More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
446626Visninger
AA

6. Ventetid!.

*Olivias Synsvinkel*

Jeg steg meget stresset ud af min bil og småløb så godt jeg nu kunne væk fra min holdeplads som havde taget mig en del tid at finde. Vi var jo i indre LA og der var der altid kamp om de få pladser der var at parkere på.

Jeg fortsatte med at småløbe ned af gaden som var fyldt af mennesker som var på vej til og fra arbejde, som havde været ude at handle osv. Ja, jeg kunne selvfølgelig godt havde løbet hurtigere og mere normalt, men i høje stilletter, så ender man helt sikkert med at brække benene hvis man løb lidt for hurtigt, da man nemt kunne snuble.

Jeg var virkelig tidspresset lige nu. Det at gøre mig klar havde taget mig en del længere tid end jeg regnede med. Inden jeg steg ud af bilen var der 5 minutter til at klokken var 10, så jeg havde virkelig meget stres på lige nu. Fuck, hvor ville det være nederen, hvis jeg ikke nåede det!.

Jeg drejede rundt om et hjørne og så så min familie og mine veninder stå længere nede af gaden. Lige ud fra Voices kæmpestore hovedindgang for deltagere og familier og venner til deltagerne.

Jeg bemærkede, at Nick fik øje på mig og pegede så på mig imens han sagde noget til de andre som stod ved ham. De alle vendte sig om og kiggede på mig og jeg stoppede langsomt op, da jeg endelig var nået ned til dem.

’’Undskyld jeg kommer for sent’’ Sagde jeg imens jeg tog en dyb indånding. ’’Ja det er fint, men nu har du travlt hvis du skal nå det!. Skynd dig ind!’’ Sagde min mor og småløb over til hovedindgangen, hvor hun åbnede døren for os andre. Jeg småløb som den første derhen og kunne tydeligt høre, at de andre var lige i røven af mig.

Jeg kom ind i en kæmpestor hall, hvor der var virkelig mange mennesker. Jeg så et kæmpe skilt hænge nede i bunden af hallen, hvor der var en pil på og en tekst, som fortalte, at det var derovre man meldte sin ankomst.

Jeg maste mig igennem de mange mennesker helt uden at tænke på noget. Okay, bortset fra, at jeg tænkte: Fuck, fuck, fuck. Så var der ikke andet i min hjerne eller tanker lige nu. Jeg skulle bare nå over til det sted inden klokken var 10. Inden det var for sent!.

Jeg tog en lettet indånding, da jeg kom igennem den store menneskemængde over til et bord hvor der stod 4 mennesker med få deltagere foran sig. 3 er menneskerne bagved bordet snakkede med nogen på den anden side af bordet imens en kvinde stod og smilede imod mig. Hun havde sikkert regnet ud, at jeg var en mulig deltager.

Jeg gik lettet derhen og stillede mig foran bordet og den smilende kvinde. ’’Jeg skal tjekke ind.. Eller hvad det nu hedder’’ Sagde jeg venligt og smilede lettet imens jeg tog nogen lydeløse men ret dybe indåndinger for at få mit hjerte til at banke normalt igen.

’’Ja.. Hvad hedder du?’’ Spurgte hun mig venligt og kiggede ned på nogen hvide papirer med en masse navne på. ’’Olivia Malone Darling’’ Svarede jeg venligt og fik et hurtigt nik fra kvinden som begyndte at lede efter mit navn i papirerne.

Nu ville det måske være passende, at bruge ventetiden på at forklare lidt om mit navn. Egentlig er jeg døbt Olivia Malone, men da jeg hørte min mors ungepigenavn, faldt jeg pladask for det!.

Min mor er født Christina Darling, men da hun blev gift med min og Nicks far for mange år siden, endte hun med at hedde Christina Malone, da min far hed Kim Malone. Nick og jeg fik selvfølgelig navnet Malone da vi blev døbt og for lige at nævne det, så hedder Sander også Malone til efternavn, da min mor ikke ville høre tale om, at han skulle hedde noget andet end hendes andre børn, altså mig og Nick.

Nå men, min mor fortalte mig så engang, at hun var født ’’Darling’’ og jeg spurgte så om jeg ikke måtte skifte navn til Darling, da man godt kan få ens mors ungepigenavn. Det måtte jeg selvfølgelig gerne, men istedet for at stryge ’’Malone’’ helt, så beholdte jeg det til ære for min far, hvis i forstår.

Min far er jo som sagt død og var det desværre også, da jeg ændrede mit navn. Jeg var meget i tvivl i starten om jeg nu var sikker på, at jeg ville ændre mit efternavn, men så talte jeg med Nick om det og han foreslog, at jeg kunne hedde dem begge og det hedder jeg jo så nu!. Olivia Malone Darling. Både min mor og fars efternavn. Mere perfekt blev det ikke i min verden!.

’’Ja, du står her’’ Sagde damen og lavede et lille flueben ud fra mit navn og skrev så et tal ned i en lille rubrik også ud fra mit navn. Hun tog hånden ned i en papkasse med en masse klistermærker med tal på og rakte mig et klistermærke med tallet ’’1995’’. Fuck hvor fedt. Mit og Nicks fødselsår!.

’’Du skal bære tallet synligt på dig, så vi kan finde dig, når det bliver din tur’’ Smilede damen venligt imens jeg tog imod mærket og satte det på min hvide bluse op over mit bryst.

’’Jeg må godt tage det af, når jeg skal ind og synge, ikke?’’ Spurgte jeg hende og kiggede op fra mærket og op på hende. ’’Selvfølgelig’’ Svarede hun med et lille nik og et smil. Jeg nikkede bekræftende og smilede venligt tilbage. ’’Tak’’ Sagde jeg, hvorefter jeg vendte mig om og kiggede mig lidt omkring i håb om at finde min familie og venner.

Jeg gik ind imellem menneskerne og kiggede mig godt omkring og fandt så til sidst dem allesammen siddende ovre ved et stort hvidt og rundt bord. Jeg satte kursen derover og fik hurtigt øjenkontakt med Mille, som smilede stort da hun så mig.

’’Fedt!. Hun nåede det’’ Sagde Mille højt og snakkede nok mest til alle de andre men dog uden at flytte blikket fra mig. Jeg nikkede smilende og greb fat i en stol ved bordet, som jeg trak ud.

Jeg satte mig ned imellem Zack og Nick med et afslappet og lettet suk. Jeg smilede over til Mille og pegede på tallet på mit bryst. ’’Tjek lige tallet’’ Smilede jeg skævt og bemærkede at alle de andre også kiggede på mig. ’’Det må bringe lykke’’ Smilede min mor sødt og fik også mig til at smile og nikke.

’’Ved du så hvornår det er din tur?’’ Spurgte Adam mig og fik mig til at kigge over på ham. Jeg rystede lidt på hovedet imens jeg tog en dyb indånding. ’’Nææ, men jeg går ud fra, at jeg er en af de sidste’’ Svarede jeg og følte mig virkelig utålmodig, da tanken om, at jeg skulle vente hele dagen fik mig til at blive helt træt.

’’Jeg håber for dig, at dommerne stadig har plads på deres team til dig så’’ Lød det spydigt fra Nick. Jeg vendte blikket op på ham og så hans kække smil og halvt løftede øjenbryn.

Jeg rynkede panden lidt og kiggede undrende på ham, da jeg ikke helt forstod hvad han mente. Nick fangede tydeligvis min uforståenhed og valgte så at fortsætte. ’’Hvem siger ikke, at alle dommerne har valgt deres 9 deltagere når du kommer derind?’’ Spurgte han mig.

Jeg spilede øjnene lidt op og fik en klump i halsen, da tanken faktisk ikke var særlig rar!. Tænk nu, hvis han havde ret. Tænk nu hvis de havde valgt deres deltager og der ikke var flere pladser på dommernes teams?..

’’Så har de heldigvis et wildcard, som de kan bruge’’ Svarede Amanda og fik både Nick og jeg til at kigge over på hende. ’’Og hvad hvis de alle har brugt det?’’ Spurgte Nick videre. ’’Så stopper de med at hive flere ind til blind. Jeg har læst på det og hvis dommerne ikke har flere pladser på deres hold, så lukker de ned og beder de sidste om at gå hjem igen’’ Forklarede Amanda selvsikkert imens hun lænede sig tilbage i stolen og krydsede sine arme.

Nick nikkede kort imens han vendte blikket diskret ned i bordet og sukkede svagt. ’’Okay så’’ Svarede han kort og holdte sit blik nede i bordet. Jeg puffede lidt til ham med min albue og fik ham til at kigge på mig. Jeg tog en dyb indånding og rystede lidt på hovedet af ham, da han godt kunne tale mere åbent til Amanda selvom de ikke var kærester længere.

Man kunne godt mærke, at de var eks kærester. Nick plejede altid at være virkelig frisk som person, men når Amanda var i nærheden, så klappede han i som en østers og sagde kun meget få ting. Jeg vidste ikke helt hvorfor, da jeg ikke havde fået snakket med ham om det, da jeg havde haft så meget andet at se til. F.eks. mit arbejde, min dans, min sang og så det, at jeg tænkte helt vildt på den her konkurrence.

’’Nå men, hva så Olivia?. Hvordan går det med arbejdet?’’ Spurgte Adam og afbrød den lidt akavede stemning som havde sænket sig over os allesammen efter Amanda og Nicks korte snak.

Jeg smilede svagt til Adam og nikkede. ’’Det går fint. Jeg har fået fri som jeg gerne ville, så jeg kan koncentrere mig 100% om konkurrencen, hvis jeg går videre’’ Svarede jeg ærligt og med et lille smil.

Adam nikkede med et smil. ’’Hvor godt’’ Svarede han kort med et smil og fik derfor også mig til at nikke bekræftende og smile svagt.

Jeg arbejdede på et hotel som stuepige tæt ved hvor jeg boede. Faktisk var jeg også tjener i hotellets restaurant engang imellem, men det var kun hvis jeg arbejdede om aftenen.

Jeg arbejdede fuldtid som stuepige på hotellet, men hvis nu der var en tjener der havde meldt sig syg, så ringede min chef til mig og bad mig tage hans eller hendes vagt om aftenen. Det var nok også derfor, at jeg havde fået lov at få fri, så jeg kunne fokusere på Voice, hvis jeg nu gik videre.

Det var tit sket, at min chef kom til mig og spurgte om jeg kunne arbejde over om aftenen, når jeg var lige ved at få fri fra arbejde efter at have ordnet en masse værelser på hotellet. Jeg havde fået optjent en masse ekstratimer, som jeg kunne bruge når jeg ville til at holde fri eller tage på ferie og dem valgte jeg så at bruge nogen af indtil jeg var færdig med det her Voice. Det kunne jo også være, at jeg ikke gik videre og derfor var det kun nødvendigt at bruge de timer som svarede til 1 arbejdsdag. Ja, det er lidt svært at forklare, men så længe min chef og jeg var enige om hvad der kom til at ske, så var det jo det vigtigste, ikke?.

’’Hvad så med din dans?. Har du også taget fri der?’’ Spurgte min mor videre og kiggede interesseret på mig. ’’Hvis det ender med at jeg kommer videre, så vil jeg gerne fokusere 100% på det her, så jeg kan øve med min Coach osv. Jeg har snakket med min danselære og hun siger, at jeg bare skal komme når jeg engang har tid’’ Svarede jeg ganske tilfreds, da det var så fedt, at min chef og træner var virkelig forstående omkring min tilmelding af Voice.

Måske havde det også noget at gøre med, at min chef synes, at jeg var virkelig dygtig til mit arbejde og at min danselære synes, at jeg var virkelig god til at danse, at de bare lod mig få sådan fri i en ubestemt tid og derefter vende tilbage og fortsætte mit arbejde og træning. Men hey, hvem kan også undvære mig?. Ej, rolig nu!. Så selvglad er jeg heller ikke. Jeg har bare styr på livet og gør mine ting virkelig godt og gennemføre hvad jeg vil og det havde min chef og træner helt sikkert lagt mærke til, hvilket gjorde, at de godt kunne unde mig at tage lidt fri, så jeg kunne være med i Voice?. 

_________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

God Fredag til alle jer dejlige og fantastiske læsere!.

Ja, i fik lige igen idag 2 kapitler, da i har formået at få min historie op på 1. pladsen af mest populære i denne uge.. OG 2. pladsen af mest populære i denne MÅNED!. I er jo for vilde guys!. Elsker jer og tak for alt støtten, forståelsen, de fantastiske beskeder som giver mig et smil på læben hver eneste dag og tak fordi i overhovedet gider læse med på mine historier, som jeg skriver for sjov og som jeg er virkelig glad for, at jeg endte med at dele med alle jer!. Elsker jeres positive energier og ja.. Jeg kunne jo blive ved!. Der findes intet dårligt at sige om jer!. I er bare nogen dejlige mennesker!. Men det har jeg vidst også sagt mange gange før?.. Men derfor er det ikke mindre værd af den grund!. I er fucking fantastiske og i ved det!. <3

#MuchLove og endnu engang tak fordi i gider læse mine skriverier og gør mig så glad hver eneste dag og giver mig en lyst til bare at blive ved med at skrive for evigt og altid!. Love love love herfra!. Hav det dejligt, dejlige mennesker, Netters, fantastiske læsere.. Ja, kært barn har mange navne, som man siger, ikke ;) <3 <3 <3 <3

Husk ALTID at spred din glæde ud til andre!. <3 :D Og Glem ALDRIG.. At jeg elsker jer!. <3 :D hehehe Love <3 

-NetteC!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...