More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
445641Visninger
AA

55. Forhelved Man!.

*Justins Synsvinkel*

 

’’Hvornår er du kommet hjem?’’ Spurgte jeg Selena med en kæmpe klump i halsen imens jeg greb ud efter den anden dyne i sengen, så jeg kunne dække min nøgenhed lidt.

Selena svarede mig ikke, men kiggede bare koldt og såret ned på mig. Please gud!. Hjælp mig!. Lad hende ikke vide noget!.

Selena kneb øjnene sammen og smed dynen fra sig, som hun stod med i den ene hånd og vendte sig om og gik med hurtige skridt ud af mit værelse.

’’Fuck!.. Selena vent!’’ Sagde jeg og sprang hurtigt ud af sengen og greb fat i mine boxers på gulvet og tog dem hurtigt på, hvorefter jeg satte i løb efter hende. Jeg løb ud i gangen, hvor Selena allerede var nået ned til trapperne, hvilket fik mig til at løbe hurtigere efter hende.

Jeg kunne godt regne ud, at hun vidste hvad jeg havde gjort, men en ting jeg ikke kunne regne ud var hvordan fanden hun havde opdaget det?.. Havde Ryan sladret?.. Ej, han var min bedste ven og jeg kendte ham godt nok til at vide, at han ikke ville svigte mig på den måde.

’’Selena, vent nu lige lidt forhelved’’ Kaldte jeg efter hende imens hun småløb ned af trapperne og jeg hurtigt fulgte efter. Hun gik hurtigt over til min skohylde, hvor hendes sko stod og stak hurtigt fødderne i dem. Jeg sprang hurtigt de sidste par trin over og løb hen til hende og greb forsigtigt fat i hendes arm.

’’Slip mig forhelved’’ Sagde hun vredt og rev sin arm til sig og stak sin fod i den anden sko.

’’Hvorfor går du?’’ Spurgte jeg hende undrende og tog chancen og lod som om at jeg intet galt havde gjort. Dog var jeg ikke så sikker på, at det virkede.

’’Hvorfor fanden tror du?!. Jeg kommer kørende herhen for at overraske dig og vise, at jeg er kommet hjem igen og så ser jeg en smuk pige bakke ud af din indkørsel og køre forbi mig og når jeg så kommer ind og finder dig nøgen i din seng, så skal jeg kræftedeme være dum for ikke at vide hvad fanden i har lavet!’’ Vrissede Selena vredt og på renden til at græde.

Jeg sukkede tungt og tog mig til panden imens jeg kneb øjnene sammen og mærkede en ubehagelig knude vride sig i min mave. Jeg kiggede kort efter tilbage på Selena, som stod og fumlede med at få sin sko på imens tårerne nu løb ned af hendes kinder.

’’Selena, jeg kan forklare det. Lad nu vær med at gå. Hør på hvad jeg har at sige’’ Bad jeg med en trist tone og tog fat i begge hendes overarme og vendte hende imod mig. Desværre skubbede Selena hurtigt mine hænder væk, hvilket fik mig til at sukke og træde et skridt tilbage.

’’Du skal slet ikke røre ved mig lige nu Justin!’’ Vrissede hun vredt og vendte sig om og tog sig til hovedet imens hun snøftede svagt. Jeg sukkede svagt og gned mig hårdt i hovedet imens jeg kneb øjnene sammen.

’’Undskyld Selena.. Det var ikke meningen at du skulle..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før Selena cuttede mig af og vendte sig om og kiggede grædende på mig.

’’Nej, det var ikke meningen at jeg skulle finde ud af det, vel?.. Men det gjorde jeg så Justin!’’ Vrissede hun med tårer ned at kinderne.

’’Nej!. Det var ikke meningen, at du skulle finde ud af det på den her måde.. Jeg ville fortælle dig det og jeg har også forsøgt, men da jeg ringede for at fortælle dig det, havde du det så godt og jeg ville ikke ødelægge din ferie’’ Svarede jeg stille og trist og kiggede hende direkte i øjnene.

Selena kiggede ned og tog sig til hovedet og rystede lidt på det imens hun tørrede sine kinder og snøftede svagt. Jeg sank en hård klump i halsen og mærkede hvordan min krop blev fyldt med så meget dårlig samvittighed, at jeg ville ønske, at jeg kunne træde ud af min krop. Det var helt ulideligt at se min elskede kæreste stå og være så knust!. Det var jo forhelved ikke meningen, at hun skulle finde ud af det på den her måde!. Jeg ville fortælle hende det stille og roligt og forsøge at sige det på en måde, så hun ville have nemmere ved at tilgive mig, så vi kunne fortsætte vores forhold.

’’Hvem er det?’’ Spurgte Selena, som kiggede op på mig og prøvede at holde op med at græde. Jeg tog en dyb indånding og kiggede kort ned, men bestemte mig hurtigt for at kigge hende i øjnene igen, da sådan noget ikke skulle siges imens man stod og kiggede ned på sine fødder.

’’En der hedder Olivia.. Hun er på mit team i voice’’ Svarede jeg ærligt og trist og kiggede derefter lidt ned igen, da øjenkontakten med Selena var fuldstændig umulig for mig at opretholde. Jeg havde det virkelig stramt med det her og ønskede bare, at jeg kunne spole tiden tilbage, så jeg kunne fortælle hende det på en lidt anden måde, istedet for at hun skulle opdage det sådan her.

’’Hvorfor Justin?.. Hvorfor?.. Er jeg ikke god nok mere?. Får du for lidt?.. Føler du ikke en skid for mig mere?’’ Spurgte Selena stille og trist, hvorefter flere tårer løb ud af hendes øjne.

’’Jo forfanden!. Jeg elsker dig Selena!. Det var bare.. Du rejste så pludseligt og jeg savnede dig helt vildt og Olivia hun.. Hun mindede mig bare så meget om dig.. Jeg ville aldrig havde gjort det, hvis du ikke var rejst’’ Forklarede jeg trist og mærkede hvordan knuden i min mave spændte sig helt sindssygt.

’’Tss!. Nu gør du det igen!’’ Sagde Selena og rystede lidt på hovedet og kiggede væk fra mig.

’’Gør hvad?’’ Spurgte jeg stille og undrende og fik Selena til at kigge tilbage på mig.

’’Du får det til at lyde som om, at det er min skyld!. Hvis jeg ikke var rejst, så ville du aldrig havde været sammen med den pige!’’ Sagde Selena virkelig såret og gik derefter forbi mig for at komme hen til hoveddøren. Jeg greb dog hurtigt fat i hende og fik hende til at kigge op på mig.

’’Nej, det var ikke sådan ment!. Undskyld babe!. Undskyld!.. Vil du ikke nok blive.. Jeg lover jeg gør alt for at du skal tilgive mig!. Slå mig. Svin mig til. Gør og sig lige hvad du vil. Bare sig, at du kan tilgive mig min dumhed!... Jeg forstår godt, at du hader mig lige nu, men.. Jeg elsker dig forhelved!. Det må du aldrig tvivle på!’’ Sagde jeg desperat og virkelig trist imens jeg kiggede hende i øjnene.

Selena trak sig ud af mit greb med et tungt suk og rystede på hovedet af mig.

’’Lige nu har jeg bare brug for at komme væk herfra og få lov at tænke i fred!’’ Svarede Selena trist, hvorefter hun vendte sig om og gik hen til hoveddøren som hun hurtigt forsvandt ud af og smækkede efter sig.

Jeg tog mine hænder op i mit hår og rev frustreret i det, hvorefter jeg kort efter vendte mig om og bankede min knyttede hånd ind i væggen.

’’FUCK!’’ Råbte jeg frustreret og gik derefter frustreret op af trapperne igen for at komme op og få tøj på...

*Olivias Synsvinkel*

’’Please, please, please!. Må jeg ikke nok få den her!’’ Pleasede Sander imens han stod med et Lego-samlesæt, som forstillede et piratskib, i hænderne og hoppede op og ned imens han sendte mig og Nick nogen bedene øjne.

Jeg kiggede op på Nick med et tungt suk og et lille smil og bemærkede også, at han kiggede smilende på mig, hvorefter han vendte blikket ned på Sander.

’’Så er det også det sidste Sander. Vi skal også snart finde et sted at spise’’ Svarede Nick ham med et smil og tog piratskibet ud af hænderne på Sander og lagde det op i indkøbskurven.

’’Yes!’’ Udbrød Sander og smilede ganske tilfreds imens han kiggede på indkøbsvognen, som var fyldt med en masse tøj til mig, Nick og Sander plus en masse legetøj til Sander. Yup, vi var de bedste søskende som Sander kunne ønske sig eftersom vi ikke havde nogen grænser for hvad vi ville give ham. Han var fandme også svær at sige nej til, når han først satte sit bedene babyface op.

’’Hvor vil du gerne spise henne Sander?’’ Spurgte jeg ham imens vi alle 3 bevægede os hen imod kasserne så vi kunne betale.

’’Mc Donalds!’’ Udbrød Sander med et smil imens han sprang op på vognen, så han stod for enden af vognen og holdte fast i kurven imens han stod med fødderne på undervognen, hvor man også kunne ligge ting ned.

Jeg kiggede op på Nick som gik ved siden af mig.

’’Er du frisk på at tage på Mc Donalds?’’ Spurgte jeg ham afslappet og lænede mig indover vognen, så mine arme hvilede på håndtaget.

’’Jaja’’ Svarede Nick afslappet, hvorefter vi alle stoppede op, da vi var kommet over til kasserne så vi kunne betale.

                                                                                             ~

’’..Og så skal vi have en Happy Meal med cola, cheeseburger og 2 pomfrit-sovs’’ Afsluttede Nick sin lange bestilling og satte så sit kort i maskinen.

’’Ja. 176,50’’ Svarede damen bag disken og trykkede derefter på nogen knapper så kortmaskinen lyste op, hvilket gjorde, at Nick kunne skrive sin kode og få betalt. Maskinen bippede kort og Nick hev derefter sit kort op af maskinen og puttede det i lommen.

’’Spiser i her?’’ Spurgte damen venligt og fik både mig og Nick til at nikke svagt, hvorefter vi vendte os om og kiggede rundt for at finde et sted at sidde. Jeg kiggede ned på Sander, som stod foran os og selv kiggede rundt.. Eller, han kiggede nok mere over på det lille indendørs legeland, da det nok tiltrak ham mere end selve stedet hvor vi skulle spise.

Jeg smilede sødt ned til ham og kørte blidt min hånd igennem hans hår, hvilket fik ham til at kigge op på mig.

’’Må jeg godt gå over og lege?’’ Spurgte Sander med et sødt smil. Jeg smilede svagt og nikkede.

’’Vi henter dig når maden er færdig, okay’’ Smilede jeg sødt, hvorefter Sander hurtigt nikkede og derefter løb hurtigt over i legelandet og forsvandt ind i et lille rør som hang sammen med en masse andre rør som førte alle mulige forskellige veje.

’’Der er en ledig plads derover’’ Lød det fra Nick ved siden af mig og pegede kort hen imod det sted han havde fundet. Jeg nikkede kort og vi gik sammen hen og satte os nede ved den ledige plads i et hjørne, hvor man kunne sidde og snakke i fred.

Jeg satte mig helt ind til væggen på sofaen imens Nick satte sig overfor mig med et træt suk. Jeg smilede svagt og lænede mig godt tilbage og krydsede armene.

’’Træt?’’ Spurgte jeg ham med et skævt smil.

’’Ja lidt.. Nu har vi fandme rendt rundt hele dagen og shoppet og jeg ved ikke hvad, så det er vel ikke så mærkeligt’’ Svarede Nick afslappet og lænede sig afslappet tilbage i stolen.

Jeg smilede svagt og rystede på hovedet som svar og stak hånden i lommen for at fiske min mobil op for at tjekke klokken, som var gået hen og blevet 18.45. Okay, forståeligt nok var det da, at Nick var smadret, men jeg som er en ren energibombe følte mig på ingen måder træt selvom vi havde rendt rundt hele dagen. Faktisk ville jeg være frisk på at tage et par timer mere, hvis det endelig skulle være.

’’Er du klar til imorgen?’’ Spurgte Nick afslappet og fik mig til at kigge op fra min mobil som jeg bare havde siddet og stenet på uden egentlig at kigge på noget andet en klokken.

’’Ja, så klar som man nu kan blive tror jeg’’ Svarede jeg afslappet og slukkede min skærm og lagde den tilbage i lommen.

’’Øvede du med Justin idag siden du havde været derhjemme?’’ Spurgte Nick afslappet. Jeg kiggede kort væk fra ham og kørte noget af mit hår om bag øret, hvorefter jeg kiggede tilbage på Nick.

’’Ja lidt’’ Svarede jeg kort og afslappet.. Ja!. Jeg løj, men jeg vidste, at Nick ikke var specielt interesseret i at høre, at jeg stadig lå og knaldede med Justin efter jeg havde fucket mit forhold op med Nicks bedste ven for ca. 2 uger siden!.

Jeg var stadig ikke kommet helt over bruddet med ham endnu. Hvem kunne også komme over en kæreste, som man havde haft i 4 år, efter bare 2 uger?. Hvis man kunne det, så havde man ikke elsket den person man havde været sammen med i hvert fald!.

Jeg savnede stadig Zack helt vildt, men jeg havde ikke fortrudt mit valg om at gå fra ham. Efter det jeg havde gjort, så ville vores forhold aldrig blive det samme, så kort sagt, så var det bedst for os begge at vi gik fra hinanden.

’’Gu har du ej’’ Svarede Nick mig og kiggede på mig med et blik jeg ikke helt kunne tyde. Han så hverken vred ud eller glad ud. Måske mere.. Ligeglad, tror jeg?..

’’Okay nej så’’ Sukkede jeg og lænede mig sukkende tilbage i sofaen og krydsede igen mine arme. Nick sukkede svagt og rystede på hovedet af mig.

’’Hvorfor er det du bliver ved med at se ham selvom det har kostet dig forholdet til din kæreste?’’ Spurgte Nick mig alvorligt.

’’Fordi jeg godt kan lide ham forhelved Nick!’’ Sagde jeg hurtigt og småirriteret, da jeg vidste hvor det her pegede hen. Nick blev meget stille et kort øjeblik og kiggede undrende på mig.

’’Kan du lide ham?.. Altså.. Er du forelsket i ham?’’ Spurgte Nick undrende og rynkede panden lidt. Jeg sukkede svagt og nikkede kort imens jeg vendte mit blik ud af vinduet som jeg sad næsten ved siden af.

’’Hvad med Zack?’’ Spurgte Nick undrende og fik mig til at kigge på ham.

’’Hvad med ham?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden.

’’Olivia, han savner dig forhelved!.. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du slog op med ham. Han kunne havde tilgivet dig og givet dig en chance og..’’ Mere nåede Nick ikke at sige før jeg cuttede ham af.

’’Hvad nytter det, når jeg er vild med en anden?. Jeg kan ikke være i et forhold hvor jeg har været min kæreste utro og samtidig er blevet forelsket i en anden!’’ Sagde jeg småirriteret da det var virkelig frustrerende at Nick ikke forstod mig.

’’Så du er ikke forelsket i Zack mere eller hvad?’’ Spurgte Nick undrende. Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet.

’’Jeg elsker Zack!. Jeg kan bare ikke være i et forhold hvor jeg har følelser for en anden.. Hvis man skal være i et forhold med nogen, så skal der kun være den person i ens liv!. Og sådan som tingene ser ud nu, så er Zack ikke den eneste fyr i mit liv, så derfor kan jeg ikke være sammen med ham’’ Forklarede jeg stille men småirriteret og holdte en bestemt øjenkontakt med Nick.

’’Hvad så hvis det var omvendt?.. Ville du kunne være i et forhold med Justin selvom du stadig elsker Zack?’’ Spurgte Nick mig og kiggede på mig med et hævet øjenbryn.

Jeg nåede ikke at svare før en tjener kom ned med 2 bakker hvor alt vores mad var på. Jeg sukkede lettet over at tjeneren kom lige præcis nu, da jeg ærligt talt ikke havde noget svar på Nicks spørgsmål.

’’Jeg henter Sander’’ Sagde jeg og rejste mig op fra sofaen og skyndte mig en smule væk, så jeg slap for at svare på Nicks spørgsmål.

Ærligt, så ville jeg nok godt kunne være i et forhold med Justin!. Det skulle Nick bare ikke vide, da Zack ligesom var hans bedste ven.. Jeg tror altid, at jeg ville elske Zack, men lige nu skulle jeg ikke have nogen kæreste eftersom det kun er 2 uger siden, at jeg slog op med Zack. Men hvis det kom så langt med mig og Justin, at vi kunne blive kærester, så ville jeg nok ikke afvise det selvom tingene så sådan her ud som de gjorde nu!...

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Hvad fanden skal jeg gøre Ryan!. Hun tilgiver mig aldrig det her fordi hun selv opdagede det!. Hvis jeg havde sagt det, så havde det måske været noget andet!’’ Sagde jeg frustreret ind i min telefon, hvor jeg havde gang i en frustrerende samtale med Ryan.

’’Justin forhelved. Du må bare vente på, at Selena er klar til at snakke med dig og så må i se om det kan komme til at fungere igen’’ Svarede Ryan ret afslappet. Ja, det nyttede jo ligesom heller ikke noget at han hissede sig op ligesom mig, da det ikke ville kunne få mig til at være mere rolig.

Jeg sukkede svagt og gned mig lidt i hovedet af bar frustration over at min samtale med Ryan ikke havde hjulpet en skid. Det gjorde mig fandme skør det her!. Jeg kunne ikke gøre andet end at give Selena den plads hun havde brug for, så hun kunne tænke sig om, men ærligt, så havde jeg bare lyst til at gøre alt for at hun skulle tilgive mig for det med Olivia!. Ja, jeg nægtede at kalde det med Olivia for et fejltrin!. Jeg forstod meget bedre Olivia nu.. Da hun slog op med sin kæreste blev jeg virkelig såret over at hun kaldte det vi havde for et fejltrin, men jeg forstod hende nu!. Det var sku svært, når man elsker en person så højt som jeg elsker Selena!.

Da Olivia havde det sådan som jeg havde det lige nu, forstod jeg hende ikke rigtig da hun sagde, at hun ikke fortrød, at hun havde været sammen med mig, men at hun fortrød, at hun havde en kæreste imens!. Det var sådan jeg havde det lige nu!. Jeg fortrød på ingen måder, at jeg havde været sammen med Olivia, men jeg fortrød, at jeg var sammen med hende imens jeg havde en kæreste som jeg elsker højt og nu havde såret på det groveste!. 

’’Hvad havde du egentlig også regnet med Justin?. At du kunne være kæreste med Selena og samtidig ligge og være sammen med Olivia?.. Det giver sku da ingen mening og jeg forstår slet ikke hvordan det har givet mening i dit hoved?’’ Lød det i røret fra Ryan som talte med en ret undrende tone.

’’Det er jo ligesom det der er problemet Ryan!. Det har aldrig givet mening i mit hoved!. Jeg havde håbet på, at jeg kunne finde en ordentlig løsning, men der er jo ikke nogen ordentlig løsning på det her!.. Uanset hvad, så mister jeg en af dem nu.. Jeg kan bare ikke vælge!’’ Svarede jeg frustreret og kørte min hånd igennem mit fugtige hår. Ja, jeg havde for lidt tid siden været i bad og fået skiftet tøj til hvis nu Selena kom tilbage. Jeg ville helst ikke dufte af Olivia. Ja, det var nok mest for Selenas skyld men.. Ej jeg stopper bare min tågesnak nu!.

’’Come on Justin!. Hvor længe er det du har kendt Olivia?.. 2 måneder eller sådan noget?.. Så meget kan hun vel ikke betyde for dig, kan hun?’’ Spurgte Ryan undrende.

’’Nej måske ikke, men det gør hun Ryan!. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan, men hun har bare fået en stor plads hos mig på meget kort tid!.. Hun forstår mig 100%.. Hun.. Hun er bare noget helt specielt og jeg kan ikke forklare det for.. Jeg ved dårligt nok selv hvad den pige er i stand til at gøre ved mig!. Hun gør bare noget helt specielt som jeg ikke kan forklare’’ Svarede jeg og sukkede ved den sidste sætning.

Ryan sukkede selv tungt i den anden ende af røret imens jeg bare forholdte mig helt tavs, da jeg ikke vidste hvad der mere var at sige.

’’Jeg ved det sku ikke Justin, men hvad jeg ved er, at du ikke kan få dem begge’’ Svarede Ryan opgivende.

’’Det er fandme også det eneste jeg ved!.. Jeg..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før jeg hørte min hoveddør gå op. Jeg kiggede hurtigt ud i gangen og rejste mig op.

’’Ryan jeg smutter. Der er kommet nogen’’ Sagde jeg, hvorefter jeg, uden at høre Ryans svar, lagde på og smed min mobil på bordet og skyndte mig ud i gangen.

Jeg stoppede dog hurtigt op, da jeg så Selena træde ind i stuen med et trist ansigtsudtryk. Jeg sank en klump i halsen og frøs mit triste blik fast på Selena som kiggede mig trist i øjnene et kort øjeblik, hvorefter hun brød vores øjenkontakt og gik hen imod mig.

Jeg havde forventet, at hun ville stoppe foran mig, men hun fortsatte bare forbi mig og satte sig ned i den ene sofa. Jeg fulgte hende med øjnene hele vejen og bestemte mig for at sætte mig over i den anden sofa, da jeg havde på fornemmelsen, at Selena ikke havde specielt meget lyst til at sidde alt for tæt på mig.

Jeg sad bare og kiggede afventende på Selena, som sad og stirrede ned i sofabordet imens hun tog sin taske ned fra skulderen og satte den på gulvet ved sofabordets ene ben.

’’Hvor længe har det med dig og hende stået på?’’ Spurgte Selena stille og holdte sit stirrende blik nede i bordet.

’’Det ved jeg ikke.. En måneds tid måske’’ Svarede jeg stille og løj måske lidt, da jeg godt vidste, at det med Olivia og jeg havde stået på i længere tid. Jeg vidste bare ikke lige hvor meget længere.

’’Er du forelsket i hende?’’ Spurgte Selena stille og igen uden at kigge på mig.

’’Nej!. Jeg elsker dig Selena!’’ Svarede jeg kort og desværre løj jeg lidt igen, da jeg havde lidt følelser for Olivia!. Okay Justin!. Drop det skuespil overfor dig selv nu!. Du har mange følelser for hende siden du kan være så meget i tvivl om du skal være sammen med hende eller Selena!. Indrøm det nu forhelved bare overfor dig selv!. Olivia gør dig helt skør og gør ting ved dig som du aldrig har prøvet før!. Hvorfor lyve overfor dig selv!.

’’Hvorfor har du så været sammen med hende så mange gange?’’ Spurgte Selena igen uden at kigge på mig. Jeg sukkede svagt og kiggede ned i gulvet.

’’Jeg ved det ikke Sel!. Hun mindede mig om dig, tror jeg’’ Svarede jeg stille og bad til gud om at den undskyldning ville virke!.

Selena sukkede svagt og rejste sig op og gik hen til det lille mellemrum der var imellem tv’et og sofabordet og gik lidt frem og tilbage med hænderne i siderne. Hun stoppede kort efter op og kiggede ned på mig og vi fik øjenkontakt.

’’Jeg har tænkt over det Justin og.. Jeg har indset, at jeg ikke kan undvære dig.. Vi har været så meget igennem sammen og jeg ved at vores forhold er stærkt nok til at kunne komme igennem endnu en hård situation.. Måske nok den hårdeste af dem alle.. Men jeg er villig til at give det en chance’’ Sagde Selena ret bestemt og lød virkelig som om, at hun havde tænkt det her grundigt igennem.

Jeg mærkede at knuden i min mave løsnede sig og forsvandt og jeg fik et dejligt og lettet sug i maven over at høre hende sige det. Det var bestemt ikke hvad jeg havde regnet med at høre, men jeg skulle slet ikke brokke mig nu!. Min pige havde valgt at give mig en chance for at gøre det godt igen og det var alt det betød noget!.

Jeg rejste mig op og kunne ikke lade vær med at smile svagt til hende imens jeg gik imod hende. Jeg stillede mig overfor hende og lagde mine hænder på hendes hofter og skulle lige til at takke hende for den chance hun gav mig, da hun forsigtigt fjernede mine hænder fra hende og tog et skridt væk fra mig.

’’Men jeg har et par betingelser’’ Sagde Selena og kiggede ret bestemt på mig og så ret sikker ud i hvad hun ville sige nu.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg og kiggede interesseret eller lyttende på hende. Jeg var parat til at gøre alt!.. Alt.. Med undtagelse af måske...

’’Jeg vil ikke have at du ser hende mere!. Overhovedet!’’ Sagde Selena bestemt og krydsede sine arme.. Ja, det var lige præcis der at grænsen for at gøre alt for at hun tilgav mig gik!. Hun stillede mig virkelig i et dilemma lige nu!.

Jeg sukkede svagt og gned mig lidt i hovedet, hvorefter jeg kiggede tilbage på Selena som stod og kiggede koldt på mig med et hævet øjenbryn.

’’Sel, hun er med i voice og jeg er hendes coach. Jeg kan ikke..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før Sel cuttede mig af.

’’Så smid hende ud Justin!’’ Pointerede Selena hårdt og en smule ophidset. Jeg sukkede svagt og gned mig igen i panden og kiggede væk fra Selena.

’’Hvis du virkelig elsker mig og ikke føler en skid for hende, så smider du hende ud og ser hende aldrig mere!’’ Fortsatte Selena og gik mig til at kigge på hende.

’’Hun er den bedste deltager i hele showet Sel.. Jeg kan ikke..’’ Igen cuttede Selena mig af.

’’Jeg er fucking ligeglad om det så var guds ukendte datter Justin!. Hvis du ønsker, at vi skal være sammen, så smider du hende kræftedeme ud og ser hende aldrig mere!’’ Vrissede Selena hårdt og frustreret.

Endnu engang sukkede og jeg satte mig ned i den ene sofa og tog mig til hovedet. Hun stillede mig virkelig et svært ultimatum lige nu!. Ikke kun fordi jeg havde følelser for Olivia og at Olivia var den mest specielle person, på den gode måde, som jeg nogensinde havde mødt, men også fordi jeg tænkte på selve voice-konkurrencen.

Jeg havde bemærket på Twitter, Facebook og Instagram, at folk var vilde med Olivia. Hun var mit bedste kort, hvis jeg skulle have en chance for at vinde det lort!. Hun er den bedste sanger i hele showet forfanden!. Hvad ville alle mennesker ikke sige hvis jeg smed hende ud?.. Desuden ville jeg ikke have nogen god grund for at smide hende ud.. Jeg kunne jo ikke sige den oprindelige grund på tv.. Faktisk kunne jeg ikke sige den rigtige grund til nogen, da der ikke var nogen der vidste noget omkring Olivia og jeg. Olivia fortjener virkelig at vinde voice!.

Men hvad med efter voice er slut?. Ville vi glide fra hinanden?. Var det måske kun konkurrencen som bandt os sammen?.. Ej!. Stop Justin!. Det ved du jo godt at det ikke er!. Der er virkelig kemi imellem jer!. En helt speciel kemi!.

Uanset hvad, så var jeg lige nu virkelig meget i tvivl!. Jeg ville gerne være sammen med Selena og fortsætte med at have vores forhold trods de mange nedture.. Ja, der var faktisk ligeså mange nedture som der var opture, men jeg var ikke 1 sekund i tvivl om at jeg elskede Selena!. Det gjorde jeg virkelig!. Jeg havde bare også en aller helvedes masse følelser for Olivia og jeg ønskede hverken at miste Olivia eller tabe Voice.. Og specielt tabe det væddemål jeg havde med Usher!. 

____________________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :) Hav en dejlig dag allesammen :D 

#MuchLove <3 

Møs I Fucking Face ;) 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...