Kidnapped By A Mistake - "Back To Paradise!" Del 2. - Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 22 aug. 2015
  • Status: Igang
Så for søren! - Jeg vil ikke nævne noget som helst om NOGET, eftersom der kommer til at ske en masse, allerede i første kapitel - Vi ses snart, så vi kan følge Rachel og Jason i deres videre færden! ~ Jeg vil opfordre, at man lige læser den første del af: "Kidnapped By A Mistake", inden man går i gang med denne del 2, for ellers vil det nok være lidt svært at følge med i denne del ;) _ ***OBS! Bliver skrevet på, når tiden er til det, beklager!***

208Likes
228Kommentarer
47848Visninger
AA

10. "Jeg elsker dig..."


Jasons synsvinkel:

"Mmh... Du er så dejlig, baby...", stønnede jeg intenst og nød at køre min pik stille ind og ud af hende.

Jeg kunne lige holde til at ligge på den raske side med hendes ryg vendt mod mig. Jeg lå og betragtede hendes nydende ansigt, med hendes lukkede øjne. Hun stønnede ukontrolleret og det tændte mig mere end noget andet. Jeg masserede hendes bryst i langsomme bevægelser. Jeg følte intet for at det hele skulle overstås med det samme. Vi havde trods alt kun hinanden på lånt tid. Jeg tvang mig lidt tættere på hende og kyssede hende med blide og rolige kys i nakken på hende. Hun vendte sit ansigt lettere bagover og greb fat om nakken på mig og trak mig ind i et dejligt blidt tungekys, som jeg bestemt ikke havde lyst til at slippe.

Vi slap dog alligevel, hvor hun fremtvang et meget svagt smil, kun fordi hendes støn overtog hendes mundbevægelser. Kunne jeg fryse tiden fast, så gjorde jeg det. Bare tanken om at inden for nogle timer, så ville hun være smuttet igen, kun fordi fængselsbestyreren mente at der skulle være begrænsninger på besøgende udefra.

Hun kærtegnede min kind med blide fingre.

"Skal vi skifte stilling?", stønnede hun stille.

Jeg nikkede og trak mig ud af hende og jeg lagde mig på ryggen. Hun fniste frækt og kravlede oven på mig og satte sig og gled roligt ned over min pik. Jeg stønnede svagt over det og nød, at hun sad og red mig langsomt. Jeg kærtegnede hendes hofter blidt og greb derefter fat om hendes hofter og hjalp hende med at øge tempoet. Hun lænede sig over mig, men lagde sig dog ikke ned. Vi fik intens øjenkontakt.

Jeg vidste ikke hvad der gjorde det, men følelserne i mig var overvældende og jeg havde ikke andet end tænkt på hende konstant i al den tid vi havde været væk fra hinanden.

"Rachel...", stønnede jeg intenst.

Hun nikkede med et nydende ansigtsudtryk. Jeg lagde mine hænder om hendes kinder, så hun ikke kunne se væk fra mig.

"Jeg...", stønnede jeg roligt.

"Ja?", stønnede hun og lagde sig helt ned oven på mig, så vores ansigter var tætte på hinanden.

Jeg flyttede mine hænder ned på ryggen og hofterne på hende.

"Hvad er der, skat?", stønnede hun stille.

"Jeg elsker dig, Rachel...", hviskede jeg stønnende. Hun smilte kærligt.

"Og jeg elsker dig, Jason...", hviskede hun, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt og trak hende ind i et grådigt og intenst tungekys...

~

"Hvad er der sket med dit ben?", spurgte hun lavt, mens hun lå halvt over mig med hovedet på min skulder.

Jeg så på hende, så vi havde tæt øjenkontakt.

"Jeg ville helst påstå, at jeg har været klodset, men det ville være at lyve over for dig...", forklarede jeg lavt. Hun så bekymrende på mig.

"Så fortæl mig det?", spurgte hun lavt og jeg nød at føle hendes blide kærtegn på min brystkasse.

"Jeg faldt over mine fodlænker, da Rock skubbede voldsomt til mig bagfra og så slog jeg desværre knæskallen lige ned i det hårde gulv...", forklarede jeg med et svagt smil. Rachel så bekymrende på mig.

"Hvem er Rock?", spurgte hun med et trist blik.

Jeg sukkede hårdt og kunne nærmest dårligt smile, men tvang det svagt frem.

"Han er én af fængselsvagterne - Han er stor og brutal og ret ligeglad med nogen af de indsatte...", forklarede jeg lavt. Rachel så undrende på mig.

"Er han brutal? - Jamen, er det ikke meningen, at fængselsvagterne skal holde styr på alle de indsatte og undgå, at der opstår ballade og problemer?", spurgte hun undrende og løftede sig lidt, så jeg så lige op på hende.

Jeg grinte svagt på en akavet måde og rystede svagt på hovedet.

"Jeg ved det ikke? Deres politik her inde er noget råt for usødet og man aner aldrig hvordan den næste og den næste og den næste dag efter den bliver, for både fængselsvagterne og de indsatte er lunefulde... Der er ingen der kan stole på nogen, som sådan... De eneste jeg stoler fuldt ud på, er vennerne, som heldigvis også er herinde, så jeg ikke er ene om alt...", forklarede jeg med et kærligt smil og kørte mine fingre blidt igennem hendes lettere rodet og lange bølgende brune hår.

Hun smilte svagt og nærmede sig min mund, hvor ved vi kyssede lidt. Hun fjernede sig lidt efter og puttede sig ned på min arm igen.

"Er det forkert af mig, at jeg ville ønske, at du ville blive løsladt langt før tid? Bare tanken om, at du skal være i fængsel i seks år... Det er næsten ikke til at bære...", forklarede hun med en lille stemme, der lød til at være enorm trist.

Jeg smilte svagt, mens jeg så op i det mørkegrå og ret kedelige loft.

"Jeg kan sagtens følge dig, baby, men sådan er realiteten nu engang - Jeg kan hverken gøre fra eller til - desværre...", svarede jeg med et suk og kyssede hende blidt i håret, så hun straks så lettere op og fandt mit blik.

Hun kærtegnede min kind med blide fingre og jeg rykkede mit ansigt tættere på hendes. Hun lukkede øjnene og kærtegnede mig i nakken, mens vi lå og kyssede i et pænt stykke tid. Jeg kærtegnede hende ned ad hendes hofte og om til hendes dejlige balder. Jeg pirrede hende lidt med vilje ved at køre mine fingre langs hendes våde revne, så hun ikke kunne lade være med at fniste i vores tungekys. Jeg smilte i kysset og hun fjernede sig få cm fra mine læber.

"Din frækkert...", hviskede hun og vi fandt hinandens blikke tæt på.

Jeg smilte frækt og elskede følelsen af at kunne stirre ind i hendes smukke brune øjne.

"Bare tanken om at skulle undvære dig så længe ad gangen - Det bliver hårdt... Jeg kan jo dårligt lade dig være lige nu, for hvornår skulle vi kunne være sammen på den måde igen?", hviskede jeg og fjernede mine fingre fra hendes hede skridt og kærtegnede blot hendes balde. Hun smilte svagt og kyssede små kys på mine læber.

"I... morgen?", tilføjede hun lavt mellem de små kys.

Jeg grinte lidt og kyssede hende lidt igen.

"Men de har en politik her, baby - Der er så mange indsatte, som også skal have deres besøg af deres koner, kærester - Ja, selv af ludere og de har også krav på deres alenetid med dem... Der skal desværre aftales og jeg kan nok først få sådan en tid med dig igen om en måned, hvis vi er heldige...", sukkede jeg hårdt. Rachel så bedrøvet på mig.

"Det bliver hårdt, men jeg vil gerne besøge dig i morgen igen - Så må vi bare snakke lidt i stedet i det offentlige møderum...", svarede hun lavt med et kærligt smil. Jeg nikkede og lagde mine læber over hendes igen og smilte i kysset.

"Kan vi mon nå en lille quickie inden da?", spurgte jeg tændt. Rachel fniste og kravlede helt oven på mig....

 

 

~

Det var mere end hårdt, at vi skulle til at give hinanden afsked. Rachel sad op i sengen og græd stille. Jeg trak hende ind i et knus og kyssede hende i håret.

"Vi må være stærke, baby - Vi kan tale i telefon og sådan indtil klokken elleve i aften, hvor jeg desværre må aflevere min iPhone til vagten, men vi ses jo i morgen, ikke?", hviskede jeg stille.

Rachel snøftede og så op på mig og nikkede svagt. Jeg smilte kærligt og nussede hendes højre arm, der virkede en anelse kølig, selv om hun havde fået sin kjole på igen, men okay, der var heller ikke synderligt varmt her i rummet og vi var i oktober måned.

"Nu må du ikke gå og være ked af det - Vil du love mig det?", spurgte jeg lavt.

Hun nikkede og svang sine arme om nakken på mig og vi fik intens øjenkontakt.

"Jeg elsker dig, Jason...", hviskede hun bedrøvet og jeg opdagede en tåre rende langsomt ned ad hendes kind.

Jeg trak hende op at sidde på skødet af mig, så hun sad med fronten til mig.

" - Og jeg elsker dig, Rachel - Du må aldrig tvivle et eneste sekund...", svarede jeg lavt.

Hun smilte bedrøvet og lagde sit hoved på min højre skulder og knugede sig ind til mig.

De sidste minutter føltes virkelig hårde og jeg knugede hende også bare så tæt ind til mig, som jeg overhovedet kunne. Hun græd stille kunne jeg høre. Jeg sukkede trist, men gjorde alt for at bevare kontrollen over mig selv.

"Klllkr!"

Det var tydeligt, at man kunne høre låsen i døren blive åbnet og det hele blev ikke bedre, da Rachel nærmest hægtede sig fast i min fangedragt. Døren blev åbnet, men hverken Rachel eller jeg slap hinanden med det samme.

"McCann - Tiden er gået!", kom det i en hård tone fra ingen ringere end Rock.

Jeg pustede hårdt ud, at det absolut skulle være ham, der hentede mig. Han måtte have været mødt ind på vagten i mellemtiden, mens Rachel og jeg havde ligget og dyrket sex.

"McCann, er du døv?!"

Jeg fnyste irriteret.

"Nej, lad mig dog lige sige farvel til min kæreste...", svarede jeg så roligt, uden at se hen mod Rock.

"Så er det godt, ud tøs!", chokerede Rock mig og Rachel, da hen pludseligt gik hen og flåede Rachel væk fra mig, så hun skreg og sprællede voldsomt.

Jeg gloede målløst efter dem, hvor Rock satte hende på gulvet ude i gangen.

"HVAD FANDEN HAR DU GANG I?!", kunne jeg høre Rachel råbe arrigt op.

Ja, jeg kunne høre, at hun var arrig, for jeg havde ligesom selv oplevet hende sådan op til flere gange før. Jeg kæmpede mig op fra sengen og humpede med krykken ud mod gangen.

"Slap dog af frøken!", hørte jeg Rock udbryde i en irritabel tone.

"Vel, vil jeg fucking ej slappe af! - Man afbryder sgu da ikke et elskende par i at give afsked til hinanden - Sig mig, har du intet hjerte?!", råbte Rachel olmt.

Jeg kunne nu ikke lade være med at grine indestængt over, at Rachel virkelig turde stå og give reprimander på Rock. Det kom lidt bag på mig. Rock så olmt på Rachel, men sagde ingenting. Han så målløst hen på mig.

"Kan du ikke sige at din kælling skal holde sin kæft?!", fløj det irriteret ud af Rock. Jeg smilte sarkastisk over hans udtalelse på Rachel og jeg så hen på hende.

"Giv mig et farvelkys, baby!", udbrød jeg med et svagt smil.

Hun så olmt på Rock i flygtige sekunder, inden hun kom hen og lagde armene om nakken på mig og gav mig et grådigt tungekys og slap mig lidt efter.

"Vi ses i morgen, skat...", hviskede hun med stadigt blussende varme kinder fra hendes anfald fra før.

Jeg nikkede med et kærligt smil og kyssede hende på panden.

"Tak for et par dejlige timer - Det vil jeg aldrig glemme...", svarede jeg lavt.

Hun nikkede med et lille bedrøvet smil og jeg slap hende.

"Vi ses...", tilføjede jeg med et trist smil.

Hun nikkede med et par tårer rendende. Det var enormt hårdt at skulle forlade hende på den måde, men der var desværre ingen andre muligheder....

~

Puha, beklager dette skodkapitel - Det blev desværre ikke det bedste! Sorry, men det kan ikke være gode kapitler lige hver gang vel? ;) Håber i overlever! Nu vil jeg gå ud og lave aftensmad - Der kommer måske et kapitel mere senere, men vi får se!

~

Ida

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...