More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
445640Visninger
AA

52. ’’Et Fejltrin?..’’.

Der er en video i dette kapitel, så jeg anbefaler folk at læse kapitlet på computeren eller på internettet på mobilen og IKKE movellas app, hvis i ønsker at læse hele kapitlet og ikke misse noget, da Movellas App cutter den tekst der står efter en video af :) 

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg stod lænet op af min dørkarm ind til mit værelse med krydset arme imens jeg så på Zack, som stod og pakkede sit tøj som han havde i mit skab ned i en stor sort sportstaske. Jeg vil ikke sige det var akavet, men imens han havde været her var der stort set ikke blevet sagt en lyd. Det eneste han sagde var, at han var kommet for at hente sine ting som han havde her og for at aflevere nøglen til min lejlighed, hvilket jeg bare svarede okay til.

Det var sku underligt, at ens... Ja, nu eks kæreste, var her og så kunne man slet ikke snakke med ham. Det virkede ikke som om at nogen af os havde specielt meget at sige. Men sådan var det jo også da han skred igår aftes herhjemmefra.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg havde det med det hele idag, hvis jeg skal være ærlig. På en måde var jeg lettet over at jeg havde fået det sagt og at jeg ikke behøvede at holde noget skjult for ham længere, men samtidig var jeg også pisse ked af det indeni og følte stadig et stort tab. Vi havde ligesom været sammen i 4 år, så det ville sku være mærkeligt hvis jeg slet ikke havde det dårligt over at sige farvel til ham nu!. Jeg vidste bare at det var det rigtige at gå fra hinanden og hvis Zack kendte den rigtige sandhed, så ville han nok også godt kunne forstå mig bedre og forstå hvorfor jeg ikke kæmpede mere for at han skulle tilgive mig igår.

Jeg kæmpede jo ikke for det fordi jeg for det første vidste, at han ikke kunne tilgive mig for det jeg havde gjort og for det andet fordi jeg ikke ville kunne gå og være kærester med en som jeg elskede og så have vilde følelser for en anden fyr!. Det ville ikke være rigtigt!. Det ville være så forkert!.. Specielt fordi jeg tvivlede på, at jeg kunne stoppe det som Justin og jeg havde gang i lige nu!. Jeg følte, at det som Justin og jeg havde ikke var noget som skulle eller kunne blive smidt væk!.

For mig var der jo følelser indblandet. Jeg vidste ikke om Justin havde det på samme måde, men nogengange når han havde sagt noget til mig, så fik jeg en tanke om, at han måske havde lidt følelser for mig. Jeg havde ikke lyst til at fortælle Justin, at jeg havde følelser for ham, for hvis nu han ikke havde nogen for mig, så kunne det jo være, at han stoppede vores ’’forhold’’ og det var det sidste jeg ønskede!. Jeg turde simpelthen ikke tage chancen, da Justin kunne gøre noget ved mig, så jeg.. Ja, jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg følte mig som noget specielt når jeg var sammen med Justin. Det vi havde var virkelig noget helt specielt og jeg har aldrig prøvet noget lignende før.. Ikke engang med Zack, hvis jeg skal være helt ærlig!.

Zack afbrød mine tanker ved at rette sig op med sin sportstaske i den ene hånd imens han lukkede min skabslåge med den anden hånd. Han vendte sig om imod mig og vi fik øjenkontakt.

Jeg fik det faktisk rigtig dårligt da vi fik øjenkontakt, men jeg kunne ikke få mig selv til at kigge væk. Det ville på en måde virke lidt mærkeligt hvis jeg ikke kunne kigge ham i øjnene og stå ved det jeg havde gjort!.

’’Hvis du finder mere der er mit, så kan du give det til Nick’’ Sagde Zack koldt og kiggede mig småvredt i øjnene. Jeg nikkede svagt og sukkede imens jeg skød mig væk fra dørkarmen og trådte ud i gangen, så Zack kunne komme forbi.

Jeg lænede mig op af væggen ude i gangen og betragtede Zack komme herud imens han på intet tidspunkt brød vores øjenkontakt. Det var som om, at han havde noget han gerne ville sige, men ikke kunne sige. Han blik var så underligt. Både vredt og såret, men også et blik som måske på en måde fortalte, at han på ingen måder havde lyst til det her der skete nu. Det havde jeg jo sådan set heller ikke, men det var nød til at være sådan!... Det kunne jo også være at jeg læste hans blik forkert og han slet ikke tænkte, at han havde lyst til at blive her.. Ja, hvad ved jeg. En ting var sikkert i hans blik og det var at han var virkelig vredt og såret over min handling!.

’’Så fik Voice ødelagt vores forhold alligevel, hva?’’ Lød det fra Zack. Jeg kiggede undrende på ham og rystede lidt på hovedet.

’’Voice har da intet med det her at gøre?’’ Svarede jeg undrende og med en svag rynket pande.

’’Hvis du ikke havde været med i Voice og brugt alt din tid på det, så kunne det være, at du havde mere lyst til at være sammen med mig end med en eller anden tilfældig stodder på et diskotek, som du åbenbart har tid til at tage hen til og drikke dig så stangvissen, at du fuldstændig glemmer mig og ender ude på et klamt lokum med en anden fyr!’’ Svarede Zack småvredt og borrede sine øjne ind i mine.

’’Forhelved Zack... Hvad vil du have jeg skal sige, hva?’’ Spurgte jeg med et opgivende suk og gned mig kort i hovedet.

’’Du kunne starte med at give mig ret måske!’’ Vrissede Zack lavt og vredt.

’’Okay fint.. Du får ret, okay!’’ Vrissede jeg opgivende tilbage, da jeg ikke magtede at starte en diskussion, når han i bund og grund ikke havde fået den rigtige sandhed.. Det kunne jo være, at hvis vi begge fløj op og råbte og skreg af hinanden, at jeg kom til at sige noget som ikke skulle siges og det ønskede jeg bestemt ikke!.

Zack sukkede tungt og rystede på hovedet af mig, hvorefter han gik ned af gangen og ned til min hoveddør som han åbnede hurtigt op. Dog vendte han sig om og kiggede på mig istedet for at gå ud af døren.

’’Du er kræftedeme en so, du er’’ Vrissede han vredt og såret og vendte sig om og forlod min lejlighed imens han smækkede døren hårdt bag mig.

Jeg sukkede svagt og tog mine hænder op foran munden i en bedene stilling imens jeg lukkede øjnene og pustede alt luften fra mit suk langsomt og hårdt ud igen.

Jeg kunne ikke engang blive vred på ham over hans sidste bemærkning. Jeg gav ham jo ret!. Jeg var en so!. Den største so på jorden!. Det synes jeg i hvert fald selv!.

Jeg åbnede øjnene igen med endnu et hårdt suk og tog mig sammen. Jeg gik ned i min stue og tog min mobil på bordet, hvor jeg så at klokken var blevet 09.45.. Jeg skulle være på Voice om et kvarter, så jeg måtte hellere til at komme afsted, hvis jeg ikke ville komme for sent.

Jeg tog min mobil, mine bilnøgler og mine nøgler til mit hjem, som lå lige ved siden af mine ekstranøgler som Zack havde givet mig tilbage da han kom og puttede så det hele ned i lommerne på min sorte Adidas trøje som havde hvide striber ned af armene.

Indenunder min Adidas-trøje havde jeg en hvid top og så havde jeg mine Levis-hængerøvsbukser som jeg fik en fantastisk god røv i. På fødderne havde jeg valgt at tage mine sorte Nike Air max sko på, som passede godt til resten af mit outfit idag, som ikke var specielt piget. Det var sådan lidt drenge-pige agtigt men selvom jeg gik i det her tøj engang imellem, så så jeg stadig godt ud, hvis jeg selv skal sige det!.

Jeg havde slangekrøllet mit lange brune hår og lagt en pæn og afslappet makeup og så havde jeg rullet min trøjes lynlås lidt ned, så man kunne se min nedringede hvide top som lod min øverste del af mit bryst være synligt. Ikke for meget!. Bare lige så man kunne se lidt af min kavalergang, hvilket jeg synes var virkelig flot, da jeg ikke brød mig om bluser som sad helt op i halsen på mig.

Jeg gik ned af gangen igen og ned til min hoveddør som jeg åbnede og derefter lukkede stille i og låste. Jeg gik over til elevatoren og trykkede den op til mig og gav mig til at vente lidt, da den selvfølgelig ikke var her, da Zack lige havde taget den ned. Ja, jeg tvivlede sku lidt på, at han havde taget trapperne ned fra 14. etage.

Da elevatoren kom stillede jeg mig ind og trykkede mig ned i stuen, hvor jeg gik ud og fandt min bil holdende. Jeg låste bilen op og satte mig ind og kørte så afsted ned til Voice, hvor der nu var 10 minutter til at jeg skulle være.

                                                                                            ~

Jeg bippede mig ind på Voice med mit armbånd og gik ned af et par gange, hvorefter jeg nåede det øvelokale som Justin havde fået til sine deltagere. Jeg tog en dyb indånding og trak ned i håndtaget og trådte ind i et rum, hvor kun Justin var til stede.

Justin sprang hurtigt op af sofaen han sad i foran sin Macbook med de mange klistermærker på og farrede over til mig imens jeg stille lukkede døren ind til lokalet bag mig.

’’Er du sikker på, at man kan stole på Nick, Olivia?’’ Spurgte Justin hurtigt og lød som om, at det spørgsmål han sagde, var et som han havde grublet meget over!.

’’Han har lovet mig ikke at sige noget.. Så ja. Man kan godt stole på ham 120%’’ Svarede jeg stille og bevægede mig over til den ene sofa og lod mig falde ned i den med et tungt suk.

’’Er du sikker?’’ Spurgte Justin mig hurtigt.

’’Ja forhelved Justin!’’ Sukkede jeg opgivende og lænede mig fremad og tog mig til hovedet imens jeg satte mine albuer på mine knæ.

’’Hvad er der galt Olivia?’’ Spurgte Justin og satte sig ned ved siden af mig. Jeg sank en klump i halsen og lukkede kort øjnene imens jeg lænede mig tilbage i sofaen.

’’Jeg har sagt det til Zack’’ Svarede jeg stille og kiggede over på Justin som straks spilede øjnene op og rejste sig fra sofaen uden at fjerne blikket fra mig.

’’Hvad?.. Har du?.. Har du sagt, at du har været sammen med mig?’’ Spurgte Justin panisk.

’’Er du sindssyg eller hvad!. Nej, gu fanden har jeg da ej sagt, at det er dig jeg har været sammen med!. Jeg har løjet og sagt, at jeg endte ude på et lokum med en fyr den aften hvor David, dig og mig var i byen.. Dagen før min og Zacks 4 års dag!’’ Svarede jeg og holdte vores øjenkontakt og sendte ham et bestemt blik, så han både kunne se og høre, at jeg ikke løj.

Justin tog en dyb indånding og kørte sin ene hånd igennem sit hår imens han pustede alt luften tungt ud af sine lunger. Han har helt klart lettet over det jeg sagde!. Det var fandme tydeligt!.

Jeg lænede mig op af armlænet og satte min hånd til panden imens jeg sukkede og stirrede tomt henover gulvet imellem den anden sofa og sofabordet, hvor Justin computer stod på. Jeg fugtede mine læber kort ned tungen og bed mig svagt i læben imens jeg rystede på hovedet.

Jeg kunne ikke lade vær med at genopleve Justins reaktion inde i hovedet. Selvfølgelig var han lettet over, at jeg ikke havde sagt den fulde sandhed til Zack, men han kunne sku godt lige havde tænkt sig om og tænkt på, at jeg nu sad her og havde mistet min kæreste.. Måske var det ikke nu han skulle vise mig, hvor lettet han var, da jeg ikke var så lettet igen. Selvfølgelig var jeg lettet over, at jeg ikke længere behøvede at holde noget hemmeligt for Zack, men følelsen af at miste en jeg elsker overgik pænt meget den lettede del i min krop!. Alt det her med mig og Justin var jo indtil videre kun gået udover mig og jeg synes godt, at Justin kunne havde set det inden han viste mig hvor lettet han var!. 

Justin satte sig igen ned ved siden af mig og jeg kunne svagt mærke og se ud af øjenkrogen at han kiggede på mig.

’’Hvad så nu?’’ Spurgte han stille og lagde blidt en hånd på mit lår og nussede det svagt, så jeg kiggede ned på den og sukkede stille og rystede på hovedet.

’’Ja, hvad tror du?’’ Spurgte jeg stille og fugtede igen mine læber og bed kort i underlæben bagefter.

Justin sukkede svagt og fjernede sin hånd fra mit lår og lagde armen om mig og trak mig hen til ham, så jeg endte med at have mit hoved liggende foran hans skulder imens han lænede sig tilbage i sofaen. Justin lagde den anden arm om mig og nussede mig på min arm som var længst væk fra ham, med begge hænder og kyssede mig kort i håret.

’’Det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet!. 4 år man!. 4 års forhold kylede jeg lige ud til højre igår aftes!’’ Sagde jeg stille og lukkede øjnene for ikke at begynde at græde.

’’Var.. Var det dig der slog op?’’ Spurgte Justin stille og en smule undrende.

’’Mm..’’ Startede jeg og trak mig ud af Justins omfavnelse og satte mig afslappet op.

’’Ja.. Jeg sagde, at jeg ikke kunne gifte mig med ham eller være sammen med ham længere fordi jeg havde været sammen med en anden’’ Forklarede jeg kort og sukkede svagt. Justin rettede sig op og nussede mig stille på ryggen uden at sige noget, hvilket fik til mig til at fortsætte.

’’Han kom i morges og hentede sine ting og lagde min nøgle til lejligheden.. Vi kunne dårligt nok snakke sammen’’ Forklarede jeg igen kort imens jeg stirrede tomt ud i luften og så billederne af Zacks vrede og sårede ansigt, som stod printet på min nethinde!.

’’Men hvorfor slog du op Olivia?.. Hvis han nu kunne tilgive dig på et tidspunkt, så i kunne fortsætte jeres forhold?’’ Spurgte Justin stille.

Jeg fik et kort og ikke så rart sug i maven over hans ord. Ja, jeg havde jo gået og spekuleret på om Justin måske havde lidt følelser for mig, men ærlig talt, så lød det sku ikke sådan med den sætning som han fyrrede af der!. Eller måske sagde han det bare for at spørge, da han måske også skjulte sine følelser for mig, ligesom jeg gjorde ved ham.. Okay Olivia. Bare lad vær med at tænk over det!. Tiden må jo vise om han også har følelser for dig, så lad vær med at spekuler over det, hvis du alligevel ikke tør spørge ham!.

’’For det første så ved jeg, at han ikke kan tilgive mig. For det andet så kan jeg ikke være i et forhold, hvor der har været utroskab indblandet. For det tredje, så ville Zack kunne stikke til mig med det hele tiden og jeg har ikke lyst til blive mindet om mit fejltrin igen og igen...’’ Forklarede jeg, men huskede at undlade at fortælle, at jeg ikke ville kunne være i et forhold med en fyr jeg elskede og samtidig have vilde følelser for en anden!.

’’Dit fejltrin?..’’ Spurgte Justin stille og fik mig til at rynke panden lidt og vende blikket imod ham og se hans lidt skuffede ansigtsudtryk.

’’Ja okay, det var ikke sådan ment Justin’’ Sukkede jeg stille og holdte vores øjenkontakt.

’’Hvordan var det så ment?’’ Spurgte Justin undrende, skuffet og lidt hårdt imens han fjernede sin hånd fra min ryg som han ellers sad og nussede.

Hvad sker der lige her?.. Blev Justin sur over, at jeg kaldte det vi havde et fejltrin?.. Det var måske heller ikke så pænt, men.. Hvis han ikke havde følelser for mig, så ville han vel ikke reagere sådan?. Ville han?.. Han havde måske lidt følelser for mig alligevel?..

’’Utroskab er jo altid et fejltrin Justin!.. Hvis du nu sidder og tænker over om jeg fortryder, at jeg har været sammen med dig, så er svaret nej!. Jeg fortryder det ikke!. Jeg fortryder bare, at jeg havde en kæreste imens.. Okay?’’ Sagde jeg og afsluttede med et lille spørgsmål, da jeg gerne ville have Justin til at svare. Dog virkede det ikke rigtig, da Justin bare valgte at sukke og kigge væk fra mig.

’’Fortryder du det da?’’ Spurgte jeg stille og holdte mit blik i siden på ham. Justin vendte hurtigt hovedet og kiggede seriøst på mig.

’’Ser det sådan ud?’’ Spurgte han mig seriøst og holdte vores øjenkontakt. Jeg sukkede svagt og rystede på hovedet og kiggede ned i skødet på mig selv.

’’Jeg var bare nød til at spørge.. Jeg kunne ikke rigtig læse dig’’ Svarede jeg ærligt og pillede en lille nullermand af mine bukser.

Jeg mærkede Justin tage fat under hagen på mig og løfte mit ansigt op, så vi fik øjenkontakt. Dog varede den ikke særlig længe, da Justin valgte at smelte vores læber sammen og tage mig ind i et blidt snav. Jeg kyssede kort med, men valgte så at trække mig med et svagt suk, hvilket fik Justin til at kigge undrende på mig.

’’Hvad er der?’’ Spurgte han stille og holdte sit ansigt tæt på mit. Jeg sukkede svagt og kiggede lidt ned.

’’Det er bare.. Jeg har lige mistet min kæreste, så.. Det er måske ikke den fedeste følelse at sidde og kysse en anden 12 timer efter man har slået op med sin kæreste’’ Forklarede jeg stille og frygtede næsten hvad Justin ville sige.

Han sukkede svagt og rykkede sig lidt væk fra mig.

’’Så du har ikke lyst til at være sammen med mig mere eller hvad?’’ Spurgte han stille og virkede en smule såret.. Okay, et eller andet måtte han da føle for mig siden han tog det på den måde der!.

’’Jo Justin!. Jo jeg vil.. Jeg har bare lige brug for lidt tid til at komme mig over det.. Jeg elsker Zack virkelig højt og det gør ondt at miste ham.. Forstår du ikke det?’’ Spurgte jeg stille og med en trist stemme, da det udover at gøre ondt, at havde mistet Zack, også gjorde ondt på mig, at se Justin blive ’’såret’’ over det jeg sagde. Ja, for mig virkede han i hvert fald såret!.

Justin sukkede tungt og gned sig hårdt i hovedet hvorefter han rejste sig op og gik lidt væk fra sofaen.

’’Jo, jeg forstår det godt!. Undskyld Olivia. Det er mig der er åndsvag. Selvfølgelig vil jeg give dig tid!. Selvfølgelig’’ Sagde Justin og kiggede ned på mig med et seriøst blik.

Jeg sukkede lettet over, at han kunne se det fra min synsvinkel. Det betød meget, at han ikke valgte at blive sur og bare stoppe alt hvad vi havde gang i!. Det ville nærmest føles som endnu et brud, hvis det havde endt sådan, så jeg var glad for, at Justin kunne forstå mig!.  

’’Skal vi ikke også komme igang med at øve?. Det var jo sådan set det vi skulle idag?’’ Spurgte Justin mig med en lettere glad stemme for at løfte stemningen lidt. Jeg smilede svagt og nikkede.

’’Jo.. Lad os hellere det’’ Svarede jeg ham og sendte ham et stille og svagt smil for at gøre det klart for ham, at jeg selvfølgelig også ønskede at stemningen blev løftet lidt op istedet for de triste miner vi indtil videre kun havde haft!.

’’Godt... Vil du have noget at drikke?’’ Smilede Justin forsigtigt til mig. Jeg nikkede kort, hvilket fik Justin til at nikke bekræftende.

’’Jeg henter noget til os’’ Smilede han sødt og vendte sig imod døren og gik ud af lokalet.

Jeg tog en dyb indånding og hev min mobil op af lommen og valgte at bruge ventetiden på at tjekke min Facebook. Jeg tog bare min startside fra starten og likede et par statusser, billeder osv. som mine venner og veninder havde lagt op. Dog stoppede noget mig hurtigt, da mine øjne faldt på det. Zack havde lagt en video ud på Facebook og havde som tekst til videoen sat en lille Emoji, som forestillede et knust hjerte. Altså et hjerte der var revet midt over.

Jeg sank en hård klump i halsen og klikkede så på videoen, hvorefter der kort efter blev spillet noget musik og kort efter også blev sunget til og jeg gav mig straks til at lytte!.

 

Tårerne væltede ned af mine kinder allerede ved første omkvæd. Jeg var 100% sikker på, at han havde lagt den op pga mig!.

Jeg hørte døren til lokalet gå op og se en skikkelse træde ind, men jeg kiggede slet ikke derover, da jeg vidste, at det var Justin. Jeg holdt mit blik på skærmen som spillede sangen som en lyrics-video, hvor jeg læste hvert et ord som også blev sunget.

Jeg bemærkede ud af mine våde øjenkroge, at Justin satte en bakke på bordet som raslede lidt og derefter gik hen og satte sig ved siden af mig.

’’ She's a picture in my wallet

and my unborn children's mother

She's the hand that I'm holding

When I'm on my knees and praying

She's the answer to my prayer

And she's the song that I'm playing…’’

Jeg fældede endnu en tåre og tog blidt min hånd op til min kind og tørrede tåren forsigtigt væk imens jeg hørte sangen videre og mærkede hvordan mit hjerte langsomt blev ridset af en rusten sav!. Det var virkelig forfærdeligt det her, men af en eller anden grund kunne jeg ikke finde ud af at stoppe med at høre sangen!.

’’ And she's everything I ever wanted

And everything I need

I talk about her, I go on and on and on

'Cause she's everything to me…’’

Jeg mærkede min mobil glide ud af hånden på mig, hvilket fik mig til at blinke hurtigt med øjnene og komme lidt mere til mig selv. Jeg vendte blikket hen på Justin, som sad ved siden af mig og havde taget min mobil fra mig. Han slukkede for musikken og slukkede skærmen på min mobil, hvorefter han vendte blikket imod mig.

’’Du skal ikke høre det der smukke!’’ Sagde han stille og tørrede blidt min ene kind imens han kiggede mig dybt i øjnene.

Jeg sukkede svagt imens endnu en tåre gled ud af mit øje og kiggede så ned for at skjule mit grædende ansigt en smule. Justin sukkede tungt og lagde armene om mig og trak mig ind til ham, så jeg havde mit hoved på hans skulder og fik ansigtet puttet helt ind til hans hals.

Jeg hulkede svagt og kørte min hånd op af Justins mave og op på hans anden skulder og videre hen til siden af hans hals som jeg blidt begyndte at nusse svagt imens Justin blidt kyssede mig i tændingen og fortsatte med at nusse mig i håret og på ryggen i blide og rolige bevægelser.

Jeg håbede virkelig ikke, at jeg ville blive ved med at tude over det her hele tiden!. Det hjalp jo ikke en skid alligevel jo!. Fuck, hvor var det ulideligt at have kærestesorger.. Men alligevel også virkelig dejligt at blive trøstet af en fyr som man virkelig godt kunne lide og fik en til at føle, at alt andet end ham og mig var fuldstændig ligegyldigt!. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) Hav en dejlig dag allesammen <3 

Møs I Fucking Face <3 

#MuchLove 

Kun kærlighed herfra :D hehe 

-NetteC 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...