More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444070Visninger
AA

1. Spændt.

*Olivias Synsvinkel*

 

Musikken fadede langsomt ud og blev kort efter slukket helt af Amanda som bagefter lagde fjernbetjeningen til det store anlæg i væggen fra sig og småløb forpustet hen til Mille og jeg, som lå helt døde på gulvet imens vores vejrtrækning var fuldstændig ude af kontrol.

Jeg lå og stirrede op dansesalens loft imens jeg prøvede at få min vejrtrækning under kontrol. Det var fandme hårdt at danse 3 timer i træk. Måske burde jeg være vant til det eftersom jeg har danset så længe jeg overhovedet kan huske, men når man udover at danse ikke laver nogen former for sport, så kan ens kondi godt være lidt nede.

’’Fuck man!’’ Stønnede Amanda tungt imens hun smed sig ned på gulvet og lagde sig også på ryggen ligesom Mille og jeg.

Amanda og Mille er mine bedste veninder og har stort set altid været det. Vi mødtes for første gang, da jeg startede til dans som 6 årig på det dansehold som de også gik på og har siden dengang fulgtes ad i tykt og tyndt. De er nærmest som søskende for mig og de betyder mindst ligeså meget som min rigtige familie gør!.

Jeg har altid elsket at danse og bruger rigtig meget af min fritid på det. Ja, dans er faktisk en af mine passioner i livet. Amanda, Mille og jeg lejer tit et danselokale sammen, hvor vi øver os, da man, uanset hvor god man er, altid kan blive bedre.

Uden at lyde alt for selvglad, så vil jeg sige, at vi faktisk er super gode til det med dans. Vi har danset på samme hold lige siden vi var små og danser stadig 4 gange om ugen, udover det vi laver når vi har fri fra danseundervisningen.

Vi går på et hold for eksperter og er næsten klar til at rykke op i rækken til den bedste og sidste del på rangstigen: De Professionelle!. Det siger vores danselære i hvert fald, som jo er professionel i forvejen, så man må vel stole på hvad hun siger og tro på, at man faktisk er virkelig dygtig og godt kan klare at gå på holdet for professionelle.

’’Jeg skal have vand!’’ Stønnede Mille, som i øvrigt rigtig hed Kamille. Hun rejste sig forpustet op og gik hen til køleboksen, som stod henne i hjørnet af den dansesal vi havde lejet i 4 timer.

’’Tag lige en med til mig’’ Sagde jeg højt og forpustet imens jeg kørte min hånd over min pande, som var dækket af en smule sved. ’’Også til mig’’ Sagde Amanda og satte sig op istedet for at ligge ned.

Mille kom kort efter over til os igen med 3 blå vandflasker i hånden og smed så en ned til os hver. Jeg satte mig tungt op med et lille støn og tog dutten af den tap hvor man drak vandet fra.

Jeg lænede hovedet tilbage og bællede halvdelen af flasken imens jeg trak vejret tungt igennem næsen og holdte mit blik i loftet. Det føltes så skønt endelig at få noget dejlig koldt vand efter 3 timer med hård dans.

Selvom min krop var mega træt, så havde den det stadig fantastisk. I kender det sikkert godt. Man har slidt som en gal med ens træning og har kæmpet virkelig hårdt, men bagefter er det det hele værd, når man mærker at ens krop slapper af og nyder at man lige har brændt en masse kalorier af.

Okay, det lød som om, at jeg er mega fed. Det er jeg bestemt ikke. Hvis jeg selv skal sige det, så har jeg en flot krop. Faktisk var jeg ganske tilfreds med min krop. En smal talje, små hofter, En pæn og flad mave, okay store bryster som passer perfekt til resten af min krop, en lille stram røv, flotte stramme og tynde ben og en pæn solbrun hudfarve.

Jeg havde virkelig også gjort det bedste jeg kunne for at holde min krop ved lige her for tiden. Jeg havde trænet meget og forsøgt at holde mig fra usunde ting, da min hud og krop skulle være det flotteste det kunne være. Okay, jeg faldt da i engang imellem med de usunde ting, da jeg virkelig elskede usunde ting. Det var virkelig også bare noget af det bedste når man lå og flød på sofaen hele dagen med bordet fyldt af junkfood og slik!. Heldigvis for mig, så kunne man heller ikke se på mig, at jeg elskede usund mad og massere af slik, da jeg jo temmelig tit trænede min dans og var ret aktiv i hverdagen.

Når, men som sagt, så har jeg tænkt ekstra meget over min krop og min kost den sidste tid og der var en hel speciel grund til, at jeg trænede ekstra meget og tog en masse sol for at holde min krop smuk og lækker solbrun!.

Jeg ville være helt skarp til imorgen.. Imorgen skulle jeg nemlig stå på Voice-scenen og synge foran Usher, Beyonce, Shakira og Justin Bieber!. Ja, de er årets dommere i Voice-konkurrencen og jeg mente ikke, at man kunne dukke op og ligne lort når man skulle stå og synge foran sådan nogen mega stjerner og et kæmpestort publikum.

Okay, hvis jeg skal være ærlig, så gjorde jeg nok kun så meget ud af det fordi, at jeg gerne ville give et godt indtryk til en af dommerne. Justin!.

Det var nok også pga. Justin, at jeg faktisk, udover at være spændt, også var virkelig nervøs for imorgen. Tænk nu hvis han ikke vendte sig om!. Tænk hvis han synes, at jeg sang dårligt!. Årh, det ville jeg slet ikke kunne holde ud.

Ja, som i nok har gættet, så jeg er fan af Justin. Ja, man kan vel kalde mig en Belieber?. Ja, 20 år og Belieber. Mange ville måske mene at det er underligt at være fan af Justin Bieber, når man er 20, men det synes jeg ikke og heldigvis synes min familie og mine veninder det heller ikke.

Jeg er ikke den type Belieber som bliver helt hysterisk når man ser ham eller løber efter ham hvis man ser ham på gaden. Jeg er nok mere en afslappet Belieber. En Belieber som elsker hans musik og det man har set af hans personlighed og som elsker at høre det nyeste om ham og følge med i hvad han render rundt og laver.

Ja okay, jeg må nok heller indrømme, at mit hjerte banker virkelig hårdt, når jeg tænker på, at jeg imorgen skal stå face to face med ham, men det er ikke fordi jeg har tænkt mig at gå helt i selvsving, hvis han vender sig om. Indeni vil jeg nok gøre det, men udenpå vil jeg nok virke meget afslappet og tage det helt cool.

Mange piger som er Beliebers har nok deres værelser fyldt med plakater af Justin osv. Men det har jeg ikke. Jeg har min egen lejlighed og hvis man træder ind i den, er der ikke en eneste ting med Justin. Hverken plakater, sengetøj, puder eller sådan noget. Det ville nok også være lidt for meget at være 20 år og have ens egen lejlighed tapet ind i plakater og sengetøj osv. med Justin på.

Okay, selvfølgelig har jeg noget med Justin i mit hjem. Det jeg har med Justin ligger bare i nogen af mine skuffer. Det er sådan set kun nogen få parfumer og billetter fra en af hans koncerter, da han var på Believe-tour, hvor jeg var til en af dem med Amanda og Mille.

Faktisk har jeg ikke været Belieber så længe. Siden 2013 for at være hel præcis. Men det er jo også ligemeget hvor længe man har været det. Og faktisk er det jo også ligemeget med at sidde og fortælle alt det her. Hovedsagen er, at jeg godt kan lide Justin og jeg er virkelig spændt på at møde ham imorgen. Det eneste jeg håber på, at er han vender sig om i den røde stol, så jeg kan komme på hans hold!.

’’Et gæt!. Du tænker helt vildt på imorgen’’ Lød det fra Amanda som rev mig ud af mine tanker og fik mig til at kigge på pigerne som begge sad og kiggede på mig. Jeg smilede skævt og nikkede kort imens jeg vendte blikket lidt ned i gulvet, så jeg kunne se hvor jeg satte min vandflaske henne. Det var helt utroligt som de to tøser kendte mig. De kunne se hvad jeg tænkte på bare ved at se blikket i mine øjne. Men det er der vel heller ikke noget at sige til når vi har kendt hinanden i 13-14 år.

’’Glæder du dig?’’ Spurgte Mille med et skævt smil. Igen nikkede jeg og bed mig lidt i læben, da jeg som sagt også var en smule nervøs for imorgen.

Faktisk så var det pigerne som havde meldt mig til Voice. De har altid vidst, at jeg kunne synge og har altid sagt, at jeg skulle komme ud med det istedet for bare at have det gemt i mig. Det er nok derfor de meldte mig til uden at sige noget til mig i starten?. Fordi de troede på mig og troede på, at jeg sagtens kunne klare at være med i Voice.

I starten afviste jeg bare at være med, men pigerne bad mig tænke en ekstra gang over det, hvilket jeg så gjorde. Det endte jo tydeligvis med, at jeg gav mig og sagde okay til at være med, for som min mor også sagde, så er det dumt at give op på forhånd. Man kan ligeså godt være med og tage chancen. Specielt når min anden passion i livet er sang og faktisk godt kunne lide tanken om en fremtid i musikbranchen.

’’Hvorfor synger du egentlig ikke en af Biebers sange imorgen til blind?. Måske bliver han så imponeret, at han vender sig om?’’ Spurgte Amanda afslappet og tog en tår af sin vandflaske.

’’Det skal jeg fortælle dig skat!. Fordi han ved lige præcis hvordan sangen skal synges. Han kender alt til hans egne sange og hvis jeg så laver fejl og fejl hele tiden, så vil det trække ned hos ham og så vender han sig ikke. Hvis jeg synger en anden sang, så er der større chance for at han vender sig, da han ikke selv har lavet den og derfor ikke kender sangen 100%’’ Forklarede jeg afslappet imens jeg satte mig i skrædderstilling og pillede lidt ved emballagen på min vandflaske.

Amanda nikkede forstående og smilede svagt. ’’Ja okay, det kan jeg godt se’’ Svarede hun mig med et smil og fik derfor mig til at nikke kort og smile til hende.

’’Men hvad synger du så?’’ Spurgte Mille nysgerrigt og fik mig til at kigge over på hende. ’’Footprints in the sand af Leona Lewis’’ Svarede jeg hende med et smil og tog en tår af min vand imens Mille nikkede forstående.

Pigerne og jeg fortsatte vores snak om imorgen indtil min mobil kort efter ringede ovre i min taske. Jeg rejste mig op og småløb derover og fiskede derefter min mobil op af tasken.

Jeg kørte min finger over skærmen og satte mobilen til øret. ’’Hey Nick’’ Sagde jeg afslappet og lænede mig op af væggen bag mig og kiggede over på pigerne som sad og snakkede lavt med hinanden.

’’Hey, hvor fanden bliver du af man?. Aftalte vi ikke at mødes hjemme ved mor klokken 20?’’ Spurgte Nick undrende i røret. Jeg klappede straks min hånd op på min pande imens jeg kneb øjnene hårdt sammen.

’’Fuck!. Undskyld Nick. Det har jeg fuldstændig glemt. Jeg kommer nu!’’ Svarede jeg hurtigt og skød mig væk fra væggen med røven. ’’Kampen begynder om en halv time!’’ Kommenterede Nick, hvorefter han smed røret på.

Jeg fjernede hurtigt min mobil fra øret og smed den ned i min taske som jeg bagefter samlede op fra gulvet.

’’Piger jeg smutter. Jeg har en aftale med Nick’’ Sagde jeg imod dem imens jeg svang min taske over skulderen og gik imod døren. Jeg havde slet ikke tid til at gå ud i bad og skifte tøj lige nu, da det ville resultere i, at jeg gik glip af boksekampen, som jeg skulle se med Nick hjemme ved min mor.

’’Hvad skal i?’’ Spurgte Amanda afslappet og en smule undrende. ’’Vi skal se boksning hjemme ved min mor. I kommer bare forbi hvis det er.. Ses’’ Sagde jeg og forsvandt ud af døren og satte kursen imod udgangen.

Hvordan fanden kunne jeg glemme det man!. Det var sådan en vigtig kamp som jeg virkelig havde set frem til at se!. Måske var det fordi jeg tænkte på alt det der skulle ske imorgen, at jeg glemte en aftale med min bror.. Ja, oven i købet så med min tvillingebror!.

Ja, Nick og jeg var tvillinger og vi havde begge en kæmpe interesse i boksning. Vi så stort set alle kampe der blev bokset og hvis der var boksning i byen eller tæt på, så var vi nok de første, som købte billetter!.

Nick boede stadig hjemme, da han ikke mente, at han følte sig klar til at flytte hjemmefra, men det vidste jeg var løgn!. Han ville gerne bo alene og have sit eget sted, men alt hvad der hed madlavning, rengøring, indkøb osv. var virkelig nogen store minusser hos ham. Derfor blev han hængende derhjemme lidt endnu, da han hellere ville have vores mor til at gøre alt det, så han bare kunne ligge og flyde på sofaen alle dage i ugen.. Okay, måske lige med undtagelse af de dage, hvor han trænede.

Nick gik til boksning og boksede ca. 4-5 gange om ugen og flere timer i træk. Det var så hans passion hvis i ikke skulle have fundet ud af det endnu. Han har gået til boksning lige siden han fyldte 15 og var gammel nok til at starte. Min mor var ikke så begejstret for hans valg i starten, da hun mente, at det kunne skade ham virkelig meget. Det gjorde det så også, men min mor havde lært at leve med det idag.

Nick var tit kommet hjem med en brækket næse, et flækket øjenbryn eller en forstuvet hånd. Ja, det gav nogen knobs at bokse, men hvis det var det han ville, så skulle han selvfølgelig også kæmpe for det, hvis han ville være en af de bedste!.

Ja, var der noget som vores familie satte højt, så var det at komme til toppen og være den bedste!. Vi havde alle den egenskab, at man ikke skulle gøre tingene halvt. Man skulle gå efter guldet og søge imod stjernerne. Vores mor havde altid opdraget os til at kæmpe for vores drømme og tro på os selv og hvis jeg skal være ærlig, så har de sætninger virkelig hjulpet os. De har både gjort os stærkere og gjort os bedre til at tage imod kritik eller nederlag og så har de også givet os en masse kampgejst og selvtillid til at springe ud i det vi har lyst til og kæmpe for det selvom oddsene måske vil være imod os.

Måske er det det der er meningen med alle de dårlige ting der er sket i vores liv?. Det er sket for at gøre os stærkere!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...