Demon - Harry Styles

"Hvem er du?" stammede jeg. "Dit værste mareridt" hviskede han. Luk dine øjne, og tænk. Hvad er dit værste mareridt? Hvad i denne verden frygter du mest? Madison havde aldrig tænkt over det, indtil hun flyttede. Da hun kiggede ind i hans sorte øjne, følte hun ikke andet end frygt. Fra det øjeblik hun trådte ind i huset, vidste hun godt, at hun ikke ville komme ud i live. Prøv nu at lukke øjnene, og tænk på dit mareridt igen. Hvad nu, hvis dit mareridt blev din bedste ven. Nogle gange bliver du bare nød til, at være stædig og gøre, hvad du føler mest for. Men det kan godt være lidt svært, når dit væreste mareridt kan dræbe dig, med blot en stille berørelse? Derfor må Madison tænkte hurtigt. For her, gør det ondt at være stædig.

4Likes
0Kommentarer
198Visninger
AA

3. Kap 2 - "Du er sku ved at blive sindsyg"

Vi havde alle brugt hele aftnen på at pakke ud, i hver vores rum. Jeg var først færdig, så jeg ville gå i seng. Jeg gik ind for at sige godnat til mine forældre. Jeg bankede stille på. ”Jeg ville bare sige at jeg går i seng nu” sagde jeg. ”Hov skat. Inden du gør det, kan du så ikke lige gå ned med den kasse i kælderen for mig” ”Jo selvfølgelig”. Jeg tog kassen og gik ned af trappen.

 

Jeg åbnede den næsten dør, og ledte efter stikkontakten på væggen. Hele rummet lyste op. Jeg begyndte at gå ned af trappen. Hver trin knagede mere og mere. Jeg stillede kassen, men da jeg skulle til at gå op igen, smækkede døren i med et brag. Jeg skrig forlod mine læber. ”Haha. Sjovt Oliver” råbte jeg. Jeg begyndte at gå op igen, da lyset gik. ”Oliver stop” råbte jeg.

 

Jeg nåede enden a trappen og prøvede at åbne døren. ”Oliver” råbte jeg endnu højere. Der var helt stille. Jeg prøvede at dreje mit hoved, men det var som om at jeg stod fast. Jeg mærkede en varm ånde på min hals. ”Oliver” hviskede jeg. En lyd kom tættere og tættere på mig. Det føltes som en stærk skrige lyd. Den begyndte at gøre ondt. Lyden kom tættere og tættere på, og blev mere tydelig. Det var ikke en pive lyd. Det var en slags fløjten. Den fløjtede en melodi. Det gjorder utrolig ondt. Jeg tog mig selv til ørene, da lyden blev for meget. Den stoppede ikke. Jeg faldt sammen på trinet, og skreg.

 

Pludselig stoppede det. Døren svang åben, og lyset tændte. Jeg rejste mig og kiggede rundt. Jeg fjernede tåren der var kommet ud af mit øje. Derefter løb jeg ud af døren og på af op af trappen. Jeg nærmest sparkede døren op til Olivers værelse. Han sad foran hans tv og spillede et eller andet. Jeg rev hans hørertelefoner af hans hoved.

 

”Hvad fanden var det nedenunder?” råbte jeg. ”Hvad taler du om” ”Hvad jeg taler om? Du låste døren og tog strømmen. Og den lyd. Jeg ved ikke, hvordan du gjorder det, men det var ikke sjovt” sagde jeg. ”Det her hus er ved at gøre dig sindssyg. Jeg har ikke gjort noget, jeg har siddet og talt med Jimmy de sidste 2 timer” sagde han. ”Hvad?” ”Du er sku ved at blive sindssyg” sagde han og tog sine hørertelefoner tilbage. Jeg forlod langsomt lokalet.

 

Jeg har ikke rigtig fortalt om mig og min familie. Min familie består af min mor og far, som stadig er sammen. Min lillebror, Oliver. Han er 14. Næste i rækken er mig. Mit navn er Madison. Mine forældre valgte det fordi at det betyder guds gave. Jeg er 17. Til sidst er der min storebror Matthew. Han er 25 og bor i Florida. Vi havde et utrolig tæt forhold, indtil han flyttede. Vi taler meget sjældent nu.

 

Når, men jeg gik tilbage til mit værelse. Da jeg åbnede døren var der igen den ubehagelige brise. Men det underlige var, at der ingen vinduer var åbne. Jeg satte en film på, og lagde mig under dynen. Det har været en underlig dag, men Oliver har sikkert ret. Alt det her med at flytte, er trættende. Så det er nok derfor.

 

 

 

 

Næste morgen vågnede jeg udhvilet. Jeg gik ud på badeværelset og børstede mine tænder. Derefter gik jeg nedenunder, hvor de andre var. Min mor var ved at lave morgenmad, imens min far og Oliver, sad fulgt optaget af deres mobiler. ”Godmorgen” sagde jeg. De svarede alle sammen og min mor spurgte hvordan jeg havde sovet. Jeg svarede kort, og tog nogle af de pandekager min mor havde lavet. Jeg spiste 3, og sagde tak for mad. Jeg skulle først starte i skole i næste uge, så jeg havde masser af tid, til at se mig lidt omkring.

 

Jeg gik op på mit værelse og skiftede tøj. Jeg glattede mit hår, og tog noget makeup på. Jeg hoppede i nogle sko og gik nedenunder. Jeg tror bare at jeg vil udforske vores have i dag. Den er enorm.

 

Jeg åbnede havedøren og gik ud. Her så dødt ud. Jeg gik lidt og sparkede til jorden, imens jeg kiggede. Måske skulle jeg prøve skuret nede bag i. Jeg satte kurs derned. Der var ingen lås på døren, så jeg prøvede at åbne den. Men den ville ikke. Jeg hev til, men den ville ikke åbne. Så jeg gav op. Jeg vendte mig om, og skulle til at gå, da døren fløj hårdt op og ramte mig i baghovedet. Jeg faldt forover, og tog mig til hovedet. Skrige lyden var tilbage. ”Nej. Ikke igen. Stop” sagde jeg og rejste mig. Jeg løb tilbage til huset. Jeg åbnede døren og skyndte mig at lukke den. Jeg mærkede mit baghoved, og kiggede derefter på min hånd. Jeg blødte. Havedøren var af glas, så jeg kiggede ud imod skuret. Jeg mine udvidede sig. Døren lukkede langsomt igen. Jeg så håndtaget blive hevet op, og så låst. Og der gik det op for mig. Manden jeg så forleden bor der. Der bor en fremmede mand på vores grund.

   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...