More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
446193Visninger
AA

53. Forelsket?..

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg trådte ind af min hoveddør med et tungt suk imens jeg smækkede døren bag mig og sparkede mine sko af fødderne. Jeg gik ind imod min stue imens jeg kort kiggede på mit guldur på mit håndled og så at klokken kun var næsten 12. Jeg sukkede endnu engang og bevægede mig ind igennem dørkarmen som førte ind til min stue og så så Ryan sidde i den ene sofa og zappe rundt på tv’et. Dog vendte han hurtigt blikket imod mig, da han tydeligvis havde hørt mig komme hjem.

’’Det var en hurtigt arbejdsdag, hva?’’ Smilede Ryan skævt og kiggede tilbage på tv skærmen og zappede videre imens jeg smed mig ned i den anden sofa.

Ryan havde sovet her i nat, da vi havde siddet og snakket til sent igår aftes og fået et par øl, hvilket gjorde at Ryan blev for fuld til at køre hjem. Det var heller ikke noget problem for mig, at han sov her, da jeg jo havde massere af plads.. Og faktisk, så havde jeg brug for at snakke lidt med ham efter min ret korte dag med Olivia.

’’Ja.. Vi fik faktisk slet ikke øvet idag’’ Svarede jeg med et tungt suk og satte min ene fod op på kanten af sofabordet. Ryan kiggede over på mig og løftede svagt begge øjenbryn. 

’’Har de ikke overvågning på voice eller hvad?’’ Spurgte han undrende. Jeg rynkede panden lidt og så undrende på ham.

’’Jo?.. Hvorfor?’’ Spurgte jeg, da jeg ikke helt fattede hvorfor han pludselig skulle spørge om det.

’’Fordi hvis de har, så har de lige fået en optagelse af, at du knalder Olivia’’ Svarede Ryan seriøst og kiggede bestemt på mig.

Jeg fniste kort uden at smile og rystede svagt på hovedet imens jeg kiggede væk. Okay, så det var derfor han spurgte.. Fordi han troede at Olivia og jeg havde ligget og knaldet istedet for at arbejde.

’’Nej Ryan.. Det var ikke derfor, at vi ikke arbejdede’’ Svarede jeg afslappet og kiggede over på ham med et svagt løftet øjenbryn.

’’Hvorfor så?’’ Spurgte Ryan undrende og lagde fjernbetjeningen på sofabordet foran sig. Jeg sukkede svagt og kiggede småtrist henover sofabordet.

’’Olivia har fortalt sin kæreste, at hun har været sammen med en anden.. Hun har ikke sagt, at det er mig hun har været sammen med. Hun sagde til ham, at det var en hun mødte i byen den dag hun var med mig og min anden deltager David i byen.. Det var bare en undskyldning hende og jeg fandt på for at hun kunne tage med mig herhjem istedet for at være sammen med sin familie.. Men nu har hun slået op med ham, så hun var ikke så glad idag.. Jeg snakkede med hende om det hele da hun kom ned på voice og bagefter blev vi enige om at øve. Jeg gik ud og hentede noget at drikke til os og da jeg kom tilbage sad hun og græd imens hun hørte en sang som hendes ekskæreste havde lagt op på Facebook med et knækket hjerte som tekst’’ Forklarede jeg stille og ret trist.

’’Men?.. Hvorfor virker du så trist over det?.. Jeg mener.. Hun har jo ikke sagt at det lige var dig hun var sammen med, så jeg forstår ikke hvor problemet ligger for dig?’’ Spurgte Ryan undrende og lænede sig tilbage i sofaen han sad i.

’’Olivia kaldte det hende og jeg har sammen for et fejltrin..’’ Sagde jeg med en såret stemme, da jeg faktisk blev temmelig stødt over det da hun sagde det. Godt nok sagde hun, at hun ikke mente det på den måde, men alligevel mærkede jeg den sårede fornemme når jeg tænkte på det.

’’Amen Justin forfanden. Vi kan vel også godt blive enige om, at det du har kørende med Olivia er noget værre rod, ikke?’’ Svarede Ryan seriøst og ret ærligt. Jeg sukkede svagt og gned mig lidt i hovedet.

’’Det er så mærkeligt Ryan!. Jeg blev virkelig såret, da hun kaldte det som hende og jeg har sammen for et fejltrin og selvom hun sagde, at hun ikke mente det sådan, så ramte det mig sku lidt alligevel.. Og på et tidspunkt forsøgte jeg at kysse hende, men hun trak sig hurtigt og sagde, at hun ikke havde lyst til at kysse med mig, når hun lige havde slået op med sin kæreste og stadig tænkte på ham og det sårede mig også og jeg mærkede en underlig knude i maven og spurgte hende om hun så ikke ville være sammen med mig mere. Hun sagde godt nok, at det ville hun gerne, men at hun bare havde brug for lidt tid, men.. Jeg savner bare hendes glade humør og hendes lyst til at kysse med mig og være sammen med mig nærmest når som helst... Og det mest underlige er.. Jeg blev faktisk virkelig glad og lettet, da hun sagde, at hun havde slået op med sin kæreste og nu var single.. Det var som om en sten forsvandt fra mit hjerte og gjorde det hele en del lettere for mig og hende at være sammen, når vi vil’’ Forklarede jeg seriøst imens jeg stirrede ned i sofabordet imens jeg bare lod min mund fortælle alt hvad jeg tænkte og følte.

’’Vil du høre hvad jeg tænker?’’ Spurgte Ryan ret afslappet. Jeg kiggede straks op på ham og nikkede med et seriøst blik på ham.

’’Jeg tror du er forelsket i Olivia’’ Svarede Ryan kort og så ret seriøst på mig. Jeg rynkede panden lidt og rystede på hovedet.

’’Nej, nej, nej Ryan!.. Jeg er ikke forelsket i Olivia!. Jeg elsker Selena og jeg vil fortælle hende alt hvad der er sket når hun kommer hjem og så vil jeg gøre alt for at Selena kan tilgive mig det her, så vi kan blive sammen.. Olivia er virkelig sød og dejlig, men der er ingen følelser i det!. Ingen!’’ Svarede jeg med en overbevisende tone imens jeg rejste mig og begyndte at gå frem og tilbage på mit stuegulv med et hårdt bankende hjerte imod mit bryst.

’’Come on Justin. Du har prøvet at være forelsket før.. Du burde da kunne se, at det ikke er normalt sådan som du har det.. Det er ikke bare vennefølelser du har for Olivia man’’ Svarede Ryan og rejste sig op og kiggede på mig.

’’De forelskede følelser jeg har i min krop er for Selena!. Jeg elsker Selena, Ryan!. Olivia er bare så fucking uimodståelig, at jeg ikke kan lade vær med at være sammen med hende.. Når jeg ser hende får jeg bare en lyst til at være sammen med hende og holde hende helt tæt.. Men der er ikke nogen forelskede følelser!.. Jeg kan ikke forklare det bedre end det, Ryan!. Jeg ved bare, at jeg ikke er forelsket i Olivia!’’ Pointerede jeg bestemt og seriøst imens jeg kiggede Ryan i øjnene.

Ryan løftede det ene øjenbryn og krydsede sine arme og sendte mig et udtryk som sagde, at han havde en smule svært ved at tro på mig.

’’Kan du selv høre det Justin?.. Du har lyst til at være sammen med Olivia hele tiden.. Du tænker på hende hele tiden og hver eneste gang du ser hende får du lyst til at være sammen med hende.. Indrøm det nu Justin!.. Du er buldrende forelsket i Olivia!’’ Pointerede Ryan meget afslappet og lød meget sikker i det han sagde.

’’Jeg elsker Selena, Ryan!. Det er der jeg høre til!’’ Pointerede jeg bestemt igen uden tøven.

’’Gør du?.. Hvis du elsker Selena, hvorfor kan du så ikke holde fingrene fra Olivia?. Hvorfor tænker du så kun på Olivia?. Hvorfor bliver du såret når hun kalder jeres ’’forhold’’ for et fejltrin og hvorfor bliver du glad over at hun nu er single?.. Du sad hele aftenen igår og fortalte hvad Olivia gør ved dig og hvordan hun kan få dig til at slappe helt af og bare være den du er!... Hvis du elsker Selena så højt, så ville du ikke være sammen med en anden så mange gange og så ville du have virkelig dårlig samvittighed hver eneste gang du havde været sammen med en anden.. Men det har du ikke Justin og ved du hvorfor?... Fordi du er fucking vild med Olivia!’’ Svarede Ryan bestemt og holdte vores bestemte øjenkontakt hele vejen igennem hans lange forklaring.

’’Olivia tiltrækker mig helt vildt, ja!.. Men jeg tror, at det er fordi hun minder så meget om Selena, som jeg savner virkelig meget og mangler virkelig meget lige nu!. Olivia er blevet en rigtig god ven.. Ven med fordele.. Men så snart Selena kommer tilbage, så fortæller jeg hende hvad der er sket og hvis Selena bad mig om aldrig at se Olivia igen, så gjorde jeg det, da det er hos Selena jeg høre til og da det er hende som jeg har følelser for!’’ Svarede jeg hurtigt og bestemt og lød ret sikker i min sag.. Dog lige med undtagelse af det med, at hvis Selena sagde, at jeg aldrig måtte se Olivia igen, så ville jeg gøre som hun sagde, for det tvivlede jeg på, at jeg ville kunne gøre.

’’Kan du høre hvor langt ude det der lyder Justin?.. Du står og siger, at du kun er sammen med Olivia fordi du mangler Selena?.. Det er en omgang fucking bullshit og det ved du godt!’’ Pointerede Ryan bestemt og pegede på mig.

’’Jeg er ikke forelsket Ryan!.. Jeg er bare.. Tiltrukket af Olivia, okay!.. Men jeg gider ikke snakke mere om det.. Det gør mig vanvittig man!’’ Svarede jeg småirriteret og bevægede mig ud af stuen og ud i hallen, hvor trappen til første sal var.

Jeg småløb op af trappen og satte kursen imod mit værelse, da jeg havde virkelig brug for at slappe af og få tankerne lidt på plads. Ryan havde virkelig formået at sætte tankerne igang i mit hoved, så det gjorde mig helt skør!. Jeg kunne sku da ikke føle noget for både Selena og Olivia?. Det var sku da kun Selena som jeg havde følelser for?.. Olivia og jeg var bare.. Bollevenner?. Der lå intet i det!.. Men alligevel havde Ryan formået at få mig til at tænke en ekstra gang over det!.. Jeg følte virkelig at alle mine følelser sprang rundt i kroppen på mig og alle mine tanker fløj febrilsk rundt i knolden på mig, så jeg ikke kunne tænke klart.. Det eneste jeg kunne vide med sikkerhed var, at jeg elskede Selena og samtidig havde en ustyrlig lyst til at være sammen med Olivia hele tiden!.

 

*Olivias Synsvinkel*

 

’’Men hvorfor Olivia?. I har været sammen i 4 år og pludselig ender du ude på et lokum med en tilfældig fyr når du er i byen?.. Det ligner slet ikke dig?’’ Lød det fra Mille, som sad sammen med Amanda ovre ved mit spisebord imens jeg stod ovre i mit køkken og skar den hjemmelavet pizza ud som vi alle 3 havde stået og lavet.

Jeg havde inviteret pigerne over til aftensmad for at snakke lidt med dem og fortælle dem hvad der var sket imellem mig og Zack. Det kom noget bag på dem da jeg sagde det og som Mille sagde, så lignede det slet ikke mig at gå ud på en lokum med en fremmed fyr i byen, når jeg har en kæreste.. Det kunne hun sådan set have ret i.. Det havde jeg aldrig gjort før, men faktisk havde jeg jo stadig ikke gjort det, da det jo stadig ikke var den helt sande historie. Utroskaben var jo rigtig nok, men det var bare ikke med en tilfældig fyr jeg havde været sammen med!.

’’Jeg ved det godt, Mille’’ Sukkede jeg og lagde pizzastykkerne som jeg skar ud, over på 2 tallerkner, da jeg ikke gad at sætte hele bradepanden over på spisebordet, hvor Mille og Amanda sad og nippede til et glas hvidvin.

’’Det er jo også ligemeget, ikke.. Hovedsagen er, at Olivia er en kæmpe klaphat’’ Sukkede Amanda og satte sit glas med hvidvin foran sig og lænede sig tilbage i stolen.

Jeg tog fat i tallerknerne med pizza og bevægede mig over til spisebordet imens jeg kiggede underligt på Amanda, som virkede meget fjern og ret ligeglad med det hele. Jeg satte tallerknerne ned og satte mig på min stol og holdte mit blik på Amanda, som sad overfor mig ved siden af Mille.

’’Hvad er der galt Amanda?’’ Spurgte jeg hende stille imens hun bare sad og stirrede henover bordet. Hun sukkede svagt og rystede stille på hovedet.

’’Det er ligemeget. Det er ikke mine problemer vi snakker om nu’’ Svarede hun stille og rettede sig op og stoppede med at stirre ned i bordet. Jeg kiggede kort og undrende over på Mille som også kiggede kort og undrende på mig, hvorefter vi begge vendte blikket tilbage på Amanda.

’’Jo, kom nu Amanda.. Hvad er der galt?’’ Spurgte jeg hende og tog et stykke pizza over på min tallerken. Amanda sukkede svagt og gned sig lidt i panden.

’’Det er Nick..’’ Startede Amanda med et ligegyldig og opgivende tone.

’’Hvad nu?’’ Spurgte Mille med et opgivende suk imens jeg lænede mig tilbage og krydsede mine arme imens jeg holdte mit blik på Amanda.

’’Han synes ikke, at vi skal se hinanden mere efter det der skete til festen hjemme hos Christina og Adam’’ Sukkede Amanda opgivende imens hendes øjne langsomt blev blanke.

’’Hvad skete der derhjemme?’’ Spurgte Mille helt uvidende og kiggede undrende på mig.

’’De var sammen..’’ Svarede jeg hende kort, hvilket fik Mille til at spile øjnene op imod mig og derefter vende blikket imod Amanda som hurtigt vendte sit triste blik imod mig.

’’Vidste du det?’’ Spurgte hun mig undrende og rynkede panden lidt. Jeg nikkede svagt og tog en dyb indånding.

’’Nick kom herhjem igår og fortalte mig det hele og fortalte mig det som han har sagt til dig’’ Svarede jeg stille og greb ud efter mit glas med hvidvin på bordet og tog en tår.

’’Hvorfor har du ikke sagt det?’’ Spurgte Amanda undrende og satte sig ordentligt op i stolen. Jeg fjernede glasset fra mine læber og satte det tilbage på bordet og lænede mig igen tilbage i stolen med et svagt suk.

’’Behøver jeg fortælle dig det, hver gang jeg snakker med min bror?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt.

’’Nej, men hun handler det her om mig og ham, så du kunne godt have fortalt mig, at han havde sagt, at han ikke ville ses med mig mere’’ Svarede Amanda småirriteret og såret.

’’Og hvad var der kommet ud af det, Amanda?.. Nick spurgte mig om jeg ikke ville snakke med dig om det og fortælle dig alt det som han nu har sagt til dig, men det ville jeg ikke’’ Svarede jeg ærligt og holdte en bestemt øjenkontakt med Amanda.

’’Hvorfor ikke?. Det ville sku da være rart at være lidt forberedt på det istedet for at ende med at stortude ham lige op i hovedet man!’’ Svarede Amanda undrende og med en smule hævet stemme, da hun blev en smule irriteret over min ærlighed overfor hende.

’’Ville du tro på mig Amanda?!.. Gu ville du ej man!. Du er så fucking forblændet i ham, at du slet ikke lytter til noget af alt det som Mille og jeg siger til dig om ham!. Hvis jeg var kommet til dig og sagt, at Nick havde siddet og sagt, at jeg skulle sige til dig, at i ikke skulle ses mere, så ville du ikke tro mig!. Du ville tro det var noget jeg havde fundet på fordi jeg måske havde et problem med jer to sammen og så ville du blive skide sur på mig!’’ Svarede jeg småirriteret og frustreret, da jeg slet ikke magtede det her nu. Jeg havde mit eget at tænke på og jeg magtede virkelig ikke mere dårlig skyldfølelse overfor flere mennesker.. Og slet ikke fra min bedste veninde!.

’’Okay piger. Slap nu af, ikke.. Det var meningen at det her skulle være hyggeligt’’ Brød Mille ind med en rolig og afslappet stemme.

’’Er det virkelig sådan du ser mig, Olivia?.. Som en der ikke lytter til sine bedste veninder?’’ Spurgte Amanda og kiggede på mig med rynkende øjne og ignorerede fuldstændig Milles indblanding.

’’Jeg siger bare, at hver gang Mille og jeg snakker om Nick og måske foreslår dig, at du skal komme videre og finde en anden, så du kan blive glad igen, så lukker du ørerne fuldstændig og gider ikke høre på os.. Det er sket så mange gange efterhånden og derfor siger jeg, at jeg ikke gad at blande mig i dit og Nicks lort og fortælle dig noget, da du alligevel ikke ville tro på mig’’ Forklarede jeg og prøvede ikke at lyde så irriteret som jeg i virkeligheden var.

’’Men derfor kunne du fandme godt have sagt det alligevel istedet for at holde det hemmeligt for mig!’’ Vrissede Amanda småvredt.

’’Og risikere at blive uvenner med dig fordi du ville tro, at det var en omgang fucking bullshit jeg lukkede ud?’’ Spurgte jeg småirriteret og rynkede øjnene lidt.

’’Hvorfor er du så sikker på, at jeg ville blive sur?’’ Spurgte Amanda småvredt.

’’Fordi jeg kender dig!. Du er helt væk i Nick og hvis jeg eller Mille siger en sandhed eller vores ærlige mening omkring dig og ham, så bliver du fucking sur på os fordi vi ikke støtter dig eller fordi du tror, at vi ikke vil have at i skal være sammen igen!’’ Vrissede jeg irriteret.

Amanda sukkede tungt og rystede småirriteret på hovedet af mig med et koldt blik.

’’Du er fandme for meget du er’’ Sagde Amanda lavt og rejste sig.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte Mille stille, men vidste nok allerede godt, hvad Amanda havde tænkt sig.

’’Jeg skrider!. Jeg gider ikke sidde og høre på, at jeg er en dårlig veninde, som man ikke kan være ærlig overfor uden at hun bliver sur!’’ Svarede Amanda småirriteret og bevægede sig over imod gangen. Mille kiggede på mig og rystede lidt på hovedet.

’’Var det der virkelig nødvendigt?’’ Spurgte Mille en smule skuffet. Jeg sukkede svagt og gned mig lidt i hovedet.

’’Årg fuck!’’ Vrissede jeg stille og rejste mig op og gik efter Amanda.

’’Amanda, vent lidt’’ Kaldte jeg efter hende og småløb efter hende ud i gangen. Amanda var allerede nået ned for enden af gangen og stod nu og tog sko på. Dog kiggede hun kort og vredt op på mig imens jeg småløb ned til hende.

’’Undskyld Amanda, det var ikke sådan ment.. Du burde kunne følge mig lidt her. Jeg vil jo ikke blande mig i jeres forhold forhelved og derfor sagde jeg til Nick, at han selv skulle sige det til dig’’ Forklarede jeg da jeg var nået helt ned til hende. Amanda rettede sig op da hun havde fået den ene sko på og kiggede vredt på mig.

’’Det er ikke så meget det Olivia!. Du sidder og siger, at man ikke kan være ærlig overfor mig fordi jeg bliver sur. Det passer jo ikke en skid!. Jeg vil gerne høre sandheden, men nogengange gør sandheden ondt og så bliver jeg ked af det.. Ikke vred!’’ Forklarede Amanda småvredt. Jeg sukkede svagt og nikkede.

’’Skal vi ikke bare glemme det her og så have en hyggelig aften istedet for?. Du er en af mine bedste veninder og jeg elsker dig højt og vil gøre alt for dig!. Jeg vil bare ikke blande mig i dit og Nicks forhold!. Tror du ikke også, at jeg synes, at han var en kæmpe idiot, da han fortalte mig det som han nu har sagt til dig?.. Jeg ønsker dig jo kun det bedste og vil ikke såre dig.. Undskyld alt det jeg sagde. Jeg mente det jo ikke så ondt som det lød.. Det er bare.. Jeg har selv en del ting at slås med og en del ting som frustrere mig.. Undskyld, at det lige gik udover dig. Det er jeg ked af!’’ Svarede jeg forsigtigt og kiggede trist på hende imens mine følelser for alt strømmede rundt i kroppen på mig.

Amanda sukkede svagt og kiggede ned i gulvet, hvorefter hun valgte at sparke sin sko af igen og kigge op på mig.

’’Så snakker vi heller ikke mere om det!. Nu går vi ind og spiser og så drikker vi os stive i hvidvin og glemmer alt det lort vi har i vores liv lige nu, okay?’’ Fortsatte jeg, da jeg næsten kunne fornemme at Amanda godtog min undskyldning for endnu engang at være en kæmpe klaphat!.

Amanda fik et svagt smil på læben og nikkede så, hvorefter vi begge bredte armene ud og omfavnede hinanden.

’’Du er stadig en fucking klaphat nogengange!’’ Pointerede Amanda og knugede os tættere sammen.

’’Jeg ved det godt.. Sorry!’’ Svarede jeg og krammede også endnu mere til.

’’Jeg vil være med!’’ Lød det bag os fra Mille som kort efter brød vores kram og maste sig sammen med os, så vi alle stod og gav hinanden et gruppekram.

’’Jeg elsker jer piger!’’ Sagde jeg stille og knugede dem godt ind til mig imens jeg mærkede mine øjne blive svagt våde. Det føltes så godt at vide, at jeg lige blev tilgivet for det lort jeg lige sad og lukkede ud og at jeg tråds alt stadig havde mine piger hos mig!. Det var lige præcis nu, at jeg havde brug for mine bedste veninder!.. Lige præcis i den her periode, hvor jeg var totalt fuckt up og en kæmpe klaphat som ikke havde styr på en skid i sit liv, var det fandme dejligt at vide, at ens veninder var klar på at tilgive mig så hurtigt for at lukke lort ud i bar frustration!. Okay, måske mente jeg det jeg sagde til Amanda et eller andet sted, men jeg elskede hende jo stadig og ville ikke såre hende, så derfor lod jeg mig selv trække det tilbage og bare sige, at det var noget lort.. Det var det jo også, men det var jo også lidt sandt, da Amanda var typen som ikke lyttede det det negative vi andre sagde om Nick og hendes forhold osv.. Ja, jeg magter ikke at forklare det nærmere lige nu. Jeg har andet at spilde mine tanker på!.

’’I lige måde’’ Mumlede Amanda og snøftede kort, hvilket var et bevis på, at hun måske stod og fældede en tårer eller to. Jeg knugede begge piger tættere ind til mig og nussede Amanda blidt på ryggen som en smule trøst og mærkede også Milles hånd nusse både min og Amandas ryg.

’’I er de bedste’’ Hviskede Mille og fik mig til at smile svagt og kramme endnu mere. Ja, hvis det fortsatte sådan her, så ville vi alle 3 ende med at blive kvalt og helt maste.. Men det gjorde intet lige nu!. Kærligheden imellem mig og mine bedste veninder kunne ikke beskrives med ord!. Når man har kendt hinanden så lang tid som vi har kendt hinanden, så danner man et helt specielt bånd som er meget svært at bryde.. Og det kunne virkelig mærkes nu!.

                                                                                         ~

’’..Ej, men helt seriøst!. Jeg gider ikke mere. I har jo ret!. Jeg lader ikke mig selv komme videre i mit liv og det skal jeg!’’ Smågrinede Amanda småfuld og bundede derefter sit glas med hvidvin.

Vi havde efterhånden siddet og drukket i flere timer og lige nu var vi kommet til fasen hvor vi kunne grine af alt og være fucking ligeglad med alt det lort vi havde i vores liv.. Og ja!. Det føltes fandme godt at grine lidt efter alt hvad der er sket og komme lidt af med alle de tanker og frustrationer som jeg havde gået med i de sidste par dage.

’’Mm.. Mere!’’ Mumlede Amanda med et smil og rakte sit hvidvinsglas over imod mig, så jeg kunne hælde noget nyt hvidvin op i hendes glas. Det var så tydeligt, at hun kæmpede med at drikke sig så fucking stiv, at hun til sidst ikke ville kunne huske sit eget navn, men hverken Mille eller jeg bebrejdede hende. Vi havde det jo ligesådan!.

Jeg smilede skævt og greb ud efter vinflasken og hældte noget mere op i Amandas glas, hvorefter jeg hældte noget mere op i mit som stadig var halvt fyldt og derefter hældte den sidste lille sjat der var tilbage i flasken op i Milles glas.  

’’Hvad sker der for de her flasker.. De bliver alt for hurtigt tomme’’ Smilede jeg skævt imens mit blik hvilede på flasken. Mille og Amanda grinede lidt og skålede med hinanden imens jeg rejste mig op og bevægede mig over til køkkenet og satte vinflasken på køkkenbordet ved siden af de 2 andre vinflasker som også var blevet tømt her til aften.

Jeg gik over til køleskabet og hev en ny flaske ud og vendte mig om til køkkenbordet igen og greb fat i proptrækkeren som lå og flød på bordet. Jeg åbnede flasken og satte proptrækkeren på og begyndte så at skrue den ned, så jeg kunne få proppen op.

Jeg hev proppen op og hev så proppen af proptrækkeren og smed den ud, hvorefter jeg tog fat i flasken. Jeg skulle lige til at bevæge mig væk fra køkkenbordet og over til de andre, da jeg bemærkede at min mobil lå foran mig på køkkenbordet. Jeg tog den hurtigt med mig og gik så over og satte mig ned ved bordet igen og satte flasken foran mig.

Jeg åbnede skærmen på min mobil for at tjekke klokken, men bemærkede så, at jeg havde fået et par opkald fra Justin og en enkelt besked. Jeg gik hurtigt ind i beskeden og begyndte at læse den.

’’Hey smukke :* Ville bare lige høre om du var okay efter idag og om du snart er klar til at øve igen?. Vi skulle jo helst snart få dig helt klar til semifinalen?<3’’

Jeg smilede svagt og begyndte at svare ham, men kunne dog godt mærke, at det tog lidt længere tid end det plejede, da jeg ikke var helt ædru lige nu.

’’Jeg er på toppen, bae<3 Vil kan øver som snart du khan ;*’’

Jeg trykkede på send og kiggede så op på pigerne som sad og snakkede og grinede af noget jeg ikke hørte. Jeg smilede bare med og tog en tår af min hvidvin. Jeg mærkede kort efter min mobil vibrere i min hånd og jeg satte straks mit glas fra mig og kiggede ned og læste den besked Justin havde sendt mig.

’’Er du fuld eller hvad? :D’’

Jeg fniste kort og bed mig lidt i læben, hvorefter jeg svarede ham igen.

’’Jeg er stangstiver!. :*’’

Jeg sendte beskeden og valgte at prøve at læse den sidste besked jeg havde sendt og bemærkede nu de mange stavefejl i den, hvilket fik mig til at grine svagt.

’’Hvad sidder du og griner af?’’ Spurgte Mille og fik mig hurtigt til at kigge op på hende og fnise kort.

’’Det er bare Justin der skrev og spurgte om vi snart skulle øve og så svarede jeg ham med en masse stavefejl.. Ikke så svært for ham at gætte, at jeg er virkelig stiv!’’ Smågrinede jeg og tog en tår af min vin.

’’Det er Semifinalen næste gang, ikke?’’ Spurgte Amanda med et afslappet smil og fik mig til at nikke kort.

’’Hvad skal du egentlig synge?’’ Spurgte Mille og tog en tår af sin vin.

’’Break free af Ariana Grande’’ Svarede jeg kort og mærkede igen min mobil vibrere i min hånd, hvilket fik mig til at kigge ned og læse beskeden fra Justin.

’’Hygge <3 Er du alene?’’

Jeg valgte hurtigt at svare ham.

’’Nej, jeg ret sammen me mine bedste veninderne :) Hvorfor? :*’’

Jeg sendte beskeden og kiggede op på pigerne, som sad og smilede skævt til mig. Jeg smilede afslappet tilbage til dem og tog mit glas op.

’’Skål’’ Smilede jeg og løftede mit glas op.

’’Skål’’ Sagde Amanda og Mille i kor med et smil, hvorefter vi alle 3 tog en tår af vores vin. Imens jeg tog min tår fik jeg endnu en besked fra Justin og satte så mit glas fra mig og gav mig til at læse beskeden.

’’Øv!. :( Tænkte ellers på at komme forbi, hvis du havde lyst til at ses, men du har ikke tid og det er fint nok :* Vi må lige tales om hvornår vi skal øve igen, så vi kan komme igang og give den fuld gas med øvningen inden semifinalen :*’’

Jeg smilede svagt og sendte ham et hjerte, en thumbs up og en kyssemund, hvorefter jeg slukkede min skærm og lagde min mobil på bordet.

’’Hva så?’’ Spurgte Amanda og hentydede til min samtale med Justin og desværre måtte jeg nok igen lyve lidt.

’’Ikke så meget. Vi aftalte bare at vi skal give den fuld gas med øvningen frem til Semifinalen, så jeg kommer nok ikke til at have så meget tid i de næste par uger’’ Svarede jeg og smilede trist til dem.

’’Jeg glæder mig fandme til voice er slut!’’ Smilede Mille skævt til mig og fik mig til at rynke panden en smule.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg undrende og smilede svagt.

’’Så vi kan få vores bedste veninde igen’’ Smilede Amanda og fik mig til at kigge over på hende og smile, hvorefter jeg løftede mit glas endnu engang og skålede med dem.

Vi klingede alle vores glas sammen og tog en tår, hvorefter snakken fortsatte derudaf. Dog tænkte jeg også lidt på alt mit eget imens vi sad og snakkede. Nu skulle jeg bare give dem fuld gas og øve konstant, så jeg kunne blive helt klar til semifinalen!. Nu var jeg så tæt på målet og det var nu det begyndte at spidse til, så jeg skulle bare gøre alt for at komme videre til finalen og derefter vinde hele lortet!. Nu var jeg så tæt på!. Det var nu det gjaldt!. 

_____________________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :) Hav en vidunderlig dag allesammen :D Nu vil jeg gå i seng (Kl. 05.26) :D 

#MuchLove <3 

Møs I Fucking Face <3 

-NetteC 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...