More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
446626Visninger
AA

14. Hvad Sker Der For Den?.

*Olivias Synsvinkel*

 

’’Min onkel er DJ. Måske vil han komme og spille?’’ Smilede Mille stort og ret så begejstret. Jeg fniste lidt og tog en dyb indånding. ’’Helt ærligt. Er det ikke lidt for meget at gøre ud af det?’’ Spurgte jeg småsmilende og tog derefter en tår af min dåsecola.

Hele familien var igen i aften samlet hjemme hos min mor. Og nu hvor jeg siger ’’familien’’, så indgik Mille, Amanda og Zack selvfølgelig også. Sander var dog blevet puttet efter vi havde fået en dejlig middag tidligere, men udover ham, så sad vi her allesammen og snakkede.

Ja, nu var det så gået over i, at både Amanda og Mille havde fået en skør idé om at holde en fest for mig og Nick, fordi vi begge var gået videre i hver vores konkurrence. Ja, jeg selv synes, at det var lige lovlig rigeligt at gøre ud af det, men Mille og Amanda solgte virkelig idéen godt til min mor og Adam, da de også så det som en fantastisk idé!.

Et eller andet sted kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, at de bare brugte mig og Nick som begrundelse for at holde en stor og fed fest. Det kunne virkelig godt ligne dem!. De 2 tøser gik aldrig forbi en mulighed for at feste!.

Det gjorde jeg til gengæld. Jeg begyndte at drikke allerede som 13 årig og gav den fuld gas hver eneste weekend. Idag er jeg 20 og har for længst lagt mit festgen på hylden. Det er ikke så tit jeg gider at feste... Og da slet ikke tit, at jeg overhovedet gider drikke mig fuld!.

’’Ej, hold da op skat. I skal da fejres!’’ Pointerede min mor med et sødt smil. Jeg tog en dyb indånding ind og drejede mit ligegyldige blik over på Nick som sad lige ved siden af mig. Han kunne tydeligvis mærke, at jeg kiggede på ham, hvilket gjorde, at han vendte blikket imod mig og kiggede ned på mig.

Helt uden at han sagde noget kunne jeg allerede se hvad han tænkte. Han synes det var en god idé at holde en fest. Dog vidste jeg, at han ikke ville drikke, da det kunne koste ham pladsen i den turnering.

Jeg kiggede over på min mor og Adam igen som sad helt nede i den ene ende af hjørnesofaen, hvor de altid plejede at sidde. Jeg sukkede svagt og lukkede kort øjnene imens jeg løftede øjenbrynene i vejret og derefter åbnede øjnene igen.

’’I er simpelthen utrolige. Hvorfor bruge en million-milliard på en fest bare fordi, at Nick og jeg har heldet med os i de ting vi sætter os for at gøre?’’ Spurgte jeg ærligt imens jeg sad godt tilbagelænet i sofaen og havde mine ben krydset.

’’Fordi i fortjener en fest. I kæmper så hårdt og vi andre vil gerne vise hvor stolte vi er over jer’’ Svarede Adam med et smil og lagde en blid arm om min mors skuldre. ’’Det ved vi godt, at i er. Det behøver i ikke at lave en kæmpe fest for at vise os’’ Svarede jeg ærligt og tog en slurk af min cola.

’’Hvad sker der for dig Olivia?.. Hvornår er du begyndt at sige nej til en fed fest?. En som endda er din fest, hvor du er i centrum?’’ Spurgte Amanda med et skævt smil. ’’Tja.. Siden jeg var 16 og stoppede med at gå til vilde fester og drikke mig plørefuld hver eneste weekend’’ Svarede jeg selvsikkert og sendte hende et flabet smil.

’’Olivia, ved du hvad?’’ Spurgte Mille og kiggede opgivende på mig. Jeg rystede kort på hovedet og lod hende derfor fortsætte. ’’Du er kedelig!’’ Sagde hun bestemt, men ikke fordi hun var sur. Bare for at vise mig, at hun mente det.

De andre begyndte at grine og jeg fniste også kort med og nikkede bekræftende, da jeg nok var lidt kedelig, når det kom til fester og druk. Ikke at jeg ikke nogengange gik til fester. Tværtimod. Det skete selvfølgelig stadig engang imellem, men lige for tiden havde jeg virkelig ikke lyst til at feste.. Og slet ikke fordi jeg var med i en sangkonkurrence, hvor det i bund og grund handlede om at øve konstant og være så klar som overhovedet muligt til at gå op på en scene og synge.. Ja, fest var nok ikke noget der gavnede det fokus jeg skulle have.

’’Du kan sige hvad du vil, men vi holder den fest. Og vi holder den herhjemme hvor der er god plads til at danse og løbe rundt både ude i haven og indenfor’’ Svarede min mor og lød virkelig som om at hun havde bestemt sig.

Jeg forstod slet ikke hvorfor det var så vigtigt?. Måske var det min mors måde at ’’igen’’ bevise, at hun var der for mig og Nick og interesserede sig for os.. Ja, der havde været en periode i hendes og vores liv, hvor hun ikke rigtig har været der, men det gider vi ikke snakke eller tænke på nu. Den tager vi en anden god gang, okay?.

’’Du kan jo bare lade vær med at drikke, hvis det er det?’’ Fortsatte Mille med et afslappet og svagt smil. Jeg sukkede svagt og rejste mig op. ’’Okay. Fint nok. Hold den fest. Jeg er ligeglad, men jeg smutter altså hjem nu. Jeg skal tidligt op imorgen’’ Sagde jeg og opgav planen om at tale dem fra den fest vi nu ville få op at stå.

’’Allerede?’’ Spurgte Zack undrende og fik mig til at kigge ned på ham. Jeg smilede svagt og nikkede og bukkede mig så ned til ham og kyssede ham hurtigt farvel. ’’Jeg skal tidligt op imorgen’’ Svarede jeg ham, da jeg havde trukket mine læber til mig og rettet mig op igen.

Jeg kiggede hurtigt rundt på de andre og smilede svagt. ’’Vi ses guys. Hyg jer’’ Sagde jeg med et smil og bevægede mig ud i gangen, hvor min taske, jakke og sko var, imens de andre svarede kort tilbage på mit ’’ses’’.

Jeg fik overtøjet på og fik min taske over skuldrene. Som altid kiggede jeg op på min fars billede og kyssede kort min hånd og satte den op på hans kind. ’’Pas nu godt på det hele’’ Sagde jeg svagt imens jeg kiggede min far i øjnene på billedet.

Jeg tog en dyb indånding og gik ud af hoveddøren som jeg stille lukkede efter mig. Jeg gik afslappet ned igennem forhaven, hvor der var en lille sti imellem 2 mellemstore græsplæner og kom så ned til den hvide og ret nymalede havelåge.

Jeg lukkede havelågen efter mig og gik ca. 2 meter ned af vejen, hvor min bil holdte og ventede på mig. Jeg fiskede mine bilnøgler op af min taske og klikkede på nøglen, så min bil sagde en kort biplyd.

Jeg satte mig ind i bilen og smækkede døren imens jeg lagde min taske på sædet ved siden af. Jeg satte nøglen i bilen og satte den i frigear, hvorefter jeg drejede på nøglen, så bilen startede... Eller.. Ja, jeg drejede nøglen, hvilket NORMALT ville få bilen til at starte.

Hvad fanden?.. Hvorfor ville den ikke starte?. Jeg slap igen bilnøglen og prøvede kort efter igen, at starte den præcis som jeg plejede, men igen skete der intet. Den brummede bare en mærkelig lyd, hvorefter den stoppede helt med at sige noget. Sig det er løgn man!. Please gud!. Ikke min bil!. Den måtte bare ikke være gået i stykker!.

Jeg forsøgte en sidste gang at starte bilen, men igen skete der intet. Fuck man!.

’’Pis!’’ Sagde jeg irriteret og hev nøglen ud af låsen imens jeg hurtigt tog fat i min taske på sædet ved siden af og hoppede ud af bilen. Jeg smækkede bildøren hårdt i og låste derefter bilen ved at klikke på nøglen. Jeg gik småirriteret tilbage til havelågen og åbnede den og smækkede den hurtigt bag mig imens jeg fortsatte op imod hoveddøren til huset.

Jeg åbnede hoveddøren og smækkede også den bag mig og fortsatte ned igennem gangen og ned til stuen, hvor de andre forhåbentlig stadig sad.

Jeg stoppede op ved dørkarmen ind til stuen og lagde mærke til, at den første der gik øje på mig var Zack. De andre havde åbenbart ikke lagt mærke til at jeg var kommet tilbage.

’’Hva så skat?’’ Spurgte han undrende og holdte vores øjenkontakt. De andre fulgte straks hans blik og de fleste af dem vendte sig helt om og kiggede over på mig.

’’Adam!. Min bil gider ikke starte. Gider du ikke hjælpe mig?’’ Spurgte jeg ham, da han helt klart var ham jeg skulle have fat i, hvis jeg ønskede min bil lavet. Adam var tidligere mekaniker og kunne faktisk en hel del fif med biler. Hvis der var noget galt og man troede, at den skulle på værksted, så kunne han lige kigge ned til motoren og pille lidt  ved nogen ting, hvorefter bilen så fungerede perfekt igen. Hvad han gjorde anede jeg ikke, men de fleste gange, så virkelig det perfekt!.

Adam rejste sig op og nikkede venligt til mig imens han gik imod mig. ’’Kom’’ Sagde han og lagde en hånd på min overarm imens han gik forbi mig i dørkarmen. ’’Tak’’ Sagde jeg kort og fulgte med ham ned igennem gangen og ned til min bil.

’’Du har vel husket at stille den i frigear inden du prøvede at starte den, ikke?’’ Spurgte Adam imens han gik ned af stien i forhaven og kiggede sig over skulderen med et kækt smil, så han kunne se mig.

’’Jeg er ikke idiot. Jeg har haft kørekort siden jeg var 16. Jeg ved godt hvordan man starter en bil’’ Svarede jeg med et skævt smil, da jeg vidste, at Adam udmærket godt vidste, at jeg sagtens kunne starte og køre en bil.

Adam grinede kort og nikkede, hvorefter han gik igennem havelågen og hen til min bil. Han stoppede op ved bildøren og vendte sig imod mig. ’’Nøgler’’ Sagde han kort og rakte hånden frem imod mig.

Jeg stak hurtigt bilnøglerne i hånden på ham og Adam åbnede den og hoppede ind på førersædet. Ligesom jeg selv gjorde, så forsøgte Adam at starte bilen, men ligesom med mig, så skete der ikke en skid!. Hvad sagde jeg Adam!.

’’Se selv’’ Sagde jeg og krydsede mine arme imens jeg kiggede på Adam igennem forruden af bilen. Adam kiggede kort op på mig og smilede svagt imens han hoppede ud af bilen og smækkede døren.

’’Jaja, lad os nu lige se her’’ Sagde han imens han gik op foran bilen og åbnede køleren ned til motoren. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen og kiggede lidt rundt om mig selv, da jeg ikke havde andet at lave lige nu. Hvad kunne jeg også gøre. Så meget havde jeg heller ikke forstand på biler.

Adam klappede kort efter kølerhjelmen ned igen og vendte sig om imens han tog en dyb indånding igennem næsen. ’’Lad bilen stå her, så sørger jeg for, at den kommer på værksted’’ Sagde han venligt og gik tilbage til bildøren, som han åbnede. Han stak hånden ind og hev nøglerne ud, hvorefter han igen smækkede døren og låste bilen og kiggede på mig.

’’Hvornår tror du, at jeg får den igen?’’ Spurgte jeg ham en smule skuffet imens jeg stadig stod med krydset arme. ’’Hmm.. Måske 2 uger’’ Svarede Adam med et svagt smil, da han vidste, at jeg ville reagere på det!.

’’2 uger!’’ Udbrød jeg og kiggede målløst på ham. Adam nikkede kort og fumlede lidt med bilnøglerne. ’’Jeg kan sku da ikke undvære min bil i 2 fucking uger!’’ Sagde jeg en smule frustreret og sukkede tungt.

’’Det kan du da sagtens. Du har ikke så langt til de steder hvor du skal hen.. Og hvis det er, at du skal længere væk end hvad man kan overskue at gå, så ringer du bare’’ Smilede Adam og nussede mig på kinden på den der rigtige faragtige måde.

’’Iii’’ Brokkede jeg mig og kiggede til siden med en sur mine. Adam fniste kort, men jeg ignorerede det bare. ’’Jeg henter Nick, så han kan køre dig hjem. Du skal ikke gå hjem i mørke’’ Sagde Adam kort, hvorefter han gik forbi mig og gik op til huset.

Jeg kiggede opgivende ned i jorden og kiggede derefter op på min bil. ’’Hvorfor lige nu, hva?. Hvorfor skulle du gå i stykker lige nu!’’ Brokkede jeg mig til den med en irriteret stemme.

Jeg elskede at køre bil.. Og jeg elskede navnlig MIN bil. Den var så god at køre og helt perfekt til mig. Hvordan skulle jeg overleve 2 uger uden en bil?. Min elskede Audi!.

Jeg gik irriteret hen til bilen og sparkede stille til dækket. ’’Iii man!. Hvorfor skulle du svigte mig!. Hvorfor lige nu!’’ Småbrokkede jeg mig lavt og kiggede lidt ned i jorden.

’’Står du og snakker til din bil?’’ Lød det bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om og så en smågrinende Nick stå med sine bilnøgler i hånden og grine skævt over imod mig.

Jeg smilede svagt og nikkede. ’’Ja!. Den er sku da tarvelig at gå død nu’’ Svarede jeg med et skævt smil. Ja, det her siger nok mere om mig. Jeg er ikke en der finder særlig mange ting pinlige. Jeg ved godt, at det måske ser tosset ud, at jeg står og skælder min bil ud fordi den ikke vil starte, men jeg griner bare af det. Det er sådan jeg er. Griner lidt af det hele selvom det nogengange sker sure ting. Jeg er i hvert fald ikke bange for at være den jeg er!.

Nick rystede grinende på hovedet og bevægede sig så over imod sin bil, som holdte bagved min. Jeg fulgte hurtigt med ham og vi satte os ind i hans bil som irriterende nok startede med lethed.

Nick kørte ned af villavejen og drejede til højre, da det var vejen hjem til mig. Det tog ca. 15 minutter i bil at køre herfra og hjem til mig, så hvis jeg i de næste 2 uger skulle gå herned og hjem igen, så ville det nok tage omkring 45 minutter.. Allerede der vidste jeg, at jeg ikke ville kunne magte at gå herned, så de andre ville nok få en masse opkald og blive bedt om at køre mig herned.. Eller også kom jeg slet ikke herned. Arg, mon ikke de andre ville køre mig?.

Jeg kiggede over på Nick som koncentrerede sig om at køre bilen. Jeg fugtede kort mine læber inden jeg brød stilheden i bilen.

’’Hvad siger du egentlig til den fest der?’’ Spurgte jeg afslappet og satte min albue op ved sideruden og satte min hånd til hovedet. ’’Tss. Lad dem holde den. Jeg er sku ligeglad’’ Svarede Nick afslappet og kiggede kort på mig. ’’Synes du slet ikke, at det er latterligt?’’ Spurgte jeg ham undrende og rynkede panden lidt.

Nick tog en dyb indånding og trak på skuldrene. ’’Hvis jeg kender Amanda ret, så invitere hun en helvedes masse.. Specielt drenge, og det er kun for at gøre mig jaloux.. Det er sku nok derfor hun er så opsat på at holde en fest, hvor jeg er så godt som tvunget til at være der.. Så er hun sikker på, at jeg ser det når hun flirter med alle mulige fyre’’ Svarede Nick og holdte sit blik på vejen.

’’Ej, jeg tror ikke, at hun vil flirte med alle mulige, når hun stadig er helt in love i dig’’ Svarede jeg ham ærligt og kiggede selv ud af forruden. ’’Har hun sagt noget om mig da?’’ Spurgte Nick interesseret og kiggede kort over på mig før han igen kiggede ud på vejen.

’’Det ved du jo godt, at hun gør hele tiden. Hun er stadig hamrende vild med dig, så selvfølgelig taler hun meget om dig’’ Svarede jeg ham ærligt og kiggede over på ham. Nick vendte også hurtigt blikket imod mig og kiggede så tilbage på vejen imens han sukkede.

’’Hvad skal jeg gøre. Jeg har jo ikke følelser for hende længere. Hun er stadig pisse dejlig, men det hele var bare blevet rutine’’ Svarede han opgivende. Jeg nikkede kort for mig selv. ’’Det ved jeg godt’’ Svarede jeg, da han havde sagt det til mig før.

’’Det har du vel ikke sagt til Amanda, vel?’’ Spurgte han mig hurtigt og fik mig til at kigge på ham igen og få en kort øjenkontakt inden han brød den for at kigge ud på vejen. ’’Selvfølgelig ikke. Jeg blander mig ikke i jeres forhold. Jeg lytter bare til hvad hun siger og siger næsten ikke noget’’ Svarede jeg ærligt, da jeg alle dage havde gjort alt for ikke at være en del af deres forhold, hvis i forstår.

Vi snakkede her om min bror og en af mine bedste veninder. Hvis jeg begyndte at blande mig og være budbringer for dem, så ville ravnerok til sidst bryde løs. Hvis jeg begyndte at få ordre som: ’’Sig til Amanda at..’’ eller ’’Sig til Nick at..’’ så ville jeg glemme halvdelen af hvad de hver især havde sagt og derfor ville de kun få en halv historie hver, hvilket til sidst ville ramme mig selv, så jeg blev det dumme svin og bare blandede mig for at ødelægge deres forhold. Tro mig!. Jeg har prøvet det 100 gange. Man glemmer lige at sige 1 vigtig ting og så når ’’kæresterne’’ snakker sammen og snakker om hvad de hver især havde sagt til mig, så kommer de berømte sætninger som: ’’Det sagde jeg ikke.. Jeg sagde at..’’ Eller. ’’Det har jeg ikke sagt på den måde.’’ Eller. ’’Hvorfor fortalte hun dig ikke, at jeg sagde..’’ Osv. osv. Det endte altid at være ens egen skyld, at deres forhold kun blev dårligere.

Ja, man gjorde aldrig noget rigtigt i sådan en situation, så et godt råd til jer!. Bland jer aldrig i nogens forhold og vær ALDRIG budbringer for deres beskeder til hinanden. Lad dem selv ordne det!. Ellers bliver du den der sabotere deres forhold, istedet for at det egentlig er dem selv der gør det ved at blande andre ind i det!. 

__________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :D <3 Hav en dejlig dag guys <3 :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...