More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
447379Visninger
AA

29. Helt Alene!.

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg tog en lille tår af min dampende te imens mit blik var som klistret til min udsigt. Som sagt boede jeg på 14 etage og da det var ret højt oppe, så var der også en del vind, hvilket gjorde, at det blev lidt halvkoldt at stå på min altan kun iført undertøj og et tæppe, til trods for at solen skinnede nedover byen. Men jeg var ligeglad!. Fuldstændig!. Mine tanker og billederne i mit hoved overskyggede fuldstændig den kolde fornemmelse!.

Jeg tog endnu en tår af min dejlig varme te uden at flytte blikket fra udsigten. Det føltes så godt at stå her nu. Der var uendelig meget plads til at mine tanker kunne flyve frit rundt. Dog ville jeg ønske at tankerne var lidt bedre end de var. Desværre kunne jeg ikke gøre noget ved det. Sådan var det hvert eneste år på denne dato!.

Jeg mærkede en blid hånd ramme min kind og fjerne en tot hår om bagved mit øre, hvorefter et sæt bløde læber blev placerede på min kind.

’’Er du sikker på, at jeg ikke skal blive her?’’ Lød det småhviskende fra Zack som tydeligvis var kommet ud til mig. Tænk, det havde jeg ikke engang bemærket, da mine tanker fyldte alt i mig lige nu.

Jeg nikkede kort som svar og kiggede op på ham. ’’Jeg skal også selv gå om lidt’’ Svarede jeg ham og sendte ham et falskt smil. ’’Hvor skal du hen?’’ Spurgte han mig undrende. ’’Ned og øve på Voice’’ Svarede jeg kort og vendte blikket ud på udsigten igen.

’’Hvad tid skal du det?’’ Spurgte Zack afslappet. ’’Klokken 10’’ Svarede jeg kort og tog endnu en slurk af min te. ’’Så er du virkelig sent på den babe’’ Svarede Zack hurtigt, så jeg vendte blikket imod ham. ’’Hvad er klokken da?’’ Spurgte jeg ham med en ligegyldig tone. ’’Kvart over 10’’ Svarede Zack kort.

Jeg nikkede kort til ham og sendte ham igen et svagt smil. ’’Så skal du også smutte nu, så jeg kan komme videre’’ Svarede jeg med en sød og fake tone. Ja, idag var jeg ikke en man snakkede med!.

Zack smilede sødt til mig og nikkede, hvorefter han kort kyssede mine læber. ’’Vi ses babe.. Du ringer bare, hvis du for brug for en hos dig senere, ikke?’’ Smilede han sødt og fik mig til at nikke med et fake smil.

Zack vendte sig om og forlod altanen. Jeg vendte blikket ud på udsigten igen og lod mit smil falme helt væk. Desværre Zack!. Den som jeg har brug for kan jeg desværre ikke ringe til!.

Jeg hørte hoveddøren smække i, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding og lukke øjnene. Nu var jeg endelig alene!.

Jeg gik ind fra altanen og satte min tekop på spisebordet, hvorefter jeg tog min mobil som jeg tidligere havde lagt på spisebordet. Jeg gik ind i beskeder og trykkede på ’’ny besked-knappen’’ og fandt derefter Justins nummer. Ja, jeg havde jo slettet vores beskeder fra min mobil, så jeg skulle starte en ny samtale. Dog kom vores gamle samtaler frem, da jeg fandt hans nummer.

’’Jeg kommer ikke idag..’’

Jeg trykkede på send knappen, hvorefter jeg lukkede skærmen igen og lagde mobilen tilbage på spisebordet. Jeg fjernede tæppet omkring mig og lod det falde ned af min krop, så det landede på gulvet.

Ja!. Jeg løj for Zack!. Jeg sagde, at jeg skulle ned på Voice for at øve, men ikke idag!. Idag skulle jeg være helt alene. Hvert eneste år på denne dato var jeg altid meget forandret. Jeg spillede skuespil!. Skuespil overfor dem jeg kendte og elskede. Jeg fortalte dem, at jeg skulle så mange ting, så jeg ikke havde tid til at ses, men i virkeligheden sad jeg bare her i min lejlighed helt alene!. Dengang jeg boede hjemme hos min mor tog jeg ud af huset og kørte hen til steder, hvor jeg var det eneste menneske i miles omkreds.

Jeg løj for alle!. Alle undtagen 1!. Nick!. Nick som også bar rundt på noget af den smerte som jeg også havde i mig idag!. Hvis jeg absolut skulle tale med nogen idag, så var det Nick!. Han vidste f.eks. også godt, at jeg på denne dag, hvert eneste år, altid bare var alene. Han havde endda stået og hørt mig lyve overfor alle andre og fortalt dem, at jeg havde så mange planer idag. Nick var bare den bedste bror i verden, så selvfølgelig sagde han det ikke til nogen om hvor jeg var!. Han spillede på en måde også skuespil.

Nick havde forsøgt at tale med mig så mange gange på den her dag. Tale med mig og fortælle mig, at jeg ikke måtte lukke mig inde. Fortalt mig, at jeg skulle snakke med nogen, så jeg kunne få tankerne lidt på afstand... Men jeg ville ikke!. Det hjalp alligevel ikke noget!. Mine tanker forsvandt ikke ved at snakke med nogen.. Eller sidde og stortude overfor mine venner og familie!. Derfor lukkede jeg mig bare inde, så jeg kunne sidde i fred uden at skulle forklare, hvorfor jeg var så lukket og hvorfor jeg bare sad helt i min egen verden.

Jeg kan virkelig ikke forklare hvorfor det var sådan her. Hvorfor jeg fik de her følelser. Hvorfor jeg ikke bare så det som en helt almindelig dag. Hvorfor jeg klappede i som en østers og bare sad i min egen verden.. Jeg kunne ikke forklare det. Det var bare sådan det var!.

Jeg skulle lige til at gå ud af stuen og ud på badeværelset, så jeg kunne få et dejlig langt og varmt bad, da min mobil begyndte at ringe på spisebordet. Jeg kiggede ned på skærmen og så, at det var Justin der ringede.

Jeg trykkede på afvis-knappen og satte derefter min Iphone på lydløs, hvorefter jeg forlod stuen og gik ud på badeværelset for at komme i bad.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Forhelved man!’’ Vrissede jeg hviskende for mig selv og fjernede mobilen fra øret og lagde på. Jeg sukkede opgivende og lænede mig tilbage i den røde sofa som jeg sad i.

Nu havde jeg efterhånden forsøgt at ringe 100 gange til Olivia, men ingen af gangene tog hun telefonen. For ca. en halv time siden skrev hun til mig, at hun ikke kom idag, hvilket straks fik mig til at ringe til hende og blive ved indtil hun ville tage den.

Jeg vidste det man!. Jeg vidste hvorfor hun ikke kom idag og hvorfor hun ikke tog telefonen når jeg ringede.. Et kys!. Et fucking kys skulle der til for at kappe båndet imellem os!. Fuck man!. Jeg vidste, at det var dumt gjort!.

Olivia havde godt nok sagt, at det var okay, men jeg kunne mærke på hende, at det var det på ingen måder. Hun ville ikke engang tale med mig!. Ja, jeg ved, at det var dumt gjort af mig, men jeg kunne bare ikke lade vær!. Vi havde danset så tæt og så intenst, at stemningen blev helt forandret. Jeg kunne bare ikke lade vær!. Jeg knækkede!. Jeg lod mig styrer af mine tanker om hende!. 

Men jeg gav ikke op!. Jeg VILLE bare tale med hende!. Vi skulle simpelthen finde ud af det her!. Efter det kys havde vi slet ikke snakket sammen og da hun forlod dansesalen var der en virkelig akavet stemning imellem os. Det ville jeg ikke have, at der skulle være!. Vi skulle kunne tale sammen!. Også selvom dét at tale sammen betød, at jeg skulle styrer mig endnu mere!.

Indrømmet!. Jeg kunne sagtens havde blevet ved med at kysse på hende!. Dog var jeg glad for, at Olivia stoppede det inden det udviklede sig, da trangen til hende virkelig kom op i mig ved det enkelte kys... Og trangen var der endda endnu!. Efter det kys havde jeg bare fået en endnu støre lyst til hende!.

Men igen, så var jeg glad for at Olivia stoppede det!. Både hende og jeg har en kæreste og jeg havde det sku lidt skidt med at have kysset på Olivia, når Selena kom ind i mine tanker. Dog var jeg glad for, at Olivia forstod hvorfor jeg ikke ville have, at hun skulle sige det til nogen og  at vi bare skulle holde det for os selv. Jeg ville ikke risikere, at Selena fandt ud af det.. Eller pressen, som hurtigt ville pynte på historien og måske gå så langt at sige, at jeg havde knaldet med Olivia.. Det kunne jeg ikke risikere!.

Det var måske også derfor, at jeg forsøgte at få fat i Olivia og få talt med hende efter det kys der!. Jeg ville sikre mig, at hun ikke havde sagt det til nogen.. Okay først og fremmest ville jeg jo bare gerne kunne tale med hende, ligesom vi talte sammen før kysset, men frygten for, at hun havde sagt noget var der sku også lidt. Jeg håbede virkelig, at jeg kunne stole på hende!.. Okay, det har jeg kunnet indtil videre, men det her var ligesom noget andet!. Det var guf for medierne og det kunne skabe problemer for mig og Selenas forhold!.

Jeg regnede ikke med, at Olivia ville gå til pressen med det. Tværtimod faktisk!. Men hvis hun nu sagde det til sin kæreste f.eks.. Han ville være skide ligeglad med om det gav mig problemer. Hvis han var sur på Olivia over det, så kunne han da sikkert godt finde på at gå til pressen og få nogen småpenge for tippet, da det ligesom ikke var ham der havde et bånd til mig.. Okay, nu kendte jeg ikke Olivias kæreste, men alligevel.. Jeg så bare realistisk på det.. Det kunne jo godt ske!.

Jeg lænede mig frem til sofabordet igen og ringede endnu engang Olivia op. De berømte duttoner lød, men efter de første 3 dut blev røret smidt på. Okay, så stod hun altså ved telefonen nu!. I de sidste 30 minutter hvor jeg havde prøvet at ringe, havde den bare ringet ud, men nu lagde hun pludselig på, hvilket vil sige, at hun var ved telefonen og så mig ringe!.

Jeg skyndte mig at ringe hende op igen, men denne gang gik den direkte på telefonsvarer. Jeg sukkede tungt og lagde på og prøvede en sidste gang at ringe. Det kunne jo være, at hun i de få sekunder hvor jeg ringede hende op, også prøvede at ringe mig op.

Igen gik mobilen på telefonsvarer. Okay, hun havde slukket den!. Fedt nok!. Hvad gør du så Justin?. Ja, jeg måtte tale med hende!. Jeg havde brug for at få lettet stemningen imellem os!. Jeg havde brug for at høre hvad hun tænkte!.

Jeg rejste mig op og pakkede hurtigt mine ting sammen og forlod så lokalet og satte kursen ud imod min bil. Hvis hun ikke ville snakke i telefon, så kunne hun fandme snakke med mig face to face!. Vi skulle snakke!.

 

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg snøftede kort og tørrede endnu en tåre væk fra min kind. Jeg tog et hvæs af min smøg og pustede langsomt røgen ud igen. Normalt røg jeg ikke. Det var kun til fester.. Og så på denne dag. Smøger var virkelig beroligende og hjalp mig med at slappe af.. Altså ikke 100%, men bare lidt, så det var til at holde ud.

Der var intet lyd i min lejlighed. Ikke andet end mit stille gråd. Det var ikke altid, at jeg græd på denne dag, men lige idag gjorde jeg. Måske var det fordi jeg tænkte ekstra dybt over det hele?. Jeg havde virkelig fået mig selv meget dybt ned idag. Det skete ikke så tit. Normalt lå jeg bare herhjemme og så tv, røg smøger og tænkte, men idag havde jeg kun lyst til tænke.. Og ryge smøger.

Det plejede også tit at hjælpe med et langt og varmt bad. Det plejede at få mig til at tænke klart, men det hjalp ikke meget lige idag.

Efter jeg var kommet ud af badet og havde fået tøj på, som idag bestod af et par lyse slidte jeans og en hvid mavebluse med blonder, havde jeg sat mig her i sofaen og bare lukket af. Jeg havde set at Justin havde ringet 36 gange imens jeg havde været i bad, plus at han stadig ringede imens jeg sad her. Jeg havde taget beslutningen om at slukke min mobil helt, så jeg kunne få fred. Normalt slukkede jeg den ikke. Normalt lod jeg den bare ringe, men idag havde Justin ringet alt for mange gange og det magtede jeg ikke at høre på, så jeg slukkede for lortet, så jeg kunne være i fred!.

Jeg snøftede igen og tog et hvæs af smøgen, hvorefter jeg askede den i askebægret. Endnu en tåre gled ned af min kind og igen tørrede jeg den blidt væk. Jeg tog det sidste hvæs der var tilbage af smøgen og slukkede den så i askebægret, hvorefter jeg lagde mig helt ned på sofaen og stirrede tomt ovre på min hvide væg, hvor mit tv hang på.

Jeg lukkede øjnene og håbede på, at jeg ville kunne falde til ro, så jeg kunne få sovet den her lortedag væk, men bedst som jeg lå her og tog nogen dybe indåndinger for at slappe af, ringede det på døren.

Jeg ignorerede det fuldstændig. Jeg var ikke engang nysgerrig om hvem det var der ringede på. Jeg ventede ikke besøg, så dem der nu ringede på, kunne jo ikke vide om jeg var hjemme eller ej.

Der lød en banken på døren og igen ignorerede jeg det. Der lød flere bank på min hoveddør og for hver gang der havde været en kort pause med det banken, blev bankene kun hårde og hårde.

Jeg hørte pludselig døren gå op, hvilket fik mig til at sukke svagt og sætte mig op i sofaen igen.

’’Olivia?’’  Lød det fra en ret velkendt stemme ude fra gangen. Jeg kiggede mig selv kort over skulderen og så kort efter en skikkelse træde ind i stuen. Jeg vendte blikket ned på mit bord igen og lukkede kort øjnene imens jeg sukkede lydløst. Hvorfor fanden havde Zack ikke husket at låse døren, da han skred?.. Og hvorfor havde jeg ikke lige været ude at tjekke om den var låst!.

Jeg åbnede øjnene igen og bemærkede, at Justin stod lige ved siden af mig. Jeg holdte bare mit ligegyldige blik på bordet imens jeg sad med helt samlede ben og med armene på benene imens jeg rodede lidt ved mine negle.

’’Olivia, hvad sker der?’’ Spurgte Justin stille og lagde en hånd på min skulder. Jeg kiggede væk fra bordet og drejede hovedet væk fra Justin, så han ikke så mine våde kinder og røde øjne.

Jeg mærkede at Justin satte sig ned i sofaen ved siden af mig og efter hva jeg kunne mærke, så sad han ret tæt op af mig. ’’Olivia, hvad sker der?’’ Spurgte Justin igen. Jeg rystede kort på hovedet. ’’Ikke noget Justin’’ Hviskede jeg svagt med en meget grådkvalt stemme.

’’Det kan jeg da se!. Du græder jo?’’ Sagde Justin med en trist stemme. Okay, han havde allerede set mit våde ansigt og mine røde øjne, så hvorfor sidde og kigge væk?.

Jeg drejede hovedet igen og kiggede så ned i bordet igen imens jeg kort tørrede mine våde kinder. Jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Justin sad helt ret i sofaen med overkroppen drejet imod mig og med hans blik borrene ind i siden på mig.

’’Hvorfor kom du?’’ Spurgte jeg med en ligegyldig og træt tone imens jeg stirrede ned i bordet. ’’Du skriver, at du ikke kommer idag, du tager ikke telefonen når jeg ringer og slukker til sidst din mobil.. Man bliver lidt bekymret for om du er okay, hvilket du tydeligvis ikke er’’ Svarede Justin stille og med en virkelig behagelig tone.  

’’Jeg er okay!.. Du kan bare gå. Jeg vil gerne være alene’’ Sagde jeg stille. Justin sukkede svagt og efter hvad jeg kunne se ud af øjenkrogen, så fjernede han kort blikket fra mig.

’’Er det pga det kys der?.. For hvis det er, så..’’ Mere nåede han ikke at sige før jeg afbrød ham. ’’Det er ikke det Justin..’’ Svarede jeg stille og mærkede igen mine øjne blive våde.

’’Hvad er det så?’’ Spurgte Justin stille. ’’Det er ligemeget. Du skal ikke bekymre dig om det’’ Svarede jeg stille og mærkede en tåre glide ud af mit øje. Jeg tørrede den hurtigt væk og snøftede svagt. ’’Nej, men jeg vil gerne bekymre mig om det Olivia!’’ Svarede Justin hurtigt og fik mig til at kigge hurtigt på ham uden jeg overhovedet nåede at reagere på min egen bevægelse.

Justin og jeg fik øjenkontakt og Justin kiggede afslappet på mig. ’’Hvorfor vil du det?’’ Spurgte jeg undrende og med tårer ned af kinderne. ’’Fordi jeg allerede holder rigtig meget af dig og jeg vil bare have, at du er glad’’ Svarede Justin og flakkede på intet tidspunkt med blikket, hvilket fik mig til at tænker på, at han nok talte sandt når han sagde det.

Jeg blinkede kort med øjnene og fik derfor en tåre til at glide ud af mit ene øjne. Justin kiggede trist på mig og tog sin hånd op til min kind og tørrede tåren væk.

’’Fortæl mig det nu’’ Hviskede Justin imens han blidt og forsigtigt nussede min kind med sin tommelfinger og holdte godt fast i vores øjenkontakt. Dog brød jeg den hurtigt og kiggede ned i skødet på mig selv og sukkede.

’’Idag er det 14 år siden min far døde!’’ 

______________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...