Kidnapped By A Mistake - "Back To Paradise!" Del 2. - Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 22 aug. 2015
  • Status: Igang
Så for søren! - Jeg vil ikke nævne noget som helst om NOGET, eftersom der kommer til at ske en masse, allerede i første kapitel - Vi ses snart, så vi kan følge Rachel og Jason i deres videre færden! ~ Jeg vil opfordre, at man lige læser den første del af: "Kidnapped By A Mistake", inden man går i gang med denne del 2, for ellers vil det nok være lidt svært at følge med i denne del ;) _ ***OBS! Bliver skrevet på, når tiden er til det, beklager!***

208Likes
228Kommentarer
47845Visninger
AA

6. Forelsket vatpik!


Jasons synsvinkel:

Fængslet Fox River, gården 5.27 pm

"Dommen lyder på seks år for bankrøveri, gidseltagning og for at kidnappe dig :( Måske kan årerne skæres ned, hvis vi klarer vores ophold for god opførsel - Jeg beklager virkelig, baby - Det var langtfra sådan jeg havde drømt om min fremtid med dig skulle se ud."

Jeg ventede hendes svar - I hele fire minutter havde hun ikke svaret og jeg kunne se, at hun stadigt var online. Jeg sukkede og skrev til hende igen:

"Baby, må jeg ikke få dit nummer, så jeg kan ringe til dig? - Vi bliver snart kaldt ind til aftensmad i kantinen og inden det, vil vagtkontrollen have min iPhone igen, så jeg ikke kan få den igen før 8.00 pm i aften efter stilletimen :( - Please? Jeg vil bare så gerne høre din dejlige stemme igen!"

Jeg sukkede og kunne ikke få blikket fra min skærm på min iPhone. Jeg kunne se, at signalet kraftedeme drillede igen. Jeg rejste mig fra bænken og begyndte at humpe rundt med min krykke under armen, for at tjekke hvor pokker der var bedre signal. Jeg kunne mærke og føle alle de andre indsattes skarpe og skulende blikke på mig. Jeg lyste glad op, da jeg så hele tre takker på signalet.

"Yes!", svarede jeg lavt med en usigelig glæde i hjertet, da nettet atter skabte forbindelse til Facebook.

"Flyt dig din krykhusar! Du står fandeme i vejen!", hørte jeg flygtigt en stemme bag mig og smerten i mit stakkels ben ville ingen ende tage, da jeg pludseligt var blevet skubbet ned på den støvede jord.

Jeg jamrede mig så lavt som muligt, da jeg ikke ville vise min svaghed.

"Nååårh, gjorde det ondt på den lille vatpik?!"

Jeg så olmt op mod stemmen og så en mand, som jeg ikke havde stødt på før. Han var hvid i huden ligesom jeg og med en hel del tattoos på armene.


Okay, det var der i princippet mange indsatte der havde. Der var noget i hans kolde og hånende blik, der sagde mig, at ham skulle man absolut ikke messe med. En anden stor afroamerikaner med skudsikker vest kom hen til manden og klappede ham fornøjeligt på skulderen.

"Lad ham være, Eminem - Han er bare en lille forsvarsløs knægt!"

"Han er en vatpik!", udbrød den hvide tatoverede mand og spyttede en ordenlig grønhakker til siden, mens han gloede olmt ned på mig.

Jeg havde lyst til at svare igen, men jeg var desværre svag med min forstuvede knæ.

"Nu skal jeg hjælpe dig op...", hørte jeg en velkendt stemme på min venstre side.

Jeg så op mod ham og smilte bebrejdende til ham.

"Hjælper du den vatpik?", stemmen fra Eminem, som manden åbenbart hed fik min opmærksomhed, mens Chris hjalp mig op at stå og sekunder efter, fik jeg rakt min krykke af Ryan, som var dukket op i min anden side.

"Tak...", svarede jeg taknemmelig og Ryan nikkede med et smil.

"Messer du én gang til eller nogle af mine andre brødre, så ville du ikke ønske, at du var blevet født, blegfis!", røg det truende ud af Chris, mens han nærmede sig Eminem.

"What the fuck?!", røg det olmt ud af Eminem.

"I to er måske kærester?!", tilføjede Eminem med et smørret grin. Jeg fnyste svagt. Kæft, hvor var han dum at høre på.

"Mærk dig mine ord, blegfis! Hvis du nogensinde rører Jason eller nogle af mine brødre, så smadrer jeg dig!", røg det truende ud af Chris og straks stak Eminem en springerkniv frem mod Chris.

"Chris, lad ham være! Han er ikke det værd!", afbrød jeg. Eminem skulede over mod mig.

"Ja, fjern den klovn her fra mit åsyn - I har jo sikkert heller ikke tid til den slags her, eftersom i nok skal kneppe? Lad mig gætte, du din vatpik er med garanti tøsen i dette forhold ikke?!", svarede Eminem med et klamt grin og straks gik han med den store fyr med den skudsikre vest.

Chris stod og fnyste. Jeg lagde min hånd på hans skulder.

"Chris, han er en spade - Lad ham være!", sagde jeg roligt og Chris vendte sig olmt omkring og pegede sin finger op mod mit ansigt.

"Én gang til, at den blegfis kalder mig en bæskubber og han ville ikke ønske, at han så solen igen!", udbrød Chris fnysende.

Jeg trak med et suk på mundvigen og betragtede Chris gå hen et andet sted i gården for at afreagere.

"Mon Chris mente det?", hørte jeg Harry spørge mig fra ryggen af, mens jeg betragtede Chris på afstand. Jeg rystede svagt på hovedet.

"Jeg ved det ikke, Hazza? Jeg ved bare, at ingen skal komme på tværs af ham, så bliver han virkelig gal og han tænker langtfra klart...", forklarede jeg lavt og vendte mig humpende omkring med min krykke og så straks, at udover Harry og Ryan var dukket op, så var Zayn og Khalil også kommet over. Kunne jeg andet end elske mine venner?

"Men tak for hjælpen venner - Jeg prøvede faktisk at få fat i Rachel på Facebook, inden den narrøv til Eminem væltede mig omkuld!", forklarede jeg. De nikkede lettere alle sammen.

"Du klarer den?", spurgte Zayn mig indgående. Jeg nikkede med et smil.

"Okay, vi bliver lige i nærheden - Bare så du ved det?!", tilføjede Khalil. Jeg nikkede med et smil.

"Tak...", svarede jeg lavt og betragtede dem alle gå hen til den bænk, som jeg havde siddet på før. Jeg lod blikket falde på min iPhone i hånden, der var blevet støvet fra jorden af før. Jeg tørrede den af op ad mit bukseben og opdagede at den havde fået et lille stenslag i hjørnet af skærmen. Jeg sukkede irriteret, men var i det mindste lettet over, at den stadigt virkede. Signalet på den var rigtigt godt og jeg hoppede ind i chatten, eftersom den var røget ud af chatten, da jeg var faldet på jorden. Jeg smilte over at se svar fra Rachel:

"555-309851 <3"

Med sommerfuglene i maven og alt fra det før skete glemt, tøvede jeg ikke med at gemme hendes nummer i mine kontakter og ringede hende straks op.

"Duut... duut... duut.. - Ja, det er Rachel!"

Jeg følte hjertet sprang flere oktaver over endelig at høre hendes stemme igen.

"Hey smukke-fjæs!", svarede jeg med vilje med et lille grin på. Jeg hørte hendes fnis i den anden ende af røret.

"Jason? Så ringede du alligevel? Jeg troede du opgav mig, eftersom der gik noget tid og du røg af Facebook?"

Jeg smilte svagt.

"Der var dårligt signal, baby...", undskyldte jeg uden så meget, som at forklare, at en narrøv generede mig. Ja, der var ingen grund til at bekymre hende yderligere.

"Det går nok! - Fuck, hvor har jeg savnet at høre din stemme - Jeg var ved at tro, at jeg havde glemt alt om hvordan den lød...", svarede hun med et hårdt suk. Jeg smilte forelsket.

"Men jeg er her endnu, baby - Så let slipper du ikke for mig...", svarede jeg med en flirtende stemme. Hun fniste.

"Bare vi kunne ses igen?"

Hendes ord, lød som sød musik i mine ører og jeg kunne ikke lade være med at lukke øjnene og drømme mig væk til en scene i mit hoved, hvor jeg var helt alene og uforstyrret sammen med Rachel.

"Er du der?"

Hendes stemme, fik mig ud af min lille intime dagdrøm. Jeg smilte smørret og fugtede mine læber.

"Du kan da besøge mig?", svarede jeg med et smørret smil og jeg hørte straks et fnis i den anden ende.

"Det vil jeg enormt gerne!"

Hendes svar var som sendt fra himmelen. Jeg kunne ikke lade være med at smile som en fjols over hendes svar.

"Virkelig? Hvornår?", spurgte jeg febrilsk.

"Hvad med i morgen?"

Hendes svare frydede mig og jeg kunne ikke lade være med at glæde mig alt for meget.

"Ja, ja, jaaaaa!", udbrød jeg som om jeg var et fjols, der havde vundet i lotto, men nej, jeg havde vundet noget der var en milliard gange bedre. Hun grinte i den anden ende.

"Hvor er du sød - Hvor ligger fængslet og hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare dukke tilfældigt op eller hvad?", fniste hun på sin søde måde. Jeg fugtede spændt mine læber i et smil.

"Du skal ringe og aftale det med fængslet, jeg sender dig nummeret her i dag og så skal du oplyse dit navn og hvem du skal besøge - Spørg endelig om det er muligt, om vi kan få et enerum, eftersom der ikke er meget privatliv at få i besøgslokalet...", forklarede jeg roligt.

"Okay og hvad er adressen?"

"Har du noget at skrive med, baby?"

"Ja, bare kom med adressen..."

Jeg smilte smørret.

"Statsfængslet, Fox River, Maple drive 256 i Illinois!", forklarede jeg langsomt.

"Wow?! Illinois? Det er jo en del nordpå fra Florida?"

Jeg nikkede bestemt.

"Jeg ved det godt, men det ville virkelig betyde meget for mig, baby?"

"Okay! Jeg indlogerer mig på et hotelværelse, så tæt på fængslet som muligt!"

Jeg smilte forelsket.

"Det lyder godt, baby! Jeg vil vente med længsel på dig!"

"I lige måde, Jason!", fniste hun.

Jeg glædede mig mere end nogen anden - Min elskede Rachel ville besøge mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...