More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
446199Visninger
AA

11. En Helt Speciel Pige!.

*Justins Synsvinkel*

 

Kan i huske, at jeg tidligere har sagt.. Eller rettere tænkt, at jeg godt ville møde en pige som ikke var så besværlig og som var let at have med at gøre?.. Jeg har sku nok fundet hende idag!. Hele dagen, som mit team og jeg havde brugt sammen, havde jeg virkelig lagt mærke til Olivia!. Hun var virkelig fantastisk!. Og det mener jeg sku!.

Olivia var lige den type pige som jeg virkelig godt kunne lide og meget gerne ville være venner med!. Så rolig og afslappet og helt nede på jorden. Så sød og sjov på samme tid.. Så cool og alligevel også en smule flabet, hvilket jeg virkelig godt kunne lide.. Så charmerende og selvsikker.. Og så helt vildt smuk!. Ja, man kunne virkelig ikke sige noget dårligt om Olivia og dem der kunne, havde virkelig et problem oppe i øverste etage!. Olivia var bare ordet: Fantastisk!.

Det fedeste ved hende var sku næsten det, at hun var fan!. I morges da hun trådte ind i det her lokale havde jeg slet ikke regnet med at høre, at hun var fan af mig. Hun var så afslappet og talte virkelig til mig som om, at jeg var en helt almindelig fyr, som ikke var kendt.

De fleste af mine fans plejer altid at skrige, græde, få vejrtrækningsproblemer, ryste eller noget i den stil, når de ser mig eller snakker med mig.. Men Olivia.. Ja, hun tog det helt afslappet og talte lige præcis som hun ville tale til enhver anden person. Det var så fedt!.

Det gav virkelig mange stjerner i min bog som jeg har inde i hovedet, hvilket mange andre sikkert også har?. Nå, ligemeget. I hvert fald, så havde Olivia idag formået at give mig et ekstremt godt indtryk af hende og hun havde formået at skille sig virkelig meget ud fra alle de andre. Ikke fordi jeg siger, at de andre ikke var søde og venlige.. Overhovedet ikke!. Olivia var bare.. Ja, hvad kan man sige?.. En helt speciel pige!.

Dagen idag havde vi alle brugt på at lære hinanden at kende. Vi havde haft en ’’fortæl om dig selv’’ runde, hvor alle kort fortalte lidt om dem selv og så havde hele mit team været oppe og synge på skift foran os andre, så alle fik et indtryk af hvad de var oppe imod. Ja, i kan sikkert regne ud hvem min favorit er, ikke?.. Lige præcis!. Olivia havde bare været min favorit lige fra da jeg så og hørte hende til blind!.

Igen vil jeg lige pointere, at bare fordi Olivia var helt speciel og sang forrygende godt, så betød det ikke, at de andre var dårlige!. Tværtimod faktisk!. Tro mig når jeg siger, at jeg virkelig får problemer med valgene når jeg skal vælge nogen fra!. Årg, bare tanken man!. Jeg er fandme glad for, at jeg ikke skal vælge nogen fra idag, for det ville være så godt som en umulig opgave for mig!. Tro mig!.

’’Nå. Tak for idag guys!. See you tomorrow. Same time, same place’’ Smilede jeg imens jeg stod i midten af lokalet og talte højt og tydeligt, så alle kunne høre mig. De allesammen begyndte at pakke sammen og rejse sig og forlade lokalet. Jeg derimod satte mig ned i en af de mange røde sofaer og hev min mobil frem. Jeg gik ind på Twitter og skrev et kort tweet om dagen idag.

’’1. dag på workshop med mit team!. Glæd jer fokes!. Det bliver godt, det her!’’

Jeg sendte tweetet og kiggede over imod døren ind til lokalet og så den sidste person forlade lokalet, så jeg nu var alene. Jeg tog en dyb indånding og gned mig godt i hovedet med begge hænder.

Jeg fjernede igen hænderne fra mit ansigt og fik derefter øje på en sort taske på sofaen ved siden af den jeg sad i. Hey?.. Var det ikke Olivias?.. Jo det var. Hun måtte have glemt den.

Jeg kunne ikke bare lade den stå her, da den ville risikere at blive stjålet. Skulle jeg tage den med mig?. Ej, måske skulle jeg hellere sætte den ud i receptionen?. God idé Biebs!.

Jeg rejste mig op og tog det skridt der skulle til for at komme hen til den anden sofa. Jeg tog fat i hankene på den faktisk virkelig flotte taske.. Ja, altså, den ville være flot til en pige selvfølgelig. Nok ikke lige til mig?.. Eller hvad?.. Ej, just kidding.

Lige idet jeg tog fat i tasken og løftede den op, åbnede døren sig til lokalet, hvilket hurtigt fik mig til at kigge derover og se Olivia træde ind med sin mobil oppe ved øret.

’’Ja okay. Jamen vi ses bare ved arenaen.. Godt.. Hey’’ Sagde Olivia i telefonen med et smil på læben, hvorefter hun lagde på og kiggede ned på skærmen. Hun kiggede kort efter op igen og stoppede op, da hun så mig med hendes taske.

’’Det er vidst din’’ Smilede jeg skævt og rakte den til hende. Olivia smilede og nikkede imens hun tog imod den. ’’Tak. Jeg glemte den lige i farten. Jeg har lidt travlt’’ Svarede hun mig venligt og svang tasken op på sin skulder.

Jeg nikkede kort til hende og blev faktisk lidt nysgerrig efter hvad hun skulle. Ikke at jeg på nogen måder ville blande mig, men hun gjorde mig sku lidt nysgerrig hele tiden.

’’Hvad skal du nå siden du glemmer en piges vigtigste ting?’’ Spurgte jeg kækt og med et skævt smil på læben. Olivia tog en afslappet og dyb indånding imens hun smilede svagt. Okay, ikke nogen tegn på, at det var for anmassende af mig at spørge om det.

’’Jeg skal ud og se min bror bokse en vigtig kamp’’ Svarede hun og kiggede mig i øjnene med et charmerende blik. Jeg spilede øjnene lidt op og smilede skævt. Interesserede hun sig også for boksning?.. Eller det var måske kun fordi det var hendes bror der skulle bokse?.

Tidligere på dagen havde vi jo som sagt haft den der ’’fortæl om dig selv’’ runde, men der nævnte vi bare sådan nogen korte ting. Olivia sagde f.eks. hvad hun hed, hvor gammel hun var og at hendes passioner i livet var sang og dans. Andet fik hun ikke rigtig sagt og faktisk gjorde det mig endnu mere nysgerrig, da Olivia virkelig lignede en, som havde et ret spændende liv som mange gerne vil høre om. Deriblandt mig!.

’’Interessere du dig for boksning?’’ Spurgte jeg hende afslappet. Hun nikkede kort. ’’Min tvillingebror og jeg elsker det. Vi ser stort set alle kampe der bliver bokset og min bror går til det og har gået til det lige siden han var 15’’ Svarede hun venligt og virkelig sødt.

Jeg nikkede kort og smilede. ’’Har du så en yndlingsbokser?’’ Spurgte jeg hende videre, selvom jeg egentlig godt vidste, at hun havde lidt travlt. ’’Mayweather er og bliver champen’’ Smilede hun skævt og ret tilfreds til mig.

Jeg smilede selvsikkert og nikkede. ’’Enig. Jeg kender ham godt’’ Smilede jeg og bed mig kækt i læben. Olivia nikkede. ’’I know.. Du må hilse ham så’’ Smilede hun skævt og mente det nok mest som en joke.. Fuck man!. Den pige var jo lige præcis.. Ja hvad?.. Lige præcis sådan som jeg bedst kunne lide en pige!. Virkelig!.

Jeg smågrinede kort og nikkede. ’’Det skal jeg nok.. Fra hans største fan?’’ Spurgte jeg videre kækt. ’’Arg. I bokseverden er jeg mest fan af min bror’’ Smilede hun skævt og blinkede kort til mig. ’’Er han en kendt bokser?’’ Spurgte jeg hende interesseret. Hun rystede på hovedet. ’’Ikke endnu’’ Svarede hun med et sødt smil.

Jeg nikkede bekræftende og tog en dyb indånding, da jeg ikke rigtig havde mere relevant at sige, hvilket faktisk irriterede mig en smule, da jeg havde virkelig meget lyst til at snakke meget mere med hende!. Hun var virkelig nem at snakke og omgås med. Hun var bare helt sig selv og jeg mener det sku når jeg siger, at hun virkelig er en ener!. Hold da kæft man!.

’’Nå Justin. Jeg må videre. Vi ses imorgen. Hyg dig’’ Smilede hun sødt, hvorefter hun vendte sig om og gik over imod døren. ’’I lige måde. Og held og lykke til din bror’’ Svarede jeg med et afslappet smil. Hun kiggede sig kort over skulderen og smilede. ’’Tak. Hvis du hilser Floyd, så hilser jeg min bror, okay?’’ Smilede hun skævt og fik også mig til at smile skævt, da hendes smil virkelig smittede af på en. ’’Det skal jeg nok’’ Svarede jeg hende og fik et hurtigt nik fra hende, hvorefter hun vendte blikket fremad og fortsatte imod døren.

Sandhedens time!. Ja, jeg tjekkede selvfølgelig hendes røv ud imens hun gik over til døren!. Jeg er en dreng!. Man må godt kigge og hold kæft et godt syn!. Sådan en lille fast stram røv!.. God man!. Fanden tage mit svage punkt for piger!. Hvordan var det også lykkedes mig at blive så glad for piger?.. Nærmere betegnet.. Smukke piger!?.. I dont really know!. Men ærlig talt, så skulle man da være buldrende homo, hvis man ikke fandt Olivia ekstremt tiltrækkende!. Wow man!. Det var for sygt det der!.

 

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg smækkede bildøren hårdt i og trykkede hurtigt på nøglen, så bilen bippede og låste. Jeg satte hurtigt i løb hen imod hovedindgangen til arenaen hvor Nick for længst var begyndt at bokse. Ja, jeg var virkelig sent på den, men efter de beskeder Zack havde sendt til mig imens jeg kørte helt hensynsløst herhen, så havde Nick ikke opdaget, at jeg ikke var der. Heldigvis!.

Jeg plejede altid at være der når Nick boksede og hvis han vandt, så kom jeg altid op i ringen til ham. Det var nærmest en tradition for mig at gøre sådan og Nick havde det også virkelig godt med det.

Det var godt nok ikke den helt store arena han boksede i og der var heller ikke så forfærdelig mange publikummer, men i min verden var boksning, boksning og selvom det ikke var en kamp med kendte boksere, så kunne det alligevel være slemt nok. Nick kunne jo stadig var så uheldig at brække en hånd eller flække et øjenbryn!.

Jeg drejede rundt om hjørnet ved boksehallen og så så Zack stå nede for enden. Han fik hurtigt øje på mig som kom løbene imod ham. Han tog et sidste hvæs af sin smøg og smed så resten af smøgen fra sig og begyndte at gå imod mig.

Jeg stoppede brat op foran Zack som så meget anspændt ud i ansigtet. ’’Undskyld’’ Sagde jeg forpustet og kiggede ham selv anspændt i øjnene. ’’Det må du nok sige. Kampen er for længst begyndt. Det er pause nu!’’ Sagde Zack bestemt og holdte vores øjenkontakt.

’’Har Nick opdaget, at jeg ikke er der?’’ Spurgte jeg ham en smule presset. Zack nikkede og rystede lidt på hovedet samtidig. ’’I pausen spurgte han mig oppe fra ringen om hvor du var og jeg sagde, at du lige var på toilettet. Det er så 10 minutter siden nu, så skynd dig ind og vis dig frem, så han ved, at du er her. Bare sig, at du gik med mig ud og røg bagefter du havde været på toilettet fordi du er så nervøs på hans vegne, hvis han spørg!’’ Sagde Zack bestemt.

Jeg nikkede kort og lagde hurtigt min hånd i nakken på Zack og trak ham ind i et hurtigt men stadig dejligt kys. ’’Tak skat!’’ Sagde jeg som tak for alibiet, hvorefter jeg slap hans nakke og tog ham i hånden.

Vi gik sammen indenfor og Zack viste vores billetter, da han havde fået dem af Nick tidligere på ugen. Vi kom igennem indgangen og gik ned af en lang gang imens en masse støj nærmede sig.

Vi trådte ind i en lille arena, som alligevel ikke var så lille igen. Hvis jeg skulle give et hurtigt bud, så var der måske 1000 mennesker herinde, da det her arrangement var et slags stævne, hvilket var ekstremt vigtigt for Nick, da han kunne blive kvalificeret til at rykke op af rangstigen.. Ja, kort sagt, så ville han komme et skridt tættere på stjernerne, hvis han vandt den her turnering idag og en uge frem. 

Ja, turneringen varede en uge, da der var mange boksere med i turneringen og mange som gerne ville stille op i den her turnering, da det jo som sagt var meget vigtigt at vinde det her, hvis man drømte om en rigtig boksekarriere.

Jeg klemte hurtigt Zacks hånd og kiggede op på ham og bemærkede, at han også hurtigt kiggede ned på mig. ’’Hvordan går det med Nick i ringen?’’ Spurgte jeg ham en smule presset og stresset, da det ikke var den fedeste ting at komme for sent til. Det var en vigtig ting for min bror og jeg kom for sent og gik glip af noget af hans boksekamp!.

’’Han har fået modstanderen ned at ligge 3 gange inden pausen’’ Svarede Zack kort og nussede min håndryg med sin tommelfinger. Jeg nikkede kort og kiggede hen imod bokseringen, hvor dommeren fik sneget sig igennem snorene rundt om selve bokseplatformen.

Zack begyndt at gå og trak derfor også mig med. Han gik ned igennem mellemgangen, hvor der var sæder på begge sider og fik os så ned på første række ved Nicks ringhjørne, hvor Adam allerede sad.

Adam fik hurtigt øje på os og kiggede interesseret på mig. ’’Der var du!. Det var på tide’’ Sagde han alvorligt imens jeg satte mig ned ved siden af ham og Zack satte sig ved siden af mig, så jeg sad imellem dem begge.

’’Ja undskyld!. Jeg har jo også noget vigtigt at passe nu, ikke’’ Sagde jeg med et opgivende suk, da jeg ikke magtede flere kommentarer om at jeg var kommet for sent. Nu var jeg her jo. Det er det vigtigste!.

Dommeren begyndte at snakke i mikrofonen og præsenterede så Nick og hans modstander, så de trådte skiftevis op i ringen imens publikum jublede. Deriblandt mig, Adam og Zack.

Jeg vidste godt, at min mor ikke ville være her, hvis Adam var her, da de jo havde Sander at passe på. Han var alt for lille til at komme med til en boksekamp og se sin storebror få tæsk oppe på en scene, så derfor måtte de skiftes til at tage med. Hver anden gang var det min mor der tog med og hver anden gang var det Adam der tog med. Jeg tog altid med og håbede virkelig på, at jeg stadig ville kunne nå at komme og se ham bokse selvom jeg nu var med i Voice. Jeg ville jo gerne se ham bokse, men min konkurrence var jo vigtig for mig og jeg var jo nød til at være der og fokusere på Voice når jeg var derovre. Jeg kunne jo ikke bare gå fra Voice fordi jeg havde et privatliv. Det vidste både jeg og min familie allerede inden jeg meldte mig til. Voice ville tage meget af min tid, men selvom det ville det, så ville jeg stadig kæmpe for at se Nick bokse... I det mindste bare engang imellem!.

                                                                                              ~

’’Og vinderen af første kamp i dag og dermed også videre til kvartfinalen... Niiiiiiiiiick Malooooooooone!’’  Lød det fra dommeren som råbte højt igennem mikrofonen imens en anden dommer løftede Nicks arm i vejret, så Nick smilede stort og jublede.

Adam, Zack og jeg rejste os fra stolene og jublede og piftede løs. ’’Sådan champ!’’ Råbte Zack ved siden af mig op imod Nick som stod med knoerne i vejret imens hans træner og andre folk kom op i ringen til ham og gav ham et papir. Sikkert et bevis på, at han var videre til kvartfinalen!.

Jeg stoppede med at juble og gik væk fra Zack og Adam og over til den lille trappe der var i Nicks ringhjørne. Jeg gik op til ringen og kravlede hurtigt ind imellem snorene og gik smilende hen imod Nick.

Nick stod og gav et par mænd hånden inden han stoppede da han fik øje på mig. Jeg smilede stort imens jeg svang mine arme rundt om hans lidt svedige nakke og kyssede ham på kinden. Efter mit kys på hans kind krammede jeg ham godt ind til mig og mærkede også at han lagde armene om mig.

’’Tillykke bro!.. Du var fucking god!’’ Sagde jeg højt i øret på ham, da en masse jubel og klapsalver lød i rummet. Nick trak sig kort væk fra mig og holdte sine hænder, som i øvrigt stadig havde boksehandsker på, på mine hofter.

’’Jeg så godt, at du ikke var her før pausen’’ Sagde Nick og kiggede mig i øjnene med et blik som jeg ikke helt kunne tyde. Jeg smilede trist til ham og tog en dyb indånding. Jeg skulle lige til at åbne munden og undskylde, da Nick afbrød mig.

’’Det er okay!. Du har jo også en vigtig konkurrence at fokusere på. Jeg er bare glad for at du overhovedet kom’’ Smilede Nick og nussede mig lidt på overarmen. Jeg smilede stort og krammede ham igen ind til ham.

’’Endelig en der forstår, at jeg ikke kom for sent med vilje!’’ Pointerede jeg med et lille grin i krammet og hørte også Nick grine svagt.

’’Jeg er så stolt af dig!’’ Sagde jeg ærligt og lukkede øjnene i krammet. ’’I lige måde!’’ Svarede Nick og gav mig et hurtigt kys på kinden og strammede derefter grebet om mig, hvilket fik mig til at gøre det samme.

Ja, meget kunne man sige om Nick og jeg, men ingen kunne komme og sige, at vi ikke holdte sammen!. For var der noget vi gjorde, så var det at holde sammen og støtte hinanden!. Vores søskendekærlighed var simpelthen så stor at ingen nogensinde ville kunne komme imellem os!. Det ville vi heller ikke lade nogen gøre, men alligevel!. Han var bare en skat og jeg elskede ham!. Ingen skulle nogensinde tage ham fra mig eller gøre ham ondt!. Og hvis de gjorde.. Ja, så var det mig der tog boksehandskerne på og langede øretæver ud!. Tro mig!. Ingen skulle gøre min elskede bror noget!.

Sjovt at jeg siger sådan, når han er bokser, men det var jo hans valg og det var jo meningen, at de skulle slå på hinanden, så lige der tog jeg mig ikke af det, men ellers!.. Ja, så var der ingen der skulle gøre min bror ondt!. 

_____________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...