Make ME!

Generet og Ensom. De to ord der beskriver sytten årig Crystal. Vild og skør. Det var 'en gang' de to ord der beskrev hende. Men hvad er der sket siden de ikke beskriver hende mere? Fortabt og vild. De to ord det beskriver den toogtyve årig Andrew. Eller skal jeg sige Andy? Skør og betænksom. Det var de to ord der 'en gang' beskrev ham. Men så er spørgsmålet endnu en gang, hvorfor beskriver de to ord ham ikke mere? Hvad er der med de to? Hvad sker der når de mødes? Opstår der nogensinde noget imellem dem? Hvordan mødes de? (Måske ikke helt for sarte sjæle)

4Likes
3Kommentarer
1211Visninger
AA

6. Femte kapitel.

Crystal

Jeg vågnede ved den vildeste hovedpine. 

Lige i det jeg skulle til at rejse mig op smed jeg mig hurtigt tilbage i sengen igen. SHIT! MIT HOVED!

Jeg indånede roligt duften, for derefter at blive mødt af en anden duft?

Forsigtigt drejede jeg mit hoved til min højre side. "Ohh man. Jeg må virkelig til at tage mig sammen" mumlede jeg irriteret og rejste mig forsigtigt op, smed hurtigt lagnet fra mig for derefter at få mit tøj på i en fart. 

"Og godmorgen til dig babe-"

"Mm, bare stop den derfra prettyboy" lød der hårdt fra mig. Rejste mig op og vendte forsigtigt hovedet imod sengen. 

"You gotta be kidding" mumlede jeg med store øjne. Det er ham jeg har set de sidste ... to-tre-fire dage. Han så med lige så overrasket øjne på mig. 

Jeg træk vejret dybt hvorefter jeg forlod værelset i en fart, kom hurtigt ud på en mørk gang, gik hen langs gangen og kom til nogle stejle trapper. 

Jeg fik langsomt bevæget mig ned af dem, hvor jeg så mine sko og jakke ligge smidt hen af gulvet. 

Hurtigt fik jeg hoppet i tingene og forladt huset med en smækkende dør. 

Efter jeg havde gået i et stykke tid og endelig fundet ud af hvor jeg var?... stoppede jeg med at gå. 

Jeg er helt nede i den anden side af hvor jeg bor. 

Sukkende fandt jeg min mobil frem, fik tastet min kode ind og derefter skrevet min søsters nummer ind og ringet hende op. 

 

"..Amalia-"

"Jeg er helt nede i den anden by. Pleas?" bedende fik jeg bevæget mig frem af. 

Et suk lød fra telefonen inden der blev lagt på. Hun kommer. 

Med nogle hurtige skridt fik jeg bevæget mig op imod det store center hvor jeg vidste hun ville hente mig ved. 

__

Jeg åbnede langsomt mine øjne. 

"Hvad?" min stemme var hæs. "Josh er her om ikke så længe. Han har nogle venner med", jeg skubbede irriteret Amalia væk.

"Be' dem om at holde kæft og holde sig væk fra gangen af" hård og koldt som altid. 

Træt vende jeg mig om i sengen og bevægede mig hen imod den anden side af sengen. Mit hår var stadig en smule vådt efter badet jeg tog for cirka tre timer siden. 

"Sure kælling" hørte jeg hende grine og kort efter hørte jeg døren til mit værelse lukke. 

Jeg førte dynen helt op til min hage samt jeg træt lukkede øjne i. 

__

Vredt slog jeg mine øjne op samt jeg hurtigt satte mig op i sengen. Okaay, tømmermændene er vidst ikke helt væk. 

Jeg har råbt mindst tyve gange at de skulle til at holde kæft. 

 

Efter at have fået slappet af med min mobil, gik jeg hen imod mit tøj skab, rullede lågen væk og hev fat i nogle babylyserøde shorts, hvor på der var kanin hoveder. En stor hvid enkel hoodie og et par hvide ankelstrømper. 

Mit hår, lod jeg sidde roedet. 

Min mobil røg ned i den store lomme som var foran på hoodien. 

Jeg forlod mit værelse med døren åben. 

Med faste skridt gik jeg ud i badværelset til medicin skabet. Jeg fandt bøtten med Panodil. Tog to hvorefter jeg begyndte at gå ud imod køkkenet. 

"Har du ikke fået nok Panodil?!" råbte min søsters velkendte stemme inde fra stuen af.

"JEG ER IKKE DØD ENDNU!" svarede jeg flabet og lagde hårdt koppet fra mig. 

"UTROLIG NOK!! FORESTEN PAT HAR SPURGT EFTER DIG! DU SKULLE HJÆLPE MED AT FLYTTE SOFAEN!" råbte hun kort tid efter. "AARGH!" råbte jeg irriteret, samt jeg bevægede mig ud imod entreen. Åbnede hoveddøren og gik roligt hen imod Pat i mine sokker. 

 

"Tak for hjælpen Crystal" lød der fra hende, samt hun træk en seddel op fra sin pung. "Jeg behøver ingen penge. Har en god dag" smilte jeg venligt og lukkede roligt døren efter mig, hvorefter jeg gik overvejen og lige direkte op i indkørslen. 

 

Nogle høje grin lød inde fra stuen af. 

Jeg så kort på mig selv gennem det flotte aflange spejl der hang lige ovenpå komoden. 

Poser under øjne. Super. Det elsker alle folk jo. 

Jeg gik med nogle store skridt ind gennem stuen, rakte stille ind over Amalia for at få min computer der lå i vinduet. 

"Du kunne jo bare have spurgt efter den" kom der irriteret fra Amalia. "Mm yeah. Igår brokkede du dig over jeg spurgte dig om du gad at række mig min mobil", og den kommentar fik åbenbart drengene til at grine. 

"Er du lidt små sur idag Crystal?-"

"Hvornår er hun ikke det. Hun er bare en lille-"

"Bitchet kælling. Stop dig selv sweatheart". Amalia afbrød Josh og jeg afbrød Amalia. 

Jeg løftede stille min fod, tog bladet der sad på min sok af og lagde den i skødet på Amalia. 

Jeg løftede kort mit blik fra Amalia's sure ansigt og så rundt på de forskellige der sad i rummet.

"Jeg smutter ned på værelset", og derefter forlod jeg stuen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...