More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
443951Visninger
AA

21. Mere Tid?.

*Olivias Synsvinkel*

 

’’Den som jeg tager videre med i kvartfinalen.. Er..’’ Sagde Justin seriøst efter at have holdt en lille pause, da han lige skulle tænke sig om, hvilket jeg godt kunne forstå.

Hele min krop var nærmest lammet. Jeg følte slet ikke, at jeg kunne bevæge mig. Sekunderne føltes som timer og det var fuldstændig ulideligt.

Helt ærligt, så kunne jeg godt forstå, hvis Justin valgte at tage Luke med videre i kvartfinalen. Han var så sej og så fandens god.. Okay, det har jeg nok sagt 100 gange efterhånden, men jeg mener det fandme!. Han fortjente at komme videre!.

Selvfølgelig ønskede jeg da helst mig selv videre, men samtidig havde jeg også følelsen af tristhed, da det ville være så surt at sige farvel til Luke!. Han var virkelig sød og vi klikkede så fandens godt sammen!. Uanset hvad, så ville jeg kunne forstå Justins valg. Uanset hvem af os han vælger!.

’’Det er.. Olivia’’ Lød det fra Justin, hvorefter en masse jubel og klapsalver brød ud. Det gav et lille ryk i min krop, da Justin sagde mit navn. Jeg var videre!. Jeg var fucking videre i Voice!. Lykkelig?. OH yes baby!. Fuck ja man!.

Jeg kunne sagtens springe rundt og juble af glæde, men jeg gjorde det ikke. Luke fortjente ikke, at jeg lavede ’’sejrsdans’’ for øjnene af ham nu!. Nej!. Han fortjente et kram!.

Jeg vendte mig imod Luke og slap ham derfor også om ryggen. Luke og jeg fik øjenkontakt og vi begge bredte armene ud og omfavnede hinanden.

’’Tillykke søde!.. Du fortjener det!’’ Lød det fra Luke i mit ører imens jubel og klapsalver larmede i baggrunden. ’’Men du fortjener ikke at ryge!’’ Svarede jeg og strammede grebet om ham.

Luke trak sig fra mig og smilede sødt. ’’Du går hele vejen!’’ Sagde han med et sødt smil og oprejst pande. Jeg smilede sødt til ham og nikkede bedrøvet, hvorefter jeg bemærkede at Justin kom ind i min synsvinkel.

Justins smilede bedrøvet til Luke og gav ham håndklask og et mandekram, hvorefter han sagde et eller andet til Luke, som Luke nikkede til.

De slap hinanden igen og Simon lagde en hånd på Lukes skulder og viste vej med sin arm hen imod udgangen af salen. Luke nikkede og vinkede til publikum imens vi alle klappede og jublede af ham som en slags måde at følge ham godt ud på.

Da Luke ikke var til at se mere vendte jeg blikket imod Justin som stod foran mig og smilede sødt. Han bredte armene ud og jeg smilede stort og gjorde det samme. Vi omfavnede hinanden i et stort knus og jeg smilede glad og lukkede øjnene.

’’Tak’’ Hviskede jeg i øret på Justin og mærkede at han strammede grebet om mig. ’’Selvfølgelig!’’ Hviskede Justin tilbage og gav mig et hurtigt kys på kinden og trak sig derefter fra mig med et skævt smil. Jeg smilede sødt tilbage til ham og mærkede så en hånd ligge sig på min skulder, så jeg kiggede til siden.

’’Olivia. Du er videre til kvartfinalen.. Hvordan har du det lige nu?’’ Spurgte Simon med et glad stemme og et stort smil. ’’Jeg har det.. Fuldstændig fantastisk!. Luke er virkelig dygtig og jeg havde faktisk troet, at det var ham der ville gå videre!. Hans talent er virkelig stort og jeg håber virkelig for ham, at han fortsætter med musikken, så han gå hele vejen til toppen.. Og måske komme helt og op tage pladsen fra Justin’’ Svarede jeg og smilede skævt til Justin og blinkede kort til ham ved sidste sætning.

Justin smilede og fniste kort og rystede sjovt på hovedet af mig imens publikum brød ud i en høj jubel og kæmpe klapsalver. Fuck jeg havde det godt nu!. Nu begyndte konkurrencen for mig!. Nu var vi 3 tilbage på hver team og nu galt det kvartfinalen!. Fuck hvor jeg glædede mig til at komme rigtigt igang nu!.

                                                                                              ~

’’I’m sorry guys. Det har været skide hyggeligt at sidde og snakke med jer, men jeg tror, at jeg hellere må smutte ud til min familie som venter på mig’’ Smilede jeg sødt og bundede mit glas champagne som jeg havde siddet og nydt i små bidder sammen med de andre der var gået videre i Voice.

’’Det er bare i orden. Vi ses søde’’ Smilede Hannah, som, som sagt var på Shakiras team. ’’Det gør vi helt sikkert.. Velkommen til kvartfinalen allesammen!. Og endnu engang tillykke’’ Smilede jeg imens jeg samlede min håndtaske op fra gulvet og derefter lavede et hurtigt vink til dem allesammen som sad i sofaerne rundt om sofabordet.

’’I lige måde’’ Lød det fra flere af deltagerne imens de kort hævede deres glas imod mig. Jeg smilede sødt og vinkede en sidste gang, hvorefter jeg gik over til døren og tog ned i håndtaget og kom ud på en ret tom gang.

Jeg havde nok siddet i måske 20 minutter og snakket med de andre 11 deltagere som alle var gået videre. Det var faktisk ret vildt. Vi var kun 12 deltagere tilbage nu.. For ca. 5 timer siden var vi 40 deltagere, da alle dommerne i Voice havde brugt deres wildcards, så de fik 10 deltagere på hvert hold til at starte med. Men nu var vi 12 og jeg var en af dem!. Det var for vildt!.

Jeg ved godt, at jeg ikke har så meget brug for det, men faktisk så gjorde dét, at jeg gik videre, at jeg fik et lille selvtillids-boost. Jeg manglede ikke selvtillid, men følelsen af selvtillid var altid rar at mærke. Heldigvis for mig, havde jeg heller ikke for meget selvtillid, da det helt sikkert ville gøre mig til en mega diva eller en kæmpe snob og det ønskede jeg bestemt ikke at være!.

Jeg kom ned i forhallen, hvor en del mennesker stod og sad spredt rundt i rummet. Det var nok de andre deltageres familie som ventede på, at de skulle komme ud. Der var ikke så mange i forhold til, hvor mange der var her til auditionen, men en pæn mængde mennesker på omkring 50-60 stykker var her nok?. Nå, fuck det!.

Jeg kiggede rundt og fik kort efter øje på mine venner og familie. De stod i en rundkreds og snakkede sammen. Jeg gik med et smil over imod dem og bemærkede så Amanda få øje på mig. Hun smilede stort og brød så deres cirkel ved at løbe over imod mig med udbredte arme.

Jeg grinede lidt og bredte derefter også mine arme ud, så hun løb ind i min favn og vi omfavnede hinanden imens hun hvinede mig ind i øret.

’’Tillykke skat!’’ Udbrød hun jublende glad og trak sig ud af krammet. ’’Tak’’ Hvinede jeg selv glad og krammede hende igen. Jeg kiggede hende i krammet over skulderen og så min smilende og glade familie komme imod mig.

Jeg trak mig ud af krammet og gav mig så til at gå en runde og kramme alle og enhver af min familie og venner. Jeg fik en masse kys, kram og lykønskninger, hvilket virkelig varmede. Det var så skønt at mærke, at ens nærmeste bakkede en op i ens ’’projekt’’ hvis man kan kalde det det?.

’’Hold kæft, hvor gjorde du det godt på scenen min skat!’’ Udbrød min mor stolt og omfavnede mig godt. ’’Tusind tak mor’’ Smilede jeg i krammet og krammede selvfølgelig igen.

Min mor og jeg trak os kort efter og hun nussede mig kort på kinden og sendte mig et stort smil. Jeg smilede sødt igen og gik så videre til den sidste jeg manglede at kramme. Zack.

Zack smilede svagt, men på en lidt underlig måde, hvilket jeg faktisk fandt ret mærkeligt. Vi havde været sammen i snart 4 år, så selvfølgelig kunne jeg genkende hans smil og lige det smil han sendte mig nu var ikke et helt almindeligt smil. Det var som om, at han havde noget at sige.

’’Du er så sej’’ Sagde han med sit underlige smil, hvorefter han kort kyssede mig og trak mig ind i et kram, som jeg straks tog imod. ’’Hvad er der galt?’’ Spurgte jeg ind i øret på ham. ’’Den tager vi senere’’ Svarede han kort og kyssede mig kort på kinden og trak sig så smilende ud af krammet.

Jeg sendte ham et undrende blik, men nikkede så til at vi snakkede om det han havde at sige senere. ’’Må jeg ikke byde kvartfinalisten og alle hendes nærmeste på en dejlig middag?’’ Spurgte Adam med et stort smil og kiggede rundt på os.

De andre så ret begejstrede ud, men jeg derimod tog en dyb indånding og kiggede kort på mit armbåndsur og så at klokken var blevet 20.30.

Ja, jeg havde selvfølgelig skiftet tøj, da det tøj jeg havde på, på scenen ikke var mit eget. Det var noget som mig og stylisten Clara havde fundet til mig i garderoben for nogen dage siden og nøje udvalgt til aftenens scene optræden.

Lige nu havde jeg noget meget afslappet tøj på. En hvid stroptop, et par sorte gamasjer, hvide Nike sko og så en lyserød og hvidstribet Adidas trøje udover.

’’Jeg er ked af det guys. Men jeg har virkelig haft en lang dag, så jeg ville egentlig gerne hjem og slappe lidt af’’ Sagde jeg lidt trist, da det nok skuffede de andre, at jeg ikke havde lyst til at tage ud at spise med dem.

’’Jamen, er du slet ikke sulten?’’ Spurgte min mor undrende. Jeg smilede svagt og rystede på hovedet. ’’I kan bare tage ud at spise uden mig’’ Svarede jeg med et afslappet smil, for at vise, at det var helt okay, hvis de valgte at spise uden mig.

’’Nu tilbød Adam det jo ligesom fordi at vi skulle fejre at du er blevet kvartfinalist i Voice, ikke?’’ Svarede Nick og krydsede sine arme og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Du skal da ikke noget imorgen, skal du?’’ Spurgte Adam videre og fik mig til at kigge over på ham. Jeg trak lidt på skuldrene og rystede lidt på hovedet. ’’Jeg ved ikke hvornår jeg skal møde op her igen, men jeg er virkelig pisse træt og jeg kan jo stadig nå og få et opkald eller en besked om, at jeg skal møde her imorgen og så vil jeg gerne være frisk’’ Svarede jeg ærligt.

Adam nikkede kort og smilede svagt. ’’Sorry Adam’’ Sagde jeg en smule bedrøvet og gik over imod ham, for at få et kram. Adam smilede stort og bredte sine arme ud og lagde dem om mig imens jeg lagde mine arme om ryggen på ham.

’’Det er helt okay min skat.. Det er vigtigt at passe sine ting’’ Pointerede han og trak sig derefter ud af krammet igen og smilede ned til mig. ’’Lige præcis’’ Svarede jeg med et smil. ’’Vi går ud og spiser hvis jeg går videre næste gang, okay’’ Smilede jeg sødt til ham og fik et hurtigt nik og et nus på kinden af ham.

’’Hvor er Sander egentlig?’’ Spurgte jeg og kiggede lidt rundt, da jeg slet ikke havde set ham siden da jeg stod inde på scenen. ’’Han løber vidst rundt og leger med nogen andre små drenge’’ Svarede Mille og sendte mig et svagt smil. Jeg nikkede kort og gik så over til Zack med et afslappet smil.

’’Hvis du tager med hjem, kan vi så ikke lige vente med at køre indtil jeg har hilst på Sander?’’ Spurgte jeg ham sødt og kiggede ham blidt i øjnene. Zack smilede svagt og nikkede kort. ’’Jojo’’ Svarede han afslappet.

Jeg rynkede panden lidt, da hans ’’Jojo’’ lød lidt underligt. Var det virkelig så vigtigt det han ville snakke om?.

’’Er det meget vigtigt det vi skal snakke om?’’ Spurgte jeg ham undrende. ’’Lidt måske.. Men vi kan godt vente indtil du er færdig her’’ Svarede han afslappet og lavt så de andre ikke hørte det. Jeg nikkede kort og trådte et skridt tættere på ham, så jeg kunne give ham et kys. Zack tog straks imod kysset, men dog varede det ikke så længe, da en lille barnestemme afbrød os.

’’Olivia!’’ Udbrød Sander bag mig og fik mig til at trække mig fra Zack og vende mig om og se Sander komme løbene imod mig. Jeg bukkede mig ned og bredte armene ud imens jeg smilede stort og lod Sander løbe ind i mine arme.

’’Hej skatter!’’ Smilede jeg glad og løftede ham op og kyssede ham på kinden. ’’Hej’’ Svarede Sander glad og omfavnede mig om halsen.

’’Hva så Batman?.. Var jeg god idag?’’ Spurgte jeg ham, da han kort efter trak sig ud af krammet. ’’Ja!. Må jeg ikke komme med op på scenen næste gang?’’ Spurgte han mig med et stort smil. ’’Det kan du desværre ikke skat. Jeg er ked af det’’ Svarede jeg og lavede en lille surmule imod ham imens han sad på mine arm som holdte ham oppe ved mig, så han ikke faldt ned.

’’Øv!’’ Sagde Sander hurtigt og krydsede sine arme. ’’Men ved du hvad?.. Jeg kan måske tage dig med en dag hvor jeg øver mig herhenne. Så kunne du prøve at komme ind og stå på scenen?. Der er bare ingen publikum.. Hvad siger du til det?’’ Spurgte jeg ham med et smil og en opmuntrende stemme.

’’Jaaaa!.. Det vil jeg gerne!’’ Smilede Sander glad og omfavnede igen min hals. Jeg smilede stort og kyssede ham kort på kinden. ’’Det var godt!’’ Pointerede jeg og vippede overkroppen lidt fra side til side.

                                                                                             ~

Jeg låste døren op til min lejlighed og lod den stå åben så Zack kunne komme ind efter mig. Jeg smed mine sko i entreen og fortsatte så ned i bunden af gangen, hvor min stue var.

Jeg sukkede tungt imens jeg satte min taske på bordet og smed mine nøgler ved siden af. Jeg gned mig lidt i hovedet, da jeg godt kunne mærke, at min krop var fuldstændig smadret. Fuck jeg var træt nu.

Jeg rodede lidt i min taske og fandt så min mobil, som jeg lagde ned i lommen på min Adidas trøje og åbnede derefter min trøjes lynlås, så den var helt åben og min hvide top kom til syne.

Jeg vendte mig om og så, at Zack smed sig ned i sofaen med et suk imens han gned sig lidt i hovedet. Under hele køreturen hjem i hans bil sagde vi ikke ret meget til hinanden, hvilket var virkelig mærkeligt for vores vedkommende.

Selvom Zack og jeg var kærester, så var vi også hinandens bedste venner. Vi var rigtige gode til at lave helt almindelige venneting uden at skulle være romantiske eller virke forelskede. Det var nok det som gjorde at vores forhold havde holdt så længe?. Men lige nu var der ikke den sædvandelige gode stemning imellem os og jeg håbede virkelig på, at jeg kunne få svar på hvorfor det var så underligt imellem os lige om lidt.

Jeg gik afslappet over til sofaen hvor Zack sad og gloede rundt i min ret stille lejlighed. Jeg satte mig ned ved siden af ham med et tungt suk og kiggede så på ham. Han sad bare og kiggede ned i sofabordet imens han lod sin tunge glide henover hans kindtænder.

Jeg placerede blidt min hånd på ryggen af ham og nussede den blidt imens jeg holdte mit blik på hans ansigt. ’’Hvad var det du ville tale med mig om?’’ Spurgte jeg med en rolig og blid stemme.

Zack tog en dyb indånding og lænede sig tilbage i sofaen, hvilket fik mig til at fjerne hånden fra hans ryg og ligge den på ryglænet istedet for imens jeg drejede mig krop en smule, så jeg kunne kigge på ham.

Zack vendte blikket imod mig og kiggede en smule trist på mig. ’’Jeg savner dig Olivia!’’ Sagde han bestemt og uden at fortrække en mine i ansigtet. Jeg rynkede panden lidt og kiggede undrende på ham. Hvad mente han med det?. Jeg havde jo ikke været væk?.

’’Hvad mener du med det?’’ Spurgte jeg undrende og alligevel afslappet. ’’Det jeg siger’’ Svarede Zack afslappet og løftede svagt øjenbrynene. ’’Jaja, men hvorfor savner du mig?. Vi har ikke været væk fra hinanden jo?’’ Svarede jeg undrende og holdte vores øjenkontakt.

’’Har vi ikke?’’ Spurgte han undrende og kiggede ligegyldigt på mig. ’’Ej Zack. Lad nu vær med at pakke det ind?. Hvad er problemet?’’ Spurgte jeg ham ærligt, da jeg ikke gad alt det der gætteleg-halløj-fis som han var igang med.

’’Problemet er, at vi dårligt nok ser hinanden længere efter du er kommet med i Voice’’ Svarede Zack hurtigt og ret bestemt. Jeg tog en dyb indånding imens jeg lukkede øjnene og gned mig lidt i panden med mine fingerspidser.

Jeg vendte blikket imod Zack og prøvede at virke så rolig som muligt. ’’Du vidste jo godt, at det her ville tage meget af min tid. Det sagde jeg allerede for starten af. Men det er jo ikke kun mig der gør så vi ikke ser hinanden. I de sidste 2 uger har jeg øvet om formiddagen og eftermiddagen. Jeg kan ikke gøre for, at du ikke har tid om aftenen pga din fodboldtræning’’ Svarede jeg ærligt og meget roligt.

’’Okay.. Så de gange jeg i de seneste par uger har ringet til dig og spurgt om du ikke kom ned forbi din mor og var lidt sammen med os andre, hvor du så har svaret, at du ikke orkede fordi du var træt. Det var mig der var til træning eller hvad?.. Og hvad med de gange hvor jeg har spurgt om jeg ikke bare kunne komme herhjem og sove sammen med dig og putte med dig om aftenen når du var træt.. Var det også min trænings skyld?.. Olivia, de gange jeg har trænet om aftenen, har du alligevel ikke orket at ses fordi du havde haft en lang dag på Voice’’ Svarede Zack roligt og meget ærligt.

Det virkede faktisk som om, at det var noget han havde tænkt over længe!. Dog kunne jeg kun give ham ret. Jeg havde ikke været så oplagt til at ses med nogen, da jeg tit var virkelig træt efter at have været på en hel dag. Det kan godt være, at nogen synes, at det er barnemad at sidde og øve en sang, men det er det ikke. Det kan godt tage meget på ens energi. Specielt musikken som bliver spillet om og om igen i et højt lydniveau.. Ja, når man endelig er færdig med at øve, så er man virkelig ikke oplagt til at komme hjem og snakke og være frisk med andre.. Så har man sku bare lyst til at slappe af med en masse ro i hovedet. Men igen!. Zack havde ret!.

Jeg sukkede tungt og kiggede ned i skødet på mig selv, hvorefter jeg vendte blikket op på Zack igen. ’’Jeg ved det godt!. Det er for dårligt’’ Svarede jeg kort og nikkede svagt med hovedet som tegn på, at jeg gav ham ret.

Zack tog en dyb indånding og tog min hånd og nussede den blidt imens vi kiggede hinanden i øjnene. ’’Jeg ved godt, at Voice er vigtigt for dig og jeg vil til enhver tid bakke dig op og støtte dig!. Det ved du!. Men du må bare også kunne sætte tid af til din familie og mig, så vi ikke føler os totalt glemt og ligegyldige’’ Svarede Zack roligt og afslappet og med en virkelig ærlig stemme.

’’I bliver aldrig glemt!’’ Sagde jeg hurtigt og ærligt. ’’Nej nej, det ved jeg godt, men det føles bare sådan fordi du altid skal være på Voice og ikke kan ses med mig.. Selv da du arbejdede fuldtid og brugte meget tid på at danse, så havde du stadig tid til at være sammen med mig.. Nu bruger du bare alt din tid på at synge og være alene.. Det er ikke fedt at blive tilsidesat af den man elsker allermest!’’ Svarede Zack og lød lidt trist.

Jeg smilede svagt og tog min hånd op til hans kind imens vi havde øjenkontakt. Jeg rejste mig kort op og satte mig derefter på hans ben med et ben på hver side af ham imens vi holdte den intense øjenkontakt. Jeg mærkede Zacks hænder på mine hofter og jeg lagde begge mine hænder på siderne af hans hals og nussede den blidt.

Jeg lænede mig imod hans ansigt og smeltede blidt vores læber sammen i et blidt og dejligt snav som Zack straks tog imod. Jeg kørte min ene hånd om i nakken på ham og nussede blidt hans nakke imens Zack blidt nussede mig op og ned af mine sider.

Jeg trak mig kort efter og tog en dyb indånding og lagde derefter min pande til hans og holdte vores øjenkontakt.

’’Jeg elsker dig!. Du må ikke føle dig glemt!. Jeg lover, at i fremtiden vil jeg have meget mere tid til at ses!’’ Sagde jeg ærligt og med en forelsket tone imens jeg nussede ham i nakken. ’’Hvordan kan du love det?. Du er stadig med i Voice som stadig vil tage en masse af din tid?’’ Svarede Zack og stillede det som et spørgsmål.

’’Fordi, at for fremtiden i Voice er jeg alene. Jeg skal ikke øve med andre end min coach og han har 2 andre på sit team som han også skal øve med, hvilket vil sige, at jeg har nogen fridage ind imellem, hvor jeg bare kan være herhjemme og hygge sammen med dig!’’ Smilede jeg sødt og meget forelsket til ham.

Zack fik et svagt smil på læben, hvilket straks smittede af på mig. Jeg fugtede kort og blidt mine læber med min tunge og plantede derefter mine læber på Zacks virkelig bløde læber. Han udviklede kysset til et snav og lænede sig frem imod mig, hvilket fik mig til at smile i kysset og blidt køre begge mine arme om halsen på ham imens han nussede mig godt op og ned af siderne.

Vi blev kort efter afbrudt i kysset, da min mobil bippede. Jeg trak mig ud af kysset, hvilket fik Zack til at sukke og vælte tilbage i sofaen med et opgivende blik. Jeg ignorerede det kort og fiskede min mobil op af lommen og så en besked fra Justin. Ja, jeg havde hans nummer fra den dag hvor han havde ringet til mig fordi jeg kom for sent til øvningen nede på Voice.

Jeg kørte min finger over skærmen ved beskeden og trykkede så min kode, hvorefter beskeden poppede op på skærmen.

’’Hey Olivia.. Næste øvning: I overmorgen på Voice klokken 10.00. See ya Princess ;)’’

Jeg smilede skævt over Justins besked og sendte hurtigt en ’’thumbs up’’ smiley til ham, hvorefter jeg igen lukkede skærmen og lagde mobilen i lommen igen.

Jeg smilede skævt ned til Zack, som kiggede opgivende på mig. ’’Hvad nu?’’ Spurgte han mig opgivende imens jeg bare fortsatte med at smile og blidt køre mine hænder op af hans hvide trøje, op til skuldrene og om i hans nakke.

’’Det var min frihed som skrev, at jeg imorgen ikke skal andet end at råhygge med dig hele dagen og aftenen!’’ Smilede jeg forelsket imens jeg holdte mit hoved helt tæt på hans og sendte ham et forelsket blik i vores øjnekontakt.

Zack smilede skævt og sendte mig også et forelsket blik. ’’Hvornår skal du så på Voice igen?’’ Spurgte han mig sødt. ’’I overmorgen’’ Svarede jeg med et smil og lænede mit hoved endnu tættere på hans for at give ham et kys. Dog rykkede Zack hovedet en smule tilbage og kiggede opgivende på mig.

’’Så du kommer ikke og ser mig spille kamp eller hvad?’’ Spurgte han en smule fornærmet. Fuck!. Zacks fodboldkamp!. Shit det havde jeg glemt!. I jeg ved ikke hvor lang tid havde han talt om den kamp som faktisk var ret vigtig, da det ville kunne rykke Zack og hans hold op i rækken, hvis de vandt!. Jeg havde lovet at være der!.

’’Er det i overmorgen!’’ Udbrød jeg chokeret og rettede mig op på ham, så vi ikke var så tætte med hovederne. ’’Øhm ja!. Og du har sagt, at du ville komme og se kampen. Jeg har endda fået skaffet dig en plads på trænernes sæder, så du kan se kampen helt tæt på.. Men det har du måske glemt eller hvad?’’ Svarede Zack småirriteret.

Jeg nikkede kort og tog en dyb indånding. ’’Nej nej!. Jeg ved det godt. Jeg skal nok være der!.. Hvad tid er det?’’ Spurgte jeg ham ærligt. ’’Klokken 13.00’’ Svarede han stadig småirriteret, hvilket gav mig en klar fornemmelse om, at han havde sagt det 100 gange før.

’’Okay!. Så må jeg bare sige til Justin, at jeg skal gå imens du spiller kamp og så må jeg komme tilbage og øve bagefter.. Jeg brænder dig ikke af skat!. Jeg skal nok være der!. Det lover jeg!’’ Sagde jeg bestemt og ærligt og nussede ham i nakken imens vi kiggede hinanden i øjnene.

’’Indrøm, at du havde glemt det’’ Sagde Zack og kiggede på mig med et hævet øjenbryn. Jeg sukkede svagt og kiggede kort ned imens jeg lukkede øjnene. Jeg kiggede dog kort efter op på ham igen og nikkede. ’’Okay. Jeg havde glemt det, men du mindede mig heldigvis om det i tide’’ Svarede jeg og brugte det lidt som et forsvar, da det jo ikke var for sent at komme til kampen endnu.

Zack grinede svagt og rystede på hovedet af mig imens han kiggede væk. ’’Det ender sku med, at du også glemmer vores 4 års dag’’ Svarede han med et fjoget smil på læben imens han vendte blikket tilbage på mig.

’’Ej hold da kæft man. Selvfølgelig glemmer jeg ikke en så vigtig dag. Tror du jeg er åndsvag?’’ Spurgte jeg selv med et skævt smil imens jeg lænede mig imod ham. ’’Bare lidt... Engang imellem’’ Smilede Zack forelsket, hvilket fik os begge til at fnise svagt og derefter smelte vores læber sammen i et blidt og dejligt snav. 

_________________________________________________

Så siger jeg tak for idag guys! :D 

Fortsættelse Følger Imorgen :D Hav en dejlig dag allesammen :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...