Kidnapped By A Mistake - "Back To Paradise!" Del 2. - Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 22 aug. 2015
  • Status: Igang
Så for søren! - Jeg vil ikke nævne noget som helst om NOGET, eftersom der kommer til at ske en masse, allerede i første kapitel - Vi ses snart, så vi kan følge Rachel og Jason i deres videre færden! ~ Jeg vil opfordre, at man lige læser den første del af: "Kidnapped By A Mistake", inden man går i gang med denne del 2, for ellers vil det nok være lidt svært at følge med i denne del ;) _ ***OBS! Bliver skrevet på, når tiden er til det, beklager!***

208Likes
228Kommentarer
47843Visninger
AA

13. Offeret!


Jasons synsvinkel:

Gården på Fox River, Søndag d. 12 oktober, 3.17 pm

Jeg humpede stille hen over den støvede gård. Jeg humpede med min krykke hen til én af bænkene, hvor jeg med et skævt smil så hele banden sidde og snakke, mens de røg. Chris fik som den første, der stod op øje på mig. Han løftede hånden med et smørret smil.

"Jason - Der var du jo!", råbte han. Jeg grinte svagt og humpede det sidste stykke hen til dem. Harry var ikke sen til at rejse sig fra sin plads og lod mig få hans plads.

"Tak!", sagde jeg taknemmelig. Harry nikkede med et smil.

"Ingen årsag buddy!", pointerede Harry. Jeg grinte svagt og satte mig ordenligt til rette på bænken og greb ud efter min smøgpakke i min brystlomme og tændte en smøg. De andre sagde ingenting men betragtede mig med spørgende blikke.

"Nå! Hvem var så den ukendte pige, der besøgte dig?", kom det spørgende fra Zayn. Jeg pustede røgen stille ud og så med lettere knebne øjne op på ham på grund af solens skær. Jeg grinte akavet og så ned i jorden, mens jeg tog endnu et hvæs af min smøg.

"Kom nu Jason? Hvem var hun?", fik Ryan min opmærksomhed ved min side, så jeg så op på ham og de andre på skift. Jeg sukkede hårdt.

"Caitlin...", mumlede jeg.

"WHAT?!", fløj det chokeret ud af Ryan. Alle de andre så undrende på mig.

"Caitlin? Var det Caitlin Beadles - Din eks, der røvrendte dig med Darryl?", kom det undrende fra Chris. Jeg så op på ham og nikkede  uden at smile.

"Hvem er Caitlin Beadles?", spurgte Harry lige ud. Ryan så op på Harry.

"En pige, som Jason troede på og elskede mere end nogen anden, men hun svigtede ham kort tid efter han røg i fængsel for tre år tilbage. Hun var ham utro med én der hedder Darryl, som nok er én af de klammeste idioter til dato jeg nogensinde har kendt til!", forklarede Ryan ved min side. Jeg sad bare og stirrede ned i jorden, mens jeg røg.

"Også snakker vi ikke mere om det, okay?", svarede jeg lavt.

"Sorry...", svarede Ryan lavt.

"Så hvad ville hun, siden hun bare dukkede op på den måde?", kunne jeg høre Khalil spørge om. Jeg så hen på ham. Han sad på den anden side af Ryan.

"Hun sagde, at hun savnede mig og at hun ikke var sammen med Darryl længere, men hvor det egentligt rager mig! - Tror hun bare, at hun kan komme krybende tilbage på den måde efter alt det hun bød mig dengang? - Hun var én af grundende til, at jeg ville kæmpe for at have noget at glæde mig til at komme ud til, når jeg havde afsonet de tre år, men nej - Soen svigtede mig og var mig utro - Med Darryl Andrews... Den nar...", mumlede jeg det sidste ud.

"Ville du kunne finde på at tage hende tilbage?", spurgte Zayn. Jeg så lettere irriteret op på ham.

"Gu vil jeg da røv!", svarede jeg flabet.

"Jeg elsker ligesom Rachel mere end noget eller nogen anden, så jeg ville sgu da være et svin rent ud sagt, hvis jeg begyndte at være sammen med Caitlin også! - Nope, Caitlin må sgu fortsætte sit smålige liv uden mig...", mumlede jeg det sidste ud.

"Tror du Caitlin har tænkt sig at vende tilbage?", spurgte Harry undrende. Jeg så op på ham og pustede hårdt ud.

"Jeg ved det sgu ikke? Hun interesserer mig ikke en skid, men alligevel går det mig lidt på, at hun pludseligt uventet bare dukker op igen! - Jeg håber lidt, at hun forstod mit budskab med at jeg er fucking ligeglad med hende og ikke gider hende mere...", sukkede jeg lavt og tog endnu et hvæs af min smøg.

"Fik du forresten spurgt Rachel om hun kunne låne dig lidt penge til morfinen?", kom det fra Zayn. Jeg så op på ham med et skævt smil og pustede røgen ud.

"Damn, det havde jeg næsten glemt! Jeg tjekker lige om hun har skrevet igen!", svarede jeg med et skævt smil og stak min hånd ned i min bukselomme og trak min iPhone op. Jeg førte en finger hen over skærmen og opdagede straks at hun havde svaret mig.

"Det kom lidt bag på mig, at se dig med skadet ben, men jeg var virkelig ikke klar over, at du havde så mange smerter, skat? :( - Sådan noget må du godt sige til mig fremover face to face :) - Skal nok tage lidt penge med til dig i morgen også - Intet problem i det :* - Glæder mig til at se dig i morgen - Love you! - Rachel."

Hendes svar varmede virkelig om mit hjerte. Jeg havde nu godt troet på hende, men sådan et positivt svar fra hende, som virkede så let i sidste ende, hvor i mod jeg havde været svagt skrækslagen for hendes reaktion, ja lige der kunne jeg godt se, at jeg havde god støtte i Rachel - Hun var til at stole på.

"Lyder dejlig, baby - Du aner ikke hvor meget det betyder for mig, at du stoler på mig og min dømmekraft. Sådan noget varmer lige det rette sted, og nej jeg taler ikke om pikken i dette tilfælde, lol. - Bare for at være lidt sjov. Vi ses i morgen - Har du nogen idé om hvornår du kommer ca? - Jason."

Jeg sad med et lettet smil på læben, da jeg sendte beskeden.

"Hvad så, hvad sagde hun?"

Spørgsmålet kom tydeligvis fra Khalil, som jeg så op på med et skævt smil.

"Hun lægger gerne lidt mønt ud for mig!", svarede jeg med et lille lettet grin. Khalil og de andre morede dem tydeligvis over det og Khalil var ikke sen til at gå hen og give mig et håndklask.

"Sådan bro' - En pige, som ligefrem går gennem ild og vand for dig? - Det sgu fedt for dig! - Tillykke!", udbrød Khalil med et svagt grin jeg nikkede med et stort smil.

"Særligt når man tænker på, at du er i fængsel og hun er millionær! I er sgu det mest umage par jeg længe har kendt til - Du er heldig, Jason!", kom det fra Ryan ved min side. Jeg nikkede og smilet falmede en anelse på mine læber.

"Jeg ved det! - Jeg kan heller ikke helt forstå det selv? Tænk at en pige som Rachel vil have mig? Jeg er jo ikke andet end en kriminel og jeg har udsat hende for en masse lort og behandlet hende svinsk, men alligevel vælger hun at blive hos mig og hun virker pokkers reel over for mig. Ja, vi elsker hinanden - Det bekræftede vi over for hinanden under besøget i dag!", forklarede jeg med et lavt akavet grin. Jeg var stadig målløs over, hvor heldig jeg faktisk var.

"Wow! I elsker ligefrem hinanden?", kom det med let åbenstående mund fra Harry. Jeg nikkede med et skævt smil op til ham.

"True! Det er både en underlig men også en dejlig følelse, at jeg føler mig så sikker på en pige, som hende!", svarede jeg med et lille grin. Harry nikkede og næste sekund, så jeg tilfældigt Eminem, der stod og glanede på mig på en olm måde, mens hans tog et hvæs af sin smøg, inden han smed skoddet på gårdspladsen og vendte sig omkring og gik over til 50 cent. Jeg undrede mig over hans pludselige opmærksomhed og så væk igen og opdagede Zayns blik på mig.

"Pas på Jason, med fyre som Eminem og andre her inde, der ikke har reelle hensigter, dem skal man passe på...", sagde Zayn lavt. Jeg nikkede lige så undrende.

"Du så godt hans opmærksomme blik derhenne?", spurgte jeg Zayn, mens jeg hintede svagt hen mod stedet hvor Eminem havde stået før. Zayn nikkede bestemt.

"Hvem?", kom det spørgende fra Chris. Vi så alle hen på Chris.

"Man kan åbenbart ikke tale for højt inden for disse kolde mure? Jeg ved ikke helt hvad Eminem har tænkt sig, men både Zayn og jeg opdagede hans spionagtige luren på os før, som om han stod og lyttede med til vores samtale?", forklarede jeg lavt, så det kun var vennerne der kunne høre det.

"Hold nu op, Jason - Jeg tror bare han ganske simpelt ikke har noget liv selv?", pointerede Harry. Jeg rystede på hovedet uden at smile.

"Man kan aldrig vide sig sikker bag disse mure her, Harry - Alt det kan både Chris, Khalil og jeg bekræfte - Hverken du, Zayn eller Ryan har været i fængsel før nu, og som jeg har nævnt tidligere, så kan i aldrig være for forsigtige inde bag tremmerne, så med en type som Eminem, der har været efter mig før, dem kan man absolut ikke stole på!"

Jeg sukkede hårdt og flyttede blikket skrævende over mod gårdspladsen, hvor Eminem og 50 cent stod og snakkede om et eller andet, der virkede temmelig hemmelighedsfuldt. Jeg var næsten sikker på at Eminem pønsede på noget og havde en torn i siden på mig. Jeg så væk igen og røg videre af min smøg.

"Der er ham jeg snakkede om, Chris!", kom det pludseligt fra Khalil. Jeg så forundret hen mod Chris og Khalil.

"Hvem snakker i om?", spurgte jeg lettere nysgerrig. Khalil satte sig ned ved siden af mig, hvor ved Ryan rejste sig. Han så indgående på  mig.

"Hvis du kigger over til højre hjørne nede for enden af gårdspladsen, der står en mørkhåret fyr med den ene hånd i lommen og ryger oppe ad hegnet...", forklarede Khalil lavt og jeg så derhen og så ganske vidst en mørkhåret fyr. Jeg nikkede svagt.

"Ja, og hvad er der med ham?", spurgte jeg undrende og så atter på Khalil.

"Problemet er, at Gerry Cakes, du ved spjældets bø..."

"Bøsserøv, der knepper det han kan komme til, ja og hvad så?", afbrød jeg Khalil lettere uinteresseret.

"Sagen er, at fyren derovre, Taylor hedder han - Han desværre offer overfor Gerrys klamme gentagende metoder for at komme i bukserne på ham, dog er der nogen der siger, at det ikke er lykkedes Gerry endnu...", forklarede Khalil. Jeg så med et løftet øjenbryn på Khalil.

"Ærlig talt, hvorfor skal jeg vide det?", spurgte jeg lettere uinteresseret. ja, jeg var ligesom godt klar over at der fandtes ofre hist og pist i fængslet. Jeg havde ligesom selv været ude for det der lignede, sidst jeg sad inde, men jeg havde kunne slå fra mig trods chikanen - Ingen skulle have adgang til mit røvhul - Ingen!

"Jeg arbejder sammen med Taylor nede i renseriet - Nok holder han sig meget for sig selv, da jeg har bidt mærke i, at han vidst ingen venner har? Han deler celle med Jake T-Bag, som går sammen med Gerry... Jake giver dog Taylor en vis form for fred, men har chikanerer ham med hans klamme bemærkninger om natten. Jeg har selv hørt det, når jeg har ligget vågen... Jeg ligger ligesom i celle ved siden af deres - Jeg har sgu ondt af Taylor..."

Jeg så med løftet øjenbryn på Khalil og nikkede.

"Så alt det du siger, betyder at Taylor har brug for et alibi eller rettere sagt beskyttelse? Er det der du vil hen?", spurgte jeg bestemt. Khalil forstummede et øjeblik og så i jorden.

"Jason, jeg ved godt, at du har sagt, at vi ikke har brug for flere i vores kreds, men jeg har hørt flere nætter i træk, at Taylor faktisk ligger og græder om natten, mens T-Bag bare kører hetch på ham - Vi må sgu hjælpe Taylor - Kom nu?", bad Khalil. Jeg så opgivende på ham og derefter på de andre på skift.

"Hvad siger i?", spurgte jeg bestemt. Ingen svarede ligefrem. Alt var bare uforstående mummelen og skuldertræk.

"Det er dig der bestemmer, Jason!", kom det med et usikkert smil fra Ryan, der stod ved siden af Harry. Jeg nikkede.

"Alright - Vi giver det en chance! - Det kan vel ikke skade med endnu én i gruppen? Vi kan kun blive stærkere af det, men i skal være indstillet på, at hvis jeg tager Taylor i vores gruppe, så kan i alle være sikre på, at vi vil have Gerry og hans gruppes opmærksomhed på os alle - Det er i klar over, ikke?", forklarede jeg bestemt. Ingen smilte rigtigt, men alle nikkede enigt. Jeg nikkede uden at smile.

"Godt så! - Vi behøver ikke åbenlyst at flashe med vores barmhjertige hensigter over for Taylor her i gården, men hvis du Khalil og Ryan, kan komme lidt i kontakt med Taylor først, så mødes vi alle i min celle klokken 8.30 i aften - Deal?", forklarede jeg. Alle nikkede enigt.

"Deal!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...