More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444070Visninger
AA

42. Det Er Jo Løgn!.

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg stod ude i mit køkken og var ved at skære de forskellige ting ud til min helt specielle wok ret. Ja, mine venner og jeg havde faktisk dømt retten ’’Bieber-special’’ i sjov. Selvom vi kun sagde det i sjov, så var det faktisk fået hen og blevet rettens faste navn blandt mine venner og familie. Mange af dem havde faktisk prøvet at lave retten selv, men den blev aldrig som min. Jeg havde nogen specielle tricks og ting der skulle bruges til retten, som jeg ikke fortalte nogen, da retten var min og var blevet skabt ud af min egen erfaring indenfor mad.

Olivia var gået på toilettet for ca. 5 minutter siden, men når hun ikke var det, så stod hun herude og underholdte mig imens jeg lavede min ret til hende og jeg.

Jeg havde fundet min wokgryde frem og stillet den over på komfuret, hvor jeg havde smidt noget snittet kylling ned i, så det kunne blive stegt før jeg hældte alle grønsagerne i og krydrede det med mine ’’hemmelige’’ krydderier.

Lige nu stod jeg og skar broccoli ud og lagde det i en skål for sig selv, da tingene skulle i wokgryden på forskellige tidspunkter. F.eks. skulle jeg bruge bambus, gulerødder, broccoli, sukkerærter, løg, hvidløg, peberfrugt og lidt chilifrugt, som allesammen skulle i på forskellige tidspunkter, da noget af det skulle have mere end det andet osv. Når alt så var blandet i og havde stegt lidt og var blevet blandet godt sammen, skulle jeg krydre det med forskellige krydderier og så skulle det bare stå og simre lidt. Man kunne også lade vær med at lade det stå og simre, men det smagte nu altid bedst, når tingene lige havde fået lov at suge det hele til sig, hvis i forstår.. Nå ligemeget!. Det skulle jo også helst kun være mig, som kunne lave den her ret, ikke?.

’’Seriøst!. På et eller andet tidspunkt må jeg sku få købt mig en billet til en rundvisning i det her palads’’ Lød det bag mig fra Olivia som tydeligvis kom ind i køkkenet. Jeg stoppede med at skære broccolien og vendte mig om og smilede til hende.

’’Farede du vild?’’ Spurgte jeg med et smørret smil imens Olivia kom smilende ind og gik forbi mig for så at sætte sig overfor mig på en af mine bagstole og kigge ned på de forskellige grønsager som lå i de forskellige skåle.

’’Jeg gik ind i et pulterrum med en masse rengøringsmiddel og koste og jeg ved ikke hvad’’ Smilede hun skævt og tog en tår af sin dåsecola som hun havde fået før hun gik på toilettet.

Jeg grinede lidt og rystede på hovedet, hvorefter jeg fortsatte med at skære broccoli ud. ’’Det er rengøringsdamernes rum’’ Pointerede jeg med et smil og fugtede kort mine læber, så jeg kunne holde op med at smile så smørret over at hun var gået forkert. Det var jo sjovt for mig som kendte stedet ud og ind, men man kunne jo ikke stå og grine over at hun var gået forkert, når hun ikke engang havde set halvdelen af mit hus endnu.. Faktisk så havde hun jo nærmest kun set terrassen, stuen og køkkenet og nu også rengøringsdamernes pulterrum!.

’’Nå for pokker. Jeg troede da, at du selv gjorde huset rent’’ Lød det fra Olivia. Jeg stoppede straks mit arbejde med maden og kiggede op på hende. Mente hun det der seriøst?..

Ej, det gjorde hun så ikke, fandt jeg ud af, da jeg kiggede op på hende og så hendes flabede men stadig smukke smil. Jeg smilede skævt til hende og fniste kort og rystede på hovedet.

’’Havde du forventet det?’’ Spurgte jeg og fortsatte med at skære det sidste broccoli ud. ’’Nææ, egentlig ikke’’ Smågrinede hun og fik også mig til at fnise lidt.

’’Men okay.. Du skal nok få en rundvisning når vi har spist så’’ Sagde jeg kort efter for at svare på hendes bemærkning da hun trådte ind i køkkenet. ’’Fedt.. Jeg glæder mig til at se afdelingen for sko, afdelingen for bukser og så fløjen med helt tomme rum’’ Svarede Olivia med en smilende stemme og fik mig til at grine.

’’Så må jeg skuffe dig.. Afdelingen for tomme rum findes ikke her’’ Smågrinede jeg imens jeg bare skar videre i broccolien. ’’Øv.. Jeg havde ellers håbet, at der var et værelse hvor jeg kunne rykke alle mine ting ind som jeg har i min lejlighed’’ Svarede Olivia mig og fik mig hurtigt til at stoppe det jeg havde gang i og kigge op på hende.

’’Seriøst?’’ Spurgte jeg og kiggede undrende på hende. ’’Jaja. Tro mig.. Du vil knap nok ligge mærke til, at jeg er her’’ Smilede Olivia skævt og blinkede kort til mig, hvilket var et tegn på, at det bare var en joke.

Jeg fniste lidt og rystede igen på hovedet af hende. ’’Ej men helt ærlig Justin. Hvad skal du med så meget plads?. Det tager en 10 minutter bare at komme på toilet’’ Fortsatte Olivia og stoppede joken. ’’Det er sku da bare fordi du ikke kender huset’’ Pointerede jeg med et smil og samlede alt broccolien op som jeg havde skåret og smed det op i en skål, hvorefter jeg tog et par skridt til siden, så jeg kunne se til kyllingen som lå og blev stegt i wokken.

’’Om jeg så gjorde, så ville det stadig tage en helvedes tid’’ Svarede Olivia og tog en tår af sin cola imens jeg rørte lidt rundt i de saftige kyllingestykker som var det eneste jeg havde krydret indtil videre.

Jeg smilede svagt over til hende og fik hurtigt et smil tilbage, hvorefter hun vendte blikket ned på skålene med grønsager. Hun rakte hånden frem og tog en skiveskåret guldrod og tog en bid.

’’Hey hey du!. Det er til maden’’ Pointerede jeg med et smil og stillede mig over foran skålene igen. ’’Nå ja og hvad så?. Det skal jo samme sted hen alligevel’’ Svarede Olivia flabet og tog endnu en bid af guleroden og smilede sødt til mig.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile sødt tilbage til hende, da hendes smil virkelig ikke var til at stå for. Hvordan nogen overhovedet kunne blive sur på hende var mig en kæmpe gåde!. Bare hun smilede til mig gjorde det mit humør 100 gange bedre!. Igen!. Hun var sku en fantastisk pige og lige en type som jeg havde lyst til at bruge ufattelig meget tid sammen med, hvilket jeg også var så heldig at få lov til!. Jeg håbede bare, at vores venskab kunne fortsætte når Voice engang var slut. Olivia var virkelig ikke en jeg havde lyst til at sige farvel til. Hun var en jeg ønskede at have i mit liv resten af mit liv!.

Jeg tog skålene med stang-skåret gulerødder og broccoli og gik så over til wokken, da det var det første der skulle i.

’’Hvad laver du?’’ Spurgte Olivia undrende og fik mig til at kigge undrende op på hende. ’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg undrende og så afventende på hende. ’’Ja, det skal sku da koges først ellers bliver de ikke bløde?’’ Svarede Olivia undrende.

Jeg smilede sødt til hende imens jeg tog en dyb indånding. ’’Sødeste skat. Det her er min egen ret og jeg ved godt hvordan den skal laves. Det her behøver sku ikke at blive kogt før det bliver stegt. Og hvis det bliver kogt først, så bliver det noget pjasket og snasket lort som man ikke har lyst til at spise’’ Svarede jeg pænt og hældte så gulerødderne og broccolien i wokken og stillede skålene ned i vasken.

Jeg kiggede op på Olivia som ikke svarede mig. Hun kiggede bare på mig med et undrende udtryk og den næsten spist gulerod i hånden. ’’Ved du overhovedet hvordan man laver mad?’’ Spurgte hun mig med et svagt smil og et svagt løftet øjenbryn.

Jeg grinede højt og rystede lidt på hovedet af hende. ’’Du tror ikke, at jeg kan lave mad?’’ Spurgte jeg hende grinende. ’’Ærligt, så havde jeg faktisk forventet, at du fik en kok til at komme og lave mad til dig.. Ligesom du har rengøringsdamer til at komme og gøre rent for dig’’ Smilede Olivia svagt og kiggede mig i øjnene.

Jeg fniste kort og rystede på hovedet. ’’Nej du.. Jeg laver sku min mad selv.. Og jeg er rigtig god til det, hvis jeg skal være helt ærlig’’ Svarede jeg selvsikkert og smilede sødt til hende imens han stod overfor hende og havde mine hænder plantet på bordet, så jeg så ret selvsikker ud.

Olivia nikkede kort og kiggede over på wokretten. ’’Nu får vi at se’’ Svarede hun flabet og smilede skævt tilbage til mig. Jeg nikkede selvsikkert til hende med en god følelse i maven. Helt seriøst!. Hvis hun ikke kunne lide min mad, så var der seriøst noget galt med hendes smagsløg!. Jeg lavede virkelig god mad og det var der mange der mente. Faktisk var det meget sjældent at jeg overhovedet fik kritik for min mad.. Det er faktisk kun sket... Lad mig se... 0 gange!.

                                                                                                 ~

Maden blev færdig lige til den tid jeg havde planlagt.. Eller næsten. Der var stadig 5 minutter til at klokken var 20.00..

Det var som sagt lørdag idag, hvilket vil sige at anden blind audition af Voice blev sendt ud i tv og da min plan om at se det sammen med Olivia i sidste uge mislykkedes en smule, så havde jeg sagt til mig selv, at hende og jeg kunne se anden blind sammen.

Jeg satte maden over på spisebordet i køkkenet og fandt nogen glas og tallerkner frem og placerede det på bordet. Heldigvis havde jeg fået et tv op at hænge på væggen foran mit runde spisebord, hvilket passede helt perfekt. Så kunne Olivia og jeg både spise og se Voice samtidig. Min mor var faktisk ret meget imod at se tv når man spiste, men lige der var jeg ret ligeglad. Det var mit hus. Erko så var det også mine regler!.

’’Er der noget jeg kan hjælpe med?’’ Lød det bag mig fra Olivia som kom ind i køkkenet efter at have siddet lidt inde i stuen. Jeg vendte mig om imod hende og smilede. ’’Du kan sætte dig ned og fortælle mig hvad du vil have at drikke til maden’’ Smilede jeg skævt og bevægede mig over imod køleskabet.

’’Hvad har du?’’ Spurgte hun mig og gik over til spisebordet og satte sig ned. ’’Hvad vil du have?’’ Gentog jeg, da jeg nok havde det meste af hvad hun kunne tænke sig. ’’Hmm.. Bare noget koldt juice hvis du har?’’ Spurgte hun afslappet.

’’Coming up du’’ Svarede jeg selvsikkert og hev kartonen med appelsinjuice ud af køleskabet og bevægede mig over til bordet med et smil på læben.

Jeg åbnede juicen og hældte noget op i Olivias glas og derefter hældte jeg noget op i mit eget og satte mig ned. Jeg tog fjernbetjeningen op i hånden og tændte så for tv’et og skruede over på kanalen hvor Voice blev sendt.

’’Du ligner en der ved hvad vi skal se?’’ Lød det fra Olivia. Jeg kiggede over på hende og smilede sødt og nikkede. ’’Jeg tænkte bare, at vi kunne se anden blind af Voice sammen denne gang nu hvor vi ikke fik set det sammen sidst?’’ Svarede jeg hende og stillede det som et spørgsmål.

Olivia smilede og nikkede svagt. ’’Det lyder godt’’ Smilede hun sødt og kiggede ned på maden. ’’Ja, tag bare for dig af den berømte Bieber-special’’ Smilede jeg skævt og lagde fjernbetjeningen fra mig, da jeg havde fundet kanalen.

Olivia sendte mig et svagt smil og et svagt løftet øjenbryn. ’’Bieber-special?’’ Spurgte hun med et lille grin. Jeg fniste kort og nikkede. ’’Ja, det kaldes den her ret blandt venner og familie’’ Smilede jeg sødt til hende. Hun nikkede kort og vendte så blikket imod maden igen og begyndte at øse ris og wokretten op på sin tallerken.

Jeg gjorde det samme bagefter, men ventede dog med at spise indtil jeg havde set hvordan Olivia reagerede på maden.

Hun tog en bid og tyggede lidt på det og kiggede over på mig med et blik som jeg ikke helt kunne tyde. Ærligt, så lignede det mest at hun var lidt skuffet.. Eller bare at hun ikke kunne lide det.

Jeg stoppede med at smile og lod det falme svagt. ’’Kan du lide det?’’ Spurgte jeg hende og blev faktisk en smule nervøs, da jeg lige havde stået og pralet med, at jeg var virkelig god til at lave mad.

Olivia slugte maden og tog en dyb indånding, hvorefter hun greb ud efter sit glas og tog en tår af sin juice.

’’Øhm.. Ærligt eller bare det du gerne vil høre?’’ Spurgte hun mig og kiggede seriøst på mig. ’’Ærligt!’’ Svarede jeg spændt og nærmest stirrede på hende. Fuck hvor det stank det her!. Nu havde jeg brugt så meget tid på at lave det og virkelig gjort mig umage i, at det skulle smage ekstra godt og så kunne hun ikke lide det!. Fucking nederen man!.

Olivia begyndte at smile sødt, hvilket gjorde mig en smule forvirret. ’’Justin, det smager fantastisk!’’ Smågrinede hun og holdte vores øjenkontakt. Jeg begyndte straks at smile og grinede kort. ’’Hold kæft man!. Jeg troede sku, at du ikke kunne lide det’’ Svarede jeg lettet og smilede stort og ganske tilfredst.

’’Det var også meningen.. Men okay. Du fik ret. Man skal ikke koge grønsagerne først. Min fejl’’ Smilede Olivia og fortsatte så med at spise. ’’Hvad sagde jeg’’ Smilede jeg selvsikkert og gik selv i krig med at spise.

’’Men det smager virkelig godt Justin.. Jeg anede virkelig ikke, at du kunne lave mad’’ Sagde Olivia og tog noget mad i munden og tyggede på det. ’’Nej. Det er der mange der ikke ved.. Men okay, der er heller ikke mange der kender mig sådan 100%, såå’’ Svarede jeg hende med et smil og tog en bid mad, hvorefter jeg hørte den berømte Voice-sang blive spillet i tv’et, hvilket fik mig til at kigge derop.

Olivia kiggede også derop og vi blev begge hurtigt opslugt af Voice og af at spise, så der blev ikke sagt så meget. På den anden side, så var det heller ikke særlig nødvendigt, da vi altid kunne snakke bagefter vi havde spist og set Voice...

                                                                                                 ~  

’’Puha!.. Tak for mad Justin. Det var virkelig lækkert’’ Sagde Olivia og lænede sig tilbage i stolen med et tungt suk. Jeg smilede sødt og rejste mig fra bordet. ’’Velbekomme. Blev du mæt?’’ Spurgte jeg hende med et smil og tog min tallerken, mit bestik og mit glas og bar det over til vasken, hvor jeg kort skyllede det rent og satte det derefter i opvaskeren.

’’Om jeg gjorde!. Jeg skal ikke have noget at spise i 4 dage nu. Det kan jeg godt love dig for!’’ Sagde Olivia og rejste sig fra stolen og bar også sine ting herover for at skylle dem af. ’’Nu skal jeg!’’ Sagde jeg hurtigt og tog tingene fra hende, da jeg ikke brød mig om at mine gæster skulle gøre sådan noget når de havde spist hos mig.

Olivia smilede bare kort og nikkede imens jeg tog tingene ud af hånden på hende og skyllede dem af og satte dem i opvaskeren. ’’Skal jeg slet ikke hjælpe med noget?’’ Spurgte hun mig afslappet og lød også virkelig mæt, da hun tog en dyb indånding. ’’Nope. Du skal bare sætte dig ned og slappe af’’ Smilede jeg sødt og gik igen over til bordet og tog den store wokgryde med over til komfuret og fandt en skål frem som jeg hældte resterne over i.

’’Jeg vil altså gerne hjælpe, hvis du har brug for det’’ Svarede Olivia. ’’Jamen jeg har ikke brug for hjælp søde’’ Smilede jeg sødt til hende og satte bøtten med wokretten i køleskabet, hvorefter jeg gik over og tog gryden med ris og gjorde det samme med den som jeg havde gjort med wokretten.

’’Okay så’’ Svarede Olivia svagt og satte sig tilbage på stolen, hvor hun havde siddet hele tiden. Hun gav sig til at se tv, hvilket nu var nyheder, da Voice lige var slut. Ikke at vi havde siddet og spist i en time, men vi havde siddet og nippet lidt til juicen og lidt mad engang imellem imens vi så resten af Voice færdig.

Jeg fik hurtigt stillet alt i opvaskeren og fik tørret bordet af, så det var overstået, hvilket gav mig tid til at snakke lidt mere med Olivia. Jeg smilede sødt ned til hende og fik hende til at kigge op på mig.

’’Hva så?. Skulle du have den rundvisning der eller hvad?’’ Spurgte jeg med et selvsikkert smil og krydsede svagt mine arme. Olivia sukkede og smilede trist til mig. ’’Jeg må nok have den til gode til en anden gang. Klokken er 21 og jeg skal hjem til min mor hvor de holder den fest der for mig og Nick’’ Svarede Olivia og rejste sig fra stolen.

’’Ej!. Du går da ikke nu?. Det gør da ikke noget, at du kommer lidt senere’’ Bad jeg pænt, da jeg ærlig talt ikke havde lyst til at hun skulle smutte nu hvor vi havde det så hyggeligt sammen.

Olivia sukkede svagt og satte et ansigtsudtryk op som viste, at hun tænkte sig lidt om. ’’Kom nu’’ Pressede jeg stille og smilede sødt til hende. Olivia smilede svagt og bed sig lidt i læben. ’’Okay så, men så skal det være en hurtig rundvisning’’ Smilede hun sødt.

Jeg smilede stort og nikkede så. ’’Følg mig’’ Smilede jeg og bevægede mig så ud af køkkenet og ud i hallen, så vi kunne komme ovenpå.

                                                                                                ~

’’..Og det her er så mit træningslokale’’ Smilede jeg og trådte ind i mit eget private træningslokale med en tilfreds følelse i kroppen. ’’Hold da op. Dit eget fitness center simpelthen’’ Sagde Olivia med et overrasket og smilende ansigtsudtryk.

Jeg nikkede kort med et smil. ’’Ja. Musklerne her kommer jo ikke af sig selv, vel’’ Smilede jeg selvsikkert og fik Olivia til at kigge på mig med et charmerende smil og et flabet løftet øjenbryn, hvilket jeg slet ikke tog mig af, da jeg kunne se, at hun kun lavede sjov med det ansigtsudtryk.

Hun vendte sig om og gik over til en af mine vægtløftningsmaskiner og kiggede ned bag den. Derned hvor man satte vægten for hvad man skulle løfte.

’’Wow.. 70 kilo.. Det må jeg nok sige’’ Smilede hun imponeret til mig og gik imod mig igen. Jeg grinede kort af hende og nikkede. ’’Jeg har planer om at nå 100 kilo inden jul’’ Smilede jeg skævt imens Olivia igen gik forbi mig for at komme ud af lokalet.

’’Hold da op’’ Smågrinede hun sødt imens jeg lukkede døren ind til fitnesslokalet. Jeg gik op på siden af hende og gik tilbage ned af gangen, hvor hun havde fået set alle rum indtil videre.

Vi gik nedenunder og jeg bed med svagt i underlæben med et smørret smil, da jeg nu skulle vise hende mit soveværelse. Mit mest private rum i hele huset!.

’’This is where the magic happens!’’ Smilede jeg skævt og åbnede døren ind til mit soveværelse. Olivia grinede kort over min sætning og fulgte med mig ind. ’’Mit mest private rum i hele huset’’ Fortsatte jeg og smilede ned til hende. Olivia smilede kort og nikkede. ’’Nu er jeg helt beæret over at få lov at se det’’ Smågrinede hun og kiggede lidt rundt. Jeg fniste kort og fik hurtigt et smil fra Olivia som igen bagefter kiggede videre rundt.

Ingen af os sagde rigtig noget, hvilket gav mig muligheden for at være seriøs et øjeblik.

’’Olivia?’’ Spurgte jeg hende stille. ’’Mm’’ Mumlede hun kort og kiggede op på mig. ’’Jeg tænkte bare på.. Øhm.. Kunne du stadig være interesseret i at ses med mig efter Voice er slut eller er det her kun noget der står på imens Voice køre og vi ligesom har en grund til at ses?’’ Spurgte jeg ærligt og holdte vores øjenkontakt.

’’Tror du jeg kun hænger ud med dig fordi vi begge har noget med Voice at gøre?’’ Spurgte hun undrende. ’’Nej nej, overhovedet ikke!. Det er bare.. Arg, hvordan skal jeg sige det?.. Det er meget sjældent at jeg stoler så meget på nogen som jeg stoler på dig og der er kun 1 grund til, at jeg tør stole så meget på dig.. Eller der er mange grunde, men 1 helt speciel er der’’ Svarede jeg hende og kiggede hende i øjnene.

’’Hvad er den så?’’ Spurgte hun mig stille. Jeg tog en dyb indånding imens jeg kiggede ned i gulvet, men kiggede dog hurtigt op igen og fandt hendes øjne som jeg straks fik en dyb øjenkontakt med.

’’Jeg elsker virkelig at bruge tid sammen med dig og jeg så gerne at vores bekendtskab, venskab eller hvad man nu kan kalde det vi har sammen.. At det fortsatte efter Voice.. Det er sjældent, at jeg har mødt sådan en som dig.. Du er virkelig fantastisk.. Og helt speciel.. Og det kan jeg rigtig godt lide’’ Forklarede jeg ærligt og ret seriøst.

Olivia smilede svagt og nikkede. ’’Jeg synes vi har haft en samtale som den her før?’’ Svarede Olivia og stillede det som et spørgsmål. ’’Har vi?.. Hvad svarede du så der?’’ Spurgte jeg og hoppede hurtigt videre til spørgsmålet, da det jo kunne være ligemeget om vi havde haft sådan en samtale før som jeg havde glemt alt om!.

Olivia nikkede kort og smilede. ’’Jeg vil også gerne have at det fortsætter efter Voice.. Det havde jeg faktisk hele tiden troet, at det ville gøre, da vi jo er ret enige om at Voice ikke skal blandes ind i vores bekendtskab, venskab eller hvad du nu kalder det’’ Smilede Olivia sødt.

Jeg smilede sødt til hende og nikkede svagt. ’’Det er jeg glad for at høre’’ Sagde jeg ærligt og smilede sødt til hende. Hun nikkede kort og jeg trådte hen imod hende og lagde mine hænder på hendes hofter.

’’Men jeg mener det.. Du er virkelig fantastisk.. Og virkelig dejlig!’’ Sagde jeg stille og stødte min pande sammen med hendes. Selvfølgelig ikke så det gjorde ondt. ’’I lige måde’’ Hviskede Olivia kort og holdte vores dybe øjenkontakt.

Jeg fugtede kort mine læber og placerede dem på hendes og da hun ikke så ud til at stoppe mig, lod jeg mine hænder glide om på hendes ryg og derefter ned på hendes røv.

Jeg løftede lidt op i hendes røv, som tegn på, at hun skulle hoppe op og heldigvis forstod hun mig. Hun hoppede hurtigt og svang benene rundt om mig imens jeg holdte godt fast om hende.

Jeg udviklede kysset og mærkede Olivias hænder ligge sig om i nakken på mig imens jeg bevægede mig over til sengen, hvor jeg lod os begge falde ned i så sengen hoppede en smule.

’’Mm.. Justin!.. Jeg sagde, at det skulle være en hurtig rundvisning’’ Mumlede Olivia imod mine læber. ’’De overlever nok, at du kommer en time eller 2 for sent’’ Mumlede jeg hviskende.

Olivia smilede svagt i kysset og kort efter trak hun sig blidt ud af kysset. ’’Du har meget svært ved at holde dig fra mig, hva?’’ Smilede hun sødt imod mig. Jeg kiggede dog bare seriøst på hende. ’’Hvad snakker du om?. Jeg kan da sagtens holde mig fra dig?’’ Sagde jeg og holdte vores intense øjenkontakt. ’’Det er jo løgn Justin!’’ Sagde Olivia stille med et meget svagt smil. ’’Ja. Jeg lyver!. Det gør jeg!’’ Indrømmede jeg med et seriøst blik. Dog blev det seriøse blik hurtigt erstattet med et fnis og et smil fra både mig og Olivia, hvorefter vi igen fortsatte med at kysse intenst. Dog førte jeg hurtigt mine kys ned på hendes varme hals og mærkede Olivia nusse mig i nakken imens hun svang benene rundt om livet på mig og lod mig derfor fortsætte det jeg lagde op til!.

Hun havde jo ret!. Hvis man først havde prøvet at være intim med Olivia, så havde man virkelig svært ved at stoppe igen!. Og jeg var bestemt ingen undtagelse!. Hun var fantastisk at være sammen med og ja, jeg havde virkelig svært ved at holde mig fra hende.. Men hvad gjorde det, når jeg kunne mærke på Olivia, at hun havde det på samme måde som mig!. Hun kunne sku heller ikke holde sig fra mig!. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...