Kidnapped By A Mistake - "Back To Paradise!" Del 2. - Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 22 aug. 2015
  • Status: Igang
Så for søren! - Jeg vil ikke nævne noget som helst om NOGET, eftersom der kommer til at ske en masse, allerede i første kapitel - Vi ses snart, så vi kan følge Rachel og Jason i deres videre færden! ~ Jeg vil opfordre, at man lige læser den første del af: "Kidnapped By A Mistake", inden man går i gang med denne del 2, for ellers vil det nok være lidt svært at følge med i denne del ;) _ ***OBS! Bliver skrevet på, når tiden er til det, beklager!***

208Likes
228Kommentarer
47879Visninger
AA

18. "Skal jeg bare lide?"


Jasons synsvinkel:

Fox River, besøgslokalet, mandag d.13 oktober, 2.03 pm

Det var pænt nederen, at hverken Khalil eller Zayn måtte være her. De var sådan set aldrig dukket op, så noget sagde mig ligesom, at de ikke havde fået lov til at være her af fængselsinspektøren, eller andre problemer havde været foregået, siden de ikke havde fået lov til at dukke op? Dog, var det dejligt at se, at Rachel havde reageret så glad og positivt for at se de andre her og Taylor havde allerede siddet ved bordet med hende, da vi var kommet ind i besøgsrummet. Taylor havde hurtigt åbnet sig op for os alle og hvor vildt det end var, så virkede han til at være godt tilpas med Rachels og vores andres selskab. Rachels dejlige smil og søde latter, fik mig til at glemme livet her i fængslet for en stund, og hvis jeg kunne fryse tiden fast, så havde jeg bestemt også gjort det nu.

Til trods for mit dårlige ben med en del smerter i, så nød jeg trods alt at have Rachel siddende på skødet af mig. Hun vejede jo ikke en skid, så for min skyld slet ingen alarm og hvad andet var, så kunne jeg nærmest ikke få nok af hendes nærhed, eftersom jeg kun havde hende på lånt tid og hvem sagde ikke, at der faktisk kunne gå lang tid igen før jeg så hende igen?

Der var i alt fald én god ting jeg kunne påpege her, og det var at vi rigtigt fik hygget igennem med små tosserier, harsk og bitter fængselskaffe, der rent ud sagt smagte ad helvede til, men vi drak det alligevel, for kaffe var jo kaffe, om det var Starbucks eller ej, og ja, så var der heldigvis Rachels gode købekager, som var så godt som ædt inden for meget kort tid. Ja, de smagte sgu godt! Ja, man skulle fandeme tro, at vi indsatte sultede for et godt ord, selv om vi fik mad regelmæssigt hver dag. Det var bare sjældent at vi fik søde sager og gode kager! - Hah! Det rimede sgu!

Rachel sad på skødet af mig og spillede lidt kortspil med Harry, Taylor og Ryan, mens Chris og jeg sad og hyggesnakkede lidt, mens jeg nød at pulse løs på mine smøger. Ja, det var jo ikke fordi at jeg aldrig måtte ryge, men for en god gang skyld nød jeg livet med de fleste af vennerne omkring mig og Rachel hos mig for en stund. Det var sådanne uvurderlige øjeblikke, som jeg satte pris på, til trods for det var inden for tykke betonmure og jerntremmer. Bare det, at Rachel sad hos mig, gjorde at jeg heller ikke rigtigt kunne lade være med at sidde og kæle for Rachels mave inden under hendes søde lille blondetop. 

Ja, nok havde hun ikke kjole på lige i dag og var i stedet trukket i et par stramme jeans, en blondetop og en flot kort sort læderjakke, som i øjeblikket hang på stoleryggen, på den stol som Chris sad på i øjeblikket. Trods Rachel var påpasseligt og hverdagsagtigt klædt i dag, så var hun alligevel fucking sexet i mine øjne, og jeg indrømmede ærligt, at jeg dårligt kunne lade hende være. Yup tro mig, hvis jeg kunne dyrke hendes dejlige krop igen igen, så gjorde jeg det sgu, til trods for at jeg ellers havde været i seng med hende i går. Dette uvurderlige øjeblik i går, var bare stadig ikke nok for mig. Jeg savnede allerede at være sammen med hende igen, for der følte jeg, at jeg havde hende 110 procent hos mig.

"Så Taylor, hvad sidder du så inde for?", spurgte Rachel pludseligt med et lille skævt smil. Ja, jeg sad og betragtede hende fra siden og jeg elskede den måde hendes ansigtsudtryk kunne ændre sig hele tiden. Eller det var nok mere bare det, at jeg nød, at jeg kunne sidde og betragte hendes kønne ydre og hendes rosarøde læber fra hendes skinnende lipgloss, der vare gjorde hendes læber endnu mere indbydende for mig.

Jeg tog et godt hvæs af min smøg og valgte bevidst at ryge med min højre hånd i stedet, så jeg kunne kæle Rachel på hendes ryg, lænd og røv, mens hun sad på mit skød, og hvad jeg kunne se af, så sad Rachel faktisk med en god slag kort på hånden, men selvfølgelig ville jeg da intet afsløre om hendes korthånd over for de andre, som hun spillede med.

Taylor smilede skævt og nikkede til hende, hvor ved han så opmærksomt ned på hans fire kort på hans hånd og lagde sekunder efter et kort på bordet.

"Tja, det er ikke ligefrem noget jeg er stolt over Rachel...", kom det med et svagt suk fra Taylor og han smilede op til hende, mens hun nikkede. Ja, Rachel sad ligesom på mit skød, så hun nærmest sad og tronede den ved at kunne se ned på os alle, men det rørte mig heller ikke synderligt.

"Du har ikke lyst til at uddybe dig i hvad du sidder inde for?", spurgte Rachel yderligere, så vi alle sad og blev stille og opmærksomme på Taylor og Rachel. Taylor så med et svagt akavet grin på skift mellem os alle, inden han så med et skævt smil op på Rachel.

"Fartbøder og den slags! - Er det ikke hovedsagligt det vi alle sidder inde for?", svarede Taylor med et smørret grin, så vi alle mere eller mindre brød ud i grin. Rachel sad vidst nok som den eneste, der virkede ret lost over Taylors smarte svar.

"D.. du tager.. gas på mig, ikke?", spurgte Rachel ret målløs, så vi andre bare ikke kunne stoppe vores højrystede grin. Jeg var ikke i tvivl om, at vi alle havde et godt sammenhold herinde og bare det, at vi kunne tage tykt gas på hinanden og det hele, så det gjorde livet i fængslet mindre deprimerende - jamen, så benyttede vi os selvfølgelig af det.

Taylor nikkede med et svagt flabet grin om munden.

"Selvfølgelig Rachel, men der er vel ingen grund til at buse ud med hvad man har lavet af lort, vel?", svarede Taylor med et smørret smil, mens han så skævt op på hende. Rachel så stadig bare ret målløs ud over hans svar og nikkede.

"Nej selvfølgelig ikke...", svarede hun spagt og så ned i sine kort, eftersom det var hendes tur i spillet.

Jeg lod min venstre hånd køre let ned i buksekanten på hende, hvor jeg kunne mærke, at hun vidst nok havde et par g-stringe på, for stof var der ikke ligefrem en overflod af at kunne føle sig frem til. Rachel lod sig åbenbart mærke af det, for straks så hun ned til siden mod mig, så vi fik øjenkontakt. Hun fnes med et dejligt smil og bukkede sig en anelse ned mod mig, så vi stødte vores pander mod hinanden.

"Hygger du dig skat?", hviskede hun i fnis. Jeg smilede smørret med et løftet øjenbryn og fugtede mine læber.

"Altid, når du er hos mig baby...", hviskede jeg med et tændt blik på hende. Hun fnes og lænede sig ned mod mine læber, så jeg tøvede ikke at lægge min højre hånd om hendes venstre kind og jeg elskede seriøst, at kysse med hende. Jeg var helt sikkert forelsket i hende, der var absolut ingen tvivl der.

Jeg lukkede øjnene og nød hendes læber og tunge i fulde drag og selv om drengene sad her, så kunne mine lyster i kroppen alligevel ikke styre sig. Jeg sad helt seriøst og fik den ledeste boner i min orange fangedragt. Heldigvis var dragten så stor, at så længe jeg sad ned, så kunne man nok ikke se så meget til min voksende bule og hvad andet var, så sad Rachel oven på mig, så hun skjulte en del for min boner. Ja, jeg tændte enormt meget på hende og havde vi været sammen et andet sted, end det her lortefængsel, så havde jeg heller ikke et øjeblik tøvet med, at hive hende med mig andetsteds hen og bare gennemkneppet hende, eller elsket  med hende, som Rachel nok hellere ville foretrække det blev sagt. Ja ja, hun var selvfølgelig min dejlige kæreste, og selv om vi havde hver vores måde at udtrykke tingene på, så var det vigtigste i dette sammenhæng, at vi trods alt forstod hinanden 100%.

"Hvaaa' skal i have et værelse?!", afbrød Harry med et flabet grin, så både Rachel og jeg slap hinandens læber med små grin. Jeg kunne svømme mig langt væk i hendes kønne brune øjne, men Harry havde nok en anelse ret med, at han inddirekte sad og påstod, at Rachel og jeg nok var en anelse asociale med hensyn til de andre. Selvfølgelig havde jeg svært ved at holde hænderne fra hende, men nu hvor de andre også var til stede, så var det vidst fair nok, at vi også gav vores opmærksomhed på de andre.

Rachel så fnisende væk fra mig og vendte sig atter mod kortspillet.

"Rachel, det er din tur!", grinede Ryan lidt og hun nikkede med et smil. Jeg sukkede med den lykke jeg havde i mig over, at jeg havde sådan en dejlig pige i Rachel og jeg håbede inderligt, at hun ikke ville give op for vores kærlighed, som Caitlin havde gjort over for mig. Og jeg håbede selvfølgelig heller ikke, at Caitlin skulle begynde at lave numre igen, hvis hun i så fald skulle opdage, at jeg ikke ligefrem var munk, som jeg ellers havde påstået over for Caitlin.

- Jeg kunne kun håbe på, at Rachel var 100% sikker på hvad hun var gået ind til med hensyn til at være kæreste med en indsat - rettere det at hun var kæreste med Jason McCann...

~

Fox River, besøgslokalet, mandag d.13 oktober, 2.43 pm

"Baby?", spurgte jeg hende lavt bag hendes venstre øre, imens vi begge stod henne ved kaffebordet, hvor hun stod og målte flere kaffebønner op i kaffefiltret i kaffemaskinen. Ja, det var jo ikke ligefrem den allerbedste kaffe, men hovedsagen var at vi kunne tillade at hygge os i øjeblikket, så klart skulle der mere kaffe til. Rachel så sig tilbage over skulderen med et lille kærligt smil. Ja, hun var jo faktisk ikke så vanvittig høj, og det kunne jeg bare godt lide. Hun var et dejlig lille nips, som ikke vejede en skid. Jeg elskede faktisk den ting, at jeg kunne føle mig høj ved siden af hende, selv om jeg i realiteten ikke hørte til den gennemsnitlige høje fyr.

"Øjeblik skat...", svarede hun med et lille fnis og så væk fra mig igen, for at koncentrere sig om kaffemaskinen hvor efter hun startede den og derefter vendte sig omkring og lagde sine hænder om nakken på mig. Jeg smilede charmerende og lagde min venstre hånd om hendes hofte. Ja, min højre var jo ligesom beskæftiget af krykken ved min højre side og selv om jeg i realiteten burde sidde ned for at aflaste mit knæ mest muligt, så benyttede jeg mig alligevel lidt af at stå op lidt afsides fra de andre i lokalet, blot så jeg også kunne tale lidt privat med min Rachel.

"Hvad så skat?", spurgte hun lavt med et lille smil op på mig. Jeg grinede lettere akavet og vidste ikke helt hvordan jeg skulle starte ud, men et sted blev jeg nød til at starte, uanset hvad. Jeg fugtede lettere nervøst mine læber og nussede hende blidt på hoften min tommelfinger.

"Jo... Sagen er... at...", begyndte jeg roligt, og stoppede med ville mig selv, for at tage en dyb indånding. Ja, nok havde jeg drøftet dette med hende i  går om denne sag, men alligevel havde jeg svært ved at komme ind på denne sag med hende, netop fordi jeg ikke ville virke som en taber, der tiggede og bad hende om hjælp.

Hun nussede mig i nakken kunne jeg mærke, og bare hendes små blide berøringer gav mig en lækker gåsehud ned ad nakken og rygsøjlen. Jeg elskede helt sikkert den følelse! Rachel smilede sødt op på mig og så med et skrævende blik op på mig.

"Du kan roligt sige det Jason...", sagde hun lavt. Jeg pustede tungt ud og nikkede med et undskyldende smil.

"Jo altså... Du har ikke glemt det om at hjælpe med et lille bidrag på de smertestillende, som én herinde fra kan anskaffe mig, vel?", spurgte jeg lavt og smilede nervøst ned på hende. Ja, jeg lignede nok langtfra den hårde Jason McCann, når det kom til min kæreste Rachel. Men ja, hvorfor være hård over for hende nu, når jeg ligesom havde følelsen af at jeg kunne stole på hende? Rachel smilede svagt og rystede på hovedet uden at svare. Jeg så med et løftet øjenbryn ned på hende.

"Er du okay?", spurgte jeg bekymret, for det var tydeligt at se, at mit spørgsmål nok ikke lige var noget hun ville høre.

Rachel bed sig i underlæben og hvad jeg kunne se og fornemme så var det nok ikke for at virke sexet. Hun så med et suk op på mig og vendte sit blik til siden væk fra mig, for at se hen mod de andre, der sad med et nyt slag kort og pulsede løs på deres smøger. Jeg lagde min frie hånd om hendes hage og tvang hende til at se på mig, så hun kom med et nærmest udtryksløst blik op på mig.

"Rachel, bare sig det?", tilføjede jeg i en måske lettere hårdere tone, mens jeg så bestemt ned på hende. Hun sukkede med et trist blik og løsrev sig fra min hånd og så ned i gulvet mellem os.

"Det er måske ikke sådan en god idé alligevel skat...", mumlede hun med blikket nede. Jeg så underligt på hende.

"WHAT?!", fløj det chokeret ud af mig, så jeg kunne fornemme de andre blive stille og ud af min øjenkrog kunne jeg fornemme deres blikke hen på Rachel og jeg.

"Du lovede jo?!", tilføjede jeg skarpt. Rachel så med et trist blik op på mig og nikkede.

"Jeg ved det skat, men måske er det bare en dårlig idé?", svarede hun spagt. Jeg så skulende ned på hende.

"Hvad fucked sker der for, at du bare trækker i land?!", spurgte jeg olmt og skulede ned på hende. Hun stivnede chokeret op på mig.

"Jam..."

"Du ønsker måske at din kæreste skal rende rundt med de fucking pissmerter eller hva'?!", råbte jeg hende i hovedet, så hun så målløs op på mig.

"Jaso..."

"Hold kæft Rachel! Du lovede mig det højt og helligt, og nu skider du fandeme på mig!", afbrød jeg hende vredt mens jeg prikkede hende hårdt i kravebenet.

"Jason?"

"Bland dig udenom Chris!", råbte jeg vredt over at høre Chris indblande sig bag os.

"For helvede Jason! Du kan fandeme ikke tillad..."

"Jeg sagde bland dig udenom!", råbte jeg arrigt og så tilbage på Chris, der stod med armene over kors og så spydigt på mig. Jeg brummede irriteret og humpede mig omkring mod ham og humpede de få skridt hen til ham.

"Sagde jeg ikke, at du skulle blande dig udenom? Det er en fucking sag mel..."

"Jason, jeg tror jeg smutter nu, for jeg kan ikke det her...", afbrød Rachel bag mig med et knæk i stemmen. Jeg så med et stivnet blik på Chris, der så bestemt på mig med et træk på skuldrene.

"Man ligger som man har redt ven...", sagde han lavt og han vendte sig køligt omkring og gik over til de andre, der tydeligvis alle sad og så hovedrystende på mig. Jeg vendte hurtigt mit blik hen på Rachel, der stod med tårerne rendende stille ned ad hendes kinder.

"Undskyld, men jeg kan ikke udføre mirakler Jason...", hulkede hun stille og gik grædende hen til stolen, hvor hendes læderjakke hang og tog den og det samme med hendes taske og inden jeg fik sagt noget, havde hun efterladt mig og de andre i besøgsrummet.

- Min vrede var løbet af mig, kun fordi hun havde svigtet mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...