Kidnapped By A Mistake - "Back To Paradise!" Del 2. - Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 22 aug. 2015
  • Status: Igang
Så for søren! - Jeg vil ikke nævne noget som helst om NOGET, eftersom der kommer til at ske en masse, allerede i første kapitel - Vi ses snart, så vi kan følge Rachel og Jason i deres videre færden! ~ Jeg vil opfordre, at man lige læser den første del af: "Kidnapped By A Mistake", inden man går i gang med denne del 2, for ellers vil det nok være lidt svært at følge med i denne del ;) _ ***OBS! Bliver skrevet på, når tiden er til det, beklager!***

208Likes
228Kommentarer
47852Visninger
AA

16. "Smuglerpigen"


Rachels synsvinkel:

Four Seasons, Illinois, mandag d. 13 oktober 2014, 8.12 am

Jeg glippede søvnigt mine øjne op, da jeg kunne høre vandet løbe fra badeværelset af. Jeg undrede mig lidt, men sekunder efter huskede jeg, at Dylan jo også var dukket op her. Jeg lagde mig med et opgivende suk om på ryggen og kiggede op i loftet.

Lyden af vandet bag den lukkede dør til badeværelset stoppede og minutter efter åbnede døren, hvor jeg opdagede Dylan komme traskende ind i soveværelset i boksershorts, uglet fugtigt hår og håndklædet om nakken. Han smilte skævt hen til mig.

"Nå, du er vågen?", udbrød han frisk. Jeg sukkede og tog mig til panden og gloede atter op i loftet.

"Kan du ikke lade være med at være sådan et morgenmenneske?", pustede jeg hårdt ud. Dylan grinte lavt.

"Aww, har Rachel det så hårdt?", svarede han med sarkasme. Jeg kunne dog ikke lade være med at trække på smilebåndet over det og satte mig op i sengen op ad hovedgærdet og betragtede ham siddende på hug på gulvet ved hans sportstaske, som han rodede rundt i.

"Har du travlt?", spurgte jeg undrende, mens jeg betragtede ham finde tøj frem til sig selv. Han smilte hen til mig.

"Tja, morgenmaden har man jo altid travlt med at nå - særligt når man opholder sig på hotel!", grinte han svagt. Jeg så med et løftet øjenbryn på ham.

"Den render vel ingen steder hen?", spurgte jeg henkastet. Dylan grinte lavt og rystede på hovedet.

"Nej, men noget har jeg efterhånden lært de sidste mange år, og det er, at vil man opnå at få noget frisk og nykokkereret mad, så må man også være én af de første - særligt på hoteller...", svarede han lavt. Jeg nikkede blot.

"Skal du ikke med ned og have noget?", spurgte han med et smil. Jeg smilte svagt.

"Jeg er ikke rigtigt sulten lige nu...", svarede jeg med et suk. Dylan trak sig i en blå trøje og et par jeans og satte sig hen på sengekanten ved mine ben.

"Hvorfor ikke?", spurgte han med bekymring i stemmen. Jeg rystede svagt på hovedet.

"Jeg har bare ikke nogen appetit, okay...", sukkede jeg svagt. Dylan nikkede blot og kærtegnede mig flygtigt på mit ene ben ovenpå min dyne.

"Du er sikker på, at du ikke har brug for at snakke?", spurgte han lavt. Jeg rystede blot trist på hovedet.

"Jeg tror bare jeg trænger til lidt ro lige nu...", svarede jeg lavt. Dylan nikkede og lænede sig frem mod mig og gav mig et blidt kys på min pande.

"Bare lov mig, at tale ud om det, når du har brug for det, ikke?", sagde han med et lille smil. Jeg smilte svagt og nikkede lidt. Dylan smilte, mens han nussede min kind med hans højre tommelfinger og rejste sig derefter. Jeg betragtede ham smutte i nogle sokker og derefter hans sko, hvorefter han med et lille smil begav sig ud af værelset og sekunder efter hørte jeg yderdøren til værelset lukkede i.

Jeg sukkede hårdt og greb ud efter min iPhone på sengebordet og førte en finger over skærmen, hvor jeg gik ind i beskeder under Jason og besluttede mig for at skrive til ham:

"God morgen skat, sovet godt? - Du ved hvad jeg mener? ;) - Savner dig og har bestemt mig for at besøge dig uanset hvad Dylan siger til det. Det er trods alt ikke ham der bestemmer over mig, men af min egen frie vilje, at jeg vælger at besøge dig fortsat - Elsker dig! - Rachel."

Jeg pustede opgivende ud og lagde atter min iPhone på sengebordet og rejste mig fra sengen, hvor jeg med trætte små skridt gik ud på badeværelset. Jeg stilte mig opgivende foran spejlet og opdagede et kæmpe garn af morgenhår og makeuppen sad under øjnene. Jeg havde ikke på vilkår gidet at fjerne det i aftes, eftersom jeg bare havde været så ked af det.

Jeg greb ud efter min øjenmakeup-fjerner og tog nogle vatrondeller og begyndte at fjerne min makeup. Derefter greb jeg hårbørsten og begyndte at rede mit ret uglede hår. Det lignede seriøst bollehår, men det vidste jeg så godt, at det ikke var.

"Brr... brr... brr..."

Vibratoren fra min iPhone inde fra sengebordet, kunne tydeligvis høres. Jeg smilte svagt af mit spejlbillede og begav mig ind i soveværelset og satte mig på sengekanten og greb ud efter min iPhone, hvor jeg sekunder efter opdagede at Jason havde svaret. Mit hjerte galoperede af sted og jeg læste beskeden:

"Godmorgen baby - Sovet? Det er vidst en by i Rusland. Jeg har ligget med de sygeste smerter i benet og bare tænkt på dig, mens Tyga har trukket de sygeste torsk i land. Benny fra cellen til højre for os, har råbt i søvne, så endnu bedre: Fuck, for en lortenat og jeg ligner sikkert lort nu, men ser bare frem til at se dit dejlige smil igen - Er ret lettet over, at du ikke lader dig standse af din bror :) Love you baby :*- Jason."

Jeg kunne nu ikke lade være med at trække på smilebåndet over det han havde svaret. Selvfølgelig havde jeg vildt ondt af ham, at han skulle lide på den måde, men det var bare så komisk at tænke på, at han ikke havde kunne sove i fred overhovedet.

"Aww lille skat :( - Jeg håber at jeg kan live dit humør lidt op, når jeg kommer og besøger dig. Havde tænkt lidt på, om jeg ikke også skulle spørge om de andre kunne komme med dig ud i besøgslokalet, så vi alle kan få en hyggesludder med kaffe, smøger og kage? - Savner dem faktisk meget ;) - Rachel."

Der gik ikke mere en et halvt minut maks, så svarede Jason.

"Tja, hvorfor ikke? - Det kunne da være meget hyggeligt :) Tror da helt sikkert at gutterne vil glæde dem til at se dig - Btw. Er det okay, at Taylor Lautner også kommer med? Jeg tror, at han kunne trænge til lidt luft, da der er nogle klamme typer herinde, der bare ikke kan lade ham være - Jason."

Jeg smilte undrende.

"Taylor Lautner?", mumlede jeg forundret.

"Well, jeg skal se hvad jeg kan gøre skat - Syv fyre på én gang vil måske virke lidt mistænkeligt, men jeg vil prøve alligevel - Promise :* - Rachel."

Hans svar kom hurtigt igen:

"Lyder godt baby - Gør hvad du kan ;) - Vi ses! - Jason."

~

Fox River, mandag d.13 oktober, 1.12 pm

"Seriøst, jeg var her i går, skal jeg nu inspiceres igen?", spurgte jeg med et suk. Den selvsamme dame fra i går, så med løftet øjenbryn på mig.

"Hvad har de i posen frøken?", spurgte hun lettere snerpet, mens hun tyggede på en vildt belastende måde på sit tyggegummi. Jeg pustede hårdt ud og rakte hende posen over skranken.

"Der er to skærekager, en pakke småkager, og en karton smøger!", svarede jeg bestemt. Damen virkede ikke synderligt overbevist og med et skeptisk blik kiggede hun ned i posen. Hun så undrende på mig.

"Det er jo købekager?", kom det i en overrasket tone fra hende. Jeg mærkeligt på hende.

"Eh ja? - Gør det noget?", spurgte jeg uforstående, så det måske virkede lettere flabet, men altså - Nu måtte konen sgu lige styre sig lidt ikke? Gå amok over at jeg havde købt skærekager - Rettere en luksus mazerintærte og brownies. Drengene fortjente ligesom noget lækkert, for jeg kunne ikke tro, at de blev overforkælet inde i spjældet.

Damen så forundret på mig og gav mig et særligt blik.

"Du er vel klar over at man ikke kan smugle ting med i købekager uden at bryde forseglingen, vel?", spurgte hun eftertænksomt. Jeg begyndte seriøst at grine sarkastisk.

"Sig mig, sad du lige og opfordrede mig til at skulle smugle ting med i kagerne? - Jeg skal hygge mig med min kæreste og vennerne for pokker? Havde du ligefrem tænkt dig at jeg måske ville smugle en neglefil eller hvorfor ikke en hårtørrer? Det kunne min kæreste HELT sikkert få brug for her i fængslet - Ja, hvorfor ikke?!", grinte jeg sarkastisk. Damen så uforstående på mig.

"Sig mig, prøver de at være morsom unge dame?"

Jeg grinte indestængt.

"Kæft, hvor latterligt! - Må jeg godt få min pose igen og gerne med det hele, inden jeg går til fængselsinspektøren og fortæller hvor ringe de er på deres post? - Jeg ville med garanti kunne få dem fyret på stedet, for deres ækle morsomheder, og JA! - Jeg har sgu råd til at eje dette fængsel, hvis jeg skulle have lyst til det, så kom endelig ikke at påstå andet!", svarede jeg bestemt med hænder skrapt placeret i hofterne på mig. Damen så målløs på mig og gav mig min pose med al indhold i til mig.

"TAK!", fløj det spydigt ud af mig.

" - Og så vil jeg gerne ind, tak!", tilføjede jeg skarpt. Damen nikkede og trykkede på knappen, der låste døren op ind til gangen hvor besøgsrummet var...

~


Celle 42, 1.43 pm

"McCann - Besøg!"

Jeg så op fra min Facebook på min mobil og så hen mod celleåbningen, hvor Rock stod og han jo Harry og Chris med sig, samt en anden vagt, som jeg ikke lige kunne se herfra. Jeg gik ud af Facebook på min mobil og tastlåste den inden jeg stak den i min bukselomme. Rock kom ind og gav mig en hånd, så jeg lettere kunne rejse mig fra briksen.

Tyga var ikke i cellen hos mig, så han var øjensynligt et andet sted - nok på et af jobbene, som var her i fængslet. Normalt hed det sig også, at vi hver især havde et job herind, men jeg var fritaget for tiden pga mit dårlige ben og da jeg nu så Harry og Chris stå med håndjern og fodlænker, så vidste jeg, at det var fordi at de åbenbart skulle med mig til besøgsrummet.

Det eneste jeg skulle have på, var håndjern på det ene håndled, som jeg blev koblet til Rocks ene håndled. Jeg smilte stort til mine venner.

"Hvad med de andre? - Måtte de ikke komme med?", spurgte jeg med et skævt smil. Chris trak på skuldrene.

"Vi aner det faktisk ikke endnu? - De andre er vidst på deres arbejdsposter? - Men både Harry og jeg er ret overrasket over, at Rachel også vil se os andre?", svarede Chris med et spørgsmål. Jeg nikkede med et smørret smil.

"Hun savner jer sgu - Utroligt ikke?", grinte jeg smørret. Harry nikkede med et lille grin.

"Det undrer mig faktisk ikke? - Jeg har i alt fald også savnet hende...", grinte Harry lavt. Jeg nikkede med et smil.

"Det undrer mig slet ikke Hazza!", grinte jeg svagt.

"Så går vi tøser!", brød Rock bestemt ud. Jeg nikkede og i roligt tempo gik vi alle tre på række efter hinanden med Rock og Bane, som jeg fandt ud af var den anden vagt. Bane var også robust, men nok mest hvad maven angik. En lav skaldet mand sidst i fyrrerne, vidste jeg...

~

Vi ankom til den robuste dør, hvor jeg vidste besøgsrummet var og ikke mindst vidste jeg, at min dejlige kæreste ventede jeg og de andre.

"Hey gutter!"

Ryans velkendte stemme vækkede både min, Harrys og Chris' opmærksomhed, da vi alle tre så bagud og opdagede Ryan komme gående med hans vagt, som jeg vidst ikke havde hilst på før?

"Fed overraskelse!", grinte Ryan smørret. Jeg nikkede med et smil.

"Det kan du takke Rachel for!", svarede jeg med et nik. Ryan så overrasket på mig.

"Er det hende?", spurgte han med store øjne. Jeg nikkede med et lille grin.

"Hun kan åbenbart ikke undvære nogen af os...", svarede jeg med et blink med øjet.

"Fedt!", tilføjede Ryan begejstret og vi andre grinte.

"Så piger! - Nu skal i bare opføre jer ordentligt derinde, ellers er det slut med særbehandlingerne, forstået?!", røg det skrapt ud af Rock. Vi nikkede alle fire.

"Selvfølgelig! - Kommer de andre også?", spurgte jeg med et lille smil. Rock fnyste nærmest som om mit spørgsmål ikke ragede ham en skid. Ja, kold type - Helt sikkert!

"Hvis de ikke allerede er derinde, så går jeg ud fra at de enten er på vej, eller også har fængselsinspektøren ganske enkelt ikke givet dem lov - Svar nok McCann?!", svarede han hårdt. Jeg smilte ikke, for det var enten eller, så jeg nikkede blot uden at sige nu.

"Og husk nu tøser! Det er ingen udflugt det her, så opfør jer venligst ordentligt, ellers kan i alle ryge i karantænen, forstået?!", røg det hårdt ud af Rock, mens hans brune øjne borede sig hårdt ind i mine, hvorefter han så skeptisk på de andre. Jeg sank en klump og nikkede.

"Forstået!", svarede jeg og Harry i mundene på hinanden....


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...