More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
447912Visninger
AA

47. FUCK NO!!!!

*Justins Synsvinkel*

 

’’Oh, I'm just holding on for tonight, on for tonight, on for tonight…’’

Jeg smilede tilfreds til Olivia som også smilede tilfreds imod mig imens hun sad med sangteksten i hånden, som vi tidligere havde fået printet ud. Vi havde siddet og snakket om hvilken sang Olivia skulle synge og var så kommet frem til, at hun skulle synge ’’Chandelier’’ af Sia..

Olivia var sku et fucking naturtalent til at synge!. Helt uden at tænke satte hun selv fantastiske fraseringer på og fik det til at lyde brandgodt, så ens hår rejste sig med det samme, hver eneste gang hun lukkede munden op!. Jeg var fandme glad for at hun kom på mit team. Ikke kun fordi hun sang fantastisk, men også fordi, at Olivia var en person som jeg var virkelig glad for at have i mit liv!.

’’Skide godt prinsesse’’ Smilede jeg tilfreds og slukkede musikken som var ved at fade ud. Jeg tog en dyb indånding og kiggede på Olivia med et skævt smil.

’’Hvad fanden skal du bruge mig til?’’ Spurgte jeg med et skævt smil og lænede mig tilbage i min sofa. Olivia grinede kort og rystede lidt på hovedet. ’’Hvad mener du helt præcist?’’ Spurgte hun med et sødt smil.

’’Der er jo intet jeg kan lære dig!. Du kan det hele!. Du behøver sku ikke nogen til at fortælle dig hvad du kan gøre bedre. Du klare det helt selv og kan selv høre, hvis du rammer en forkert tone eller skal have sangen et par toner op eller ned’’ Forklarede jeg med et rigtig tilfredst smil på læben.

Olivia smilede sødt og kiggede ned i skødet på sig selv imens jeg svagt kunne fornemme en rødlig glød stige i kinderne på hende. Jeg smilede skævt og rykkede hovedet lidt frem for at få øjenkontakt med hende.

’’Bliver du flov nu smukke?’’ Spurgte jeg med et stort smil og lagde blidt min hånd på hendes skulder. Olivia kiggede smågrinede på mig og nikkede. ’’Det er svært at modtage så meget ros som du giver mig’’ Smågrinede hun og fik også mig til at smågrine og trække lidt i hende, så hun lænede sig hen til mig.

’’Det skal du da bare være glad for’’ Smilede jeg sødt og lænede mig imod hende og plantede mine læber på hendes imens jeg tog fat i hendes ben der var længst væk fra mig og vippede så begge hendes ben over mine i takt med, at hun blidt lagde sine hænder i nakken på mig.

Jeg udviklede kysset til et blidt snav i takt med, at jeg lod min hånd glide op på hendes hofte, som jeg blidt begyndte at nusse. Jeg skulle lige til at føre min hånd ind under blusen på hende, da jeg hørte min hoveddør gå op og kort efter smække i igen.

Olivia trak sig hurtigt fra mig og satte sig ordentligt imens jeg også rettede mig ordentligt op, så jeg sad afslappet foran min computer.

’’Justin?.. Er du hjemme?’’ Lød det fra Ryans stemme ude i hallen. ’’Selvfølgelig er jeg hjemme Butzy!. Tror du jeg lader min dør stå ulåst, hvis jeg ikke var hjemme?’’ Spurgte jeg smågrinende, da han stillede et ret dumt spørgsmål.

’’Nå ja okay.. Ey, du har gæster’’ Lød det fra Ryan bag os, som tydeligt var gået efter lyden af min stemme og fundet vej herind i stuen. Jeg kiggede mig kort over skulderen og nikkede. ’’Det er Olivia fra mit Voice-team’’ Svarede jeg og kiggede på Olivia som så overraskende afslappet ud.

’’Olivia, det er Ryan. Min bedste ven’’ Præsenterede jeg ham og smilede svagt til hende. Ryan kom hen til os ved sofaerne og kiggede så ned på Olivia. ’’Hej Olivia. Dig har jeg hørt en del om’’ Smilede Ryan og rakte hende hånden.

Olivia smågrinede kort og kiggede over på mig. Jeg smilede svagt og trak lidt uskyldigt på skuldrene. ’’Okay. Jamen, hej Ryan. Hyggeligt at møde dig’’ Svarede Olivia venligt og gav Ryan hånden, hvorefter Ryan smilede og satte sig over i den anden sofa.

’’Hva så?. Hvad laver i?’’ Spurgte Ryan med et afslappet suk imens han smed sig ned i sofaen. ’’Ja, vi øver til semifinalen’’ Svarede jeg afslappet og smilede. ’’Okay. Plejer du at øve med dine deltagere herhjemme?’’ Spurgte Ryan mig ret interesseret.

’’Engang imellem.. Hvorfor?’’ Spurgte jeg ham og lænede mig tilbage i sofaen. ’’Nåe, ikke for noget. Jeg spørg bare. Ren interesse’’ Smilede Ryan skævt og kiggede så på Olivia. Jeg rullede hurtigt øjnene af Ryan og rystede svagt på hovedet imens jeg kiggede væk. Hvilken interesse var det lige han havde i at høre om jeg øvede med mine deltagere herhjemme eller på Voice?.

’’Justin fortæller, at du er en fan?’’ Smilede Ryan til Olivia. Olivia smågrinede kort og vendte blikket imod mig med et svagt løftet øjenbryn. ’’Man er simpelthen blevet et emne?’’ Smilede hun sødt og fik også mig til at smile skævt.

’’Et emne?.. Det kan man vidst godt sige. Du bliver i hvert fald omtalt med stor ros og interesse’’ Smilede Ryan skævt og kiggede over på mig. Igen valgte jeg at ryste på hovedet af ham og rulle med øjnene. Selvfølgelig skulle han komme og plapre op til Olivia om alt det jeg har sagt om hende og at jeg i det hele taget snakker meget om hende.. Ja, det gjorde jeg, men jeg passede også godt på med ikke at sige for meget og ikke at lyde alt for interesseret i hende.

’’Men ja Ryan. Man kan vel godt kalde mig fan.. Det føltes lidt underligt at bruge det udtryk nu hvor jeg på en måde kender Justin personligt, men ja. Jeg kan da nok godt komme i kategorien med fans’’ Smilede Olivia afslappet til Ryan som nikkede kort.

’’Så er det vel helt vildt for dig at sidde her med Justin i hans eget hus?’’ Fortsatte Ryan med et skævt smil. ’’Arg. Vildt og vildt.. Jeg er ikke typen som freaker totalt ud af at være i nærheden af andre mennesker. I mine øjne sidder jeg sammen med Justin og hans ven Ryan nu.. Ikke Justin Bieber og hans ven Ryan Butler’’ Svarede Olivia afslappet og smilede venligt.

Jeg smilede virkelig tilfreds imod Ryan, som hurtigt kiggede overrasket over på mig og smilede. ’’Nu forstår jeg pludseligt hvorfor du snakker så rosende om hende bro!’’ Smilede Ryan stort til mig. Jeg nikkede kort med et tilfreds smil imens Ryan vendte blikket tilbage på Olivia.

’’Det er sku ikke hver dag man møder fans som dig Olivia’’ Smilede Ryan til hende. ’’Tak. Tror jeg?’’ Svarede Olivia med et svagt smil. Jeg fniste kort og fik både Ryan og Olivia til at kigge på mig. ’’Han mener det godt’’ Smilede jeg sødt til hende. Olivia smilede sødt og nikkede kort.

’’Men hey. Må jeg ikke høre dig synge. Nu har Justin fablet om det så længe og jeg har aldrig haft muligheden for at høre det?’’ Spurgte Ryan og skiftede emne. ’’Så du ikke Voice igår?’’ Spurgte jeg ham undrende. ’’Nej, jeg var ude med gutterne’’ Svarede han mig afslappet og fik mig til at nikke, hvorefter jeg kiggede på Olivia.

’’Har du lyst?’’ Spurgte jeg hende med et smil. Olivia smilede svagt og nikkede så. ’’Okay.. Hvad siger du til en svær en?’’ Spurgte jeg med et skævt smil. ’’Jeg er frisk, hvis jeg kender den’’ Svarede Olivia og rettede sig ordentligt op.

’’Det ved jeg, at du gør’’ Svarede jeg hurtigt og kiggede ned på min Macbook som stod på sofabordet foran mig. Jeg gik ind på Spotify og fandt så Arianas ’’Break free’’ som jeg vidste var svært og vidste at Olivia kendte.

Jeg kiggede på Olivia som sad og fulgte med på skærmen og smilede svagt, hvorefter jeg kørte musen hen på sangen og kiggede tilbage på Olivia som tydeligt forstod mit spørgende blik. Hun smilede kort til mig og nikkede så, hvorefter jeg kiggede tilbage på computeren og trykkede play og sangen begyndte.

Olivia begyndte at synge og som jeg havde regnet med, så sang hun den fejlfrit!. Hun kunne bare det pis der!. Jeg havde aldrig mødt nogen som kunne ramme Arianas toner og stadig få det til at lyde godt.. Udover Ariana selv selvfølgelig!. Eller, det havde jeg så nu kan man sige, da Olivia sang sangen imens hun så ud som om, at det var barnemad for hende at synge den!.

Jeg kiggede over på Ryan som sad og nedstirrede Olivia for vildt med et chokeret ansigtsudtryk i ansigtet. Forståeligt nok!. Olivia havde bare en tendens til at gøre folk helt chokerede når hun åbnede munden og begyndte at synge. Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man fandme tro, at det var playback og at der var blevet justeret på Olivias stemme, så det kunne lyde så godt.. Men det var der jo ikke!. Olivias stemme var bare gudesmuk!.

Jeg stoppede musikken, da sangen var slut og smilede stort til Olivia. ’’Det er sku da den sang du skal synge til semifinalen!’’ Sagde jeg med et stort smil og en fast øjenkontakt med hende.

’’Var vi ikke lige blevet enige om Chandelier?’’ Spurgte hun mig med et opgivende smil imens hun lænede sig tilbage i sofaen. ’’Come on Olivia!. Du synger den her uden fejl og der er langt mere power i den end i den anden. Hvis du synger den her går folk helt amok i salen!. Desuden vil det også give credit til de andre dommere, da de ved hvor svært det er at synge en Ariana-sang!’’ Svarede jeg hende.

Olivia smilede svagt og tog en dyb indånding imens hun vendte blikket over på Ryan. ’’Hvad siger du Ryan?’’ Spurgte hun ham med et smil. Ryan svarede dog ikke men sad bare og kiggede helt lamslået på hende med et chokeret ansigtsudtryk og åbentstående mund.

’’Ryan?.. Hallo?’’ Smilede Olivia og viftede sin hånd op foran ham, så han rystede kort på hovedet. ’’Øhm ja.. Hvad?’’ Spurgte han og kiggede seriøst på mig og Olivia, så vi begge kiggede på hinanden og begyndte at grine over hans reaktion.

’’Hvad siger du til det?’’ Spurgte Olivia smågrinende og kiggede igen på Ryan. ’’Til det?.. Jeg siger.. Ja.. Hold nu kæft en stemme man!’’ Sagde Ryan helt chokeret og holdte sit blik fastfrosset på Olivia, som smilede svagt og nikkede. ’’Tak.. Men hvad siger du til, at jeg synger den sang i Voices semifinale?’’ Smågrinede hun og lænede sig afslappet tilbage i sofaen.

Jeg fniste kort og rystede på hovedet. ’’Jeg tror ikke du får svar før i overmorgen søde’’ Smilede jeg skævt og kiggede over på Ryan imens. ’’Jojo!. Det er en skidegod idé man!. Det skal du gøre!. Seriøst, jeg fik mega gåsehud!. Du synger virkelig godt!’’ Sagde Ryan og kiggede alvorligt på Olivia som smilede og takkede pænt. ’’Velkommen i klubben bro’’ Smilede jeg skævt, så Ryan smågrinede kort, hvorefter vi begge vendte blikket imod Olivia.

’’Okay så’’ Sukkede Olivia og kiggede på mig. ’’Fedt!’’ Smilede jeg stort løftede hurtigt min hånd, så jeg kunne give hende high five. Olivia fniste kort og slog så sin hånd ind på min og fik en kort men dejlig øjenkontakt med mig.

Ja, de øjne som Olivia rendte rundt med var virkelig smukke. Faktisk så havde jeg meget svært ved at slippe øjenkontakten med hende når jeg først havde fået den!. Hun havde bare sådan nogen store smukke, søde og smilende dådyrøjne, som man bare ikke kunne undgå at blive helt opslugt af!.

                                                                                             ~

 ’’Er det ham igen?’’ Spurgte jeg afslappet imens Olivia sad og kiggede ned i sin mobil som vibrerede løs i hendes hånd. Hun kiggede kort op på mig og nikkede svagt, hvorefter opkaldet blev afbrudt igen af Zack der lagde på.

’’Hvorfor tager du den ikke bare?’’ Spurgte Ryan og fik Olivia til at kigge over på ham og sukke svagt. ’’Vi er ikke særlig gode venner i øjeblikket..’’ Svarede Olivia og løj ret meget overfor min bedste ven. Ja, når man stiller det sådan op, så kunne det godt tænkes, at jeg ville blive pist over, at Olivia løj overfor nogen jeg holdte af, men hun kunne jo ligesom ikke fortælle sandheden, hvilket var, at hun havde været her siden igår aftes og ligget og knaldet med mig hele natten!. Faktisk så var jeg ret taknemmelig over hendes overraskende troværdige måde at lyve på. Hun så så afslappet ud og tænkte ikke så meget over den lille løgn før hun sagde den. Hun var bestemt god til at lyve. Måske kunne det godt bekymre mig lidt og få mig til at tænke på om hun måske også havde løjet overfor mig på et tidspunkt?. Dog skubbede jeg hurtigt den tanke væk, da jeg vidste at jeg kunne stole på hende og regne med Olivia. Det havde hun efterhånden bevist en masse gange!.

’’Jeg tror altså også at jeg må se at komme hjem nu’’ Sagde Olivia og lynede lynlåsen på sin taske. Jeg nikkede kort med et suk og kiggede hurtigt op på uret på min væg, hvor jeg så at klokken var gået hen og blevet næsten 22.

Lige siden Ryan trådte ind af døren havde vi alle 3 haft det skide hyggeligt. Vi grinede og pjattede og havde da også været et smut nede i mit spillerum i kælderen og spille lidt billard. Faktisk kunne man slet ikke mærke på hverken Olivia eller mig selv, at vi havde en lille hemmelighed for Ryan, men det er jo ligesom heller ikke meningen. Han skulle jo heller ikke vide noget om mig og hende!.

’’Det har været rigtig positivt at møde dig Olivia. Jeg håber vi ses igen snart’’ Smilede Ryan imens Olivia rejste sig op og svang sin taske op på skulderen. ’’I lige måde Ryan. Det håber jeg da’’ Smilede Olivia venligt som svar og trådte væk fra sofaerne.

Jeg kiggede kort henover bordet og bemærkede den hvide pose med Olivias undertøj i som lå der. ’’Hey, du skal lige huske din pose’’ Sagde jeg hurtigt og rejste mig op og tog posen.

Jeg vendte mig imod Olivia med et smil og rakte den til hende. ’’Tak’’ Svarede hun kort og smilede svagt.

’’Nu skal jeg følge dig ud’’ Smilede jeg og begyndte at gå ud i gangen sammen med Olivia. Hun fik hurtigt sine sko på imens jeg åbnede døren for hende og fulgte hende afslappet med blikket.

Olivia stoppede op foran mig og smilede sødt til mig. ’’Tak for en hyggelig dag’’ Sagde hun sødt og holdte vores øjenkontakt. Jeg smilede sødt og nikkede svagt. ’’Selv tak’’ Svarede jeg stille og forsvandt helt væk i hendes øjne.

’’Hvornår skal vi øve igen?’’ Spurgte Olivia stille. Jeg kiggede tænkende på hende og tog en dyb indånding. ’’Imorgen?. Nede på Voice klokken 10.00?’’ Smilede jeg sødt og stillede det som et spørgsmål. Olivia smilede kort og nikkede.

’’Okay. Vi ses imorgen så’’ Svarede hun sødt og vendte blikket ud af døren som tegn på at hun skulle til at gå. Dog tog jeg hurtigt fat i hendes arm og fik hende til at kigge på mig. Jeg smilede sødt og plantede hurtigt mine læber på hendes og gav hende et hurtigt farvel kys.

Jeg trak mig kort efter og åbnede mine øjne. Jeg smilede sødt til Olivia, da jeg så hendes søde smil og kærlige blik. ’’Vi ses’’ Smilede jeg sødt og slap blidt hende arm. ’’Mm’’ Svarede hun med et sødt smil, hvorefter hun forsvandt ud af døren.

Jeg stillede mig op og kiggede kort efter hende indtil hun havde sat sig ind i sin bil. Jeg vinkede kort til hende, men kunne ikke rigtig se om hun vinkede igen, hvorefter jeg smilende lukkede døren og vendte mig om for at gå tilbage til stuen hvor Ryan sad.

Dog stoppede jeg chokeret op, da jeg så Ryan stå lænet op af dørkarmen ind til stuen med et seriøst blik, et løftet øjenbryn og krydsede arme. Fuck man!. Jeg kendte det udtryk. Han så det!. Han så mig kysse Olivia!. FUCK, jeg er færdig nu!.

 

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg parkerede min bil foran det højhus jeg boede i og tog en dyb indånding. Hele vejen hjem fra Justin havde jeg kørt min undskyldning som jeg skulle bruge, hvis Zack var derhjemme, om og om igen i mit hoved. Jeg ville sikre mig, at jeg kunne den udenad og at jeg ikke tøvede eller fumlede i ordene når jeg skulle fortælle det!.

Efter de mange opkald jeg havde fået fra Zack var jeg næsten 100% sikker på, at han var deroppe når jeg kom op, så det var meget vigtigt, at jeg virkede afslappet og helt rolig, som om der intet var galt, når jeg kom op!.

Jeg tog min taske på sædet ved siden af mig og steg ud og låste min bil, hvorefter jeg gik hen til min opgang og tog elevatoren op til min lejlighed. Imens elevatoren kørte deropad rettede jeg lidt på mit hår, så det sad nogenlunde fint. Makeuppen behøvede jeg ikke at tjekke, da jeg ikke havde noget på. Det var ligesom røget af i løbet af natten og resterne af det der nu var tilbage røg af, da jeg gik i bad hos Justin.

Elevatoren stoppede jeg og skubbede døren op og steg ud imens jeg fumlede i min taske efter mine hoveddørsnøgler. Jeg fandt dem hurtigt og satte så nøglen i døren.

Jeg trådte ind i en mørk gang som kun blev lyst op af et varmt lys som kom nede fra enden af gangen. Altså fra stuen. Jeg lukkede døren og smed mine sko og bevægede mig så ned til stuen.

Jeg stoppede op i dørkarmen og så mit målløst rundt i stuen. Der var en fin hvid dug på spisebordet som var dækket virkelig smukt op med lange hvide stearinlys, som var brændt ca. halvvejs ned. Smukke vinglas som stod præcis som de skulle hvis man skulle følge den nøjagtige bordopdækning, når det skal være fint. Og så stod der en kæmpe buket røde roser midt på bordet, sammen med en masse flamingokasser, hvor der sandsynligvis var mad i.

Jeg kiggede videre rundt og så en masse små fyrfaldslys som stod rundt overalt i min stuen og køkken. Nogen af dem var stadig tændte mens andre så ud til at være brændt ud.

Jeg kiggede over i sofaerne, hvor jeg så Zack sidde med spredte ben og armene hvilende på knæene imens han sad og rodede med noget stearin som lå og sumpede rundt i et af de slukkede fyrfadslys. Han så bestemt ikke glad ud og skænkede mig på ingen måder et eneste blik til tråds for, at han helt sikkert havde hørt mig komme ind, da der var virkelig stille i hele lejligheden.

Jeg trådte langsomt ind i stuen imens jeg fortsat kiggede målløst rundt. Jeg satte min taske på køkkenbordet og kiggede så over på Zack.

’’Zack, hvad sker der?’’ Spurgte jeg ærligt og kiggede spørgende på ham. Dog fortsatte han bare med at lege med stearinen i fyrfadslyset og så slet ikke over på mig.

’’Hvor har du været?’’ Spurgte han mig med en kold og følelsesløs stemme. Okay Olivia!. Tid til at lyve endnu engang. ’’Jeg tog jo i byen med David og Justin igår og vi endte med at blive så fulde at vi alle blev kørt hjem til Justin af Justins bodyguard, så vi kunne sove vores brandert ud.. Og så idag da vi vågnede smuttede David, men jeg skulle blive fordi Justin og jeg skulle øve til semifinalen og finde ud af hvilken sang jeg skal synge’’ Forklarede jeg roligt og afslappet.

’’Men hvad er der sket her Zack?. Hvorfor har du gjort det her?’’ Spurgte jeg videre, da det ikke lød som om, at Zack havde noget svar at give mig. ’’Ved du hvilken dag det er idag?’’ Spurgte han mig koldt og stoppede med at pille ved stearinen, men blev dog ved med at have sit kolde blik på bordet.

Jeg rynkede svagt panden og fugtede kort mine læber som jeg derefter bed mig lidt i?.. Hvad mente han?. Det var hverken min eller hans fødselsdag.. Hvad kunne være anledning til at lave alt det her med stearinlys og fint dækket bord?.

Zack vendte først nu sit kolde blik over på mig og så mit ansigt som lyste af ren uvidenhed. Jeg var seriøst helt blank lige nu.

’’Det er vores 4 års dag!’’ Pointerede Zack småvredt og hævede stemmen en smule. Det gippede hårdt i mig og alt stod stille for mig. FUCK man!. Det havde jeg glemt alt om!. Forhelved man!. Hvordan kunne jeg være så fucking dum at glemme det!. Både Zack og jeg havde set frem til den her dag og så glemmer jeg den!.

Jeg gned mig kort i hovedet og rynkede hele fjæset af bar frustration. ’’Fuck man.. Undskyld Zack!. Virkelig!. Undskyld, undskyld, undskyld!’’ Sagde jeg trist og bevægede mig over imod ham. Zack rystede lidt på hovedet af mig og rejste sig fra sofaen.

Jeg stoppede op midt på stuegulvet og fulgte ham med øjnene. Zack kiggede koldt på mig imens han gik imod mig. Jeg havde dog håbet at han var stoppet op foran mig, men det gjorde han ikke. Han smuttede hurtigt udenom mig og forsvandt fra min synsvinkel.

’’Zack?’’ Sagde jeg stille, men hørte fortsat fodtrin som kom længere og længere væk fra mig. ’’Fuck man’’ Hviskede jeg for mig selv og vendte mig om og fulgte efter ham.

’’Undskyld Zack. Jeg glemte det!. Det er jeg virkelig, virkelig ked af. Du må ikke gå!’’ Pleasede jeg ham imens jeg gik hurtigt imod ham igennem den halvmørke gang.

Zack stoppede op for enden af gangen og begyndte at tage sko på. Jeg fortsatte ned til ham og tog fat i hans arm i håb om, at det ville få ham til at stoppe det han havde gang i.

’’Zack bliv her nu. Vil du ikke nok.. Forhelved altså.. Jeg er ked af, at jeg glemte det, okay.. Undskyld!’’ Pleasede jeg ham småtrist og mærkede hvordan mit hjerte nærmest blødte. Jeg havde virkelig fucket up denne gang og jeg vidste at det her nok ville blive svært for Zack at tilgive, men han måtte tilgive mig!. Det skulle han bare!.

Zack stoppede med at fumle med sine sko, som han havde svært ved at få på og kastede så skoen ned på mine andre sko og kiggede så op på mig imens jeg fik et lille chok over hans voldsomme bevægelse.

’’Hvorfor fanden skulle jeg Olivia?. Hva?.. Hvorfor skulle jeg blive her!. Jeg har fucking siddet og ventet på dig hele dagen!. Jeg havde planlagt så mange ting vi skulle idag!. Jeg har brugt hele dagen på at ringe til dig, men selvfølgelig tog du den ikke fordi du har så fucking travlt med at lege fucking popstjerne man!’’ Vrissede Zack hårdt imod mig og kiggede mig vredt i øjnene.

Jeg sukkede svagt og gned mig lidt i hovedet imens Zack bare stod og råbte af mig. Ja, jeg havde vel fortjent det, men han kunne godt lige.. Ej Olivia!. Stop dig selv nu!. Du har fandme fortjent at få sådan en sviner der, så bare stop de der forsvarstaler, okay!.

’’Du er kræftedeme langt ude, du er!. Lige siden du er kommet med i Voice, så har du kun tænkt på det!. Kan du se hvad jeg mener når jeg siger, at du glemmer alle os andre og glemmer, at vi også gerne vil se dig bare engang imellem?!.. Men vi er åbenbart ikke det værd at huske på!’’ Vrissede Zack videre og bukkede sig derefter ned og tog sin sko igen og fortsatte med at tage den på.

’’Selvfølgelig er i det Zack!. Hold nu op, ikke!. Det her er bare så vigtigt for mig’’ Svarede jeg stille og trist og mærkede hvordan mine øjne så småt begyndte at blive fugtige. Dog holdt jeg godt igen med at græde, da jeg vidste at Zack ville tro, at det bare var for at få medlidenhed at jeg græd. Det var det på ingen måder. Det var sku virkelig fordi jeg var ked af det over det jeg havde gjort!. Jeg havde glemt den vigtigste dag på året for mit og Zacks forhold!. Jeg ville selv være godt sur hvis Zack havde glemt mig fuldstændig på sådan en dag!.

’’Ja!. Det er så vigtigt for dig, at du kun tænker på det!. Så vigtigt, at du glemmer den dag som vi har snakket om 117 gange!. Jeg mindede dig endda om det igår man!. Men det havde du åbenbart for travlt til at høre fordi du fucking skulle ud og drikke dig plørestiv!’’ Vrissede Zack imens han rettede sig op, da han havde fået sine sko på.

Zack stak hånden i lommen og trak kort efter en lille smuk rød hjerteformet æske op og holdte den foran mig. Han tog fat i min hånd og bankede æsken ned i den og slap mig derefter igen.

’’Åbn den!’’ Kommanderede Zack med et koldt blik. Jeg sank en hård klump i halsen og holdte mit stive blik på Zack. ’’Åbn den Olivia!’’ Kommanderede Zack vredt og hårdt, så det gippede lidt i mig.

Jeg kiggede ned på æsken i min hånd og åbnede låget, så æsken blev åbnet op og en smuk lille guldring med et lille diamanthjerte kom til syne.

Min verden gik helt i stå imens mine øjne var klistret til ringen og æsken den lå i. Ville han?.. Ja. Den æske var ikke til at tage fejl af!. Sådan en æske brugte man kun når man.. Fuck man!.

Jeg mærkede en tåre glide ned af min kind og kiggede så op på Zack som kiggede koldt på mig. ’’Ville du..?’’ Spurgte jeg trist og holdte vores øjenkontakt selvom jeg stoppede min sætning. Ja, af en eller anden grund kunne jeg slet ikke sige det ord eller bare sige sætningen færdig!. Men det så da ud som om at Zack hurtigt fangede det jeg ville sige, da han nikkede svagt, men stadig så helt kold ud i ansigtet.

Zack rystede kort på hovedet af mig og kiggede vredt på mig. ’’Behold lortet man!. Så kan du jo ringe når du har fundet ud af hvad der er vigtigst!.. Mig eller et fucking tv program!’’ Vrissede Zack vredt, hvorefter han vendte sig om og åbnede døren.

’’Zack vil du ikke nok blive!’’ Hulkede jeg trist og mærkede endnu en tåre glide ned af min kind. Dog ignorerede Zack mig fuldstændig og lod døren smække efter ham.

’’Fuck!’’ Hulkede jeg hviskende og tog den ene hånd op foran ansigtet imens jeg stod med æsken og ringen i den anden hånd. Tårerne løb ned af mine kinder og en ekstrem dårlig samvittighed strømmede igennem min krop.

Jeg hulkede svagt igen og tørrede mine kinder, hvorefter jeg kiggede ned på ringen igen. Jeg lukkede æsken sammen og vendte mig om og gik grædende tilbage til stuen, hvor de få stearinlys som stadig var tændt, varmede stuen op med et dejlig varmt lys.

Jeg gik hen til spisebordet med blikket fastfrosset på de fine røde roser, som stod i en af mine smukke vaser på bordet. Jeg bemærkede et lille kort med røde roser på sidde fast i midten af blomsterne og jeg var ikke langsom om at gribe fat i det og åbne det.

’’Mit eneste ønske i livet er, at jeg må dele resten af mine dage med dig ved min side!. I Love you forever and always!. 4 år med dig er kun sekunder!. –Din Zack <3’’

Jeg hulkede svagt og smed det lille kort på bordet foran mig, hvorefter jeg igen åbnede æsken med ringen i. Jeg tog ringen ud af holderen i æsken og kiggede nærmere på den indtil jeg fandt 4 indgraverede ord. ’’I love you – Zack’’

Endnu et par tårer gled ud af mine øjne og jeg satte hurtigt æsken fra mig og tog mig til hovedet. ’’Hvorfor!’’ Hulkede jeg imens jeg gned mig hårdt i hovedet for at få mine tårer til at stoppe. Dog hjalp det ikke en skid!. De ville ud.. Og med god grund!.

Jeg havde svigtet ham jeg elsker fuldstændig!. Jeg har været ham utro optil flere gange.. Og så endda på vores 4 års dag, som jeg havde glemt alt om!. Fuck jeg havde det skidt lige nu!. Jeg kunne slet ikke være i mig selv overhovedet!. Det var så forfærdeligt!. Og den eneste jeg havde ondt af var Zack!. Jeg kunne ikke engang have ondt af mig selv eller finde på en god forsvarstale overfor mig selv!. Jeg havde svigtet fuldstændig!.

Jeg håbede sådan, at Zack kunne tilgive mig, men ærlig talt, så troede jeg sku ikke på det!. Jeg kunne ikke engang tilgive mig selv for det her!. Jeg var den største møgso på jorden!. Måske skulle jeg bare gå i seng og sove mit fucking lorte-ynkelige-ulykkelige liv væk!.

Jeg vendte mig om og gik ud af stuen med tårer ned af kinderne og små hulk som bare ville ud af munden på mig. Jeg prøvede ellers at holde dem tilbage, men jeg kunne ikke!.

Jeg gik ud i gangen og stoppede ved min værelsesdør og tog ned i håndtaget. At se mit værelse fik på ingen måder mine hulk til at stoppe!. Min seng var redt og mit store hvide sengetæppe lå pænt over sengen. Ovenpå sengetæppet var der dannet et stort hjerte af rosenblade, som fyldte hele sengen. På gulvet lå der rosenblade næsten udover det hele imens små u-tændte fyrfadslys dannede ordet ’’I love you’’ med stor skrift nede for enden af min seng.

Jeg kneb øjnene sammen og lukkede døren igen, da jeg ikke havde specielt meget lyst til at sove i det fine romantiske værelse uden Zack!. Jeg bevægede mig tilbage i stuen, hvor jeg faldt sammen i sofaen og tog et fake-pelset plaid over mig imens jeg græd svagt og lukkede øjnene med håb om, at jeg snart ville falde i søvn og sove den ulidelige smerte væk, som skar mig i hjertet som en rusten kniv!. Det kunne virkelig ikke blive meget værre nu!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Du holder din kæft Ryan!. Du siger ikke det her til nogen, okay!’’ Sagde jeg bestemt og pegede bestemt på Ryan med et alvorligt slap. ’’Nej nej, slap nu af bro!. Du ved at du kan stole på mig!’’ Sagde Ryan hurtigt. Jeg nikkede kort og gned mig kort i hovedet med begge hænder.

Jeg havde fortalt Ryan alt!. Virkelig alt og han havde flere gange i aften sagt, at han nok skulle holde kæft om det med mig og Olivia!. Jeg har altid vidst at jeg kunne stole på ham 100%. Nu fik han bare chancen for at bevise det endnu engang.

’’Er du forelsket i hende?’’ Spurgte Ryan og afbrød den stilhed som så småt var begyndt at sænke sig i rummet. Jeg sukkede svagt og rystede på hovedet. ’’Nej.. Jeg er ikke forelsket i hende!. Jeg elsker Selena!’’ Svarede jeg ærligt og lænede mig tilbage i sofaen med et tungt suk imens mit blik stirrede henover bordet.

For lige at nævne det, så var det faktisk da jeg rakte den hvide pose med Olivias undertøj i til Olivia, at Ryan fik mistanke. Jeg havde jo fortalt ham, at der i den pose lå noget af Selenas undertøj som hun havde glemt her og da jeg så giver den til Olivia og følger hende ud, besluttede Ryan sig for at følge efter os, da han ikke rigtig kunne få det til at hænge sammen, at jeg skulle give Selenas undertøj til Olivia. Det var i hvert fald det som Ryan havde sagt til mig efter at jeg havde forklaret ham alt det med mig og Olivia!. Jeg havde dog også forklaret ham nu, at det ikke var Selenas, men Olivias undertøj der var i den pose, bare så det blev klart for ham, at jeg ikke bare gav Selenas ting væk til en anden pige!.

’’Men?. Hvis du elsker Selena, hvorfor fanden har du så været sammen med Olivia så mange gange?.. Jeg mener. Første gang kan være en fejl, men hvis man gør det igen, så er det ikke længere en fejl, men et valg?’’ Lød det fra Ryan som afbrød mine tanker om Olivias undertøj.

Jeg rystede lidt på hovedet og trak på skuldrene. ’’Jeg ved det ikke Ryan. Der er et eller andet over Olivia som jeg ikke kan forklare!. Hun er noget helt unikt og hun får min hjerne til at klikke fuldstændig fra når jeg er sammen med hende!. Jeg ved godt det lyder virkelig dumt og virkelig tosset men.. Hun gør mig fuldstændig afhængig af hende!’’ Forklarede jeg stille og kiggede på Ryan.

’’Hvordan?’’ Spurgte Ryan og prøvede at virelig forstående, men bag hans facade kunne jeg sagtens se hans undrende blik!. Jeg havde kendt ham altid, så jeg kunne sagtens læse alle hans signaler!. Uden tvivl.

’’Da jeg mødte Olivia og vi begyndte at snakke mere og mere sammen, begyndte jeg også at blive helt sindssygt tiltrukket af hende. Da vi så havde været sammen 1. gang troede jeg, at jeg ville stoppe med at være så tiltrukket af hende, men det gjorde jeg ikke. Jeg fik bare lyst til mere!. Jeg kan ikke forklare det Ryan, men jeg kan ikke lade hende være!’’ Forklarede jeg ærligt og holdte vores seriøse øjenkontakt.

’’I mine ører lyder det som om, at du er forelsket i hende’’ Svarede Ryan kort. ’’Men det er jeg ikke Ryan!. Det er bare virkelig god sex jeg får og jeg har meget svært ved at lade vær, når Olivia er i nærheden!. Jeg har fucking lyst til hende konstant!’’ Forklarede jeg seriøst og fik et kort nik fra Ryan.

’’Har du sagt det til Selena?’’ Spurgte Ryan. Jeg sukkede svagt og rystede på hovedet. ’’Da jeg havde været sammen med Olivia 1. gang ringede jeg faktisk til Selena for at fortælle hende hvad jeg havde lavet, men da jeg fik fat i hende, så lød hun så glad og hun fortalte om hvilken fantastisk ferie hun var på.. Jeg kunne ikke få mig selv til at ødelægge hendes ferie og knuse hendes hjerte ved at sige, at jeg havde været sammen med en anden. Jeg besluttede at fortælle hende det, når hun engang kommer hjem’’ Svarede jeg ham. Ryan nikkede kort og lod igen en stilhed sænke sig i rummet. Dog afbrød jeg den hurtigt igen.

’’Måske er det det der skal til?.. Måske har jeg været så betaget af Olivia fordi Selena ikke er her?. Måske er det i bund og grund Selena jeg går og savner og så prøver jeg at stoppe savnet ved at være sammen med Olivia?’’ Tænkte jeg højt imens jeg stirrede håbefuldt ned i bordet.

’’Ej okay Justin. Nu snakker du sort!. Hvis man savner nogen så kontakter man dem!. Så knepper man sku ikke nogen andre!’’ Sagde Ryan hurtigt og virkede meget sikker i det han sagde.

Jeg sukkede svagt og gned mig opgivende i hovedet. Hvad fanden skulle jeg gøre man!. Jeg kunne ikke lade Olivia være og jeg kunne ikke blive ved med at holde det hemmeligt for Selena!. Hun fortjente at få det af vide!. Jeg ønskede bare heller ikke at miste hende igen!. Hvad fanden skulle jeg gøre?.. 

______________________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :) Hav en dejlig dag allesammen :D <3

#MuchLove <3 

-NetteC 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...