More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444226Visninger
AA

24. Undskyld!.

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg stoppede brat op, da jeg stod foran banen, hvor Zack skulle spille kamp. Jeg trak forpustet efter vejret, da det var pænt hårdt og kæmpe sig igennem halvdelen af byen for at nå herover. Jeg havde løbet det meste af vejen, men desværre kunne jeg ikke løbe 20 minutter i træk, så nogengange stoppede jeg og gik hurtigt.

Det var virkelig også nederen, at jeg ikke havde fået min bil endnu. Der var jo gået 2 uger efterhånden, men jeg havde stadig ikke hørt noget fra Adam. Det var jo ham der havde kontakten til det værksted hvor min bil blev lavet, så det var selvfølgelig også ham de kontaktede. Han havde sagt til mig, at han nok skulle ringe når min bil var færdig, men igen, så havde han desværre ikke ringet endnu. Fuck hvor jeg savnede at have bil man!. Det var skide irriterende at skulle blive kørt rundt eller gå selv!. Men fuck nu det. Det var ikke vigtigt nu.

Jeg gik hen ved et af hjørnerne til banen, da der var en åbning ind til banen og tribunerne i alle hjørner. Det var jo ikke et stadion de spillede på, så heldigvis stod der ikke vagter osv. som skulle tjekke om man kunne komme ind.. Okay, hvorfor siger jeg heldigvis?.. Zack havde igår aftes lagt den ’’billet’’ som jeg skulle vise for at kunne sidde på trænernes række og den havde jeg... Glemt derhjemme!. Arg fuck man!.

Jeg kom ind til tribunerne og banen og stillede mig i det ene hjørne. Jeg nåede dårligt nok at se hvad det stod før kampen blev fløjtet af og spillerne stoppede med at spille. Jeg kiggede op på måltavlen og så at den stod 2-1 til Zacks hold. Okay, måske ville han ikke være så sur nu hvor de havde vundet?.. Det håbede jeg i hvert fald ikke, at han ville være.

Zack og hans hold jublede rundt på banen imens der lød kæmpe bifald fra tribunerne. Godt nok var det ikke så højt, da der ikke var så mange her, men et bifald var der da.

Modtanderne på det andet hold gik i en samlet flok ud af banen. De kom direkte imod mig, da omklædningsrum og alt det der lå i det her hjørne hvor jeg stod.

Jeg bemærkede kort efter at modstanderne var gået forbi mig, at Zack og hans hold også kom imod mig. Nogen løb og andre gik. Zack var en af dem der gik. Jeg havde konstant mit blik på ham og bemærkede også, at han tog fat i hans fodboldtrøje og trak den op, så han kunne tørre sit sved af ansigtet og jeg kunne tjekke hans dejlig lækre mave ud. FOKUSER Olivia!. Det er slet ikke det du skal tænke på nu!.

Zack trak blusen ned igen og fik så øje på mig. Han tabte helt ansigtet og kiggede meget skuffet på mig, hvorefter han vendte blikket væk og fortsatte ud af banen imens han tydeligvis valgte at ignorere ham. Desværre for ham, så gav jeg ikke op pga det. Han var nød til at høre på mig!.

Alle spillerne fra Zacks hold kom gående forbi mig. Nogen nikkede kort til mig med et svagt smil, da de kendte mig og vidste, at jeg var Zacks kæreste. Dog plejede de godt at kunne sige ordentlig hej, men Zack havde åbenbart snakket med dem om mig og fortalt, at jeg havde brændt ham af.. Det kunne i hvert fald godt se sådan ud i mine øjne!.

Zack kom som den sidste hen til mig, men stoppede ikke engang. Han fortsatte bare med de andre imod indgangen til omklædningsrummene. Dog lod jeg ham ikke slippe!.

’’Zack!’’ Sagde jeg stille og gik efter ham. Han stoppede slet ikke, hvilket fik mig til at småløbe hen til ham og gribe fat i hans arm, så han stoppede og vendte sig om og kiggede ligegyldigt på mig imens resten af holdet forsvandt ind i omklædningen.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede ham direkte i øjnene. ’’Undskyld skat!’’ Sagde jeg stille og prøvede at lyde så trist som muligt, så han kunne høre, at jeg mente det. Zack rystede dog kort på hovedet og vendte sig om igen for at gå, men jeg holdte fast i hans arm, da han ikke bare kunne gå. Han var nød til at tage den her med mig selvom han helt sikkert var skuffet og sur på mig.

’’Undskyld Zack!. Tiden løb fuldstændig fra mig. Du må ikke være sur på mig skat!’’ Sagde jeg med en blid og trist tone. ’’Tss!’’ Vrissede Zack og kiggede væk fra mig imens han rystede på hovedet.

’’Please Zack!.. Det var fordi, at Justin havde fundet på, at vi skulle øve imens vi boksede for at lære at holde vores vejrtrækning helt afslappet selvom det er pisse hårdt og så løb tiden fuldstændig fra mig. Jeg er ked af, at jeg ikke nåede det, men du må også forstå at Voice er vigtigt for mig og..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før Zack afbrød mig.

’’Ja!. Voice er vigtigt for dig!. Så vigtigt at du glemmer alle andre!. Siden du er kommet med i det lorteprogram, så har du slet ikke haft en skid tid til mig eller nogen andre!. Det eneste du tænker på er kræftedeme kun hvad der er vigtigt for dig!. Hvad med alt det som er vigtigt for mig!. Jeg støtter kræftedeme dig i det Voice shit der og hvad får jeg til gengæld. Ikke en skid man!. Du kommer ikke engang og støtter mig til en enkelt kamp som er skide vigtig for mig man!’’ Vrissede Zack vredt og kiggede mig hårdt i øjnene.

Jeg sank en lille klump i halsen og sukkede imens jeg kiggede ned og nikkede med hovedet. Jeg kiggede op på ham igen med et virkelig trist blik, da hans ord ramte hårdt. ’’Undskyld Zack!. Jeg lover, at det ikke sker igen!. Du behøver ikke at komme med ind og se mig optræde næste gang!. Det..’’ Mere nåede jeg igen ikke at sige før Zack igen afbrød mig.

’’Hold nu kæft Olivia!. Det er jo ikke det det handler om jo!. Det handler om, at jeg står standby for dig hele tiden og finder mig i, at du ikke har en skid tid fordi du enten skal øve dig på sange eller fordi du er træt. Når jeg så beder dig om at komme og støtte mig til en enkelt lille kamp som tager 90 minutter, så dukker du ikke op.. Fordi du glemte det!’’ Vrissede Zack igen og kiggede stadig vredt på mig.

Jeg sukkede svagt og kiggede kort væk fra ham, da jeg virkelig havde det dårligt med at det han stod og sagde. Jeg kunne jo godt forstå ham. Jeg ville også blive mega skuffet, hvis det var omvendt. Men som Justin sagde, så var det jo ikke min skyld, at dét at være med i Voice krævede en masse øve-tid.

Zack vendte sig om for at gå, hvilket fik mig til at kigge på ham igen. ’’Zack, vil du ikke nok høre på mig?’’ Bad jeg trist og kiggede opgivende efter ham. Zack stoppede brat op og vendte sig om og gik imod mig.

’’Hvorfor skulle jeg Olivia?.. Det du har at sige kan jeg ikke bruge til noget alligevel!. Jeg fucking elsker dig så meget, at jeg dropper træningstimer for at komme og se dig optræde på Voice, men hvad gør du?. Du glemmer mig bare fordi du laver noget fucking boksetrænings-halløj!. Det giver mig ikke ligefrem en følelse af, at du elsker mig nok til at kunne hive bare 2 timer ud af kalenderen til at komme og se mig spille en kamp der er virkelig vigtig for mig!’’ Vrissede Zack sur imod mig.

’’Jeg elsker dig Zack!. Det må du slet ikke være i tvivl om, men vil du ikke nok forstå mig lidt her?.. Du må ikke være sur på mig!. Jeg er ked af, at jeg glemte tiden!. Jeg ved godt, at jeg er en kæmpe idiot og du må bruge det her imod mig lige så lang tid du vil. Jeg er pisse ligeglad!. Du må bare ikke være sur på mig over det her!. Giv mig en chance for at rette op på det her!. Jeg ringer til Justin og siger, at jeg ikke kommer mere idag og så bruger vi resten af dagen sammen og laver lige præcis det du vil!’’ Sagde jeg og pleasede ham helt vildt, da jeg ikke ønskede at være uvenner med ham!. Jeg elskede ham jo helt vildt og selvfølgelig kunne jeg godt se, at jeg havde lavet en fejl, men han kunne godt prøve at forstå mig lidt... Bare en lille smule!.

Zack tog en dyb indånding og rystede på hovedet af mig, hvilket jeg ikke ligefrem tog som et godt tegn. ’’Det er ligemeget Olivia. Det er ikke nu her efter kampen, at jeg har brug for din støtte.. Det var da jeg spillede kampen, at jeg havde brug for dig som støtte på sidelinjen!. Skrub nu bare tilbage til Justin og øv dig til den skide Kvartfinale!. Det betyder jo alligevel mere end alt andet’’ Svarede Zack koldt og vendte sig igen om for at gå.

’’Helt ærlig Zack!. Det kan du sku ikke være bekendt!’’ Sagde jeg trist og samtidig småirriteret. Igen stoppede Zack brat op og vendte sig hurtigt rundt og gik imod mig med hurtige skridt.

’’Kan jeg ikke være det bekendt?!’’ Spurgte Zack vredt. ’’Nej du kan ej!. Jeg står her og tigger dig om at tilgive mig fordi jeg glemte tiden, men du er iskold overfor mig og mener ikke, at du skal give mig en chance for at gøre det godt igen!. Selvfølgelig er du også vigtig for mig!. Du er noget af det vigtigste jeg har, men lige nu, hvor jeg er med i Voice, så kræver det alt mit fokus og du forstår det ikke!. Den konkurrence er skide vigtig for mig og det er kun i en periode hvor det skal være sådan her!. Du kan ikke engang unde mig den her periode, hvor jeg kæmper hårdt for at vinde Voice man!. Du er den eneste som er kommet til mig og sagt, at du føler dig glemt. Mine venner og min familie forstår mig sku godt og allerede inden jeg kom til audition snakkede jeg med jer allesammen om, at hvis jeg kom videre, så ville det tage alt min tid og det var i alle indforstået med!.. Men nu står du der og bliver skide sur over, at jeg ikke kom og så dig spille og selvom jeg siger undskyld og godt kan se, at jeg kvajede mig, så er du stadig iskold!. Hvis det havde været omvendt, så havde jeg fandme tilgivet dig på stedet, fordi jeg ved hvor vigtigt fodbold er for dig og hvis du en dag ikke kom og så mig optræde fordi du havde noget vigtigt fodbold-halløj, så havde jeg kræftedeme været fucking forstående overfor det!. Fordi at fodbold måske kan være DIN fremtidige karriere!’’ Vrissede jeg irriteret, da det virkelig var frustrerende, at han ikke kunne se det.

Ja, jeg kvajede mig ved at bryde en aftale og brænde ham af selvom jeg havde lovet at komme, men når jeg glemmer tiden fordi jeg selv træner, så kan jeg jo ikke gøre for det!. Zack var jo heller ikke ligefrem i sit tilgivende hjørne lige nu og det frustrerede mig virkelig. Han kunne godt se det fra min synsvinkel også!.

Zack kiggede bare på mig og virkede ikke til at have noget svar. Jeg mærkede igen den sårede følelse og bemærkede kort efter hvordan mine øjne blev langsomt fyldt med vand. Jeg rystede svagt på hovedet af ham og kiggede skuffet på ham.

’’Du er fandme tarvelig!. Du kan ikke engang tilgive mig for et enkelt fejltrin selvom jeg altid har holdt hvad jeg lovede førhen og har været der til alle sådan nogen kampe her!. En enkelt gang glemmer jeg tiden og du er pisse kold og pisse ligeglad selvom jeg står og pleaser dig om at tilgive mig!. Du vil ikke engang prøve at sætte dig i mit sted og se det lidt fra min synsvinkel.. Dit fodbold stopper sku ikke lige pludseligt, men det gør den her oplevelse jeg har med Voice og hvis jeg ikke kæmper benhårdt for at komme videre, så stopper det hurtigere end du tror!’’ Fortsatte jeg og blinkede kort med øjnene, så tårerne faldt ned af kinderne på mig.

Igen svarede Zack ikke, hvilket fik mig til at fortsætte. ’’Hvis du ikke kan unde mig, at jeg kæmper for et mål, så kan du fandme rende mig i røven!’’ Sagde jeg såret, hvorefter jeg gik forbi ham og ud af banens grund med tårer ned af kinderne og små hulk på læberne.

Jeg ved godt, at det var min fejl det her, men jeg havde sku regnet med, at han kunne se det lidt fra min synsvinkel og tænke på, at den her oplevelse med Voice ikke vare evigt. Hans fodbold kunne jo sagtens vare evigt, da han var en af de dygtigste på holdet og endda havde snakket med sine trænere som havde fortalt ham, at hvis han fortsatte sådan som han gjorde nu, så kunne han ende med at komme på et rigtigt og kendt fodboldhold, som ville give ham en rigtig stor fodboldkarriere!.

Hvem siger, at det skete for mig?. Hvor sandsynligt var det lige, at jeg kunne få en karriere indenfor musikken, bare fordi jeg havde deltaget i Voice?. 1 chance ud af 10.000 var der måske.. De eneste jeg havde hørt om, som havde skabt en kæmpe musikkarriere ved at være med i et tv-program, det var fandme One Direction!. Så chancen for at det ville ske for mig, var meget meget lille!.

Jeg snøftede svagt og tørrede mine kinder imens jeg fortsatte med at gå væk fra fodboldbanen. Jeg havde virkelig brug for at snakke med nogen, og jeg vidste allerede hvem jeg skulle snakke med!. En som altid stod klar til at trøste mig og støtte mig.. Også selvom jeg i den her periode ikke havde haft tid til at være så meget sammen med ham!. Min elskede tvillingebror som altid forstod mig og mine holdninger!.

Jeg hev min mobil op af lommen og gik ind i mine og Justins beskeder, da jeg ville skrive til ham og sige, at jeg ikke kom mere idag. Jeg havde det så dårligt og virkelig elendigt lige nu, så jeg ville slet ikke være i stand til at sidde og øve sange nu!. Jeg var på ingen måder fokuseret!.

’’Hey Justin.. Kommer desværre ikke mere idag. Jeg har det ikke så godt :’(’’

Jeg trykkede på send, hvorefter jeg gik ud af beskeder og ind i opkald for at ringe Nick op. Jeg gik ind på listen over mine favoritter og trykkede så hurtigt på Nick og satte røret til øret, hvorefter de berømte dut-toner lød.

’’Sup sis?’’ Lød det kort efter fra Nick i den anden ende af røret. ’’Hvor er du henne?’’ Spurgte jeg trist uden overhovedet at svare på hans spørgsmål. ’’Hjemme?.. Hvad sker der?’’ Spurgte han mig undrende og kunne tydeligt høre på mig, at der var noget galt. Derfor elskede jeg ham endnu ekstra fucking meget!. Han kunne altid se og høre på mig når jeg var trist. Selv når jeg satte en facade op og lod som om, at jeg var glad, så kunne han se på mig, at jeg var virkelig trist!. Det var fedt at have sådan en person i sit liv som kunne se lige igennem en!.

’’Det er Zack’’ Hulkede jeg og tørrede igen mine kinder, da flere tårer løb nedover dem. ’’Kom herhjem.. Så snakker vi, okay?’’ Sagde han med en blid og rolig tone. ’’Jeg er på vej’’ Sagde jeg kort og snøftede hvorefter jeg lagde røret på og fortsatte ned af vejen.

Jeg skulle lige til at smile mobilen i lommen, da den viberede i min hånd. Jeg kiggede på skærmen og så at Justin havde svaret mig.

’’Han forstod dig ikke, vel? :(’’

Jeg smilede underligt nok meget svagt over hans besked. Måske var det følelsen af, at Justin hurtigt havde gættet, hvorfor jeg var ked af det?. Ja, det var nok derfor. Nå, nevermind..

’’Nope :’(’’

Jeg trykkede igen på send og stak min anden hånd i lommen for at hive mit headsæt frem. Jeg satte headsættet i min mobil og satte de der ørestikker i øret og gik ind på min playliste, hvor jeg bare trykkede på en tilfældig sang og lød den fylde mine øregange.

Dog blev musikken et kort øjeblik lavere, da jeg fik endnu en besked fra Justin som jeg straks klikkede ind på for at læse.

’’Jeg har en skulder du kan græde ud på, hvis det er ;)’’

Jeg fniste kort over hans besked og rystede smilende på hovedet. Hold kæft hvor var han sød man!. Og selvom han nok ikke vidste det, så løftede den besked faktisk mit humør en smule. Bare det at han tilbød det varmede virkelig i kroppen. Det var dejligt at vide, at man havde nogen omkring sig som var parat til at lytte. Og selvom Justin og jeg ikke havde kendt hinanden så længe, så følte jeg alligevel en vis tryghed ved ham og havde den følelse af, at jeg sagtens kunne fortælle ham ting og snakke med ham om en masse ting. Dog ville jeg helst gerne holde vores snakke på et positivt plan, da han ikke skulle sidde med en flæbende ung voksen!. Det kunne jeg ikke byde ham!.

’’Hvor er du sød <3 Tak for tilbuddet, men jeg er på vej hjem til min bror for at snakke lidt med ham :)’’

Igen trykkede jeg på send og mærkede en svag kriblen i kroppen. Kriblen kom sig nok af følelsen af at nogen bekymrede sig om mig. Det var dejligt at vide.. Men igen. Jeg skulle nok vente lidt med at åbne så meget op for Justin til at sidde og tude på hans skulder. Det ville nok være lidt for meget. Det synes jeg i hvert fald!.

Min mobil viberede endnu engang og igen var det en besked fra Justin.

’’Helt i orden søde :) Tilbuddet er der stadig, hvis du skulle ombestemme dig ;) <3’’

Jeg smilede sødt over beskeden og bed mig kort i læben imens jeg gik ned af vejen og hjem imod min bror. Igen. Hvor var det sødt af ham, men han skulle ikke bekymre sig om mig. Han var trods alt bare min coach i Voice!.

’’Tak <3 Vi ses :)’’

Jeg sendte den afsluttende sætning og lagde så mobilen i lommen og gav mig til at kigge hvor jeg gik og høre min musik som spillede i mine ører. Allerede nu havde jeg det meget bedre og havde næsten allerede glemt det med Zack. Ej, nok ikke glemt, men den sårede følelse var forsvundet en smule i hvert fald!.  

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...