More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444976Visninger
AA

37. Forgot It!.

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg trådte ind af døren til restauranten med Hugo lige bag mig. Jeg kiggede rundt og så så min mor sidde nede i hjørnet helt alene. Hun sad med sin Iphone fremme som hun var dybt optaget af. Det er måske heller ikke så mærkeligt, at hun har valgt at sidde med sin mobil fremme, da jeg er pænt sent på den. Faktisk er jeg kommet et kvarter for sent, men heldigvis var jeg nået at komme inden min mor valgte at smutte. Ja, det kunne hun godt finde på, hvis jeg kom alt for sent, så jeg ville ende med at sidde helt alene og mærke hvordan det er. Det var en af de lærestreger som min mor tit gav mig, men fuck nu det. Nu er vi her jo begge to, så alt andet er jo ligemeget nu.

Jeg gik hen imod min mor og bemærkede, at Hugo drejede en anden vej, da han skulle sidde i nærheden af os, men ikke klods op og ned af os. Min mor og jeg ville jo gerne kunne snakke privat uden nogen andre kunne høre det. Okay, så er det måske lidt mærkeligt, at vi sidder på en restaurant, hvor der er andre mennesker, men det ville jo også være lidt kedeligt bare at sidde hjemme hos hende eller mig, ikke?.

’’Hey mom’’ Smilede jeg ned imod hende og stoppede op ved siden af bordet. Min mor kiggede op fra sin mobil og vi fik øjenkontakt. Min mor smilede sødt og rejste sig op i takt med at hun slukkede skærmen på sin mobil og lagde den på bordet.

’’Åh, my baby!’’ Smilede min mor og rakte armene op imod mig. Ja, hun var jo meget lavere end mig, så hun skulle selvfølgelig kigge opad. Jeg smilede sødt og lagde armene om hende, så vi kunne give hinanden et dejligt og langt knus.

Jeg mærkede et kys på min kind, hvilket gav mig et smil på læben og fik mig til at stramme grebet om hende. Fuck hvor havde jeg savnet hende. Vi havde ikke set hinanden i et par måneder og selvom jeg har haft en masse at se til, så havde jeg stadig tænkt på hende og savnet hende hver eneste dag!.

Min mor og jeg trak os fra hinanden og fik øjenkontakt. Hun smilede sødt til mig og nussede mig svagt på kinden, så jeg smilede endnu mere. ’’Hvor har jeg savnet dig skat’’ Smilede hun sødt til mig og slap mig helt. ’’Jeg har også savnet dig helt vildt’’ Svarede jeg hende og trak stolen, som var overfor min mor, ud og satte mig så ned.

Min mor satte sig også ned og tog en dyb indånding. ’’Nå, hvordan går det med dig skat?’’ Spurgte hun mig med et sødt smil. ’’Det går godt. Jeg har meget travlt, men det går fint. Hvad med dig?’’ Spurgte jeg hende afslappet og smilede svagt. ’’Jo, det går udmærket. Stille og roligt i modsætning til dig’’ Svarede min mor og tog en tår af sin sodavand, som hun efterhånden havde fået drukket næsten halvdelen af. Jeg nikkede bekræftende som svar og tog fat i menukortet som lå på kanten af bordet.

’’Har du bestilt noget?’’ Spurgte jeg hende og åbnede kortet. Min mor rystede på hovedet. ’’Nej, jeg ville vente på dig.. Hvis jeg havde bestilt, så var min mad nok nået af blive kold’’ Svarede min mor og blinkede kort til mig. Jeg fniste kort og nikkede svagt. ’’Ja, undskyld jeg kom for sent, men nogengange er det altså svært at nå alting til tiden’’ Svarede jeg hende og kiggede ned i menuen.

Jeg kiggede hurtigt menuen igennem og fandt så til sidst det som jeg kunne tænke mig at spise. En wok ret med kylling, ris og en sovs som jeg ikke lige kendte eller kunne udtale navnet på. Men lækkert lød det i hvert fald som.

Jeg kiggede op på min mor og rakte hende menukortet. Dog rystede min mor bare på hovedet og smilede svagt. ’’Jeg har valgt’’ Svarede hun med et skævt smil. Jeg nikkede kort og lagde så menuen fra mig, hvorefter der kort efter kom en tjener hen til os.

’’Kan jeg tage i mod bestilling?’’ Spurgte hun os og smilede venligt imens hun stod klar med blok og kuglepind. ’’Ja. En nummer 23 og en cola’’ Svarede jeg hende venligt og kiggede over på min mor, som kiggede op på tjeneren. ’’En nummer 44 og også en cola’’ Sagde min mor venligt imens tjeneren skrev tingene ned.

’’Ja.. Der vil gå omkring 20 minutter med maden. Køkkenet er lidt forsinket idag, men jeg kommer ned med jeres drikkevarer om lidt’’ Smilede tjeneren og fik min mor og jeg til at nikke, hvorefter hun vendte sig om og gik.

Jeg tog en dyb indånding og vendte blikket ned på bordet vi sad ved. Det var dækket virkelig flot op. Hvid dug med små lysestager med fyrfadslys i, tallerkner og bestik. Egentlig var det dækket lidt for flot op når man tænker på, at det kun er frokosttid og at det her ikke lige er en 6 stjernet restaurant, men bare en helt standard restaurant.

’’forresten så talte jeg med Usher igår’’ Lød det fra min mor, som fik mig til at vende blikket væk fra bordet og op på hende. ’’Okay?’’ Svarede jeg spørgende og med et svagt smil. ’’Han siger det går rigtig godt for dig i Voice’’ Smilede min mor glad og nikkede svagt. Jeg nikkede bekræftende og smilede.

’’Det synes jeg også, at det gør. Det er lidt hårdt at skulle arrangere alle de øve-timer både med og uden kamerahold og sørge for at deltagerne har en sang de kan synge, men det er okay. Jeg tror jeg havde meldt fra hvis det var live hver Fredag og jeg kun havde en uge til at øve med mine deltagere’’ Svarede jeg afslappet. ’’Arg, det havde du nok klaret alligevel’’ Smilede min mor sødt og fik også mig til at smile svagt og trække lidt på skuldrene.

’’Men har du så en favorit på dit hold indtil videre?’’ Spurgte min mor interesseret og tog en tår af sin sodavand. Ja det havde jeg jo, men ville det være smart at sidde og rose Olivia til skyerne overfor min mor som kendte mig ud og ind og som kunne se igennem mig som om jeg var glas?. Hvis jeg talte lidt for ærligt om Olivia, så kunne min mor måske gennemskue mig og derfor finde ud af, at der var lidt mere end ren samarbejde imellem Olivia og jeg!.

’’Ja lidt måske. Jeg har Thomas og David som er rigtig dygtige og så har jeg en pige der hedder Olivia som virkelig også har talent. Hun synger virkelig godt. Det er helt sindssygt’’ Svarede jeg glad men stadig også afslappet. Min mor nikkede med et smil. ’’Det er måske hende du satser mest på at gå i finalen med?’’ Spurgte min mor videre interesseret.

Jeg trak lidt på skuldrene selvom jeg lige virkelig godt kunne se Olivia vinde i finalen!. ’’Nu må vi se. Jeg tager ikke nogen valg på forskud. Jeg tager valgene ud fra hvordan de klare sig i kvart og semifinalen’’ Svarede jeg afslappet og fik min mor til at nikke svagt.

Jeg bemærkede kort efter, at jeg havde afsluttet sætningen, at en person kom ind i min synsvinkel. Jeg kiggede op og så tjeneren fra før komme hen til vores bord, hvor hun stillede vores drikkevarer foran os. ’’Tak’’ Smilede jeg venligt og tog hurtigt mit glas fra bordet og tog en stor tår af min cola.

Nu hvor min mor havde bragt Voice på banen, så kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Olivia. Jeg ville gerne kunne forklare hvad der gik af mig når jeg var sammen med hende, men det kan jeg virkelig ikke. Noget i mig blev bare så draget af hende, at jeg fik lyst til at se mere til hende. Mit hjerte og hjerne sagde, at det var forkert at se mere til Olivia privat, men udover hjertet og hjernen, så sagde alt i mig, at jeg skulle se mere til hende. Ja, nærmere kan jeg sku nok ikke forklare det!. Hun var bare så tiltrækkende og så fucking vanedannende, at jeg ikke kunne lade vær!.

Noget der bare forvirrede mig var bare det, at jeg ikke var forelsket i Olivia!. Det kunne jeg mærke at jeg ikke var!. Jeg elskede Selena helt vildt, men Olivia var så fandens dejlig både personligt, udseendemæssigt og seksuelt, at jeg bare ikke kunne lade hende være!. Jeg måtte bare have mere af hende!.

 

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg trak den sidste tot hår ud af mit Easycurl krøllejern og lagde så krøllejernet på mit sminkebord inde på mit værelse. Jeg havde efterhånden brugt flere timer på at gå i bad, rense hud, smøre min krop ind i lotion, tage tøj på, ordne negle, lægge makeup og ordne hår. Alt det bare fordi jeg kedede mig og havde brug for noget andet at tænke på en Justin.. Hjalp det så med at få tankerne på afstand?.. Nope honey!. Ikke en skid hjalp det!. Jeg tænkte stadig ligeså meget på ham som jeg hele tiden havde gjort!.

Jeg sukkede opgivende imens jeg kiggede mig selv i spejlet, hvor jeg sad foran på en skammel, imens alt mit makeup og mit stadig varme krøllejern lå på sminkebordet. Jeg kiggede mig selv i øjnene i spejlet og rystede svagt på hovedet af mig selv. Ikke fordi, at jeg ikke synes, at jeg så godt ud lige nu, men fordi jeg tænkte på Justin.. Og på, at jeg havde sagt ja til at komme hjem til ham i aften!.

Hvad var det lige jeg havde gang i?!. Jeg havde virkelig vendt og drejet det at tage hjem til Justin i aften, 1000 gange inde i hovedet, men jeg var stadig i tvivl. Skulle jeg gøre det?. Eller skulle jeg melde fra?.

Det kriblede helt vildt i min krop, når jeg tænkte på Justin og jeg fik et underligt, men virkelig dejligt sug i maven af at tænke på ham. Samtidig fik jeg virkelig dårlig samvittighed og en rigtig dårlig mavefornemmelse når jeg tænkte på Zack!.

Jeg havde flere gange idag stillet mig selv de samme spørgsmål: Hvordan kan jeg gøre det imod ham?. Hvordan kan jeg være sådan en møgso og knalde en anden end ham?. Hvorfor siger jeg ikke nej til Justin?. Hvorfor vil jeg i bund og grund gerne være sammen med Justin og samtidig være kærester med Zack?. Hvorfor stopper jeg ikke det jeg har gang i med Justin?.. Alle de spørgsmål kørte rundt i hovedet på mig og desværre for mig selv, kunne jeg ikke finde nogen svar på det!. Jeg var fuldstændig lost!.

Jeg sukkede svagt og rejste mig fra min skammel og bevægede mig ud af værelset og ind i min stue, hvor der var helt stille.

Jeg stoppede op midt på gulvet i stuen og satte mine hænder i siderne imens jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud igen. Hvad skulle jeg lave?. Klokken var omkring 17 og jeg havde virkelig intet at lave!. Jeg gad ikke se tv. Jeg gad ikke øve min sang til kvartfinalen, da den efterhånden var øvet 1000 gange... Måske skulle jeg tage hjem til min mor og se om nogen af de andre var der?.. Ja, det gør jeg!.

Jeg gik over til mit spisebord og tog min mobil, nøgler, bilnøgler, pung osv. og gik ind på mit soveværelse, hvor jeg fandt en sort taske som matchede mit tøj. Jeg gik hen til mit klædeskab og fandt et par kila-sneakers med noget sølvlukning på, som også matchede mit tøj, som lige nu bestod af et par mærke stramme jeans, en almindelig stroptop og en tyk striktrøje med 3 store knapper som lukkede trøjen op af mit bryst og sluttede på min skulder.

Da jeg havde fået skoene på lagde jeg mine ting i min taske og gik så ud i gangen og ud af hoveddøren som jeg låste af efter mig. Jeg tog elevatoren ned og gik så ud af min opgang og fandt hurtigt min bil, som jeg låste op og hoppede ind i.

                                                                                             ~

Da jeg havde kørt i lidt tid nåede jeg endelig til min mor og Adams hus, hvor der holdte et par biler ude foran. Jeg kunne i hvert fald se, at der var nogen derhjemme og efter hvad jeg kunne se på bilerne, så var Amanda, Nick, min mor og Adam i hvert fald derinde.

Jeg parkerede min bil og steg ud, hvorefter jeg låste den og gik op til huset i et afslappet tempo.

Jeg trak stille ned i håndtaget og trådte ind i gangen imens jeg hørte en masse småsnak komme inde fra stuen af. Jeg lukkede døren bag mig og som altid kyssede jeg hurtigt min hånd og satte den op på min fars billede, hvorefter jeg fortsatte ned af gangen og ned imod stuen.

Jeg stoppede ved stueindgangen og kiggede ind, hvor jeg så min mor, Adam, Sander, Amanda, Mille og Nick sidde. Den første der gik øje på mig var Sander, som smilede stort til mig og sprang op af sofaen.

’’Hej Olivia’’ Hvinede han glad imens han løb imod mig. Jeg smilede sødt ned til ham og bredte armene ud og bukkede mig forover. Sander løb ind i mit greb og jeg løftede ham op imens jeg havde armene godt om ham.

’’Hey Superman’’ Sagde jeg glad og kyssede ham på kinden, hvorefter jeg krammede ham ind til mig og han krammede godt til rundt om min hals.

Imens jeg stod og krammede Sander kiggede jeg over på de andre i sofaen. Jeg fik øje på Nick og bemærkede at noget ikke så ud som det plejede i hans ansigt.

Jeg trak mig fra Sander og satte ham ned på gulvet igen, hvorefter jeg gik helt ind i stuen uden at fjerne mit blik fra Nick. Da jeg kom tæt nok på kunne jeg se en syning i hans højre øjenbryn, hvilket fik mig til at kigge undrende på ham.

’’Nick, hvad fanden har du lavet med øjenbrynet?’’ Spurgte jeg undrende og fik samtidig Nick til at kigge op på ham med et skuffet blik. Nick sukkede svagt og kiggede kort ned i skødet på sig selv. ’’Ja, hvad tror du?’’ Spurgte han med et skuffet suk. Jeg rynkede panden lidt og kiggede over på de andre som alle havde deres blik på mig. 

’’Han fik en på lampen i turneringen idag’’ Lød det fra min mor som hurtigt fik mig til at kigge over på hende. ’’Hvad?..’’ Startede jeg og kiggede over på Nick igen med opspilede øjne.

’’Hvorfor helved har jeg ikke fået af vide, at du skulle bokse idag!’’ udbrød jeg en smule frustreret imens mit hjerte begyndte at slå hårdt imod mit bryst. Hvorfor fanden var der ingen der havde fortalt mig det!. Alle vidste, at det betød meget for Nick, at jeg var der og så ham bokse. Præcis ligesom de vidste hvor meget det betød for mig, at Nick var der til at se mig optræde til mine danseshows og nu også i Voice.

Nick kiggede op på mig med et skuffet udtryk. ’’Kan du huske, at du fik en folder af mig inden turneringen startede?’’ Spurgte Nick skuffet. ’’Tydeligt!’’ Svarede jeg hurtigt og nikkede svagt. Nick nikkede bekræftende. ’’Der står hvornår boksekamp-dagene bliver holdt’’ Svarede Nick med et suk.

Jeg blev helt mundlam!. Det vidste jeg jo godt!. Den folder lå endda hjemme i min kommode med alle mine billeder på, af dem jeg holder af!. Hvorfor fanden havde jeg ikke husket at tjekke op på det?.

’’Det ligner slet ikke dig at glemme sådan noget Olivia?’’ Lød det stille fra min mor. Jeg sukkede svagt og kiggede ned i gulvet imens jeg tog mig til hovedet. Nej!. Det lignede bestemt ikke mig!. At komme og se Nicks boksning var ligeså vigtigt for mig som at dukke op til en Voice optræden eller et danseshow!. Det betød meget for mig at være på sidelinjen og støtte min bror!. Ligesom han altid var ude på sidelinjen for at støtte mig!.

Jeg kiggede op på Nick og sukkede svagt imens jeg hurtigt gik hen til ham. Han og jeg holdte øjenkontakt hele vejen og jeg sendte ham et trist blik, så han kunne se, at jeg var ked af, at jeg ikke nåede det!. Eller, jeg kunne sikkert godt nå det, men nu havde jeg mit hoved fyldt af alt muligt andet!. Justin, f.eks.!

Jeg sukkede svagt og satte mig ned på skødet af Nick og svang armene rundt om hans hals. Jeg krammede ham godt ind til mig og kneb øjnene lidt sammen. ’’Undskyld!. Undskyld jeg glemte det!’’ Sagde jeg trist ind i hans øre imens jeg begravede mit hoved i hans skulder og min arm.

’’Kan du tilgive mig?’’ Spurgte jeg stille og trak mig væk fra ham. Dog uden at fjerne mine hænder om hans hals. Nick kiggede op på mig og sukkede svagt. ’’Hvis du lover at komme og se mig bokse i Semifinalen, så er du tilgivet’’ Sagde Nick og begyndte at smile mere og mere imens han sagde sin sætning.

Jeg smilede stort og stolt til ham. ’’Du gik videre?!’’ Pointerede jeg med et smil og stillede det også lidt som et spørgsmål. ’’Selvfølgelig gjorde jeg det!’’ Smilede Nick tilfreds op til mig. Jeg grinede kort af glæde og krammede ham ind til ham igen og mærkede nu hans arme ligge sig om ryggen på mig.

’’Tillykke!’’ Jublede jeg glad imens jeg krammede ham godt ind til mig. ’’Jeg er så stolt af dig!’’ Hviskede jeg i øret på ham og kyssede ham kort på kinden, hvorefter jeg igen begravede mit hoved i hans skulder og min arm. ’’Tak’’ Svarede Nick og nussede mig på ryggen.

’’Men flyt dig nu inden du krammer alt luften ud af mig’’ Smågrinede Nick i takt med at han tog fat om livet på mig og væltede mig ned at sidde på sædet ved siden af ham. Jeg grinede lidt og daskede ham blidt på armen imens jeg rystede på hovedet af ham.

’’Men nu hvor vi snakker om det at glemme noget, så har du vel ikke glemt, at vi skal holde en fest for dig og Nick, vel Olivia?’’ Lød det fra Mille, som hurtigt fik vores alles opmærksomhed. ’’Nej, det har jeg ikke glemt, men jeg ved til gengæld at jeg ikke har fået andet at vide omkring den fest som i insistere på at holde’’ Svarede jeg hende.

’’Vi holder den herhjemme på Lørdag’’ Svarede min mor mig og fik mig til at kigge over på hende og sukke svagt, hvilket hun tydeligt kunne se. ’’Vi kan også finde en anden dato, hvis det ikke passer ind i dine travle planer?’’ Spurgte hun videre og en smule undrende. ’’Nej nej, det er fint.. Jeg forstår bare ikke hvorfor vi absolut skal holde en fest for Nick og jeg når Nick ikke drikker og jeg ikke gider?’’ Svarede jeg spørgende og en smule opgivende.

’’Ej hold nu kæft Olivia!. Det bliver mega fedt jo!. Det er også snart længe siden at du har brugt noget tid på os’’ Svarede Amanda videre og fik mig derfor til at kigge over på hende. ’’Ja i know, men kunne vi så ikke lave noget andet end at feste?’’ Spurgte jeg opgivende i takt med, at jeg hørte hoveddøren gå op og derefter i igen.

’’Hvad er der galt med dig?. Du plejer aldrig at sige nej til fest?’’ Lød det undrende fra Mille, hvorefter et skygge kom frem i døråbningen ind til stuen. Jeg kiggede derover og så Zack stå der og smile svagt. ’’Nå, her er du. Jeg har ledt efter dig’’ Sagde Zack afslappet og gik ind i stuen imens han kiggede på mig, da han sagde sin sætning. Dog vendte han blikket videre ned på de andre bagefter.

’’Hey svigermoms’’ Smilede Zack og lænede sig ned imod min mor og gav hende et kram. ’’Du er godt nok i hopla idag, hva?’’ Smilede min mor i krammet, hvorefter hun trak sig fra Zack som nikkede og smilede til hende og derefter gav hånden til Adam.

’’Hey champ’’ Smilede Zack ned til Sander, hvorefter de gav hinanden high five. ’’Hey girls’’ Smilede Zack over til Mille og Amanda som sad i hjørnet af sofaen, hvilket fik Zack til bare at vinke kort istedet for at gå forbi folks ben for at komme helt ind og sige hej.

’’Hey bro’’ Smilede Zack og klaskede sin hånd sammen med Nicks. ’’Hey man’’ Svarede Nick afslappet og smilede skævt. ’’Hvaa?. Hvad sker der med øjenbrynet?’’ Spurgte Zack afslappet og satte sig ned på pladsen ved siden af mig uden at læne sig tilbage, da han skulle kunne se Nick, som sad på den anden side af mig. Dog mærkede jeg kort efter et kys på min kind, hvilket fik mig til at dreje hovedet og se på Zack som smilede kærligt til mig. Han vendte dog hurtigt blikket væk fra mig, da Nick svarede ham på hans spørgsmål.

’’Jeg havde ikke paraderne godt nok oppe idag’’ Svarede Nick med et skævt smil. ’’Årh surt.. Men du gik vel videre?’’ Smilede Zack skævt til Nick. ’’Selvfølgelig. Jeg lader mig sku ikke blive slået ud bare fordi han flækker mit øjenbryn’’ Smågrinede Nick og lænede sig frem til sofabordet og tog en tår af sin kop, hvor der var noget der lignede appelsinjuice eller noget orange sodavand i.

’’Sådan champ!. Du vinder sku hele turneringen med den indstilling der man!’’ Smilede Zack og rakte sin kno frem til Nick som straks smilede og satte sit glas fra sig igen og bankede hans kno sammen med Zacks.

Zack smilede og vendte så blikket imod mig og smilede meget forelsket til mig, hvorefter jeg plantede et stort og dejligt kys på min kind. Jeg blinkede kort med øjnene, da han gjorde mig lidt forvirret. Han virkede virkelig så overgearet idag.. Som om at der var sket noget specielt.

’’Hvaa?. Hvad sker der med dig?’’ Spurgte jeg ham stille og med et svagt smil. Zack rystede på hovedet med et stort smil. ’’Ikke noget. Hvad skulle der være sket?’’ Spurgte han mig undrende men stadig med et smil på læben. Jeg løftede øjenbrynene svagt og trak lidt på skuldrene. ’’Ja, det ved jeg ikke. Måske har du drysset coke på dine havregryn i morges istedet for sukker?. Du virker i hvert fald virkelig overgearet’’ Svarede jeg ham og hørte svagt de andre fnise lidt over min kommentar.

Zack grinede kort og rystede på hovedet, hvorefter han lagde en arm om mine skuldre og trak mig ind i et hurtigt kys. ’’Jeg har bare arrangeret overraskelser idag.. Overraskelser til en helt speciel dag, med en helt speciel kvinde!’’ Smilede han forelsket til mig og kyssede mig igen.

Jeg fniste kort og trak mig væk fra ham med et sødt smil. ’’Okay. Det bliver man simpelthen så overgearet af?’’ Spurgte jeg ham og løftede flabet det ene øjenbryn. ’’Hvis du vidste hvad jeg har fundet på til vores 4 års dag, så ville du nok også være overgearet baby’’ Smilede Zack skævt og kyssede igen min kind.

’’Du må ikke sætte forventningerne for højt op bro!. Hun kunne ende med at glemme det’’ Smågrinede Nick og fik mig til at kigge over på ham. ’’Hold dog kæft. Det gør jeg sku da ikke!’’ Pointerede jeg hurtigt. Nick smilede skævt til mig og skulle lige til at sige noget, da Zack afbrød ham.

’’Hvad har du nu glemt?’’ Spurgte Zack mig og fik mig til at kigge op på ham. ’’Hun glemte, at hendes bror havde en vigtig turnering idag.. Hun gik glip af at se hendes bror komme i Semifinalen’’ Svarede Nick afslappet.

Zack kiggede igen på mig og sukkede imens han rystede på hovedet af mig med et meget meget svagt smil. ’’Ja, jeg ved det godt!. Jeg er en klovn. Vi behøver ikke vade mere i det, vel!’’ Sukkede jeg opgivende og lænede mig tilbage i sofaen.

’’Du er ikke en klovn. Du er bare begyndt at glemme meget for tiden’’ Svarede Zack afslappet. Jeg sukkede bare og nikkede svagt til ham, da jeg ikke magtede at starte sådan en samtale som kunne ende med at blive til en diskussion.

’’Du har jo også glemt din mobil derhjemme, ikke’’ Smilede Zack skævt til mig. Jeg rynkede panden lidt og rystede lidt på hovedet. ’’Jeg har min mobil her?’’ Svarede jeg undrende og vippede lidt med min taske som stod lige imellem Zack og jeg. ’’Nå?. Hvorfor tager du den så ikke når man ringer?’’ Spurgte han undrende.

Jeg svarede ham ikke, men valgte at åbne min taske og hive min mobil frem og se at Zack havde ringet 10 gange til mig og skrevet 8 beskeder, hvor han spurgte hvor jeg var og hvorfor jeg ikke svare eller tager telefonen når han ringer.

Jeg sukkede svagt og kiggede op på Zack igen. ’’Sorry. Den er på lydløs’’ Svarede jeg ham afslappet imens jeg smed mobilen tilbage i tasken og lynede den derefter. Zack rystede lidt på hovedet igen og sukkede. ’’Du må snart lære, at du ikke skal have den på lydløs, når det ikke er nødvendigt’’ Svarede han med et suk. Jeg nikkede bare kort til ham som svar og tog en dyb indånding og lænede mig helt tilbage i sofaen og krydsede mine ben, så jeg sad dejlig afslappet.

’’Nå men?.. Spiser i alle med idag eller hvad?’’ Spurgte min mor afslappet og rejste sig op. Sikkert for at gå ud i køkkenet for at begynde på maden. Vi alle svarede kort ja eller nikkede bare, hvorefter Amanda igen startede samtalen om festen op. Jeg gad ikke rigtig at lytte efter, så jeg valgte bare at give mig til at se noget af det børne-tv som Sander var i fuld gang med at se.

Selvom lyden på tv’et ikke var så høj, så fulgte jeg stadig mere med i tv’et end de andres festsnak. Jeg magtede slet ikke at feste for tiden.. Og slet ikke når jeg er med i en konkurrence som kræver fuldstændig fokus!.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...