More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444236Visninger
AA

13. En Sløv Coach.

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg kørte mit armbånd henover scannerdimsen ved indgangen til Voice, hvorefter lampen lyste grøn og jeg kunne gå igennem den der bom halløj. 

Jeg gik ned af de mange gange med kursen imod det samme lokale som vi alle var i igår. Jeg gik ikke så hurtigt idag, da jeg stadig var småtræt og ligesom igår var jeg lidt for tidligt på den. Klokken var kun 09.45 og vi skulle først mødes klokken 10.00, så der var ingen hastværk.

Jeg var kommet lidt for sent ud af sengen her til morgen, men heldigvis fik jeg indhentet tiden, så jeg stadig fik gjort mig i stand og ikke kom for sent.

Jeg havde idag sat mit hår op i en hestehale med resterne af mit slangekrøllede hår fra igår. Jeg havde dog ladet 1 tot hænge ned i hver side af mit hoved, så jeg ikke så helt skaldet ud, hvis man så mig forfra, hvilket man jo tit gjorde, når man snakkede med mig.

Jeg havde igen idag ikke taget det vilde outfit på. Mit tøj bestod af et par hvide shorts, en hvid stroptop, en lille grå og langærmet ’’cardigan’’ som kun gik til under brystet og som var bundet på midten og så nogen hvide ballerinasko.

Jeg kom endelig ned til lokalet, hvor vi skulle være og tog hurtigt min mobil op af min hvide taske som jeg også havde taget med mig med alle mine ting i. Jeg kiggede kort på klokken og så, at der kun var gået 2 minutter siden sidst. Okay, fuck det. Der var vel ikke noget dårlig i at komme lidt for tidligt?. Var der?. Nå, ligemeget.

Jeg åbnede døren ind til lokalet og blev straks mødt af Justin som lå på maven på den ene af de mange røde sofaer herinde, med et par sorte solbriller foran øjnene og den ene arm udover kanten, så hans hånd hvilede en smule på gulvet.

Jeg smilede svagt imens jeg rynkede panden lidt og lukkede døren stille. Sig mig?. Lå han og sov?. Jeg gik hen imod ham og satte min taske fra mig på den anden sofa og kiggede lidt rundt. Her var ingen andre end os, hvilket nok heller ikke var så mærkeligt. Dog kunne folk begynde at vælte ind af døren lige om lidt, så måske burde man vække ham?.

Jeg stillede mig over ved siden af ham og kiggede ned på ham med et sødt smil. Hvor så han egentlig sød ud når han sov. Munden halvt åben og den ene kind presset helt ned i sofaen, så hans mund blev skæv.

Jeg bukkede mig ned til ham og satte min hånd stabilt oppe på det lave ryglænd af sofaen. Jeg satte munden til hans øre og kæmpede med ikke at begynde at grine. Han skulle ikke vækkes af et grin. Det ville ikke være sjovt.

’’JUSTIN!’’ Råbte jeg halvhøjt ind i hans øre. Justin spættede vildt med kroppen og løftede hurtigt hovedet op, så jeg slet ikke nåede at reagere. Han bankede sit hoved lige op på min næse, hvilket fik mig til at fjerne hovedet hurtigt og tage mig til næsen.

’’Arg!’’ Lød det både fra Justin og mig, hvorefter jeg begyndte at grine svagt og Justin tog sig til hovedet med den ene hånd. Han fjernede dog hurtigt hånden igen og fløj op af sofaen.

’’Fuck. Undskyld Olivia’’ Sagde Justin alvorligt og tog sine solbriller af, så jeg kunne se hans nervøse øjne. Jeg grinede dog bare videre og gnubbede mig lidt på næsen. ’’Den der bad jeg vidst selv om.. Arg’’ Smågrinede jeg og fjernede så min hånd fra næsen og rynkede lidt på den.

’’Er du okay?’’ Spurgte Justin mig nærmest panisk med et halvhæs stemme. ’’Jaja. Det er ingenting’’ Smilede jeg og gned mig igen på næsen og mærkede, at den var lidt øm.

’’Er du sikker?’’ Spurgte Justin videre og gned sig selv på siden af hovedet, hvor min næse havde ramt. Jeg nikkede kort med et smil og fniste svagt. ’’Hvad med dig selv?. Er du okay?’’ Spurgte jeg med et smil imens jeg bevægede mig over til den sofa, hvor min taske stod på. Justin fulgte efter mig og satte sig ned i den sofa, hvor han lå og sov før.

’’Ja, jeg har bare lidt hovedpine og så har jeg ikke fået sovet så meget i nat’’ Svarede han og kiggede på mig med helt rødsprængte øjne. Jeg smilede skævt, da de symptomer kun kunne betyde 1 ting.

’’Tømmermænd?’’ Spurgte jeg med et lidt flabet men stadig sødt smil. Justin kiggede undrende på mig og løftede svagt det ene øjenbryn, hvorefter han fik et lille svagt og skævt smil på læben. ’’Er det så tydeligt?’’ Spurgte han halvt og lidt fnisene. ’’Oh yes’’ Svarede jeg og nikkede kort med et smil.

’’Det var slet ikke meningen, at jeg skulle drikke så meget’’ Sukkede Justin og gned sig i øjnene med begge håndpuder. ’’Hvorfor drikker du også når du skal ’’arbejde’’ dagen efter?’’ Spurgte jeg ham undrende men stadig med et afslappet smil. Justin fjernede sine hænder fra hovedet og kiggede over på mig imens han lænede sig tilbage og pustede en hel del luft ud af lungerne.

’’Som sagt, så var det heller ikke meningen. Jeg ville bare tage ud og feste med nogen venner og selvom jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle drikke mig mega fuld, så kom jeg vidst til det alligevel. Jeg har max fået 2 timers søvn’’ Svarede Justin og lød virkelig opgivende.

’’Du har en lang dag foran dig søde’’ Smilede jeg selvsikkert imens jeg rev min mobil op af min taske og gav mig til at tjekke de sociale medier. ’’Heldigvis ikke. Jeg skal bare sætte jer i hold til battlen og så skal jeg give jer en seddel om hvornår i skal komme og øve med mig inde i Voice studiet’’ Svarede han mig og fik mig til at kigge op fra min mobil.

’’Havde det ikke været nemmere og smartere at sende nogen beskeder rundt?’’ Spurgte jeg kækt og med et skævt smil. ’’Tjoh, hvis man havde jeres numre, så havde det da’’ Svarede Justin hæst.

’’Det har du da?’’ Svarede jeg hurtigt og rynkede panden svagt. Justin kiggede undrende op på mig, hvilket gav mig til at fortsætte. ’’Alle deltager har udfyldt en seddel med navn, adresse, telefonnummer osv. da alle coaches skal kunne få fat i deres team, hvor og når som helst så længe Voice er igang’’ Svarede jeg, da jeg havde gennemlæst alt hvad der var at læse om Voice-processen.

Justin gloede endnu mere underligt på mig, hvilket fik mig til at regne ud, at han nok slet ikke havde fået det af vide. ’’Du er coach Justin. Du skal da vide sådan noget’’ Smilede jeg smågrinende og kiggede ned i min mobil igen.

’’Det er ikke fordi jeg ikke vidste det. Jeg tænker bare ikke helt så langt, når jeg ikke har fået så meget søvn. Jeg har nok fået sedlen. Den ligger nok bare derhjemme iblandt alle de andre mange papirer jeg har fået fra det her Voice’’ Svarede Justin og fik mig til at kigge op på ham igen og se hans alvorlige ansigtsudtryk. Jeg nikkede bare kort til ham og smilede svagt.

’’Mm-hm.. Imellem alle de papirer, som du ikke har magtet at læse, right?’’ Smilede jeg kækt og selvsikkert og blinkede kort til ham. Justin smilede svagt og efter hvad jeg kunne se, så forsøgte han at gemme sit smil lidt. Dog gik det ikke så godt.

’’Måske’’ Svarede Justin med et skævt smil, hvorefter han bed sig lidt i læben, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at synes var lidt frækt!. Ja, jeg er bare ærlig!. Jeg siger det jo heller ikke til nogen. Jeg tænker det kun!. Justin var virkelig lækker og virkelig fræk. Jeg er sikker på, at de fleste piger har det ligesom mig. Man har en eller anden svaghed for Justin, da han er utrolig charmerende og virkelig lækker!. Man kan ikke stå for det!.

’’Jeg synes, at det er ret fedt, at du gør det her på din egen måde og ikke hænger dig så meget i alle de regler osv. som der helt sikkert står i de mange papirer du har fået’’ Smilede jeg sødt til ham og mente hvert et år.

Ja, jeg synes det var ret fedt, da jeg nok havde det på samme måde. Hvis vi vendte den om og det var mig der var coach, så havde jeg nok heller ikke orket at læse en hel roman om regler og detaljer som alligevel er ret ligegyldige?. Ej, jeg kunne selvfølgelig ikke vide om de var ligegyldige, men Justin klarede det godt som coach indtil videre, så hvorfor ikke bare gøre det på hans egen måde istedet for at læse en masse papirer og gøre alting så fast og planlagt?.

Justin smilede sødt og nikkede kort. ’’Tak’’ Smilede han, hvorefter døren til rummet gik op og et kamerahold trådte ind af døren. Selvfølgelig skulle de også optage noget fra hvert teams workshop, så det var jo ikke så mærkeligt, at der pludselig kom et kamerahold væltende ind af døren.

                                                                                        ~

Dagen på workshoppen var gået utrolig hurtigt, hvilket slet ikke var så mærkeligt. Som Justin havde fortalt mig, så skulle vi bare deles op 2 og 2 og så et enkelt hold med 3, da Justin jo havde 10 deltagere og så skulle vi have af vide hvilken sang vi skulle synge og så hvornår vi skulle komme og øve med Justin inde i Voice studiet, hvor han ville sidde hver dag og øve med hvert et hold.

Jeg var kommet på hold med en fyr der hed Luke, som var 23. Skide flink, hvis man spørg mig.. Når ja, man spørg jo mig.. Ej okay, jeg stopper bare, ikke!.

Jeg havde snakket lidt med Luke igår, da vi alle mødtes og allerede der havde jeg fået et godt indtryk af ham. Vi havde igår også hørt hvordan vi hver især sang og jeg synes at Luke var virkelig god.

Man kan sige, at det var både godt og skidt, at jeg kom på hold med ham. Han var jo så dygtig og så skide flink, så når vi skulle battle imod hinanden, så ville en af os ryge og det kunne godt gøre mig lidt bekymret, da han sang virkelig godt og helt klart havde talent til at gå videre. Samtidig ville det også være nederen at miste ham i konkurrencen, da han jo som sagt var skide flink, men selvfølgelig så jeg da helst mig selv gå videre, hvis jeg skulle vælge selv imellem ham og mig. Sådan havde han det da helt sikkert også med mig og det var også helt okay. Sådan var konkurrencen jo. Man kæmpede kun for sin egen overlevelse!. 

I hvert fald, så skulle jeg arbejde sammen med ham nu og det ville jeg helt klart se som en fordel, da det jo skulle fungere selvom man faktisk var imod hinanden. Vi var jo en gruppe sammen lige indtil en af os blev valgt fra, men indtil der, så skulle vi arbejde sammen om at få det til at lyde pisse fedt.. Og det var jeg slet ikke i tvivl om, at det kom til!.

Justin havde givet Luke og jeg sangen ’’Do ya’’, hvilket jeg var godt tilfreds med. Jeg kendte godt sangen og synes selv, at den var rigtig god. Det var jo altid en fordel at kende sangen og synes om den, når man skulle øve den i 2 uger og så optræde med den på scenen.

Luke og jeg var kort, efter vi var blevet delt op og fået af vide hvilke sange vi skulle synge, gået over i et hjørne for at øve en lille smule inden vi imorgen skulle komme herhen igen og øve med Justin, da vi var den første gruppe han ville øve med.

Vi havde dog allerede planlagt at mødes herovre hver dag og sidde og øve os grundigt, så vi kunne blive helt klar til battlerunderne. Seriøst!. Jeg lyver ikke engang. Jeg ville kæmpe min røv for det her!. Jeg ville gøre alt for at gå videre og jeg ville øve mig fucking 24/7, så jeg kunne gå på scenen, når vi skulle optage battlerunderne, og synge sangen helt uden fejl!.

’’Vi ses imorgen Luke’’ Smilede jeg til ham imens jeg tog min taske fra pladsen ved siden af mig i sofaen og rejste mig op. ’’Det gør vi’’ Smilede Luke venligt til mig, hvilket fik mig til at smile ekstra meget tilbage til ham.

Jeg fiskede mine bilnøgler op af min taske, hvorefter jeg forlod lokalet, hvor halvdelen af os var tilbage. Ja, selv Justin var også smuttet for ca. 10 minutter siden, men det var jo heller ikke så mærkeligt. Jeg skulle i hvert fald tage meget fejl, hvis han ikke skulle hjem og sove nu.

Jeg selv derimod havde helt andre planer for idag. Jeg skulle hjem til min mor senere, da hun havde inviteret os alle på en middag fordi Nick var kommet videre i kvartfinalen i boksning og jeg var kommet videre til battlerunderne i Voice.

God man!. Ja undskyld hvis jeg lyder lidt selvglad, men hvis det var mine børn som begge havde et talent som Nick og jeg havde og begge var gået videre i hver deres konkurrence på ca. samme tid, så ville jeg fandme også være mega stolt!. 

____________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...