More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
445641Visninger
AA

7. Now Or Never!.

*Olivias Synsvinkel*

 

Der var efterhånden ved at blive ret tomt i ventesalen og min familie, mine venner og jeg havde rykket fra det store hvide runde bord og ned i nogen røde og virkelig bløde sofaer, hvor vi nu brugte resten af ventetiden.

Jeg havde flere gange været ude og trække lidt luft og havde også gået lidt væk fra de andre for at øve mig lidt og varme min stemme op til at synge inde på scenen.

For ca. 15 minutter siden var der nogen af folkene bag Voice ovre ved os og spørge mig om hvilken sang jeg skulle synge, så bandet der spillede til vidste det. Det gav mig et håb om, at der stadig var plads til mig på et team. Men igen, meget kunne stadig ske og det kunne være, at den næste som skulle på scenen fik den sidste plads der var tilbage.

Det var utrolig nervepirrende og virkelig ulideligt at ligge her og vente på at komme ind. Ja, jeg siger ligge, da jeg lå med hovedet på Nicks skød imens Sander lå ovenpå mig og slappede af, da han også var ved at være godt træt af at vente.

Der var heller ikke mange der sagde noget, da vi efterhånden havde været omkring alle samtaleemner som der overhovedet kunne blive talt om. Klokken var også blevet omkring 19 nu. Det siger meget om hvor længe vi har ventet i den her sal!.

’’Olivia Malone Darling?’’ Var der en stemme der sagde, hvilket også afbrød mine tanker. Jeg kiggede imod stemmen og så en smilende mand stå med et headsæt på hovedet og kigge ned på mig.

Jeg tog hurtigt fat i Sander og satte mig op, så han endte med at sidde på skødet af mig. ’’Så er det nu.. Følg med mig’’ Smilede manden til mig og lavede et lille nik med hovedet.

Jeg bed mig smilende i læben og kiggede rundt på de andre som også sad og smilede stort til mig. ’’Held og lykke skat’’ Sagde min mor begejstret og rejste sig op. Jeg satte Sander i sofaen ved siden af mig og rejste mig selv op og gav min mor et kram.

’’Vi ses bagefter’’ Smilede min mor da vi havde trukket os fra hinanden. Hun nussede mig blidt på kinden imens jeg nikkede smilende. Vi var tidligere blevet opsøgt af nogen andre folk fra Voice som fortalte min familie, at så snart jeg var blevet kaldt ind, så ville nogen komme og hente dem og vise dem vej ud backstage, hvor de kunne stå og følge med på en skærm og bagefter tage imod mig når jeg kom ud og havde brug for kram. Ja, enten kram fordi jeg ikke gik videre eller kram fordi jeg gik videre. Ja, nu måtte vi jo se.

Jeg vendte mig om og skulle til at gå, men Zack rejste sig hurtigt op og smilede til mig. ’’You can do it!’’ Smilede han sødt og bredte sine arme ud. Jeg smilede sødt og krammede ham, hvorefter vi gav hinanden et hurtigt kys.

Jeg trak mig væk fra Zack og hev mine læderbukser godt op, så de sad rigtigt. Ja, efter man havde ligget ned kunne man godt få brug for at rette lidt på tøjet.

Faktisk var jeg ret tilfreds med mit outfit idag. Et par sorte højt stilletter, sorte stramme læderbukser og en hvid løs bluse uden ærmer som kun blev holdt oppe rundt om min nakke og omme på ryggen, hvor blusen mødtes i enderne, hvis i forstår.

Jeg fulgte efter manden, som viste mig ind backstage, hvor noget musik og en anden deltagers stemme bragede igennem mine ører inde fra scenen, hvor en masse jubel og klapsalver også lød.

Mit hjerte begyndte at banke virkelig hurtigt, da den berømte buzzerknap lyd lød, hvilket betød, at en af dommerne havde vendt sig om. Fuck man!. Hvad nu hvis det var den sidste plads?. Nåe nej, så havde de jo ikke kaldt mig ind.

Jeg blev ført hen til en lille plads af en slags, hvor der stod en dame med et kamerahold. Det var der alle deltager stod lige inden de skulle på scenen.

Jeg kunne virkelig godt mærke, at nerverne i min krop blev virkelig voldsomme. Fuck jeg var nervøs nu. Det var som om, at det først nu gik op for mig, hvad det egentlig var jeg var igang med at gøre. Det var virkelig skrammende og nervepirrende, men samtidig også virkelig spændende og en virkelig dejlig følelse, jeg havde i kroppen!.

’’Det er Fiona. Hun vil lige snakke lidt med dig inden du skal på scenen. Held og lykke’’ Smilede manden til mig. ’’Tak’’ Sagde jeg imens jeg tog en dyb indånding og mærkede mit hjerte banke derud af på fuld smadder!.

Damen, som tydeligvis hed Fiona fik øje på mig og begyndte så at smile. ’’Kom herover. Vi skal lige have en lille snak’’ Smilede hun og viftede med hånden som tegn på, at jeg skulle komme over til hende og kameraholdet.

Jeg gik over til hende og satte mig på kassen ved siden af hende som sad på en kasse ved siden af. ’’Hej Olivia’’ Smilede hun og rakte mig hånden som jeg straks tog imod. ’’Hej’’ Smilede jeg og slap så hendes hånd igen.

’’Nu er der ikke så længe til at du skal op og stå foran dommerne på scenen. Er du nervøs?’’ Spurgte hun mig venligt imens Kameramanden filmede os begge. ’’Jeg er faktisk først blevet rigtig nervøs lige nu. Men jeg er stadig mere spændt end nervøs’’ Svarede jeg med et smil og holdte vores øjenkontakt.

Fiona nikkede venligt og smilede. ’’Hvis nu alle dommerne vender sig og du har frit valg imellem dem, hvem vælger du så?’’ Spurgte hun mig. ’’Hvis jeg er så heldig, så vil jeg helt klart vælge Justin’’ Svarede jeg med et skævt smil og mærkede hvordan min krop begyndte at ryste svagt, da min nervøsitet tog pænt meget over i min krop.

’’Hvorfor lige Justin?’’ Spurgte hun mig med et smil. ’’Fordi, at jeg tror, at han ville kunne hjælpe mig mest, da hans musik er meget i stil med hvad jeg godt kan lide.. Og så er jeg også Belieber’’ Svarede jeg og grinede lidt ved den sidste sætning.

’’Okay!.. Du er 20 år og Belieber?’’ Smilede hun stort og virkede som om, at hun nok ikke lige havde regnet med at høre det. ’’Ja. Altså jeg er ikke den største Belieber, men stor fan er jeg i hvert fald’’ Svarede jeg venligt og krydsede mine ben.

Fiona nikkede med et smil. ’’Man kan heller aldrig blive for gammel til at være fan’’ Svarede hun forstående og smilede svagt. ’’Det er jo det’’ Smågrinede jeg og rettede lidt på mit mørkebrune hår som jeg havde løst og havde lavet slangekrøller i.

En lidt høj dutten lød og Fiona kiggede straks op over sig. Jeg fulgte hendes blik og så en rød pære lyse godt op. ’’Så.. Nu er det nu.. Held og Lykke Olivia’’ Smilede Fiona og rejste sig fra kassen, hvilket fik mig til at gøre det samme. ’’Tak’’ Smilede jeg og bemærkede Fiona brede en arm ud, hvilket var et tegn på, at jeg skulle gå den vej som hendes arm viste.

Jeg gik forbi hende og kameraholdet og gik op af nogen få trapper. For enden af trappen blev jeg mødt af en mand som smilede og stak mig en mikrofon i hånden og lavede den samme armbevægelse som Fiona lige havde lavet. Denne gang pegede armen bare ud på scenen, hvor jeg svagt kunne se dommernes røde stole og et mega stort publikum sidde og vente på, at jeg trådte ud og begyndte at synge.

Jeg tog en dyb indånding imens jeg lukkede øjnene og tog mig sammen. Kom så Olivia!. Du kan godt!. Gå så derud og hvis verden hvad du kan!. Det er nu eller aldrig!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Stolene som jeg og de andre dommere sad i, vendte sig om igen efter, at Shakira lige havde brugt sit wildcard på en høj mand i 30’verne som sang helt vildt. Det var helt utroligt det her. Niveauet i år var virkelig højt og mange af de deltager der kom ind sang virkelig godt.

Jeg havde også fået en masse fantastiske deltagere på mit team og havde faktisk kun mit wildcard tilbage at bruge. Jeg tror ikke, at der var så mange deltagere tilbage eftersom klokken var ved at være 19, hvilket virkelig godt kunne mærkes.

Selvom jeg ikke havde lavet andet hele dagen end at sidde i den her stol og trykke på en knap, så var jeg virkelig også ved at blive godt træt. Jeg kunne godt mærke, at mit hoved virkelig snart havde brug for ro, men det kunne jeg jo ikke sidde og vise, da vi ligesom blev optaget og vi skulle se ud som om, at vi var på toppen.

Det var sådan, at alle deltager som dukkede op til blindaudition skulle dukke op idag. Vi skulle finde alle vores deltager idag og så ville dagen idag blive delt op i 4 programmer, når det blev sendt på tv. Sådan var det også med battlerunderne som var det næste vi skulle igennem, når vi havde fundet vores deltagere.

Alle battlerunderne blev også optaget på en dag om ca. 2 uger, da deltagerne og deres coach lige skulle lære hinanden at kende og øve sig på den sang de nu skulle synge. Bagefter de var blevet optaget, ville de blive klippet sammen og blive fordelt på 3 programmer som også blev vist i tv. Selvfølgelig. Nå, men fuck nu det.

Der var helt stille her i salen, hvor der nok var omkring 1000 publikummer. Vi sad bare og ventede på, at næste deltager ville begynde at synge.

Bedst som jeg lige tænkte den tanke om at musikken godt snart måtte begynde, begyndte musikken langsomt at spille en smuk melodi.

 

 

’’ You walked with me, footprints in the sand

And helped me understand where I'm going

You walked with me when I was all alone

With so much unknown along the way

Then I heard you say

 

I promise you, I'm always there

When your heart is filled with sorrow and despair

Ill carry you when you need a friend

You'll find my footprints in the sand’’

 

 

Jeg var lammet!. Fuldstændig!. Jeg sad med åben mund og gloede ud på publikum som klappede i takt til musikken og så ret glade ud. Jeg drejede hovedet til siden og kiggede på mine meddommere som også så overraskede ud og smilede stort. Jeg sad yderst til højre, hvorefter Beyoncé, Usher og Shakira sad i nævnte rækkefølge fra mig.

Jeg kiggede ned på den røde knap foran mig og lagde blidt min hånd på den. Den stemme!. Den selvsikkerhed der var i stemmen tryllebandt mig fuldstændig!. Jeg vidste, at hvis jeg ventede for længe, så ville det trække ned hos deltageren og så ville hun måske ikke vælge mig!. Det skulle hun bare!. Den stemme der!. Jamen altså!. I min verden sad vi lige nu og lyttede på årets store vinder af The Voice 2015 og 250.000 kr.

 

’’And just when I have thought I lost my way

You give me strength to carry on

That's when I heard you say

 

I promise you, I'm always there…’’

 

*BANG!* Og jeg var solgt!. Jeg bankede min hånd ned i den røde knap og stolen vendte sig rundt imens jeg rejste mig op og bredte armene ud!.

Stolen stoppede med at dreje rundt og jeg så målløst på pigen, som stod og smilede glad over til mig imens hun fortsatte med at synge.

Jeg faldt ned i stolen imens jeg gloede på hende med åbne mund og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, når hun havde sunget færdig!. Hun var fantastik!. Hendes stemme var så ren og klar og så havde hun en evne til at kunne brage igennem, så taget nærmest løftede sig fra bygningen her!. Og så var hun så god damn smuk!. Hende der skulle bare være min!. Ja altså, hun skulle være min, forstået på den måde, at hun skulle være med på mit team!.

Mine tanker og min måde at overbeglo den fantastisk smukke pige, som stod på scenen og sang så fandens smukt, blev afbrudt, da lyden af en buzzerknap lød. Jeg kiggede straks til siden og så, at det var Usher der havde vendt sig om imens han smilede stort.

Kort efter Usher havde vendt sig, lød endnu en buzzerknap lyd og Beyoncé vendt sig om. Fuck man!. Det var sku ikke kun mig der kunne høre pigens potentiale!. Det kunne.. Mere nåede jeg ikke at tænke før Shakira nu også havde vendt sig.. Alle mine meddommere kunne høre det!. Fuck man!. Jeg skulle virkelig charme pigen for at få hende på mit hold nu!. Shit man!.

Jeg vendte blikket over imod pigen igen og lige idet jeg kiggede på hende fadede sangen ud og pigen sang lavt. Der blev et sekunds stilhed i salen, hvorefter trommeslageren i bandet bankede trommestikkerne ned i trommerne og pigen gik til et omkvæd og bragede igennem med sin helt ubeskrivelige og fucking fantastiske stemme, så alle hårene på min krop rejste sig og der strømmede en kuldegysning igennem hele min krop.

Jeg rejste mig op og jublede højt og begyndte at klappe i takt med publikum. Kort efter rejste mine meddommere sig også og så virkelig begejstrede ud. Årg fuck man!. Kunne de ikke bare blive siddende og se kedelige ud, hva?!.

Pigen blev færdig med at synge og hele salen rejste sig og klappede løs imens en høj og ekstrem jubel brød løs. Deriblandt mig og mine meddommere. Jeg kunne slet ikke lade vær med at smile over pigen, som stod der og så så selvsikker ud imens hun samtidig så virkelig glad og fuldstændig overvældet ud. Og igen.. Så stod hun der og så fantastisk godt ud!. Wow man!. Virkelig smuk og virkelig talentfuld på samme tid. Det var sjældent man så det!.

Folk stoppede med at klappe og juble, da vi dommere også havde noget at sige. Vi satte os ned igen og jeg tog en dyb indånding imens jeg smilede ekstremt til hende.

’’Hej.. Hvad hedder du?’’ Spurgte Beyoncé med en sød og behagelig stemme. ’’Olivia’’ Svarede pigen, som så sjovt nok hed Olivia. ’’Olivia, du synger.. Ja, undskyld mit sprog som sikkert bliver bippet nu, men du synger fucking hamrende skide fantastisk!’’ Udbrød Beyoncé, hvorefter alle begyndte at klappe og juble løs igen.

Olivia smilede og lignede en der nærmest ikke kunne være i sin egen krop lige nu. Det var måske heller ikke så mærkeligt, da det jo er vildt at stå på en scene og få sådan en kommentar!.

Klapsalverne og jublen stoppede igen og Usher begyndte at snakke. ’’Olivia, du har virkelig talent!. Du synger virkelig godt..’’ Startede Usher. Gaaab!. Han snakkede altid så beskedent og det fortjente Olivia ikke!. Hun skulle have mere!. Dog var jeg bare selv helt lammet og havde ingen idé om hvordan jeg kunne beskrive hende. Hun var for vild!.

’’Jeg er sikker på, at et samarbejde imellem dig og mig kunne ende med noget virkelig godt, så selvfølgelig håber jeg, at du vælger mig’’ Afsluttede Usher og sendte Olivia et smil.

Dommerne blev stille og kiggede på mig. ’’Hvad med dig Justin?. Du vendte dig først?. Hvad har du at sige?’’ Spurgte Shakira mig med et skævt smil.

Jeg smilede svagt til hende og kiggede op på Olivia som stod og smilede sødt til mig. God man!. Selv hendes smil var helt fortryllende!.

Vi fik en øjenkontakt og det var som om, at min hals snoede sig sammen, så jeg ikke kunne få en lyd ud. Jeg var helt lammet!. Come on Justin!. All eyes on you!. You have to say something!.

’’Jeg er fuldstændig blown away altså!.. Jeg elsker din stemme og din udstråling.. Ja, jeg tror jeg elsker dig!’’ Sagde jeg helt forblændet i hende imens folk begyndte at grine og juble og klappe på samme tid. Selv Olivia grinede lidt genert, hvilket jeg faktisk fandt utrolig tiltrækkende.

Selvfølgelig mente jeg ikke bogstavligt, at jeg elskede hende, men det var satme tæt på!. Hun var bare så.. Så.. Ja, hun var alt det gode man overhovedet kunne sige om et mennesker. Jeg håber virkelig, at hendes personlighed er ligeså smuk som hendes udstråling og talent!.

’’Ej jeg mener det sku!. Du er virkelig fantastisk!. Du kommer ind her på den her scene som i mine øjne allerede er alt for lille til dig og du fyre den af som om, at du ikke har lavet andet i hele dit liv!. Du er bare FUCKING FANTASTISK MAN!’’ Fortsatte jeg og lagde ekstra kræft på De sidste 3 ord.

Igen begyndte folk at juble og klappe og jeg kunne svagt antyde en rødlig farve stige i Olivias smukke solbrune ansigt imens hun bed sig genert i læben.

’’Okay, den tale kan jeg nok ikke slå, men jeg håber i hvert fald at du vælger mig.. Men valget er selvfølgelig dit’’ Sagde Shakira og smilede sødt til Olivia.

Stilheden sænkede sig i salen og Olivia tog en dyb indånding og tog mikrofonen til munden.

Come on Olivia!. Vælg mig!. Vælg mig!. Ja, det var det eneste der gik igennem mit hoved!. Hun skulle bare vælge mig!.

’’Jeg vælger..’’ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...