More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
445641Visninger
AA

16. En Tur I Ferrarien!.

*Olivias Synsvinkel*

 

’’Vi ses imorgen Olivia’’ Lød det fra Luke bag mig. Jeg vendte mig kort om og fjernede hænderne fra min taske som jeg var ved at pakke sammen og smilede så til ham. ’’Det gør vi’’ Svarede jeg sødt og vendte mig så tilbage til min taske og lynede lynlåsen.

Jeg rettede mig op og kiggede rundt i salen, hvor jeg var den eneste tilbage, da både Justin, Dan og nu også Luke, lige var gået.

Jeg satte mig ned på sofaen ved siden af min taske og betragtede det tomme rum. Hold kæft hvor var det egentlig stort alligevel. Det var helt underligt at være herinde nu hvor der ikke sad publikum på alle de mange stole eller når der stod et band klar henne ved instrumenterne i begge sider af scenen.

Faktisk så foretrak jeg hellere at være her, når der var mennesker. Det var sku lidt uhyggeligt at være i sådan en kæmpe rum helt alene. Det, at jeg kunne råbe højt og så høre mit eget ekko var nok ikke lige det jeg foretrak allermest. Ikke fordi jeg hverken var bange for at være alene eller bange for at sidde her. Det føltes bare så tomt og livløst, så det blev lidt creepy.  

Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet. Selvom her var alt for livløst og stille til min smag, så fik tanken om, at jeg skulle gå hjem herfra, mig alligevel til at blive siddende lidt. Jeg magtede det slet ikke. Jeg ville have min bil tilbage nu!. God man!. 1 dag uden min bil og jeg føler mig allerede helt fortabt!. Hvordan skulle jeg nogensinde overleve 2 uger?.

Men okay. Jeg kunne jo ikke blive her indtil jeg fik min bil tilbage, så jeg var jo så godt som tvunget til at gå hjem.. Eller?.. Måske kunne jeg ringe og overtale Nick, Zack, min mor eller Adam til at komme og hente mig og køre mig hjem?. Nåe nej. Nick var højst sandsynligt nede og træne og det samme med Zack.

Zack gik til fodbold og brugte ret meget af sin tid på det. Engang imellem var det sku lidt irriterende, at han brugte så meget tid på det, men på den anden side, så brugte jeg jo også utrolig meget tid på mine egne ting, såsom arbejde, mit dans og nu også det her. Jeg kunne nok ikke tillade mig at brokke mig over, at han brugte meget tid på at sparke til en bold på en græsplæne, når jeg var præcis lige sådan!.

Nå ja, men så havde jeg jo min mor og Adam at ringe til.. Oh?. Min mor og Adam havde jo et arbejde at passe, så de kunne nok heller ikke hente mig. Fuck hvor typisk. Jamen så var der så ikke andre muligheder end at gå. Det var jo i bund og grund heller ikke så slemt. Jeg behøvede jo ikke at skynde mig, da der ikke var noget som jeg skulle nå.

Jeg tog fat i hankene på min taske og svang den så op på skulderen imens jeg rejste mig op med et svagt suk. Jeg gik ned fra scenen og hen til udgangen af selve studiet, hvor de optog selve showet.

Jeg kom ud af døren, hvor der stod ’’studie 2’’ med store hvide bogstaver på ydersiden. Jeg gik ned af den gange hvide gang med røde døre og kom så ned til hallen, hvor jeg derefter gik hen til bagudgangen, som var den eneste åbne vej ud.

Jeg bippede mit armbånd ind på scanneren så lampen lyste grøn og jeg kunne komme igennem bommende. Jeg åbnede glasdøren, som førte helt ud, ved at skubbe den op med siden af min krop.

Jeg fik åbnet døren helt med min krop og kiggede så op, da jeg til at starte med havde blikket nede i jorden imens jeg tog mine solbriller foran øjnene. Jeg skulle til at gå lige ud, men stoppede mig selv og lod døren lukke bag mig, da jeg så Justin stå lænet helt afslappet op af en rød Ferrari med krydsede arme og ben.

Justin smilede skævt imod mig og så meget selvsikker ud, hvilket jeg fandt som noget virkelig positivt. Jeg smilede selvsikkert og gik langsomt og afslappet hen imod ham imens jeg tjekkede den overdrevet fede bil ud, som jeg gik ud fra, var hans egen.

’’Nice car’’ Smilede jeg selvsikkert og stoppede op et par meter fra Justin. Justin nikkede selvsikkert og kiggede langs sin bil og derefter tilbage på mig. ’’Kan du lide den?’’ Spurgte han og lod munden stå lidt åben imens han kørte sin tunger henover sine kindtænder.

Jeg nikkede hurtigt og løftede begge øjenbryn imens jeg kiggede ned på bilen igen. ’’Den er virkelig fed’’ Svarede jeg med et afslappet smil og kiggede tilbage på Justin, som nikkede selvsikkert.

’’Hvad siger du til en tur i den?’’ Spurgte han mig med et skævt smil. Jeg gloede lidt forvirret på ham og spilede øjnene en smule op inde bag mine solbriller. Sig mig.. Spurgte han mig lige om jeg ville have en tur i dén bil der?.

Justin fniste kort og stoppede med at have sine arme og ben krydset. Han gik rundt om forkøleren på bilen imens han lavede et lille nik med hovedet til mig, som tegn på, at jeg skulle gå med.

Jeg gik stille med ham imens jeg rynkede panden en smule og smilede svagt. Justin åbnede døren ind til passagersædet i bilen og kiggede over på mig. Jeg grinede kort og gik helt hen til ham imens han stod og holdte døren for mig. Ægte gentleman siger jeg bare!. Haha!.

Jeg gik rundt om ham, så jeg kom helt hen til åbningen i bilen, men istedet for at hoppe ind stoppede jeg op og kiggede op på Justin.

’’Har du ikke noget du skal?’’ Spurgte jeg med et sødt smil og en smule undring i stemmen. ’’Hvad mener du?’’ Spurgte Justin og lod sit smil falme lidt. ’’Nå jeg mener bare.. Store stjerner som dig har vel ikke særlig meget fritid.. Specielt ikke nok til at køre deres deltagere i Voice rundt?’’ Svarede jeg og sendte ham et skævt smil.

Justin fniste kort og nikkede. ’’Jeg har massere af tid.. Og så synes jeg, at det var synd, at du skulle gå hjem nu hvor din bil er på værksted’’ Smilede Justin selvsikkert til mig. Jeg fniste kort og bed mig svagt i læben.

’’Sødt’’ Sagde jeg kort med et sødt smil, hvorefter jeg tog valget om at sætte mig ind i den overdrevet fede Ferrari. Justin lukkede døren efter mig og jeg fulgte ham med øjnene imens han småløb rundt om bilen og kom over på den anden side, hvor han skulle sidde og køre.

Han åbnede døren og hoppede hurtigt ind og lukkede så døren igen. Han satte nøglen i bilen og kiggede på mig med et skævt smil. ’’Har du nogensinde kørt i en Ferrari?’’ Spurgte han mig. Jeg rystede kort på hovedet og valgte at fyre en lille joke af.

’’Nææ.. Og ærlig talt, så håbede jeg også, at det var mig der skulle køre nu hvor du tilbød mig en tur i en’’ Svarede jeg med et skævt smil imens vi holdte øjenkontakt. Justin grinede kort og kiggede kort ud af forruden, hvorefter han igen kiggede på mig.

’’Desværre. Ingen får lov at køre min baby her, udover mig!’’ Smilede han skævt og kørte blidt sin hånd henover rettet, som havde et Ferrari mærke i midten, der hvor dythornet var.

Jeg smilede skævt og nikkede. ’’Tænk engang. Jeg troede at mega stjerner der havde mange biler, gav dem navne?’’ Sagde jeg kækt og selvfølgelig kun for sjov. Justin grinede lidt og forstod tydeligvis min joke. ’’Du ser alt for meget film’’ Smilede han skævt til mig og drejede nøglen, så motoren brummede, hvilket man kunne mærke i sædet.

Jeg grinede lidt af hans kommentar, hvilket også fik Justin til at grine svagt og kigge over på mig inden han trykkede på speederen og bilen begyndte at glide hen af vejen. Ja, jeg siger glide, for i en bil som denne, der føltes det virkelig som at svæve henover jorden. Jeg siger jer!. Den kørte som en drøm!.

                                                                                         ~

Jeg kiggede ud af sideruden endnu engang og lod mine øjne falde på sidespejlet. Jeg bemærkede, at der stadig kørte en sort range rover lige bag os, hvilket fik mig til at vende mig om og kigge ud af bagruden. Den bil havde fulgt os lige siden vi kom ud fra parkeringspladsen henne ved Voice.

’’Hva så?’’ Spurgte Justin og fik mig til at kigge på ham. ’’Har den sorte range rover ikke fulgt efter os temmelig længe nu?’’ Spurgte jeg og satte mig ordentligt i sædet. Justin fniste kort, hvilket fik mig til at rynke panden. ’’Hvorfor er det sjovt?’’ Spurgte jeg undrende og holdte mit blik på ham.

Justin vendte kort sit blik og sit smørrede smil imod mig og kiggede så på vejen igen. ’’Har du lidt paranoia eller hvad sker der?’’ Spurgte han smågrinende og virkede meget afslappet.

’’Egentlig ikke. Jeg tænker mere på dig. Hvem siger ikke, at det var en fra medierne. Hvis de så mig stå ud af den her bil, så ville de straks kæde os sammen og starte rygter om, at du havde fundet dig en ny pige osv.’’ Svarede jeg afslappet men stadig undrende. Undrende over hvorfor Justin ikke virkede det mindste påvirket af det.

’’Du virker som om, at du har styr på det med medierne, hva?’’ Smilede Justin skævt og kiggede kort på mig for derefter at kigge på vejen igen. ’’Hallo. Alle ved da, at pressefolk er sådan. Hvorfor påvirker det dig ikke, at der køre en bil efter os hele tiden?’’ Spurgte jeg undrende og løftede svagt det ene øjenbryn.

Justin blev bare ved med at smile skævt og jeg forstod virkelig ikke hvorfor?. Jeg troede fandme, at superstjerner altid frygtede pressen, da de nemt og meget hurtigt kunne starte de vildeste rygter om dem.

Justin vendte blikket imod mig og vi fik øjenkontakt. Dog brød han den kort efter igen for at holde øje med vejen. ’’Den bil der køre bagved os, ikke?.. Det er min bodyguard Hugo, så du har intet at frygte’’ Svarede Justin og smilede skævt ved den sidste sætning og kiggede kort på mig igen for at se min reaktion.

Jeg smilede skævt og fniste kort imens jeg rystede på hovedet af mig selv. Hvorfor var den tanke ikke kommet ind i mit hoved?. ’’Flovt alligevel’’ Smågrinede jeg, men synes egentlig ikke, at det var flovt. Jeg kunne jo ikke vide, at det lige var hans bodyguard, vel?.

Justin grinede lidt og kiggede på mig med et skævt smil. Jeg smilede stort tilbage til ham og fniste kort imens jeg rystede på hovedet af mig selv, hvilket fik Justin til at fnise kort igen, hvorefter stilheden sænkede sig i bilen, da jeg ikke rigtig havde mere at sige til det lige nu.

’’Men.. Ville det da gøre dig noget, at blive set sammen med mig?’’ Spurgte Justin kækt og smilede skævt til mig. Jeg kiggede kort på ham og kiggede en smule undrende. Hvorfor spurgte han dog om det?. Nå, ligemeget. Svar nu bare det du tænker Olivia!.

’’Hvis de skrev alt muligt bullshit om det, så ja’’ Svarede jeg ærligt og kiggede ud af forruden. ’’Hvorfor?’’ Spurgte Justin med sit skæve smil på læben. ’’Fordi jeg har en kæreste som helt klart ville se det og så ville han måske begynde at blive usikker på mig imens er er med i Voice?.. Ja, hvad ved jeg’’ Svarede jeg ærligt.

’’Du har en kæreste?’’ Sagde Justin og virkede overrasket efter at der kort havde været en lille stilhed. Jeg kiggede over på ham og smilede skævt og løftede svagt det ene øjenbryn. ’’Det synes du er mærkeligt eller hvad?’’ Spurgte jeg smågrinende med en svag rynket pande.

’’Nej nej, overhovedet ikke. Du har bare slet ikke snakket om ham’’ Svarede Justin seriøst og afslappet. Jeg trak lidt på skuldrene og kiggede igen ud af forruden. ’’Ville det ikke også være lidt for mærkeligt, hvis jeg kom hen til dig og sagde: Hej, jeg hedder Olivia. Jeg har en kæreste!?’’ Spurgte jeg ham med et skævt smil imens jeg bed mig lidt i læben.

Justin fniste kort og kiggede på mig med et sødt blik, hvorefter han igen kiggede på vejen. ’’Jo. Det ville det sku nok’’ Smågrinede han med et stort smil. 

______________________________________________

300 Likes for næste kapitel, eller næste kapitel imorgen :D <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...