For us - for now... (Tertio)

Dimitri hader alt ved hans jordiske liv, hans job på havnen, hans lejlighed, hans menneskekrop. Det er mange år siden, han blev smidt ud af Himlen, og den barske Jord har sat sine præg på ham. Men da han en sen nat finder en ung engel i frit fald fra Himlen, ændres hans syn på det ukomfortable liv på Jorden. Dimitris fund er en falden engel som han selv, og han opdager uvelkomne følelser i sig selv, da den unge engel er højst usædvanlig. Himlens love skal overholdes - men hjertets begær skal følges.

9Likes
39Kommentarer
1289Visninger
AA

11. En at elske

Til mit held kommer Zero sig. Dagen efter ligger han vågen. Jeg giver ham mad, masserer ham, kompenserer for min skyld, så Vorherre ikke kaster mig i Skærsilden... Zero virker fraværende, han sidder og kigger på mig, jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg prøver at lave mad, men ender med at bestille. Jeg mælder mig syg fra arbejdet, og bliver hjemme og plejer Zero.

   Han siger, at han har det fint igen, men hans hud er næsten gennemsigtigt, han sveder og sukker hele tiden. Det gør ondt, at se ham være syg. Det river mit hjerte itu.

   Jeg ved ikke, om det er fordi han er ved siden af sig selv, at han siger det, men hen ad aftenen griber Zero pludselig fat i min trøje, da jeg skal til at gå efter noget at drikke. Han ser på mig, smiler underligt.

   "Jeg elsker dig." Mit hjerte hamrer ikke hurtigere. Det gør bare ondt. Jeg kan ikke rigtig få vejret. Jeg begynder at ryste. Han sagde det. Han sagde det!

   Jeg sætter mig på sengekanten ved siden af ham, kysser ham forsigtigt på kinden. Han kysser også mig. Bevæger sig hen mod min mund. Han tager fat om mit ansigt og hvisker:

   "Tøv ikke - gør det."

   Jeg ignorerer alle de faresignaler, min hjerne sender mig, glemmer alle Himlens love - og det er så meget bedre, end jeg turde forestille mig.

   Zero er nederst. Han skriger indimellem, klamrer sig fast til mig. Kysser mig, sveder og rør mig, gør som jeg siger, elsker med mig. Han folder sine vinger omkring os, kun nogle få, korte øjeblikke af gangen, så gør jeg noget, der tvinger dem ned igen. Det er noget nyt hver gang.

   Først da han ligger og sover i mine arme, går det op for mig, at jeg har gjort noget forkert. Virkelig forkert! Men han er så fin. Ligger der, helt nøgen med dynen over sig, med lilla hår og vinger, ryster en smule efter den voldsomme behandling. Hans hud er blød, føles lidt som en fersken. Jeg er bange for at ødelægge den, når jeg rør den.

   Vi gik ikke i seng sammen af nogen romantisk grund, jeg brød ikke sammen i tårer og erkendte, at jeg var vildt, foruroligende, dyrisk forelsket i ham, han smed ikke pludselig tøjet og kastede sig i mine arme. Det skete bare. Han ville, jeg ville, og vi gjorde det... Er det ikke sådan, det burde være?

   Jeg ligger med en arm om Zero i min seng. Hans hænder hviler på mit bryst. Jeg smiler. Jeg smiler virkelig. Jeg er glad. Lykkelig. Mit hjerte jubler som tusinde - nej, titusinde! - fodboldfans på et stadion. Jeg kunne løbe rundt og skrige af glæde, lige nu, ikke bekymre mig om, at jeg ikke har noget tøj på, nej, min største bekymring ville være, at Zero måske ville vågne!

   Zero bevæger sig lidt. Kryber længere op ad mig. Putter sig ind mod mig. Jeg smiler, trækker dynen over hans bare skulder. Det var det her, jeg trængte til - en at elske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...