Kidnapped By A Mistake - "Back To Paradise!" Del 2. - Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 22 aug. 2015
  • Status: Igang
Så for søren! - Jeg vil ikke nævne noget som helst om NOGET, eftersom der kommer til at ske en masse, allerede i første kapitel - Vi ses snart, så vi kan følge Rachel og Jason i deres videre færden! ~ Jeg vil opfordre, at man lige læser den første del af: "Kidnapped By A Mistake", inden man går i gang med denne del 2, for ellers vil det nok være lidt svært at følge med i denne del ;) _ ***OBS! Bliver skrevet på, når tiden er til det, beklager!***

208Likes
228Kommentarer
47844Visninger
AA

5. Noget må give mening?


Rachels synsvinkel:

Miami, Lokation: Poolen, Lørdag d. 11 oktober 2014, 4.17 pm

Kursuren blinkede på chatten. Jeg sad og var i vildrede - Skulle jeg, eller skulle jeg ikke?

Jeg kunne se, at han ikke lige var online i øjeblikket, men jeg følte, at jeg havde så meget at sige til ham og så alligevel ikke. Jeg sukkede hårdt over konstateringen, at jeg bare ikke kunne glemme ham overhovedet og det var lige meget hvor meget jeg prøvede at overbevise mig selv om, hvor meget jeg hadede ham, men inderst inde elskede ham og ikke kunne slippe ham.

Helt seriøst, hvis mine forældre nogensinde fandt ud af at jeg var ulykkelig forelsket og i ingen ringere i en dybt kriminel og ikke en hvilken som helst kriminel, men Jason McCann - min kidnapper! De ville jo slå hånden af mig!

Nu hvor han ikke var online, så gik jeg ind på google, for at tjekke ham lidt ud. For der var jo i realiteten meget, som jeg ikke vidste om ham. Jeg valgte blot at søge navnet Jason McCann i søgefeltet over billeder, og straks poppede en masse forskellige mænd op, hvor ved Jason skilte sig tydeligt ud, med mugshots og andre randomme billeder, der langtfra så personlige ud som sådan, hvis man kunne sige det sådan? Ja altså, uanset hvilke billeder der var af ham, om det så skulle være private eller myndighedernes mugshots, så kunne jeg ikke komme mig over hvor lækker den fyr var.

Jeg klikkede ind på et af de ældre billeder, hvor jeg ikke kunne lade være med at smile smørret over, hvordan Jason havde set ud for ca tre år siden. Der var en mindre artikel under, som jeg læste:


I dag, onsdag d 3, August, 2011, 3.17 pm, blev Jason McCann kun 17 år, idømt 3 års betinget fængsel, efter at blive snuppet for salg af rusmidler for godt og vel 750.000 dollars, for en typisk narkobaron, som Jason selv ikke ville røbe noget om.

Udtalelse fra Jason McCann:

"Det er i min egen interesse, at jeg vælger at tie, og ingen kan få det ud af mig, hvorfor jeg vælger at tie."

Interviewer: "Du ville øjensynligt kunne skære en hel del fra dommen, hvis du valgte at stå frem, hvorfor tie om den slags, Jason?"

"Jeg har ligesom slået fast, at jeg ikke nævner noget om nogen, så hellere at jeg tager min fulde straf!"

Interviewer: "Jamen Jason, hvad får dig til at tro, at en længere fængselsstraf kan gavne dig?"

"SÅ LUK DOG RØVEN FOR HELVEDE! - Jeg har ligesom givet mit udsagn til dommeren og retten, er det fandeme ikke nok?!"

Interviewer: "Jason, det kan næppe gavne dig, at du allerede skal sidde inde i tre hele år, og du stadigt kun er sytten år - Du er vel klar over, at det ikke er det rene luksusophold du skal på, hvorfor ikke bare nævne bagmandens navn, så din straf ville kunne blive slået helt ned til kun ca seks måneders betinget fængsel, HVORFOR?!"

"Nu skal jeg sige dig hvorfor?! - Bland dig udenom og pas dit lortearbejde for den skodavis du arbejder for, okay? - Hverken du eller nogen anden får noget ud af mig, så fuck af og lad mig for helvede være i fred!"

Lamslået over Jason McCanns udtalelse, må vi herved slå fast, at sagen er en del uopklaret og den unge kriminelle Jason McCann må tage straffen på de 3 betingede års fængsel.

- Jon Duffmore, reporter for New York Post.

Jeg sad og rystede langsomt opgivende over den artikel. Det var tydeligt, at Jason havde holdt en del skjult omkring bagmanden i denne narkosag. Det gik endelig op for mig, hvorfor Jason og hans venner røvede den bank. De skulle bruge pengene til at betale en gæld af over for bagmanden i denne narkosag. 

Hvor mærkeligt det end lød, så havde jeg faktisk ondt af Jason over, at han måtte bøde tre års fængsel, selvom han i realiteten godt kunne have sluppet meget billigere på måske kun et halvt år. Noget sagde mig, at Jason havde været i en alvorlig klemme, bare fordi han ikke ville nævne nogen bagmand i dette foretagende. Han valgte så åbenbart at tie med det, for at slippe for karambolage med bagmændene, og hvad der så fik ham og hans venner til at røve banken, måtte betyde, at trods Jasons tre år i fængslet, åbenbart ikke var nok straf for Jason, for bagmændenes vedkommende.

Jeg sukkede hårdt og indså, at Jason havde kæmpet for sig selv og hans venner, som havde stået bag ham og hjulpet ham ud af kniben. Havde Jason, så fået betalt sin gæld til den bagmand med de 750.000?

Jeg kunne undre mig meget over, hvordan det hele hang sammen.

"Pliing!"

Mine tanker blev afbrudt, på den genkendelige chatlyd fra Facebook, så jeg klikkede mig væk fra Google til Facebook, og jeg havde ret. I selvsamme åbnet chatvindue med Jason, var det faktisk ham, der havde skrevet og han var online. Jeg smilte meget svagt, men tillod mig at svare ham på det han havde skrevet:

"Lørdag 4.53 pm"

"Hey - Er du der?"

"Ja, jeg er her :)", svarede jeg.

Straks kunne jeg se på chatten, at han skrev:

"Wow, er den smilende emoji ment sarkastisk, eller smiler du faktisk?"

Jeg grinte svagt og svarede ham:

"Nej, den er god nok - Jeg smiler ;)"

"Dejligt :) - Hader at se dig være sur eller ked af det :/ Er vi to helt okay med hinanden nu?"

Jeg smilte svagt over det og var ikke i tvivl længere. Nok var Jason en rigtig børste og han havde med garanti lavet mange slemme ting, som jeg stadigt ikke vidste noget om. Dog havde jeg stadigt svært ved at tilgive ham den måde, som han svigtede mig på. Jeg måtte vide hvorfor?

"Ja, jeg kan vel ikke blive ved med at være sur på dig, men du sårede mig virkelig, Jason - Den sorg forsvinder ikke bare lige med det samme :("

Jeg betragtede chatten, hvor jeg kunne se at han i flere sekunder sad og skrev, inden hans svar endelig poppede op:

"Forstår jeg godt - Jeg har jo ligesom oplevet den selv et par gange efterhånden og jeg må indrømme, at du godt nok virkede vred på mig for nogle dage siden - Det både skræmte mig, men gjorde mig også ked af det over, at det gik op for mig hvor hårdt det måtte have været for dig, da jeg bare gav min afsked på den måde :( Tro mig, men jeg var selv meget ked af det, efter jeg og vennerne efterlod dig i tryg varetægt hos din far. Din gråd efter mig, gjorde virkelig ondt i hjertet på mig - Tro mig! :'("

Jeg sukkede hårdt. Wow, hvor gjorde det indtryk på mig, det han havde skrevet.

"Mener du virkelig alt det du lige har skrevet?"

"Ja, du betyder mere for mig, end du måske er i stand til at forstå :)"

Mit hjerte skippede flere oktaver. Ja, nok havde han ikke behandlet mig pænt, men var der noget Jason McCann kunne, så var det med garanti at vinde mange pigehjerter på den måde.

"Nu holder du mig ikke for nar, vel?"

Ja, spørgsmålet indgød nok til flere dumme misforståelser mellem os, men jeg måtte bare føle mig helt sikker på ham.

"Hvorfor skulle jeg holde den pige for nar, som faktisk er den eneste jeg tænker på, inden jeg lægger mig til at sove, og hende jeg tænker på, når jeg står op? Tro mig Rachel, men jeg savner dig virkelig og jeg er så ked af at jeg måtte svigte dig på den måde, men jeg blev nød til det af hensyn til din familie, for hvad ville de mon ikke mene om mig? Jeg kan slet ikke måle mig med din velstand :( Desuden var jeg din kidnapper, så der var der endnu en påstand på hvorfor vores forhold var så forkert på ikke bare én, men rigtigt mange måder, men alt dette der stemmer imod os, kan ikke stoppe mit hjerte i at slå for dig - Du er lyset for mig, særligt med det liv jeg har nu - TRO MIG!"

Tårerne rendte stille ned ad mine kinder og jeg gned dem flygtigt væk og greb ud efter min limonade på det lille træbord ved min side og jeg tog en lille tår, inden jeg satte den på træbordet igen. Jeg tog en dyb indånding og satte mig for at svare:

"Jeg både hader og savner dig så forfærdeligt - det er en ulidelig affære. Jeg lider virkelig, Jason!"

Jeg kunne se, at han skrev:

"Det kaldes kærlighed :)"

Jeg smilte med varmen der blussede i kinderne.

"Du har ret, men jeg ønsker ikke at være den naive pige igen, der bare kaster alt for sine fødder for en fyr, der sårer hende gang på gang :'("

"Tro mig, jeg vil ikke såre dig igen, baby - Jeg savner dig så ulideligt meget!"

Jeg snøftede svagt og satte mig for at høre ham hvorfor det var så vigtigt med, at han skulle have de penge af min far for at udlevere mig.

"Hvad med den løsesum, som du og dine venner fik af min far? Hvad skulle det gøre godt for?"

Han skrev hurtigt igen:

"Vi var griske i starten, men jeg forelskede mig i dig og det bøder jeg blandt andet for nu :'( Du aner ikke hvor meget jeg fortryder mine handlinger, men jeg fuldførte det med pengene udelukkende for mine venners ønskers skyld. Undskyld :("

Jeg sukkede hårdt og kørte mine fingre igennem mit lange opvarmede brune og bølgede hår. Solen stod lige ned på mig og selv om vi var i oktober måned, så var det bare skønt med de 23 grader vi havde lige nu.

"Så pengene betød intet for dig overhovedet?"

"Til en vis del, baby, men de er ude af sind. Der er kun dig og jeg savner dig virkelig meget :'("

"Så du har altså allerede brugt pengene? LOL!"

"Ja, det er ment sarkastisk!", tilføjede jeg lige efter.

Jeg kunne se, at han skrev:
"Jeg nåede at bruge knap 75 dollars af min andel - Tilfreds? -_-"

Jeg så undrende på det svar han var kommet med.

"Og resten? Hvor er de så henne?"

"Javel, din far har ikke sagt noget om at han fik hele puljen igen, efter mine venner og jeg blev snuppet af myndighederne?"

Jeg måbede mildest talt.

"WHAT?! Er i fængsel?!", spurgte jeg ligeud.

Jeg kunne se ham skrive:

"Yup! Os alle seks!"

Jeg følte en knude i min mave.

"Jamen, du var jo lige kommet ud efter tre lange år?"

"Baby - Vi blev snuppet ved grænsen tretten dage efter vi havde overladt dig til din far i Panama. Jeg kan forstå på det hele, at du slet ikke har fået noget som helst af vide - Det beklager jeg virkelig :("

Jeg kunne mærke tårerne rende stille ned ad mine kinder igen.

"Jamen, din frihed? Du fortjener det ikke :'( - Hvor lang tid skal du sidde inde?"

Jason skrev i et stykke tid:

"Dommen lyder på seks år for bankrøveri, gidseltagning og for at kidnappe dig :( Måske kan årerne skæres ned, hvis vi klarer vores ophold for god opførsel - Jeg beklager virkelig, baby - Det var langtfra sådan jeg havde drømt om min fremtid med dig skulle se ud."

Jeg græd seriøst. Det gik endelig op for mig, at selv om Jason McCann var dybt kriminel og havde lavet meget lort i den, så elskede jeg denne mand og han sad nu i fængsel.

- Ikke bare et enkelt år, men seks lange år!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...