More Than A Coach - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Færdig
Mød Olivia. En stærk og glad 20 årig pige som udadtil har alt. En mor, en stedfar, en tvillingebror, en lillebror på 4, gode veninder og en dejlig kæreste som hun snart har været sammen med i 4 år. Olivia har en stor passion for dans, men har også et stort talent i sang. Olivias veninder melder Olivia til Voice, hvor den berømte Justin Bieber skal være dommer. Olivia kan godt betegnes som en fan og håber inderligt at Justin vil vende sig om til Blind. Vil han vende sig? Ja!. Justin høre nemlig også hurtigt hvilket stort talent Olivia gemmer i sig og så heldig som han er får han det største talent i voice-sæsonen på hans team. Men hvad sker der når det der skulle være et professionelt samarbejde udvikler sig til lidt mere end hvad man kan kalde professionelt? Vil der opstå følelser imellem Justin og Olivia?. Eller vil kun en af dem få følelser for den anden?. Og hvad med Voice?. Kan de begge finde ud af at holde privatliv og konkurrence adskildt?. Find ud af det i ‘’More Than A Coach''

536Likes
1344Kommentarer
444216Visninger
AA

49. Busted!.

*Olivias Synsvinkel*

 

Jeg tog en dyb indånding imens jeg lukkede øjnene og nød at ligge i armene på Justin. Han lå bag mig med den ene arm under mit hoved og den anden arm rundt om min nøgne mave som han blidt nussede under dynen. Jeg fik indimellem også et par små kys på halsen og skulderen, hvilket jeg fandt utrolig afslappende.

Jeg havde ikke sovet hele natten, da tankerne i mit hoved forstyrrede mig helt sindssygt. Jeg kunne godt mærke at efter at havde været sammen med Justin og nu lå her og puttede sammen med ham, så havde det hjulpet virkelig meget på mit humør og mine tanker. Jeg havde fået ro i kroppen og følte virkelig bare trang til at lade mig selv falde i søvn i hans arme, da hans rolige åndedrag i mit øre og hans blide berøringer på min mave gjorde mig helt afslappet og rolig.

Dog fik jeg det lidt skidt, når jeg tænkte på Zack. Ja, det var vel ikke noget nyt, men jeg fik det sku lidt dårligt over at ligge her med Justin imens jeg tænkte på Zack, når man tænker på hvad der skete igår!. Dog gjorde mine følelser for Justin det meget svært for mig at fortryde det og sige at det skulle stoppe. Okay, det havde jeg sagt tidligere, men jeg var glad for at Justin ikke gik med til det, for ærlig talt, så kunne jeg ikke undvære ham!. Jeg elskede Zack, men havde ekstremt mange følelser for Justin!. Jeg ville ikke undvære nogen af dem!.

Jeg mærkede endnu et kys på min hals og mærkede derefter spidsen af Justins næse køre igennem lidt af mit hår lige over øret. ’’Hvad tænker du på?’’ Hviskede Justin stille i mit øre og kyssede mig derefter i håret.

Jeg trak svagt på skuldrene og holdte mine øjne lukkede. ’’Det ved jeg ikke’’ Svarede jeg stille og træt, da jeg ikke magtede at starte en samtale om alt det jeg tænkte på.

’’Du ved godt, at du altid kan komme til mig, hvis der er det mindste, ikke?’’ Spurgte Justin stille i mit øre og kyssede mig blidt på øreflippen bagefter. Jeg nikkede svagt med hovedet. ’’Tak’’ Hviskede jeg træt og tog en dyb indånding, hvorefter endnu et kys blev plantet på min hals, så jeg fik et svagt smil på læben imens mine øjne forblev lukkede.

Jeg mærkede på min ryg at Justin tog en dyb indånding og puttede sig derefter længere ind til mig. Jeg smilede indvendigt og tog selv en dyb indånding og mærkede roen sænke sig endnu mere i min krop.

Jeg var lige ved at falde i søvn, da min ringeklokke kort begyndte at ringe, hvilket fik mig til at slå øjnene op. Jeg sukkede svagt og vendte mig om på ryggen imens Justin sukkede tungt og fjernede armen fra min mave.

Jeg satte mig op med dynen og hoppede træt ud af sengen, hvorefter jeg svang dynen om mig og bevægede mig hen imod døren.

’’Sig, at de skal skride af helvedes til’’ Lød det fra Justin og fik mig til at kigge over på ham og se ham ligge og strække sin krop imens han smilede flabet til mig og havde fået min sengs anden dyne over sine nøgne nedre dele. Jeg fniste kort af ham og gik så ud af mit værelset og lukkede døren efter mig.

Jeg kom ned til døren og skulle lige til at låse op, da det slog mig, at det måske var Zack der kom. Oh god, det ville være en katestrofe, hvis han så mig sådan her og fandt ud af, at Justin lå inde på værelset!.

’’Hvem er det?’’ Spurgte jeg stille og lænede mig med siden til op af døren. ’’Det er mig. Luk dog op man’’ Lød det fra Nick på den anden siden af døren. Jeg sukkede lettet og fjernede mig så fra døren og låste op og åbnede den.

’’Du plejer sku da aldrig at spørge hvem det er?’’ Sagde Nick undrende, da han fik øje på mig. ’’Men det gjorde jeg altså nu’’ Svarede jeg kort.

’’Hvad laver du?’’ Spurgte Nick og gav mig hurtigt elevatorblikket ned af min dyne som jeg havde viklet rundt om mig. ’’Jaa, det kunne godt se ud som om, at jeg lå og var ved at sove? Kunne det ikke?’’ Spurgte jeg ham og kiggede kort ned af mig selv.

Nick fniste svagt og nikkede. ’’Jo det kunne det selvfølgelig’’ Svarede han kort og sukkede derefter. ’’Må jeg komme ind?’’ Spurgte han videre. Jeg sukkede svagt og kiggede lidt ned i jorden. ’’Det er nok ikke så godt lige nu’’ Sagde jeg stille, da jeg jo gerne ville invitere Nick ind. Bare ikke når Justin lå inde i min seng!.

’’Kom nu Olivia. Jeg skal snakke med dig om noget rigtig vigtigt. Du kan sove bagefter’’ Pleasede Nick og sendte mig hans bedene ansigtsudtryk, som han vidste, at jeg havde svært ved at sige nej til.

Jeg sukkede svagt og opgivende og gned mig lidt i hovedet. ’’Så kom ind’’ Sagde jeg og åbnede døren helt og lod ham gå forbi mig. ’’Bare sæt dig ind i stuen. Jeg skal lige have noget tøj på’’ Sagde jeg imens jeg lukkede døren og fulgte efter Nick ned af gangen. Nick fortsatte videre ned i stuen imens jeg stoppede op ved mit værelse.

Jeg åbnede døren og trådte ind og bemærkede hurtigt Justin vende sit blik imod mig og kigge på mig. Jeg lukkede døren efter mig med et suk og bevægede mig så over til skabet.

’’Hvem var det?’’ Spurgte Justin ovre fra sengen imens jeg stod med ryggen til og åbnede mit klædeskab. ’’Min bror. Han skal snakke med mig om noget vigtigt’’ Svarede jeg og hev et par g-strenge op fra en skuffe i mit store skab og fandt derefter en lang hvid skjorte, da det var det første jeg gik fat i.

’’Din bror?’’ Spurgte Justin undrende imens jeg lukkede skabet. Jeg vendte mig om imod Justin og nikkede svagt imens Justin satte sig op i sengen og kiggede på mig. ’’Hvor længe tror du han bliver?’’ Spurgte Justin. ’’Det ved jeg ikke, men hvis du smutter imens han er her, så skal du fandme være stille. Jeg skal nok tænde noget musik inde i stuen, så han ikke høre dig’’ Sagde jeg imens jeg smed dynen og tog mine g-strenge på og derefter fik den lange hvide skjorte på som gik mig til lige under røven.

Justin nikkede kort til mig og fik også mig til at nikke bekræftende imens jeg samlede dynen op fra gulvet og smed den op i sengen og derefter gik hen til døren og gik ud.

Jeg lukkede min værelsesdør efter mig og fortsatte så ned i stuen imens jeg kløede mig i mit uglede hår og gabte højt, da jeg virkelig var træt.

Jeg trådte ind i stuen og så Nick stå med det lille kort som jeg fandt i roserne igår. Han kiggede kort efter op på mig og lagde så brevet på bordet.

’’Er Zack her?’’ Spurgte han mig imens han kiggede kort rundt imens han bevægede sig over til mine sofaer. ’’Nej. Jeg er alene’’ Løj jeg imens jeg gik med ham over og satte mig i sofaerne. ’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg af afslappet videre.

’’Jeg skal bare have fat på ham. Han tager ikke telefonen når jeg ringer og så talte du med en inde på værelset lige før?’’ Svarede han mig og smed sig ned i den ene sofa imens jeg satte mig i den anden. Jeg valgte hurtigt at spille dum og rynke panden undrende.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg undrende imens mit hjerte begyndte at banke voldsomt imod mit bryst. ’’Ja, jeg kunne høre en meget mørk mumlen komme inde fra dit værelse imens du var derinde?’’ Svarede Nick og holdte sit blik på mig. ’’Det var mig der snakkede til mig selv’’ Løj jeg igen og prøvede at se så afslappet ud jeg kunne imens jeg tændte mit tv og slog over på radio, som jeg havde lovet Justin at gøre.

’’Hvad var det du ville tale om?’’ Spurgte jeg og skyndte mig at skifte emne og håbede virkelig på, at Nick lod mig gøre det. Nick sukkede opgivende og rystede lidt på hovedet imens han kiggede over imod mine vinduer.

’’Kan du ikke snakke med Amanda?’’ Spurgte han kort efter og vendte blikket imod mig igen. Jeg rynkede panden lidt og rystede uforstående på hovedet. ’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg undrende.

’’Hun ringer og skriver til mig konstant og beder mig om at mødes med hende hele tiden, fordi hun åbenbart tror, at vi har noget sammen igen. Jeg bliver snart sindssyg’’ Svarede Nick og lænede sig opgivende tilbage i sofaen imens han placerede hænderne i nakken på ham selv.

Jeg sukkede kort og kiggede opgivende på ham. ’’Hvad er der sket siden hun pludselig tror det?’’ Spurgte jeg og holdte mit blik på ham. Nick sukkede bare og vendte igen blikket over imod vinduerne.

’’Nick?...’’ Sagde jeg spørgende, da jeg se på ham, at han tænkte. Jeg ville gerne have ham til at tænke højt, så jeg bedre kunne hjælpe ham. ’’Okay!.. Jeg kom til at være sammen med Amanda til festen hjemme hos mor’’ Sukkede Nick opgivende. ’’Ej forhelved Nick. Så er det jo derfor!’’ Svarede jeg og lænede mig tilbage i sofaen og krydsede mine ben.

’’Ja, men hun pressede virkelig på og sagde at det bare skulle være en sidste gang vi skulle være sammen. Hun savnede mig bare!’’ Forklarede Nick frustreret. ’’Selvfølgelig siger hun sådan Nick. Hun er stadig helt in love i dig, så selvfølgelig gør hun alt for at få din opmærksomhed’’ Svarede jeg hurtigt uden at tøve, da jeg efterhånden kendte Amanda temmelig godt og vidste hvordan hun var.

Nick sukkede svagt og gned sig lidt i hovedet. ’’Du må bare tale med hende Nick.. Og så fortælle hende, at du ikke føler det samme for hende som hun gør for dig’’ Fortsatte jeg stille. ’’Jaer.. Det var bare det jeg håbede at du ville snakke med hende om’’ Sukkede Nick stille og kiggede over på mig med sit triste blik.

’’Så du vil have, at jeg skal tage skraldet og stå og sige til min bedste veninde som jeg støtter og forstår, at min bror ikke vil have hende og at hun skal til at komme videre?’’ Spurgte jeg og kiggede undrende på ham, da de sætninger ikke var specielt rare.

’’Jeg havde forestillet mig, at du måske sagde det lidt mere nænsomt’’ Svarede Nick stille. ’’Nick det kan jeg ikke!. For det første, så ved jeg hvor hårdt det er at miste en man elsker og for det andet, så vil hun ikke tage det så meget til sig, hvis det er mig der siger det. Jeg har prøvet at snakke med hende om det sammen med Mille og sige, at hun skulle til at komme videre, men det er som om, at hun lukker af og både Mille og jeg ved, at hvis vi bliver ved med at sige, at hun skal stoppe med at sukke efter dig, så ender hun med at blive sur på os og så vil hun føle, at vi ikke støtter hende som hendes veninder og det har jeg ikke lyst til. Hun er min bedste veninde, Nick og du ved ligeså godt som jeg, at hvis jeg blander mig lidt for meget i folks forhold, så ender jeg med at blive idioten og det har jeg heller ikke lyst til’’ Forklarede jeg ærligt fra hjertet, da jeg virkelig synes at Nick skulle vide hvordan jeg havde det.

Et eller andet sted vidste Nick det også godt. Han vidste jo godt, at jeg ikke blandede mig alt for meget. Jeg kunne godt snakke med dem hver især og fortælle dem MIN mening, men jeg kunne ikke stå og få en besked fra den ene, som jeg så skulle fortælle videre til den anden!. Det kunne han simpelthen ikke bede mig om!. Jeg ville gøre rigtig mange ting for Nick og jeg havde da også forsøgt flere gange at få Amandas tanker væk fra Nick, men det kunne på inden måder lade sig gøre. Hun var helt forblændet i ham og tog intet af det som hverken Mille eller jeg sagde, til sig!. Desuden var der også grænser for hvad han kunne bede mig om og hvis jeg sad og sagde til Amanda at Nick havde sagt, at hun ikke skulle kontakte ham, så ville hun ikke tro mig og måske ville hun blive sur og sige, at det bare var noget jeg fandt på for at få hende væk fra min bror osv. Men sådan var det jo ikke, men hvordan forklarede man sin frustrerede veninde det?.. Ej!. Jeg kunne ikke hjælpe ham i den her situation. Nick skulle klare den her selv!.

’’Du blander dig jo ikke som sådan. Du siger bare til hende, at du har snakket med mig og så har jeg sagt, at der aldrig kommer til at blive noget imellem hende og jeg igen’’ Svarede Nick mig. ’’Ja, men det gør jeg ikke Nick!. Hun vil ikke tro på mig. Hun vil bare blive sur på mig og tro, at det er noget jeg finder på, fordi jeg måske har et problem med at min bedste veninde er kæreste med min bror’’ Svarede jeg hurtigt.

’’Har du da det?’’ Spurgte han mig nysgerrigt. ’’Nej, men det vil hun sikkert bruge som argument for hvorfor jeg siger sådan til hende. Nick, jeg kan ikke blande mig i det der. Hvis du vil have at hun ikke skal kontakte dig, så sig det dog til hende.. Jeg ved godt, at du ikke vil såre hende, men du kan jo sige det på en pæn måde og snakke ordentligt med hende. Måske også forslå, at i kan være venner istedet?’’ Svarede jeg afslappet.

Nick sukkede svagt og rystede lidt på hovedet. ’’Hun vil blive knust hvis jeg siger, at jeg ikke vil have noget med hende igen’’ Sukkede Nick og vendte blikket over imod vinduerne.

’’Var det en god 4 års dag i havde igår?’’ Spurgte Nick og kiggede over på mig og skiftede hurtigt totalt emne. Jeg sukkede svagt og rystede kort på hovedet. ’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte Nick mig undrende. ’’Jeg havde glemt det’’ Sukkede jeg og fik en ekstrem dårlig smag i munden over at skulle sige det.

’’Du havde glemt det?’’ Gentog Nick og kiggede både undrende og overrasket på mig med et svagt løftet øjenbryn. Jeg nikkede kort og sukkede. ’’Jeg har ikke sovet hele natten. Jeg kom sent hjem igår og fandt Zack herhjemme med alt det her fremme.. Han blev så gal på mig.. Han ville havde friet til mig igår, men jeg var der jo ikke og da jeg kom hjem og han var ved at gå rakte han mig ringen, der ligger derovre, og sagde, at jeg kunne kontakte ham når jeg havde fundet ud af hvad der var vigtigst. Ham eller et tv-program’’ Forklarede jeg stille og fik en kæmpe klump i halsen imens tårerne var ved at finde vej til mine øjne.

’’Og så har du ikke snakket med ham siden?’’ Spurgte han mig stille og fik mig til at ryste på hovedet som svar. ’’Hvorfor fanden har du ikke ringet og sagt til ham, at han selvfølgelig er det vigtigste?’’ Spurgte Nick og rettede sig lidt op.

’’Jeg ved det forfanden ikke Nick!.. Jeg..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før et okay højt bump lød inde fra mit værelse af. Hvis jeg skulle give et hurtigt gæt, så lød det som noget småtungt der faldt på gulvet!.

’’Hvad var det?’’ Spurgte Nick og rejste sig op og kiggede ud imod gangen. ’’Ikke noget Nick. Lad det ligge’’ Sagde jeg stille og satte mig helt ud på kanten af sofaen imens jeg kiggede bestemt op på ham.

Nick kiggede undrende ned på mig og kiggede så tilbage imod gangen, hvorefter han kort efter bevægede sig derud. Christ jeg er færdig, hvis han opdager Justin!.

’’Nick!’’ Kaldte jeg og rejste mig op og skyndte mig af følge efter ham ud i gangen. Nick stoppede hurtigt ved min værelsesdør og lagde hurtigt sin hånd på håndtaget ’’Nick sto..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før Nick havde åbnet døren og stod og kiggede skift ind på mit værelse.

Jeg sukkede tungt og lukkede øjnene imens jeg tog mig til hovedet. Jeg bevægede mig langsomt ned til Nick og kiggede kort ind på værelset, hvor jeg så Justin stå med bukser på og bar overkrop imens hurtigt lukkede bæltet i sine bukser og bagefter bukkede sig ned og samlede sin mobil op. Et hurtigt gæt. Han havde nok tabt den ud af lommen, da han samlede sine ting op og så havde han ramt gulvet og lavet det bump?. Ret godt gæt synes jeg i hvert fald at det var!.

Jeg sukkede opgivende og vendte blikket op i loftet imens jeg lænede mig op af væggen ved siden af døren til mit værelse. Fuck man!. Vi var busted!. Ja, jeg går ikke ud fra at Nick ville hoppe på en undskyldning som nogenlunde lød sådan her: ’’Jamen Justin havde ingen steder at sove, så han lånte mit værelse. Ja, jeg ved det godt, mit tøj og undertøj ligger smidt på gulvet så man tydeligt kan se det, men vi har bestemt ikke været sammen!’’.. Arg!. Jeg tvivler virkelig kraftigt på at Nick ville æde den!.

Jeg kiggede på Nick som stod og kiggede på mig med et helt forkert blik. ’’Hvad fanden har du gang i Olivia?’’ Spurgte Nick lavt og holdte sit stive blik på mig.

’’Nick det..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før han cuttede mig af.

’’Ligger du og boller Justin dagen efter, at du har fucket din og din kærestes 4 års dag op?’’ Spurgte Nick helt paf. Jeg kunne simpelthen ikke finde på noget godt svar til det her. Jeg var jo busted og der fandtes ikke nogen god undskyldning eller forklaring!. Jeg stod bare og kiggede trist ned i gulvet imens jeg bed mig svagt i læben. Hvad fanden skulle jeg sige!.

Nick sukkede svagt og jeg bemærkede kort ud af øjenkrogen at Nick gned sig i hovedet. ’’Det er min bedste ven Olivia!. Min bedste ven!’’ Pointerede Nick og virkede lidt småvred. Igen svarede jeg ikke, da jeg ikke havde noget svar. Jeg vidste det jo godt!. Jeg var en forbandet møgso overfor Zack, min brors bedste ven igennem mange år efterhånden!.

Jeg kiggede op på Nick og sukkede svagt. ’’Du kan ikke sige det her til nogen Nick!’’ Sagde jeg bestemt men stille. Nick rystede på hovedet og kiggede ind på værelset. Endnu et hurtigt gæt. Han kiggede sku nok ind på Justin.

’’Jeg kan ikke lyve overfor min bedste ven Olivia!’’ Pointerede Nick med et suk og kiggede på mig.

’’Det gør du heller ikke ved ikke at sige noget!. Du aner ikke en skid om det her og så lader du mig ordne det selv og så tager du det valg, at du beskytte din egen søster som står i en lortesituation!. Sværere er det ikke Nick’’ Forklarede jeg bestemt og kiggede ham i øjnene.

’’Zack skal have det af vide!’’ Pointerede Nick med et roligt og svagt suk. ’’Ja!. Men han skal have det af vide af mig!. Ikke dig’’ Svarede jeg stille men stadig bestemt.

Nick sukkede tungt imens han vendte blikket ned i gulvet. Han kiggede kort efter op og kiggede ind på Justin. ’’Justin, er det cool med dig, hvis jeg taler med min søster alene?’’ Spurgte Nick meget roligt. ’’Selvfølgelig. Jeg var også på vej til at gå’’ Svarede Justin kort inde fra værelset.

Justin kom kort efter ud af værelset med alt sit tøj på. Dog ikke overtøjet, da det var nede ved hoveddøren. Han stoppede op efter at have trådt ud i gangen og vendte så blikket imod mig.

’’Kommer du ned på Voice imorgen, så vi kan snakke?’’ Spurgte Justin stille. Jeg nikkede kort og havde virkelig svært ved at kigge nogen i øjnene lige nu. ’’Klokken 10?’’ Spurgte han mig og fik mig igen til at nikke svagt. ’’Okay.. Vi ses’’ Sagde han kort og bevægede sig forbi Nick og ned for enden af gangen hvor han hurtigt fik sine sko på og fik sin jakke ned fra knagen.

Jeg kiggede efter ham og så ham åbne min hoveddør og gå ud. Inden han lukkede døren fik vi dog øjenkontakt og jeg bemærkede hurtigt på Justins blik, at han også synes, at det her var noget lort!.

Justin sendte mig et kort vink med hovedet og lukkede så døren efter sig og fik mig til at sukke.

’’Jeg håber virkelig du har en god forklaring på det her shit Olivia’’ Sagde Nick og fik mig til at kigge op på ham. Han sukkede svagt og rystede lidt på hovedet af mig og bevægede sig derefter ned i stuen.

Hvorfor fanden holdte jeg ikke også bare fast i, at Nick ikke kunne komme ind og snakke med mig idag man!. Christ man!. God help me please!. 

________________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :D Go' Onsdag allesammen :D <3 Hav en dejlig dag :D 

#MuchLove

-NetteC 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...