bryder mig ikke om...

   "Zero!" Jeg kaster mig på knæ ved siden af ham. Han ligger livløs på gulvet, påklædt og bleg. Han ser meget syg ud. Koldsveder, har feber og har svært ved at få vejret. Jeg løfter ham op og lægger ham ind i sengen. Jeg store idiot! Selvfølgelig er han blevet syg! Han er lige faldet, ned i det nordrussiske hav, i et stormvejr, nøgen og svækket, og har ikke fået varmen eller noget at spise.

   Zero ligger i sengen, snapper efter vejret i små gisp, ryster og skælver. Jeg lægger dynen over ham, et tæppe over dynen, og endnu et tæppe over det første. Men det er selvfølgelig ikke nok, det ved jeg udmærket.

   Jeg begynder at tage tøjet af, indtil jeg kun står i underbukser. Jeg gør det samme med Zero. Han har fået alt på, også undertøjet, og nu tager jeg det bare af. Tanken få mit hjerte til at hamrer.

   Da Zero ligger rystende på sengen, næsten klædt helt af, som en lille fugleunge, lægger jeg mig ved siden af ham, trækker dynen over os og holder ham tæt ind mod min krop. Jeg snapper også efter vejret, da jeg finder ud af, hvor kold han egentlig er. Og stadig våd. Både af saltvand og sved.

   Han begynder at komme tættere på mig, ubevidst. Dyret vil have varmen - og varmen, det er mig.

   Jeg rykker lidt væk, da dele af hans krop rør min steder, de ikke burde røre. Han hoster lidt, sart og spinkelt. Jeg sukker og kommer tættere på ham igen. Hans iskolde fingre glider op mod mit bryst. Jeg gyser.

   Hans kind hviler pludselig mod mit kraveben. Jeg ser ned på ham. Det er mørkt under dynen. Men jeg ved, hvor han er. Hans lyse hår er blødt under min hage, hans slanke fingre hviler på mit bryst, hans ene knæ har sneget sig ind mellem mine, og hans private dele rør mine. Mine kinder brænder. Mit blod pumper rundt med superfart.

   En voldsom følelse bruser ind over mig. Min vejrtrækning bliver besværet. Jeg har aldrig haft det sådan her før! Begær, voldsomt, ustyrligt, perverst begær! Jeg er ved at blive vanvittig! Jeg vil, jeg vil, jeg vil være sammen med ham! Fjerne det sidste stykke stof, se ham igen, se ham sårbar, skade ham, elske ham, bare røre ham!

   Jeg lukker øjnene og ryster på hovedet. Det er forkert, jeg må ikke!

   Jeg sætter mig op. Dynen falder ned over mit bryst. Jeg skar to huller i trøjen, så Zeros vinger kunne være der. De er stadig våde og tunge. Drypper. Fjerene tørrer ikke så let, de holder på vandet, derfor flyver engle sjældent i regnvejr.

   Mine vinger er visnede. Heldigvis er jeg her stadig. Jeg blev også smidt ud af Helvede, da de forsvandt, Lucifer kunne ikke bruge mig mere, jeg kunne ikke flyve, så jeg måtte bare være på Jorden.

   Jeg tager mine bukser på igen, nu fryser jeg - tak Zero! Jeg finder en gammel hårtørrer på badeværelset, tager den med ind på soveværelset, sætter den i og begynder at tørre Zeros vinger. Han ryster ikke mere, hans vejrtrækning er blevet roligere, om dog hæs. Hans kinder er røde af feber. Han ryster vingerne, da jeg begynder at tørre dem. De er faktisk ikke så store. Nogle engle har vinger, der er næsten tre gange så store som dem selv - det ser forresten ikke pænt ud. De fleste har nogen, der er halvanden gange dem selv. Zeros ser ikke helt fuldvoksede ud. Der er ret små, fjerene er runde i spidsen, de har en svag, lyslilla farve. Sikkert omfarvningen, efter at være faldet. Vingerne er pjuskede ved rødderne, ikke noget, jeg har set hos andre end helt nyfødte og meget unge engle.

   Da han ryster vingerne, bliver vandet kastet rundt i værelset, også på mig. Jeg knurrer gnavent, nu var jeg næsten tør!

   Zero åbner øjnene lidt. Han ser på mig ud af øjenkrogen, selvom jeg sidder på hug bag ham med hårtørreren. Han trækker vejret i små stød. Hans mave knurrer, og han krummer sig sammen i fosterstilling. Bidder tænderne sammen. Jeg rejser mig op, slukker hårtørreren og lægger en hånd på hans pande. Svedig og klam, varm. Jeg rynker på næsen. Jeg har aldrig bekymret mig om andre end mig selv. Hvorfor begynder jeg nu?

 

Da jeg har købt ind begynder jeg at lave mad. Jeg er nok ikke ligefrem en suveræn kok, men det er spiseligt - håber jeg.

   Jeg kommer ind til Zero med det, men han er så udmattet at han ikke engang kan sidde op selv. Jeg støtter ham, får ham til at spise lidt. Medicin har jeg ikke rigtig noget af, jeg bliver aldrig syg. Han drikker lidt vand, ser stadig forfærdelig sløj ud. Hans læber er lidt adskilte, han har små skygger under øjnene, som er rødlige og trætte.

   "Læg dig til at sove," siger jeg stille. Jeg skal til at rejse mig fra min plads ved siden af ham, da jeg opdager, at han holder fast om mit håndled. Han putter sig ind mod mit bryst, begraver ansigtet i min trøje. Jeg rødmer og ser forskrækket på ham. "N-nej, ikke op ad mig..." Han sover allerede. Holder godt fast i min trøje og om mit håndled, så jeg ikke kan gå, uden at han vågner. Hans ånde er dejlig varm, i modsætning til resten af hans krop. Den måde, han holder om min trøje på, er barnlig. Jeg er mor, der sidder med sit lille spædbarn i armene. Barnet holder fast i min trøje, fordi det er bange for alt andet end mig. Tja... Det passer vel meget godt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...