More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444236Visninger
AA

3. Familiens Mødested.

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg parkerede min bil foran min mor og stedfars hus på den ok lange villavej hvor de boede. Jeg tog min taske med mit almindelige tøj i, da jeg stadig havde mit træningstøj på, som bestod af et par sorte og løse joggingbukser og en hvid stroptop. Ja, nu hvor jeg ikke nåede i bad inden jeg kom hertil, så kunne jeg ligeså godt tage et bad imens jeg var her efter vi havde set boksning.

Jeg steg ud af bilen og låste den efter mig og gik så op til hoveddøren til huset. Helt uden at ringe på gik jeg ind og smækkede døren efter mig imens jeg blev mødt af en masse snak der kom inde fra stuen af.

’’Halløj i huset’’ Råbte jeg højt imens jeg tog mine sneakers af og kastede dem over til alle de andre sko som stod i gangen. Imens jeg smed skoene kiggede jeg op på væggen, hvor et stort billede af min far hang. Jeg kyssede mine fingre og satte kort min hånd op på billedet lige ved min fars kind, hvorefter jeg gik ned af gangen og ind i stuen til de andre.

Ja, i undrer jer sikkert over hvorfor der hænger et stort billede af min far i min mors gang, når hun har en ny kæreste. Det er fordi min far døde for snart 14 år siden og selvom min mor har fundet en ny kæreste og er kommet videre, så er hun aldrig holdt op med at elske min og Nicks far og heldigvis forstår min stedfar, Adam, det 100% og har accepteret, at der uanset hvad der sker altid hænger et billede af min og Nicks far i gangen. Men vi skal ikke komme mere ind på min far, da det gør mig ked af det at tale om. Måske fortæller jeg den historie en anden gang?.

I hvert fald så var det blevet en vane for mig, at jeg altid skulle give min far et kys inden jeg gik videre ind i huset. Jeg kyssede altid min hånd og satte den op på min fars billede, når jeg kom herhjem og det ville jeg aldrig holde op med!.

Jeg kom ned af gangen og trådte ind i stuen, hvor jeg så Nick, min mor, Adam, Sander og Zack sidde i sofaen med massere af slik på bordet imens der kørte reklamer i tv’et. Kampen ville også starte lige om lidt, så det var ikke så mærkeligt at de sad klar.

Og nu undrer i jer sikkert over hvem Sander og Zack er, ikke?. Jamen, så skal jeg forklare. Sander er min og Nicks lillebror. Han er 4 år og verdens dejligste unge!. Faktisk er han kun en halvlillebror, da hans far er Adam, men vi bruger aldrig udtrykket ’’halvlillebror’’, da Sander alligevel ikke forstår, hvordan vi kan have forskellige fædre. Det vil han jo kunne forstå en dag, men uanset om han forstår det, så vil jeg altid betragte ham som en hel lillebror og ikke kun en halv, hvis i forstår?.

Og ja, så nævnte jeg også en Zack. Ja, det er så Nicks bedste ven og min kæreste. Jeg mødte Zack igennem Nick og vi har snart været kærester i 4 år. Han er super dejlig og jeg elsker ham virkelig højt. Jeg kunne slet ikke forestille mig en fremtid, hvor jeg ikke var sammen med ham!.

’’Der er hun endelig!’’ Pointerede Nick med et skævt smil og et svagt rystende hoved. ’’Jeg nåede det da. Gjorde jeg ikke?’’ Spurgte jeg med et smil imens jeg satte min taske fra mig og gik over imod den kæmpestore sofa.

Jeg bemærkede hurtigt, at Sander hoppede ned fra min mors skød iført nattøj og sin sovebamse i hånden og løb hurtigt hen imod mig. Jeg bukkede mig forover og bredte armene ud, så han løb ind i mine arme og jeg løftede ham op, så han endte med at have benene rundt om min mave imens jeg holdte fast i ham, så han ikke faldt ned.

’’Hej din lille lort’’ Smilede jeg og krammede ham ind til mig imens jeg gav ham et hurtigt kys på kinden. ’’Hej din store lort’’ Svarede Sander glad, hvorefter han trak sig ud af krammet og jeg grinede svagt.

’’Skulle du ikke havde været i seng nu?’’ Spurgte jeg og kiggede på klokken og så, at den var ca. 20.30. ’’Han ville ikke sove før du var kommet’’ Smilede min mor nede fra sofaen, hvor hun sad godt tilbagelænet med krydsede ben og Adams arm over skuldrene.

Jeg nikkede kort til hende og kiggede så på Sander igen. ’’Nu har du set mig, så skal du også op og puttesove’’ Svarede jeg med et smil og satte ham ned på gulvet igen. ’’Jeg er ikke træt!’’ Pointerede Sander hurtigt og kiggede op på mig.

Jeg smilede sødt og satte mig ned på hug, så jeg var i øjenhøjde med ham. ’’Men du skal altså sove. Ellers kan du ikke være frisk til imorgen, hvor vi skal ind til der hvor der skal optages Voice’’ Smilede jeg sødt og vidste, at den undskyldning ville virke. Sander havde glædet sig som en sindssyg til at komme ind til Voice studiet og se mig på scenen, så jeg vidste, at det ville få ham til at komme i seng.

’’Okay’’ Sukkede Sander træt og krydsede sine arme og kiggede over på Adam. ’’Far, du skal putte mig’’ Sagde han og lavede en lille surmule. Adam smilede kort og nikkede. ’’Jeg kommer nu’’ Smilede han og trak sin arm til sig, da den lå over min mors skuldre.

Han rejste sig op og gik hurtigt hen til mig og gav mig et kram og et kys på kinden. ’’Hej min skat’’ Sagde han i krammet med en behagelig tone. ’’Hej’’ Smilede jeg og krammede igen, hvorefter vi slap hinanden og Adam kiggede ned på Sander.

’’Hvem kommer først op af trappen?’’ Spurgte han grinende og før jeg nåede at reagere var Sander og Adam allerede løbet ud i gangen.

Jeg smilede kort imod dem, hvorefter jeg gik hen og gav min mor og bror et kram. Jeg gik hen til Zack, som jeg kyssede goddag, hvorefter jeg satte mig ved siden af ham og lænede mig træt tilbage i sofaen imens Zack tog min hånd og flettede vores fingre sammen, så jeg kiggede op på ham og smilede svagt.

’’Træt?’’ Spurgte ham mig med et sødt smil. Jeg nikkede kort imens jeg tog en dyb indånding igennem næsen og vendte blikket imod tv skærmen. ’’Jeg skal bare se den kamp og så går jeg i seng’’ Svarede jeg ærligt og besluttede mig for at blive her og overnatte, da jeg helt sikkert ikke orkede at tage hjem når kampen var slut.

Heldigvis var min mor og Adams hus stort og jeg havde stadig et værelse her selvom jeg var flyttet hjemmefra for 2 år siden. Det var faktisk ret luksus, at jeg stadig havde et værelse, som jeg kunne bruge som det passede mig.

Jeg hørte kort dørklokken, hvorefter hoveddøren til huset gik op. ’’Er der nogen hjemme?’’ Lød det fra Amanda ude i gangen, hvorefter flere fodtrin lød. ’’Massere’’ Råbte min mor afslappet derud imens hun holdte blikket på tv skærmen.

Der gik et kort øjeblik før jeg så Mille og Amanda træde ind i stuen helt afslappet. ’’Hey’’ Sagde Mille med et smil imens hende og Amanda fandt vej over til min mor og Adams kæmpe hjørnesofa, hvor de smed sig ned i.

’’Så kom i alligevel, hva?’’ Smilede jeg til dem. ’’Ja, du fløj så hurtigt ud af døren, at vi ikke nåede med’’ Svarede Amanda med et skævt smil. Jeg fniste kort og nikkede, hvorefter jeg vendte blikket imod tv skærmen igen.

Hvis i ikke har bemærket det, så er min mors hus faktisk et mødested for os allesammen. Alle dem vi kendte gik altid bare ind og kom altid bare uden at ringe i forvejen. Det var faktisk virkelig fedt, at min mor var så åben og lod enhver komme uden nogen invitation, hvis man kan sige det sådan. Alle var velkomne her!.

Amanda og Mille havde min mor kendt ligeså lang tid som mig og vi betragtede dem nærmest som en del af familien. Som i nok lagde mærke til, så gik de også bare ind som det passede dem.

Det var så fedt, at det var sådan her. Hvis f.eks. Mille var sulten, så gik hun bare ud og tog mad i køleskabet og hvis de var for trætte til at tage hjem, så tog de bare et af gæsteværelserne og sov der. Det var så fedt!. Jeg elskede min mor og Adam for at betragte mine veninder og min kæreste som en del af familien!. Det var så fedt at min mor var sådan lidt alles mor og hjalp alle der havde brug for det.

F.eks. så havde min mor tit hentet Amanda eller Mille fra en fest, hvor de var blevet alt for fulde til at tage hjem til deres egne forældre hvor de ville få skideballer for at komme skidefuld hjem klokken lort om natten. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange min mor har reddet Amanda og Mille for skideballer fra deres forældre. Hvis de havde været til en fest og indså, at de var blevet for fulde, så ringede de bare til min mor eller Adam og så kom en af dem og hentede dem, hvorefter de så kørte herhjem, så pigerne kunne sove deres brandert ud. Og bedst af alt, så spillede min mor med når Amanda eller Mille havde brugt det som undskyldning, at de havde sovet her hele natten, når de faktisk havde været til fest.

Min mor gav dem altid et alibi overfor deres forældre, men gav da i ny og næ også pigerne en reprimande, da hun jo også var fornuftig nok og vidste, at det de gjorde var forkert. Hun skældte dem ikke ud, men sagde tingene på en bestemt måde, så pigerne tog det til sig. Ja, selvom min mor var rigtig sød at hjælpe, så kunne hun også være pænt skrap. Man havde respekt for hende og kunne til tider godt synes, at hun var lidt for skrap og bestemt, men man elskede hende alligevel helt vildt!.

’’Nick, vil du ikke række mig chipsene?’’ Lød det fra Amanda, som rev mig ud af mine tanker og fik mig til at kigge kort over på hende og se hende sidde og kigge lidt underligt og usikkert på Nick. Måske var det heller ikke så mærkeligt, at hun kiggede sådan på ham.

Amanda og Nick har været kærester i 1½ år, men desværre sluttede deres forhold for ca. 1 måned siden, så stemningen imellem dem var lidt underlig nogengange. Specielt når de havde snakket om deres forhold, hvilket de tydeligvis havde for kort tid siden, siden Amanda lød så underlig når hun talte til ham.

Jeg må nok indrømme, at i starten da jeg fik af vide, at min bedste veninde var blevet kærester med min bror, så havde jeg det sku lidt underligt. Jeg husker hvordan jeg bad dem om at lade vær med at hænge op og ned af hinanden og lade vær med at kysse osv. når de var sammen med mig, men heldigvis vænnede jeg mig til deres forhold og havde det faktisk fint med det. Ja, faktisk så havde jeg det så fint med det, at jeg idag er ked af det på deres vegne, at de har slået op. De passede utrolig godt sammen og så gjorde de et eller andet ved hinanden, så de blev meget gladere, hvis man kan sige det sådan.

Nick lænede sig frem i sofaen og greb fat i chips-skålen og rakte den til Amanda som pænt tog imod den. ’’Tak’’ Svarede hun kort og tog nogen chips, hvorefter hun gav skålen videre til Mille som sad ved siden af.

Jeg fik kort efter øjenkontakt med Amanda, som ikke så særlig glad ud. Det var måske også forståeligt nok, da hun stadig havde følelser for Nick.. Og når jeg siger følelser, så mener jeg det!. Hun havde virkelig ekstremt mange følelser for ham og havde det faktisk virkelig svært ved at forstå, at det var slut imellem dem.

Nick og jeg var rigtig tætte og derfor havde han også fortalt mig grunden til, at han slog op med Amanda. Han synes bare det hele var blevet rutine og så kunne han ikke holde ud, at Amanda var så jaloux som hun nu var. Nick måtte dårligt nok skrive med sine gamle veninder som han har kendt siden vi gik i børnehave og selvom jeg fortalte Amanda, at Nick kun var venner med pigerne og der ikke var så meget som en flirt imellem dem, så hjalp det ikke en skid. Hun var bare jaloux og startede tit en diskussion med Nick om, at han ikke skulle se andre piger.

Et eller andet sted kunne jeg godt forstå Nick. Jeg tror også, at jeg ville få stres hvis Zack forbød mig at se mine gamle venner og hænge ud med dem. Heldigvis var det ikke sådan i vores forhold. Vi stolede virkelig meget på hinanden og vi var ikke et sekund i tvivl om vores kærlighed til hinanden. Det bedste af det hele var nok, at vi ingen hemmeligheder havde for hinanden. Han var f.eks. ikke bange for at fortælle mig, når han havde været sammen med nogen gamle veninder eller sådan noget og jeg havde det præcis på samme måde. Selvfølgelig kunne vi godt blive lidt jaloux på hinanden engang imellem, men det var jo slet ikke slemt og den jalousi som var i vores forhold var der kun for at bevise hvor meget vi betød for hinanden, så jeg fandt det slet ikke som noget dårligt at Zack til tider kom og sagde, at han lige blev jaloux når jeg gjorde sådan eller sådan. Tværtimod faktisk.

Jeg sendte Amanda et bedrøvet smil og fik et lydløst suk tilbage fra hende, hvorefter hun vendte blikket imod tv’et, hvor nogen kommentatorer sad og snakkede om aftenens kamp imellem Floyd Mayweather og Danske Mikkel Kessler.

Selvfølgelig holdte jeg med Mayweather, da man selvfølgelig skulle bakke op om sit land. Godt nok var oddsene på kampen temmelig lige, da de begge var virkelig dygtige boksere, men i min verden var der ingen anden vinder eller verdensmester end Floyd!.

Adam kom tilbage i stuen efter lidt tid og kort efter at han satte sig ned begyndte kampen som blev sendt live fra Las Vegas. Mayweather og Kessler kom i ringen og der gik omkring 5 minutter før både Nick og jeg sad og råbte imod skærmen og nærmest gik helt amok.

De andre i stuen var meget afslappede og grinede bare af mig og Nick, men det tog vi os ikke af. Det gjorde jo ikke noget, at de var mindre interesseret i boksning end mig og Nick. Ja, faktisk så var det nok kun mig og Nick som virkelig mærkede boksningen inde under huden, men hvad så. Vi kan jo ikke alle have de samme interesser, vel?.  

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Kom så Floyd!. Pres ham forhelved!’’ Råbte jeg imod tv skærmen hvor boksekampen mellem min gode ven Floyd og den Danske verdensmester Mikkel Kessler var i fuld gang.

Jeg tog en tår af min dåseøl og satte den hurtigt fra mig igen, for ikke at ende med at kaste den imod tv’et af ren frustration og spændthed over kampen som fik alt min opmærksomhed.

’’Arg!. Come on Floyd. Du tager ham nu!’’ Råbte jeg efter Floyd fik en lige venstre i fjæset.

’’Justin?’’ Lød det svagt sukkende ved siden af mig fra Selena. ’’Ikke nu Sel!’’ Sagde jeg hurtigt uden at fjerne mit blik fra skærmen. Arg man!. Det var så irriterende, at jeg ikke kunne være inde til den kamp i Las Vegas i aften. Men tro mig!. Hvis det ikke var fordi, at jeg skulle tidligt op og ind i Voice studiet imorgen, så var jeg helt sikkert også taget til Las Vegas for at bakke Floyd op fra ringhjørnet.

Jeg havde snakket med ham for ca. 2 dage siden, hvor han spurgte mig om jeg ikke kom til Vegas og så kampen og så jeg kunne følge ham op i ringen, men desværre måtte jeg jo som sagt skuffe ham, da Voice startede op imorgen.

’’Fuck ja!’’ Råbte jeg imens jeg begejstret sprang op af sofaen og lavede et sejers-slag ud i luften, da Floyd fik ramt Kessler klokkerent, så Kessler faldt til gulvet. ’’Sådan Champ!’’ Råbte jeg videre imod skærmen med et kæmpe smil, hvorefter jeg faldt tilbage i sofaen med en tungt bump og et lettet suk. Jeg lænede mig fremad og tog hurtigt endnu en tår af min øl, for derefter at sætte den tilbage på bordet og læne mig tilbage i sofaen.

Jeg hørte et svagt suk fra Selena, hvorefter jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at hun rejste sig og gik rundt om sofaen og ud imod gangen.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte jeg undrende og kiggede efter hende. Sel stoppede op i dørkarmen ind til stuen og vendte sig imod mig. ’’Jeg tager hjem’’ Svarede hun koldt og kiggede på mig med et blik jeg ikke helt kunne tyde. Af hvad jeg kunne se, så var hun i hvert fald ikke glad.

’’Hvorfor?. Aftalte vi ikke lige, at du blev og sov her eller hvad?’’ Spurgte jeg hende undrende og rejste mig op. Sel sukkede svagt og kiggede kort ned i gulvet og derefter op på mig igen.

’’Det kan jo være ligemeget om jeg er her, når du ikke har tid til mig, hvilket du faktisk stod og sagde for 1 time siden, at du havde’’ Svarede hun skuffet og vendte sig om og gik ud i gangen.

Jeg fulgte hurtigt efter hende med et tungt og lidt irriteret suk. Fuck hvor var det irriterende, at hun skulle være sådan lige nu. Jeg har ikke gjort en skid man!. Det er måske den tid på måneden?.. Eller.. Når nej. Jeg har lige kneppet hende, så det er nok ikke det der er problemet.

’’Jeg har da tid til dig?’’ Sagde jeg undrende efter hende imod jeg gik ud i gangen til hende. Sel stoppede op og vendte sig om imod mig imens hun sendte mig ’’virkelig’’ blikket.

’’Når, så det har du?.. Når jeg sidder og prøver at tale med dig, så svare du: Ikke lige nu!.. Bare fordi du skal se den åndsvage kamp!’’ Svarede hun irriteret og vendte sig derefter om igen og gik hen bagved hoveddøren, hvor hendes sko og jakke var.

Jeg sukkede svagt og lukkede kort øjnene, da jeg nu vidste hvorfor hun blev så mopset. ’’Sel forhelved. Det er en skide vigtig kamp og jeg vil virkelig gerne se den. Jeg kender ligesom Floyd og nu hvor jeg ikke kunne være derinde, så bliver jeg nød til at se den i tv. Hvorfor bliver du så irriteret over, at jeg lige sidder og ser en kamp i 1 time. Vi har jo resten af aftenen stadigvæk?’’ Svarede jeg hende undrende.

’’Du har bare altid noget du skal før du kan give mig en lille smule opmærksomhed!. Hvis det ikke er dit arbejde, så er det dine venner og hvis ikke det er dine venner, så er det tv’et eller Xboxen som tager alt din tid. Hvor fedt tror du det er at være her, når vi ikke engang taler sammen?’’ Spurgte Sel mig en smule frustreret imens hun svang et sort og stort halstørklæde om halsen, hvilket jeg faktisk synes var underligt, da vi var i August og det var bagene sommer udenfor. Ja okay, lige nu var det aften, men solen var ikke engang gået ned endnu og selvom solen ikke var så meget fremme, så var det stadig okay varmt.

’’Det er en enkelt kamp, som slutter om max et kvarter. Det kan du vel unde mig?’’ Svarede jeg spydigt og en smule irriteret. ’’Måske var der noget som jeg havde brug for at sige til dig!’’ Vrissede Sel irriteret og kiggede irriteret på mig.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg undrende og lænede mig op af dørkarmen som stillede stuen og gangen fra hinanden. Sel sukkede og rystede svagt på hovedet imens hun vendte sig om og tog sin jakke ned fra knagen.

’’Det er ligemeget Justin. Bare gå ind og se kampen færdig. Jeg smutter’’ Sagde hun med en opgivende tone imens hun svang jakken om sig.

’’Lad nu vær med at gå Sel. Vi snakker ligeså meget du vil, når kampen er slut’’ Sagde jeg opgivende og pænt, da jeg virkelig ikke ville have, at hun gik nu. Selena kiggede på mig og gik over imod mig, men ikke for at få kontakt med mig.

Hun skubbede blidt til mig, så jeg gik bagud og hun bukkede sig ned og tog sin taske som stadig stod op af væggen inde i stuen. Hun svang den over skulderen og kiggede på mig med et opgivende blik.

’’Kan du se hvad jeg mener med, at der altid er noget du skal før du har tid til mig?’’ Spurgte hun mig trist og kiggede mig i øjnene. Jeg sukkede svagt og kiggede væk fra hende med et opgivende blik, da jeg jo godt kunne se det. Men helt ærligt. Hun kunne godt lige vendte 15 minutter med at snakke. Kunne hun ikke?.

Selena vendte sig om og gik hen imod hoveddøren. ’’Vi ses’’ Sagde hun, hvorefter hun tog fat i håndtaget og forsvandt ud af døren og smækkede den stille efter sig.

’’Fuck man!’’ Hviskede jeg irriteret og vendte mig irriteret om for at gå tilbage til sofaen, da jeg ikke havde andet at gøre nu. Hun var jo gået nu og jeg kendte hende efterhånden godt nok til at vide, at det ikke ville hjælpe en skid at løbe efter hende og prøve at overtale hende til at blive. Hun havde besluttet sig for at gå og pga. hendes stædighed, så kunne det valg ikke blive ændret.

Arg!. Tøser man!. Altid så besværlige!. Hvorfor fandtes der ikke nogen piger som var lidt lettere at have med at gøre, hva?!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...