For us - for now... (Tertio)

Dimitri hader alt ved hans jordiske liv, hans job på havnen, hans lejlighed, hans menneskekrop. Det er mange år siden, han blev smidt ud af Himlen, og den barske Jord har sat sine præg på ham. Men da han en sen nat finder en ung engel i frit fald fra Himlen, ændres hans syn på det ukomfortable liv på Jorden. Dimitris fund er en falden engel som han selv, og han opdager uvelkomne følelser i sig selv, da den unge engel er højst usædvanlig. Himlens love skal overholdes - men hjertets begær skal følges.

9Likes
39Kommentarer
1290Visninger
AA

10. Gjort

Denne gang lægger jeg ham dog i seng. Han får faktisk lov til at låne min seng. Blodig og forslået, mit sengetøj bliver beskidt, men jeg lader ham alligevel ligge i den. Han klynker lidt. Jeg sætter en tallerken med et æble og et glas vand på bordet ved siden af sengen, til når han kommer til bevidsthed igen. Jeg sørger selvfølgelig for, at hans vinger ikke ligger alt for ubehageligt. Han skælver. Jeg går ud af soveværelset og ind i stuen. Vasker blodet af gulvet og smider mig i sofaen.

   Jeg ser TV i godt tre timer. Kedelige ting, ting der er ment sjove, men som er ret kedelig, og andre ting, som jeg egentlig ikke har nogen mening om. Jeg falder i søvn, og vågner først, da Zero vækker mig.

   Hans hår er helt lilla, det samme er hans vinger. Hans sår er væk, men han er mørk under øjnene og ser forfærdelig svag ud.

   "Hvorfor vækker du mig?" knurrer jeg irriteret. Han ser ned.

   "Jeg har det ikke så godt..."

   "Er det nu mit problem?" Han krymper sig. Svajer lidt. Går ud i køkkenet.

   Jeg ser lidt efter ham. Noget gør ondt i maven. Jeg må være sulten. Jeg rejser mig op og går ud til køleskabet. Tager en cola og bunder den. Zero ser på mig. Det giver mig myrekryb.

   "Hvad glor du på?" snerrer jeg. Zero trækker på skuldrene og ser ned på sine bare fødder. Han står i det hjørne, de to dele af køkkenbordet mødes. Han ser på mig igen. Hans øjne er, endnu engang, ubehagelige. Jeg ser varsom på ham. Lukker køleskabet og kommer helt hen til ham. Vores ansigter er få centimeter fra hinanden. Jeg kniber øjnene sammen. "Hør her, Zero. Du bor her ikke. Du er her bare. Lad være med at glo på mig. Du er ikke i zoo. Du får højst sandsynlig et lige så forfærdeligt liv som jeg!" Jeg laver en pludselig bevægelse, han farer sammen. Jeg fnyser og vender mig om. Tager en lys øl fra køleskabet, rynker på næsen. Dumme love... Jeg vender mig mod stuen.

   "Men du er i live." Jeg står stille med ryggen til Zero. "Du syntes, dit liv er forfærdeligt, men du har et hjem, en seng, et job. Nogle mennesker bor på gaden. Du skal være glad for, at vi overhovedet må få et liv." Jeg bryder mig ikke om at blive irettesat. Jeg ser køligt på Zero.

   "Så. Nu har du vidst brugt din kvote af ord for i dag, ikke?" Han ser ned. Jeg går ind i stuen og smider mig tilbage på sofaen.

   Hvem tror han egentlig, han er? Sådan at fortælle mig, at jeg skal være glad for det jeg har! Hvad er der at være glad for?

   Noget falder på gulvet ude i køkkenet. Zero begynder at hoste voldsomt. Af ren refleks sætter jeg mig op.

   "Zero?" Jeg rejser mig op og går ud i køkkenet. Har stadig øllen i hånden.

   Zero halvt sidder halvt ligger på gulvet. Han holder hårdt fast i bordpladen på køkkenbordet. Holder sig for munden. Han har væltet et glas på gulvet. Jeg skal til at skælde ham ud, men så begynder han at hoste igen. Han kaster blod op og falder sammen på gulvet.

 

Jeg står og kigger på ham længe. Taber øllen. Paralyserer. Synker en klump. Ryster, skælver, bævrer.

   Jeg løfter ham op og får ham ind i sengen igen. Finder papir og tørrer blodet væk fra munden. Han er ligbleg, virkelig. Han gisper efter vejret, holder sig for halsen. Jeg mærker et stik af uro. Lægger en hånd på hans pande. Han koldsveder.

   Jeg tager hans hånd. Han knuger den hårdt, det gør faktisk ondt. Han kan næsten ikke få vejret...

   Slog jeg for hårdt? Indre blødninger? Åh nej åh nej åh nej åh nej åh nej åh nej åh nej åh nej åh nej åh nej åh nej! Hvad har jeg dog gjort! Jeg ville jo ikke skade ham, ikke sådan rigtigt! Ikke for alvor! Bare... Ja, hvad ville jeg egentlig?

   Zero griber fat i min trøje, holder bange fast. Jeg stryger hans hår. Han hoster igen, blod løber ned over hans hage. Klart, rødt, vådt, klistret...

   Hvad har jeg dog gjort?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...