More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444216Visninger
AA

10. Første Dag På Workshop!.

*Olivias Synsvinkel*

 

’’Bab Bab Bab da, Bab Bab Bab da, Bab Bab Bab da.. Bring the beat in!..’’ Sang jeg lavt imens jeg kørte min bil ind på Voice studiets parkeringsplads omme bagved selve hovedindgangen, hvor jeg skulle gå ind første gang jeg var her. Ja, nu var jeg jo deltager, så nu skulle jeg gå ind af bagindgangen, da hovedindgangen var låst, så der ikke kom udbuddene gæster ind i studiet, hvor hele den her konkurrence forgik.

Jeg havde glædet mig så meget hele dagen igår, at jeg faktisk havde virkelig svært ved at flade i søvn. Idag var det første dag på workshoppen og det har jeg virkelig set frem til.

Jeg havde, efter at jeg var gået videre i voice, som sagt fået et papir, hvor der stod den første mødetid på og hvad vi skulle idag. Idag skulle vi bare mødes og nærmest bare hænge ud, da vi alle skulle lære hinanden lidt at kende, hvilket jeg også glædede mig helt vildt til. Ja, der var vel ikke noget galt i at vide hvem man var oppe imod, vel?.

Jeg fik parkerede min bil og tog så min sorte Micheal kors taske fra passagersædet ved siden af mig og steg så ud af bilen og låste den efter mig.

Jeg smed mine bilnøgler tilbage i min taske og fiskede så det bevis op som jeg havde fået for 2 dage siden efter, at jeg kom videre i Voice. Beviset skulle jeg vise for at få adgang til studiet, så de vidste, at jeg var en deltager og ikke bare en eller anden random girl.

Jeg fik det hurtigt op af tasken og satte så kursen direkte imod bagindgangen. Imens jeg gik imod indgangen rettede jeg lidt på mit tøj, så det sad ordentligt efter, at jeg havde siddet i bilen i ca. 10 minutter.

Da vi jo ikke skulle optræde eller noget idag, så havde jeg valgt at tage noget helt almindeligt hverdagstøj på. Mit tøj bestod af en langærmet tætsiddende og grå bluse, et par lyse jeans og sorte ballerinasko... Og så selvfølgelig min smukke halskæde som jeg havde fået af min elskede kæreste i forgårs!. Top simpelt.

Måske ville nogen mene, at man måske skulle gøre lidt ekstra ud af sig selv, når man skulle bruge en hel halv dag sammen med selveste Justin Bieber, men sådan havde jeg det altså ikke. Jeg var ikke typen som gjorde det vilde ud af noget bare fordi der var en kendt til stædig.

Ej okay. Jeg lyver lidt. Jeg havde selvfølgelig tænkt over mit udseende, da jeg ikke følte, at jeg skulle troppe op med morgenhår og uden makeup. Mit lange mørkebrune hår var slangekrøllet og løst og min makeup var som den plejede. Pæn men alligevel ikke for meget festagtig hvis i forstår.

Jeg kom endelig hen til bagindgangen og åbnede døren op. Jeg kom ind i en halvstor gang af en slags, hvor der var sådan nogen sikkerhedsdimser som gjorde, at man kun kunne komme videre herfra, hvis ham manden der sad inde i en boks gjorde så lyset blev grønt, hvilket betød at dimserne kunne blive skubbet op. Det var ligesom dem der man gik igennem når man skulle ind af hovedindgangen i tivoli?. Ved i hvad jeg taler om?.. Ej, fuck det.

Jeg gik hen til boksen, hvor manden sad inde bagved en rude og læste avis. Dog fik han hurtigt sin opmærksomhed over på mig, da bagdøren smækkede i bag mig.

Jeg smilede venligt og lagde mit bevis på skranken, hvor der var et lille hul, så manden i boksen kunne tage det.

’’Du er deltager?’’ Spurgte han imens han tog papiret/beviset og kiggede på det. ’’Yup. Olivia Malone Darling’’ Svarede jeg kort og nikkede bekræftende i starten af min sætning.

Manden skrev noget ind på computeren som også stod inde i boksen og bukkede sig derefter ned under skranken. Han rejste sig hurtigt op igen med et slags sort armbånd i hånden som han lagde på skranken.

’’Det her armbånd har en lille chip i sig som du skal bruge til at komme igennem bommende dér..’’ Startede han og pegede over på de der dimser som jeg snakkede om før.

Jeg kiggede kort over på dem og nikkede så imens jeg kiggede tilbage på manden. ’’Du skal altid huske at tjekke dig selv ind og så igen tjekke dig ud når du går herfra igen. Hvis du bliver smidt ud af konkurrencen eller konkurrencen slutter, så sletter vi dig fra computeren og så virker dit armbånd ikke mere. Du skal huske det hver eneste gang du kommer her, ellers kommer du ikke ind.. Heller ikke selvom vi kender dig. Du skal nemlig registres hver eneste gang, så vi ved hvem der kommer og går her på stedet osv.’’ Forklarede manden med en venlig tone og et svagt smil.

Jeg nikkede kort og tyggede svagt på mit tyggegummi. ’’Got it’’ Smilede jeg selvsikkert og tog så både armbåndet og mit bevis og gik hen til bommende. Jeg klikkede armbåndet på mit venstre håndled og bemærkede så en slags scanner på de der bomme.

Jeg kørte mit håndled med armbåndet henover scanneren, så der lød to små biplyde lige efter hinanden. Den grønne lampe lyste op, hvilket fik mig til at træde igennem bommende, som fulgte med min krop i takt med at jeg gik igennem dem.

Jeg åbnede min taske igen og lagde mit bevis tilbage derned og tog så sedlen med mødetider osv. op. Jeg skimmede kort teksten på sedlen og fandt så det sted, hvor der stod, hvor jeg skulle gå hen og hvilket lokale jeg skulle gå ind i.

Jeg fulgte instruktionerne på sedlen og før jeg vidste af det, stod jeg lige ude foran det rum, hvor jeg skulle være. Jeg tog en dyb indånding og lagde sedlen tilbage i min taske og svang så tasken tilbage på min skulder.

Jeg gik helt hen til døren og tog fat i håndtaget.. Kan i fornemme, at jeg trækker tiden lidt?. Måske var jeg en lille bitte smule nervøs?. Men kun lidt!. Ej, come on Olivia!. Du har ikke noget at frygte!. Gå ind nu!.

Stemmen i mit hoved havde ret. Jeg skulle bare åbne døren og gå ind og bare være mig selv. Præcis som jeg plejede!.

Jeg åbnede døren og blev mødt af et stort lokale med næsten ingen mennesker i. Når jeg nu siger næsten, så betød det faktisk, at der ikke var andre end Justin herinde. Var jeg den første eller hvad?. Var klokken ikke lige ved at nærme sig 10?. Vi skulle da være her klokken 10, skulle vi ikke?. Nå, fuck det.

Jeg trådte ind i lokalet og lukkede døren efter mig, hvilket gav en lille lyd som fik Justin til at kigge op fra sin mobil og kort efter sende mig et smil, som jeg straks gengældte.

’’Hey Olivia’’ Smilede han og virkede virkelig overskudsagtig at høre på. ’’Hey’’ Svarede jeg selvsikkert imens jeg gik over imod Justin som rejste sig op. Vildt nok, at han kunne huske mit navn. Gad vide om han kunne huske alles navne?. Ej, det kunne han vel godt?. Nå, fuck nu også det. Gud, hvor siger jeg egentlig det mange gange?. Nå, fuck d... Okay, stop så Olivia!.

Justin rakte hånden ud imod mig imens han smilede venligt til mig. Jeg greb hans hånd og rystede den kort. ’’Tak for sidst’’ Smilede han skævt til mig og slap min hånd. Jeg rynkede panden lidt og kiggede underligt på ham med et svagt løftet øjenbryn.

Justin fniste kort og forstod tydeligvis på mit ansigtsudtryk, at jeg ikke var helt med. ’’Auditionen’’ Svarede han mig med et venligt smil. Nå ja for fanden. ’’Nåå..’’ Smågrinede jeg og nikkede kort. ’’Jamen selv tak da’’ Svarede jeg videre smågrinende imens jeg satte min taske på en af de mange røde sofaer der var herinde. Jeg satte mig selv ned i sofaen ved siden af min taske og op af armlænet som var en smule højt. Justin satte sig i sofaen ved siden af, hvor han sad før.

’’Du virker ikke så nervøs idag’’ Sagde Justin med et afslappet smil. Igen rynkede jeg panden en smule. ’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg med rynker i panden og et lille skævt smil. ’’Du rystede pænt meget til auditionen. Det gør du ikke nu’’ Smilede han sødt og lænede sig godt tilbage i sofaen.

Jeg grinede kort og nikkede. ’’Ja okay. Der var jeg fandme også nervøs’’ Svarede jeg bundærligt og sagde det præcis som jeg ellers ville have sagt det. Ja, bare fordi jeg snakker med en kendis, så behøver jeg vel ikke at undgå at bande. Jeg vil gerne vædde med, at han også selv gør det?!.

’’Det havde du slet ingen grund til at være. Du synger ualmindelig fantastisk!’’ Svarede Justin og lød virkelig ærlig. Okay, jeg kendte ham jo ikke, men i mine øre lød det meget ærligt og hvis han løj nu.. Ja, så var han en virkelig dygtig skuespiller.

’’Tak. I lige måde’’ Svarede jeg og sendte ham et sødt smil. Justin fniste kort og nikkede. ’’Tak’’ Smilede han og kiggede lidt den anden vej. Dog vendte han hurtigt blikket tilbage på mig og sendte mig et skævt smil.

’’Du høre måske noget af mit musik?’’ Spurgte han mig venligt. Jeg nikkede afslappet og smilede skævt. ’’Det kan man godt sige’’ Svarede jeg med et skævt smil, da jeg jo faktisk hørte alt hans musik.

Justin nikkede kort med et smil og bed sig lidt i læben. ’’Har du så en yndlingssang?.. Altså af mine sange?’’ Spurgte han mig venligt. ’’Hmm.. Det er svært at komme med 1 speciel, når du i mine ører kun laver hits’’ Smilede jeg selvsikkert og en smule skævt til ham.

Justin rynkede panden en smule uden at fjerne smilet på hans læber. Jeg smilede selv til ham og valgte at fortsætte. ’’Men hvis jeg skal vælge, så må det nok være.. ’’Turn to you’’, ’’Boyfriend’’ eller ’’As long as you love me’’’’ Svarede jeg ærligt og kiggede ham i øjnene.

Justin nikkede kort og smilede venligt. ’’Hvis du så skulle vælge en af dem, hvilken en er så din favorit?’’ Spurgte han mig videre og en smule nysgerrigt. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen og kiggede lidt væk for at tænke på.

’’Turn to you, må det så være’’ Svarede jeg kort efter og kiggede tilbage på ham. ’’Hvorfor?’’ Spurgte Justin og sendte mig derefter et skævt smil. ’’Fordi den er meget personlig og den viser meget om du og din mors fortid. Det er en meget smuk sang’’ Svarede jeg afslappet og ærligt og smilede svagt.

’’Kender du til min fortid?’’ Spurgte Justin og virkede en smule overrasket, hvilket fik mig til at grine svagt. ’’Helt ærlig Justin. Hvem gør ikke det?’’ Spurgte jeg smågrinende, da det da var lidt af et dumt spørgsmål. Han var verdenskendt!. Selvfølgelig kendte man til det!.

’’Jeg mener bare.. Det plejer kun at være mine fans som virkelig kender til min fortid og har sat sig ind i mit liv på den måde’’ Svarede Justin og kiggede en smule undrende på mig. Jeg sendte ham et flabet smil og et løftet øjenbryn som tegn på, at jeg selvfølgelig var fan. Ja, det kunne han selvfølgelig ikke vide, men det vidste han så nu.

Justin fik et skævt smil på læben og grinede lidt. ’’Du er fan?’’ Spurgte han smågrinende, hvilket også fik mig til at grine. ’’Er det et problem?’’ Spurgte jeg og sendte ham et sødt smil.

Justin rystede hurtigt på hovedet og kiggede mig i øjnene. ’’Overhovedet ikke!. Det er kun fedt!. Men helt ærligt, så ligner du slet ikke en fan.. Når jeg normalt snakker med fans, så er de altid meget op at køre og har svært ved at tale sådan helt afslappet og normalt.. Men du kommer ind her og sætter dig bare ned og snakker med mig som om, at jeg var et helt almindeligt menneske’’ Sagde han og lød igen ret ærlig.

’’Tja.. Er du ikke også et menneske?’’ Spurgte jeg med et charmerende og skævt smil og blinkede kort til ham, så han grinede kort. ’’Jo’’ Smågrinede han og smilede stort til mig. Jeg nikkede bekræftende med et afslappet smil. ’’Hvorfor så ikke også bare tale til dig ligesom man ville tale til andre?’’ Spurgte jeg videre og ret selvsikkert. Justin smilede og nikkede imens vi kiggede hinanden i øjnene. ’’Du har fanget min pointe’’ Smilede han skævt og virkelig stort.

Ja, når man er fan, så ved man også, at Justin tit har sagt, at hvis man møder ham, så skal man bare snakke helt almindeligt til og med ham, istedet for at fare helt op og nærmest blive hysterisk, da Justin meget hellere vil snakke med mennesker som er helt nede på jorden osv. Men ærligt, så var det nu ikke fordi, at han nogengange havde sagt sådan, at jeg talte så afslappet til ham. Sådan var jeg bare. Bare fordi man talte med en kendis, så behøvede man ikke at tale anderledes til dem. Det var jo ikke ligefrem kongelige mennesker, hvor man skulle bruge udtrykkende ’’De, dem, jer’’ osv. Nej, i min verden, så var Justin sku et ligeså almindeligt mennesker som jeg selv var!. Sådan var det bare.

Justin og jeg fortsatte med at snakke om ingenting og alting, indtil de andre deltagere begyndte at træde ind i lokalet en efter en. Justin rejste sig selvfølgelig for at tage ligeså godt imod dem, som han tog imod mig. Han var sku sød.. Og det har jeg altid synes, at han var!. 

____________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) Håber i stadig synes om den indtil videre :) 

#MuchLove <3

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...