More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
446984Visninger
AA

25. En Snak Med Brormand!.

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg skubbede havelågen op til min mor og Adams hus og gik så op igennem forhaven på den lille sti. Det havde taget mig et godt stykke tid at komme herhjem på gåben, men nu var jeg her endelig.

Jeg tog ned i håndtaget og åbnede døren og smækkede den efter mig. ’’Hej’’ Sagde jeg afslappet igennem huset imens jeg tog mine sko af og stillede dem ved alle de andre sko i gangen.

Som altid kiggede jeg op på min fars billede og kyssede kort mine fingre, hvorefter jeg satte hånden op på kinden af min far. Fuck hvor jeg egentlig savnede ham lige nu!. Godt nok var mig og Nick kun 6 år da han døde, men i min verden, så var han den bedste far i verden.. Også selvom han næsten aldrig var hjemme, men det er ligemeget lige nu!.

’’Olivia!’’ Lød det fra en glad og dejlig stemme for enden af gangen. Jeg vendte mig imod Sander som kom løbene imod mig og bredte så armene imod ham, så han løb ind i mine arme. Jeg løftede ham op og satte ham på min hofte og kyssede ham kort på kinden.

’’Hey Batman’’ Sagde jeg afslappet og satte et lille svagt smil på læben. ’’Jeg er ikke Batman mere. Jeg vil hellere være Superman!’’ Sagde Sander og smilede imens han sendte mig et ’’sejt’’ blik.

Jeg smilede stort og nikkede. ’’Hvorfor vil du ikke være Batman mere lige pludselig?’’ Spurgte jeg ham. ’’Fordi at Batman er vågen om natten og mor siger, at jeg skal i seng klokken 7 om aftenen’’ Svarede Sander og lød virkelig som om, at det var noget han havde tænkt over.

Jeg grinede kort og satte ham ned på gulvet igen. ’’Okay så’’ Smilede jeg stort og kyssede ham i håret og kørte derefter min hånd igennem det.

Jeg rettede mig op imens Sander løb ned igennem gangen igen og jeg fulgte afslappet med indtil jeg kom ned til stuen. Sander fortsatte helt ned i enden, hvor trappen til første sal var. Han løb op af trappen, men jeg stoppede ham hurtigt, da min mor ikke ville have at han løb på trappen.

’’Hey Superman!. Man må ikke løbe på trappen!’’ Sagde jeg bestemt men med et smil imens jeg pegede diskret over på ham, da han jo godt vidste det. ’’Superman må alt!’’ Svarede Sander og fortsatte op af trappen.

Jeg fniste kort og rystede på hovedet, hvorefter jeg kiggede ind i stuen hvor jeg så Nick ligge og flyde i sofaen imens han så et eller andet bil-halløj i tv.

Jeg gik afslappet ind i stuen og satte mig ned i den anden ende af hjørnesofaen med et tungt suk. Nick vendte blikket over på mig og smilede svagt. ’’Nå?. Hvad så?. Hvad er der sket?’’ Spurgte han mig afslappet og holdte sit blik på mig.

Jeg sukkede tungt og kiggede lidt ned i skødet på mig selv imens jeg pillede ved mine fingre. ’’Det er bare Zack. Han er sur på mig fordi jeg glemte tiden og ikke nåede at se ham spille sin fodboldkamp’’ Startede jeg stille ud og kiggede op på Nick igen.

’’Hvad lavede du siden du glemte det?’’ Spurgte Nick afslappet. ’’Jeg glemte det ikke!. Tiden løb bare fra mig, da jeg var nede og øve til Voice sammen med Justin. Vi skulle ned og bokse og så lære at holde vores vejrtrækning afslappet og sådan noget og så fløj tiden fuldstændig fra mig’’ Svarede jeg ærligt og lænede mig op af armlænet og svang benene op i sofaen så jeg sad i havfrue-stilling.

’’Hvad sagde Zack?’’ Spurgte Nick kort. Jeg kiggede over på ham og sukkede svagt. ’’Han synes, at jeg glemmer jer allesammen og kun tænker på mig selv fordi jeg fokusere på at komme videre i Voice’’ Svarede jeg ærligt, da jeg ikke behøvede at holde noget tilbage når jeg snakkede med Nick. Ham kunne jeg sku fortælle alt imellem himmel og jord til!.

Nick sukkede svagt og satte sig op. ’’Arg. Du glemmer os ikke. Du har bare ikke så meget tid for tiden fordi der er noget der er vigtigt for dig’’ Svarede Nick forstående og sendte mig et svagt smil.

’’Præcis!. Men sådan ser Zack ikke på det. Han synes det er pisse nederen, at jeg i en periode ikke har så meget tid fordi jeg fokusere på Voice. Han føler ikke, at jeg elsker ham nok til at komme og se den skide kamp og selvom jeg sagde, at han ikke behøvede at komme og se mig optræde, så hjalp det ikke en skid. Han sagde bare, at det ikke var det det handlede om.. Lige meget hvor meget jeg prøvede, så havde han taget beslutningen om, at jeg ikke skulle kunne gøre det godt igen og det synes jeg ikke, at han kan være bekendt’’ Forklarede jeg og blev lidt småirriteret af at genfortælle det, da situationen med Zack og jeg ikke var så fed.

’’Skal jeg snakke med ham?’’ Spurgte Nick afslappet og fik mig til at kigge over på ham. ’’Hvad skulle det hjælpe?’’ Spurgte jeg opgivende og kiggede opgivende på ham. Nick trak lidt på skuldrene. ’’Måske vil han gerne lytte på sin bedste ven og broren til hans kæreste?.. Jeg kunne forklare ham, at sådan er det engang imellem. Se bare på mig. Jeg har heller aldrig tid til at være sammen med nogen fordi jeg træner til boksekampe hele tiden pga. turneringen. Alle mine venner forstår det, fordi det ved, at det kun er i en periode og fordi de ved, at hvis man vil vinde i noget, så skal man fokusere 100%’’ Forklarede Nick afslappet.

Jeg sukkede svagt og trak lidt på skuldrene, da jeg ikke helt vidste om det ville hjælpe en skid, at Nick snakkede med Zack. ’’Forfanden Olivia. Zack kan godt sætte sig ind i det, når det handler om min boksning. Hvis han får det af vide på den rigtige måde, så kan han også godt sætte sig ind i det med dig!’’ Fortsatte Nick og lænede sig tilbage i sofaen.

’’Fint nok. Tal med ham. Jeg er ligeglad. Jeg tvivler bare på, at det vil hjælpe noget. Han synes bare, at jeg har kvajet mig’’ Sukkede jeg irriteret og gned mig selv lidt i hovedet. ’’Det har du jo også’’ Svarede Nick selvsikkert og smilede skævt. ’’Ja, gu fanden har jeg da kvajet mig, men han kunne godt være lidt mere forstående overfor, at der endelig er noget i mit liv som også er pisse vigtigt og kræver enormt meget tid!’’ Svarede jeg hurtigt og vrissede måske en smule af ham. Dog påvirkede det ikke Nick, da han bare nikkede og smilede svagt. ’’Jeg taler med ham så.. Okay?’’ Sagde Nick afslappet og fik mig kort til at nikke og kigge lidt rundt.

’’Hvor er mor og Adam henne?’’ Spurgte jeg undrende, da en af dem altid plejede at være hjemme. ’’Det kalder jeg emneskift’’ Smågrinede Nick og lænede sig frem imod sofabordet og tog sin dåsecola som stod foran ham. Jeg smilede svagt og nikkede med et svagt suk. Nick stillede sin cola fra sig igen efter han havde taget en tår og lænede sig så tilbage i sofaen.

’’De er begge på arbejde. Jeg lovede at passe Sander for dem, da han er lidt små-syg og ikke kan komme i børnehave’’ Svarede Nick afslappet. ’’Små-syg?. Han virker da ikke syg?’’ Svarede jeg undrende, da Sander på ingen måder virkede syg lige før.

’’Han har noget feber eller sådan noget og så valgte mor at holde ham hjemme’’ Svarede Nick afslappet. Jeg nikkede kort og vendte så blikket imod tv skærmen og gav mig til at se det lort de viste. Dog interesserede det mig ikke en skid, så jeg begyndte at tænke på nye samtaleemner som jeg kunne snakke med Nick om.

Jeg vendte blikket imod ham og fugtede kort mine læber, da jeg havde fundet noget at snakke med ham om. ’’Men hvad så med dig og Amanda?.. Er der noget nyt eller?’’ Spurgte jeg afslappet og holdte mit blik på ham.

Nick rystede svagt på hovedet og trak lidt på skuldrene. ’’Det er det samme... Hun skriver konstant til mig og jeg prøver virkelig at komme videre, men hun gør det fandme svært for mig!’’ Svarede Nick seriøst imens han stirrede henover sofabordet som han havde sin ene fod oppe på.  

’’Hvad skriver hun da?’’ Spurgte jeg afslappet. Nick vendte blikket op på mig og fik et fjoget smil på læben. Et smil som jeg kun kendte alt for godt!. ’’Hun spørg om jeg ikke kommer hjem til hende hele tiden og ’’hygger’’’’ Svarede Nick med sit skæve smil og lavede kanin-ører med fingrene på ordet ’’hygger’’, hvilket hurtigt fik mig til at regne ud hvad det ’’hygge’’ betød. Jeg havde selvfølgelig en anelse om det så snart Nick satte det der fjogede smil på, men efter hans svar gjorde det mig bare endnu mere sikker.

’’Og det har du overvejet?’’ Spurgte jeg ham hurtigt. Nick trak på skuldrene. ’’Det er efterhånden længe siden, at jeg har fået noget og det er jo ikke fordi Amanda ikke stadig er pisse dejlig, for det er hun.. Jeg har bare ikke følelser for hende’’ Svarede Nick ret afslappet.

Jeg nikkede kort forstående til ham og rettede lidt på mig selv i sofaen. ’’Okay, men jeg vil råde dig til at lade vær’’ Svarede jeg ærligt. Nick rynkede panden lidt og kiggede undrende på mig, hvilket fik mig til at fortsætte.

’’Hvis du tager hjem og knalder med Amanda, så giver du hende falske forhåbninger om, at hun måske stadig har en chance for at få dig tilbage og hvis du ikke har følelser for hende, så vil du i sidste ende sårer hende helt vildt fordi du kun er interesseret i at knalde hende og så smutte igen’’ Forklarede jeg afslappet, da jeg kendte Amanda og vidste, at hun kun ville ’’hygge’’ med ham fordi hun så det som en chance for at få Nick tilbage, da det måske ville give ham nogen af de gamle følelser tilbage.

’’Det er jo hende der spørg mig?. Hun ved godt, at jeg ikke har følelser for hende, så det er sku da ikke mit problem, at hun forventer, at vi kan blive kærester igen bare fordi vi knalder?’’ Svarede Nick undrende. ’’Forfanden Nick. Tænk dig nu om, ikke!. Hun ser det som en mulighed for at huske på hvad i engang havde sammen og derfor håber hun på, at hvis i knalder, så får du måske følelser for hende igen, men når det så viser sig, at du ikke får følelser for hende igen, så bliver hun såret.. Jeg kender dig godt nok til at vide, at du ikke ønsker at sårer hende, så derfor vil jeg råde dig til at lade vær med at knalde med hende’’ Svarede jeg ærligt og uden tøven, da jeg vidste hvad jeg talte om. Jeg var selv en pige og havde prøvet det der før.

Ja, jeg havde selvfølgelig haft nogen kærester før Zack og der havde en af dem slået op med mig, men vi knaldede stadig og det håbede jeg ville kunne få os til at blive sammen, men sådan gik det ikke lige, da fyren smuttede ud og fandt en anden og bagefter kom til mig og sagde, at vi skulle stoppe med at knalde fordi han havde fundet en anden.. Tror man, at jeg blev såret og ked af det der?. Oh yes!. 

’’Hvordan kan du være så sikker på at det går præcis sådan der?’’ Spurgte han mig undrende. Jeg sukkede svagt og kiggede afslappet på Nick. ’’Kan du huske Lukas.. Ham som jeg var kærester med, da jeg var 14?’’ Spurgte jeg afslappet. Nick nikkede med et koldt udtryk, hvilket var forståeligt nok, da Nick på ingen måder kunne fordrage Lukas.. Grunden til, at han ikke kunne fordrage ham?.. Den tager vi senere, okay?.

’’Præcis sådan som du har det med Amanda, sådan havde jeg det med ham. Han slog op med mig og jeg var så blind af kærlighed, at jeg ikke ville give slip på ham. Vi blev så ved med at knalde og jeg håbede virkelig på, at det ville få os til at blive sammen, men da han så fandt en anden og kom og fortalte mig det, så knuste han mit hjerte endnu hårdere end da han slog op.. Fordi jeg havde fået falske forhåbninger af ham og fordi han havde fået mig til at tro, at vi blev sammen. Bare ikke officielt’’ Forklarede jeg ærligt, men vidste godt, at Nick nok ikke ville blive helt glad over at høre den historie. Det er en af de ting jeg aldrig har fortalt ham, da Nick ikke kunne fordrage Lukas som sagt.

’’Du blev ved med at knalde med ham selvom han havde gjort så mange fuckt up ting imod dig?’’ Spurgte Nick og kiggede småvredt på mig. ’’Ja Nick!. Man bliver blind af kærlighed, men idag kan jeg da godt se, at han på ingen måder var værd at samle på. Jeg var bare dum og naiv dengang. Lad det nu ligge. Pointen er jo, at hvis du ikke har tænkt dig at finde sammen med Amanda igen, så skal du heller ikke ligge og knalde hende’’ Svarede jeg ærligt og prøvede at trække os væk fra emnet ’’Lukas’’ igen.

Nick sukkede svagt og gned sig i ansigtet, hvorefter han nikkede kort. ’’Men gider du så sige til Amanda, at hun ikke skal skrive sådan til mig så?’’ Spurgte Nick med en opgivende tone. ’’Ej Nick. Du ved godt, at jeg ikke blander mig på den måde i jeres sager. Det der er noget du selv må sige. Husk på, at hun er min bedste veninde og hvis jeg siger sådan til hende, så lyder det som om, at det er mig der ikke vil have at hun skriver med min bror’’ Forklarede jeg hurtigt, da Nick kendte mine principper til det der med at være brevdue imellem et eks-kærestepar.

’’Så.. Du vil ikke sige noget til Amanda fra mig, men jeg skal snakke med Zack om jeres problemer?’’ Spurgte han undrende. ’’Det har du selv valgt. Jeg har ikke bedt dig om at sige noget.. Du kan også bare lade vær!’’ Småvrissede jeg, da det gjorde mig irriteret, at han skulle sætte det op på den måde der.

’’Olivia og Nick?’’ Lød det pludselig bag mig ovre fra indgangen til stuen. Både Nick og jeg kiggede derover og så Sander stå i dørkarmen. ’’Hva så?’’ Spurgte Nick ham afslappet og roligt. ’’Jeg er sulten’’ Sagde Sander afslappet og lød en smule træt.

Jeg rejste mig straks op og gik hen til ham og nussede ham i håret. ’’Kom. Vi går ud og ser hvad der er i køkkenet’’ Sagde jeg afslappet og vendte ham blidt om og gik så ud i køkkenet sammen med ham.

Sander gik afslappet hen til køkkenbordet og vendte sig om imod mig og løftede armene op, hvilket jeg godt vidste hvad betød. Han elskede at sidde oppe på køkkenbordet, da man i hans højde ikke kunne følge med i hvad der skete oppe på køkkenbordet, hvis man stod på gulvet. En nysgerrig lille dreng?. Oh yes.

Jeg smilede svagt og tog fat under hans arme og løftede ham op at sidde på køkkenbordet. Jeg kiggede lidt på ham og bemærkede, at hans fjæs var helt blegt. Jeg satte min hånd på hans pande og mærkede hurtigt at han var brændende varm.

’’Er du okay skat?’’ Spurgte jeg ham alvorligt og kiggede ham i øjnene. Han gned sig lidt i øjnene og nikkede imens. ’’Jeg er lidt træt’’ Svarede han stille. ’’Ja.. Det kan jeg godt forstå. Du er også meget varm’’ Sagde jeg stille og blidt til ham, da man altid var meget træt og sløv når man var små-syg.

Sander nikkede kort og tog en dyb indånding. Jeg nussede ham blidt på kinden og kyssede den kort bagefter. ’’Nu finder vi en rugbrødsmad og så ligger vi os ind på sofaen og ser en god film, ikke også?’’ Smilede jeg svagt til ham og nussede ham på begge arme. Sander nikkede igen og gned sig igen i øjnene med begge hænder imens han gabte svagt.

’’Gå ind og sæt dig i sofaen skat, så kommer jeg med din rygbrødsmad.. Hvad vil du have på?’’ Sagde jeg afslappet imens jeg tog ham ned fra bordet, da jeg ikke var helt tryg ved, at han sad deroppe imens han ikke virkede som om, at han var helt på toppen. Tænk nu hvis han besvimede og faldt ned?. Oh god!. Det ville jeg slet ikke tænke på!.

’’Pålægschokolade’’ Sagde Sander hurtigt imens han bevægede sig i sløvt tempo ind i stuen. ’’Okay. Gå ind og find en god film sammen med Nick som vi kan se’’ Sagde jeg kort imens jeg gik over og åbnede køleskabet for at hive pålægschokoladen ud.

Årh min lille skatter!. Seriøst!. Jeg elskede den dreng mere end noget andet og jeg havde det virkelig ikke godt med, at han var så sløj. Da jeg kom herhjem virkede han så frisk og helt på toppen, men det havde åbenbart vendt sig fuldstændig i mellemtiden!. Stakkels lille dreng!. Han skulle bare være frisk og glad som han plejede at være!.

                                                                                           ~

’’Du er min bedste ven... Du er min bedste ven.. Så er du nede – har fået nok.. Er jeg hos dig, før du går amok.. Når vi er sammen, ja så går det jo nok.. For du har en ven i mig!..’’

Jeg smilede svagt for mig selv, da det virkelig var længe siden, at jeg havde set Toy Story. Sander havde valgt den, men allerede 10 minutter inde i filmen gik ham omkuld i sofaen, hvilket også var helt okay. Jeg havde prøvet at mærke et par gange på hans pande imens han sov og han var ikke så varm, som da han kom ned til os. Sander havde ikke engang spist sin mad færdig. Han havde taget 2 bidder og så havde han lagt den fra sig på bordet.

Nick havde også lagt et tæppe over Sander, da han var faldet i søvn, så han ikke pludselig lå og frøs. Hellere det, at han sparker tæppet af i søvne end at han vågner og fryser.

Jeg kiggede over på Nick som bare lå og flød på sofaen imens han så virkelig doven ud med blikket på rulleteksterne, som kørte på tv’et. Jeg smilede svagt og kiggede ned på Sander som lå på ryggen med åben mund og snorksov.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik virkelig en dejlig varm følelse i kroppen af at se mine 2 dovne brødre ligge og flyde på sofaen. Det var sku en dejligt syn!. De to drenge var bare mit et og alt og der fandtes ikke den ting, som jeg ikke ville gøre for dem!. Hvis jeg ikke havde dem, så havde jeg ingenting!. Jeg ville seriøst droppe alt for deres skyld, hvis det blev nødvendigt!. Der var sku intet bedre end søskende!.

Jeg blev afbrudt i mine tanker af hoveddøren som blev åbnet og kort efter smækkede i igen. ’’Halløjsa.. Er der nogen hjemme?’’ Lød det fra Adam ude i gangen. ’’Yup’’ Svarede jeg småhøjt, men alligevel lidt lavt, da jeg ikke ville vække Sander.

Jeg sad med ryggen til døren ind til stuen, så jeg kunne kun høre Adam træde herind. ’’Nåe. Der bliver råhygget med film og det hele, hva?’’ Lød det glad fra Adam som kort efter kom ind i min synsvinkel og kiggede ned på os allesammen. Han vendte dog hurtigt blikket ned på mig og smilede.

’’Det er godt du er her min skat...’’ Startede Adam med et smil og stak hånden i sin lomme. Han tog den kort efter op igen og havde nu min bilnøgle i hånden som han rakte til mig.

’’Den er fikset og klar til at køre i igen.. Jeg hentede den efter arbejde, så den holder udenfor nu’’ Smilede han venligt til mig imens jeg tog imod nøglen. Jeg smilede stort og rejste mig op og bredte armene ud. ’’Tusind tak Adam!’’ Sagde jeg glad i krammet og mærkede hans arme ligge sig om mig imens han gav mig et kys i håret. ’’Selv tak min skat’’ Sagde han med en glad tone, hvorefter vi trak os fra hinanden igen.

’’Hvordan går det med lillemanden?’’ Spurgte Adam afslappet og lavede et lille nik med hovedet hen imod Sander. ’’Han er stadig varm, men han har det fint nok’’ Svarede jeg ærligt imens jeg lagde min bilnøgle i lommen og satte mig ned på sofaen igen.

Adam nikkede kort og smilede trist, da han selvfølgelig også helst ønskede sin søn frisk og rask. ’’Vi lader ham bare sove’’ Pointerede Adam kort imens han nikkede bekræftende af sig selv. Jeg nikkede bekræftende til ham og smilede selv bedrøvet.

’’Spiser du med i aften eller?’’ Spurgte Adam mig afslappet og prikkede kort til min skulder, så jeg igen kiggede op på ham. Jeg nikkede kort og smilede, da jeg ikke selv orkede at tage hjem og lave mad. Det var nok det fede ved min dejlige familie!. Selvom jeg var flyttet ud for længst, så kunne jeg stadig komme og gå som det passede mig, overnatte her og spise med, når jeg havde lyst. Det var så fedt, at man kunne tage herned hvis man ikke ville være derhjemme!.

 __________________________________________________

Det er lige præcis på dette tidspunkt, at jeg priser mig lykkelig over at skrive forud i word og have kapitlerne klar til lige at smide op til jer!. :D 

Der er mange af jer der spørg: Hvor er kapitlet fra igår? (En snak med brormand) og søde Laura D har givet jer svaret i jeres kommentarer :) 

Movellas lukkede pludseligt ned igår og alt hvad der var blevet lagt ud igår er blevet slettet. Deriblandt også mit kapitel, så ja, det er sådan set derfor, at kapitlet ikke var der igår.. Fordi movellas pludselig valgte at lukke ned og slette det :) 

Men heldigvis skriver jeg jo forud i word, så jeg har heldigvis stadig kapitlet :) og Ja, selvfølgelig får i 2 kapitler idag. I skal jo ikke snydes bare fordi movellas lukker ned i et par timer ;) 

Det fra igår er dette kapitel her :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...