Kidnapped By A Mistake - "Back To Paradise!" Del 2. - Jason McCann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2015
  • Opdateret: 22 aug. 2015
  • Status: Igang
Så for søren! - Jeg vil ikke nævne noget som helst om NOGET, eftersom der kommer til at ske en masse, allerede i første kapitel - Vi ses snart, så vi kan følge Rachel og Jason i deres videre færden! ~ Jeg vil opfordre, at man lige læser den første del af: "Kidnapped By A Mistake", inden man går i gang med denne del 2, for ellers vil det nok være lidt svært at følge med i denne del ;) _ ***OBS! Bliver skrevet på, når tiden er til det, beklager!***

208Likes
228Kommentarer
47786Visninger
AA

8. En skide neglefil!


Jasons synsvinkel:

Fox River, Lokation: Celle 42, søndag d. 12 oktober 2014, 6.24 am.

Jeg havde dårligt lukket et øje i nat, både på grund af smerter i mit stakkels handicappede ben, og fordi Tyga snorkede vildt i overkøjen, og det der mest havde holdt mig vågen, var tanken om, at jeg snart skulle se Rachel. Ja, jeg glædede mig mere end da jeg som barn glædede mig til julen.

Jeg savnede at chatte med hende, men jeg kunne ikke få min iPhone før efter morgenmaden. Ja, politikken lød vel rimelig her i fængslet, at man ikke måtte bruge sin mobiltelefon efter 11 pm eftersom, fængselsvagterne krævede at alle indsatte fik en nogenlunde passende søvn.

Yeah right! - Hvis man kunne kalde det savværk over mig, for søvndyssende? Damn, alle de torsk, som han kunne trække i land. Siden jeg for nogle dage tilbage kom i celle med Tyga, så havde vi ikke sagt meget til hinanden. Han ville helst ikke snakke med mig og jeg forstod egentligt ikke hvorfor, for jeg mente bestemt ikke, at jeg havde noget udestående med ham. Jeg kendte ham dårligt nok.

Jeg sukkede hårdt og gned mig blidt på mit ømme ben og knæ. Jeg følte meget ubehag i det og noget sagde mig, at efter Eminem havde skubbet mig i gården i går, så jeg havde faldet, nok havde fået benet til at hæve mere endnu. Smerterne gik mig virkelig på.

"Biiiip!"

Jeg sukkede træt over alarmen der havde lydt over hele fængslet - Morgenalarmen altså og sekunder efter gik gitterdøren op, samt alle de andre døre i Vestfløjen og de andre fløje. Jeg kæmpede mig op at sidde i køjen og så træt ned i betongulvet.

"Godmorgen piger! Så står vi op! Søndagen står for døren og der er gudstjeneste kl 10 på slaget - Så se at komme i omdrejninger!", kunne jeg høre en fængselsvagt råbe.

Ja, Rock var det i hvert fald ikke. Han havde nok først vagt i eftermiddag. Tja, det ragede mig i det hele taget ikke en skid, for Rock var brutal og alt for anstrengende i længden. Han havde intet til overs for de indsatte - Det var i hvert fald efterhånden gået op for mig, sådan som han var efter mig forleden, til trods for det resulterede i et forstuvet ben, så jeg følte mig hjælpeløs med min skide krykke.

Der var dog lidt godt ved denne morgenvækning - Ingen irriterende klank-lyd af en knebel der ramte tremmerne til cellerne. 

"Herren være lovet...", mumlede jeg med et suk.

"Nogen syge, eller andet?"

Kunne høre morgenvagten nærmede sig med sit evindelige samme spørgsmål ved hver celle.

"Nogen syge, eller andet?!", kom det pludseligt henne fra døråbningen af.

"Fuck af og lad mig sove!", kunne jeg høre Tyga brumme irriteret fra overkøjen af. Vagten så opgivende i sekunder op mod Tyga, men flyttede blikket ned på mig, der stadigt sad.

"- Og dig knægt? Er du okay?", spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg føler, at mit ben er hævet yderligere siden faldet i går og jeg har dårligt sovet på grund af for mange smerter...", svarede jeg lavt med et træt blik. Vagten nikkede.

"Vent med morgenrutinen, så får jeg Dan til at hente dig og eskortere dig til lægen, så må hun se på dit ben og eventuelt dosere lidt smertestillende til dig!", forklarede vagten med et svagt smil. Jeg nikkede taknemmelig.

"Tak...", mumlede jeg taknemmelig. Han nikkede og gik videre til næste celle.

"Nogen syge, eller andet?", kunne jeg høre vagten sige et stykke væk.

Pludseligt så jeg Tyga hoppe ned fra køjen. Han så lettere skulende på mig, for der efter at gå hen til wc'et, hvor han stod med ryggen til og tissede.

"Så slipper du måske for at høre den røvsyge prædiken fra præsten i dag - Du er sgu heldig...", mumlede Tyga med ryggen til. Jeg smilte skævt.

"Der er vel ikke noget galt i at søge lidt efter Gud nu og da, når man har mest brug for det...", mumlede jeg som svar. Tyga vendte sig med siden og trak op i wc'et.

"Påstår du virkelig, at du tror på, at der findes en Gud, når du sidder i sådan et lortested, hvor helvede selv sikkert havde været mere at foretrække?", kom det i en flabet tone fra ham. Jeg trak på skuldrene og smilte meget svagt.

"Hvorfor ikke? Gud er der vel for at guide og lede os mod den rette vej, når alt virker fuldstændigt håbløst...", svarede jeg med et skævt smil. Tyga nikkede og fugtede sine store læber mens han havde armene over kors.

"Så det var derfor du ville i fængsel, Jason? - For at finde Gud?! - Yup, det lyder jo helt logisk!", grinte Tyga indestængt og han tog sit håndklæde om nakken og sin tandbørste i hånden og skulle til at gå ud ad cellen.

"Kender du Eminem?", spurgte jeg pludseligt og Tyga stoppede op og så sig omkring.

"Hvorfor fucked spørger du om ham? Han er et sadistisk møgsvin og det er til trods for han render sammen med 50 cent, som er så meget ulig ham!", svarede Tyga flabet. Jeg smilte sarkastisk.

"50 Cent? Er det ham den store med skudsikker vest?", spurgte jeg med et svagt grin. Tyga nikkede uden at smile.

"Men hold dig fra Eminem - Han er led!", svarede Tyga, mens han pegede mod mig.

Jeg nikkede blot og betragtede Tyga forsvinde.

"Jason McCann?", hørte jeg en stemme spørge, hvor ved jeg så hen mod døråbningen, hvor en forholdsvis ret ung vagt stod og smilte svagt. Jeg nikkede til ham.

"Du skulle til lægen?", spurgte han bekræftende.

Jeg nikkede med et skævt smil og møvede mig lettere besværet hen ad sengen mod min krykke, som stod for enden af køjen. Jeg greb fat i den og greb fat med min venstre arm op ad køjens støttepille og trak mig op at stå ved støttepillen og min krykke i min højre arm og efter nogle minutters besvær, så var jeg godt på vej ned mod lægen med vagten Dan ved min side.

Én ting var da godt ved at rende rundt som en handicappet med krykke. Jeg slap helt for håndjern og fodlænke....


Rachels synsvinkel:

Fængslet Fox River, Lokation: I en taxa, udenfor Fox River, 11.22 am

Jeg sad og gloede med svag rædsel i mig selv over tanken på, at inde bag de høje grå mure, der vrimlede det med fanger i alle mulige grumme afskygninger.

"Så er vi her, miss!", fik taxachaufføren min opmærksomhed fra foran.

Jeg nikkede med et nervøst smil og rakte ham 100 dollars og tog min brune Louis Vuitton taske over min højre halvbare skulder.

"Behold resten!", svarede jeg med et smil. Chaufføren så målløs på mig.

"Er de sikker?", spurgte han.

Jeg nikkede med et lille smil og begav mig ud på den ret støvede og grusede vej og smækkede bildøren efter mig. Mine sorte lakpumps var allerede blevet en anelse støvet på snuderne, men det tog jeg mig ikke af. Jeg kom måske nok i en noget udfordrende sort lårkort kjole, men jeg ville se godt ud for Jason og tro mig, bare savnet på ham, havde fået mine tanker helt andet steds. Det var lidt småkøligt på mine bare arme og ben, men det tog jeg mig ikke af. Jeg skulle jo ikke være meget udenfor jo.

Jeg greb ud efter mine sorte solbriller fra min taske og tog i ansigtet og med e´n dyb indånding begav jeg mig hen mod indgangen, hvor der var et lille kontor, som tydeligvis kontrollerede de høje jerngitre, så ikke andet end fragt og kørsel af forskellige arter kom gennem her. Jeg gik hen og bankede på den åbne dør til det lille kontor, hvor en vagt i medio af fyrretyvende år pludseligt vendte sig mod mig med et smørret smil, der godt kunne synes at være en anelse klamt.

"Jamen dog, jeg anede ikke at der fandtes så smukke piger i Illinois?", udbrød han med et klamt flirtende smil og rejste sig fra sin kontorstol.

Jeg grinte sarkastisk på en lige lovlig falsk måde.

"Jeg skal besøge min kæreste!", udbrød jeg med et falsk stramt smil.

Vagten så med et løftet undrende øjenbryn på mig og jeg kunne mærke hans klamme grønne øjne blive ved med at glo mig op og ned ad min krop. Vagten så skeptisk.

"Nå ja, han sidder måske inde?", spurgte han lettere uinteresseret.

Jeg nikkede blot med armene reserveret over kors. Vagten nikkede med et såret blik og trykkede på en knap, så jerngitrene åbnede sig langsomt. Jeg smilte stramt og nikkede.

"Tak!", svarede jeg og begav mig væk fra vagtkontrollen og gik igennem passagen og kunne nu se en dør, hvor der stod indgang for besøgende.

Ja, så måtte det bestemt være den vej. Dog kunne jeg ikke se andre end et par vagter, der gik rundt på en mærkelig måde i den aflukkede gård med pigtrådshegn rundt omkring. De gik rundt og skubbede lidt med deres sko i grusset i gården, som om de ledte efter noget?

Jeg rystede lettere ligeglad over det og gik ind ad døren, hvor det var forbeholdt besøgende. Der sad et par andre kvinder, men de så begge temmelig afdankede ud og det var tydeligvis ikke nogen jeg ville lære at kende. Jeg gik hen til informationen, hvor der sad en ældre kvinde bag en computer.

"Hallo?", spurgte jeg og kvinden så mig straks.

"Hvad vil du?", spurgte hun stramt.

Ja, nok var hun godt oppe i årerne, men hun virkede tydeligvis som en madam skrap.

"Jeg har en aftale om, at jeg skulle besøge Jason McCann.", svarede jeg med et smil.

Hun rejste sig og gik hen mod skranken og så spørgende på mig.

"Hvad er navnet miss?", spurgte hun skrapt. Jeg grinte svagt undskyldende.

"Jeg hedder Rachel Valentine...", svarede jeg nervøst.

"Hah! - Jeg syntes nok, at jeg havde set dig før? Du er hende gidslet fra bankrøverriet for lidt over en måned siden!", kom det pludseligt bag mig og jeg så målløst over min højre skulder og så den ene afdankede dame fra før.

"Sæt dig tilbage Beatrice!", kom det i en streng tone fra damen bag skranken.

"Mmnnneeeh!", kom det flabet fra Beatrice, der stak damen en fin fuckfinger, mens hun igen gik hen og satte sig på stolen som før.

Jeg så atter på damen bag skranken.

"Giv mig din taske, Rachel!", kom det skrapt fra hende. Jeg måbede.

"Hvad behager?", røg det målløst ud af mig. Hun så træt på mig og pegede nu til højre for sig op mod et skilt, der hang på væggen lige uden for min øjenhøjde.

Besøgende bedes inspiceret og tjekkes ordenligt igennem inden passende indgang til de indsatte!

Jeg sukkede og nikkede og rakte hende min brune Louis Vuitton taske over skranken. Hun stod mod min vilje og rodede mine ejedele igennem. Hun fik fat i min lille make-up pung og åbnede den.

"Det er altså bare make-up!", protesterede jeg, til jeg så, at hun fandt min gode neglefil med pink holder i enden.

Hun så med et sarkastisk smil på mig og viftede med den.

"Den her, den bliver her!", kom det med et smil fra hende. Jeg undrede mig en del over det.

"Det er en neglefil for pokker?", svarede jeg målløs.

Damen proppede alle mine egendele tilbage i min taske bortset fra min elskede neglefil og hun rakte mig tasken igen.

"Ja, og det her er et fængsel og der inde bag den hvide dør der, der er der mange indsatte, der ville elske at rende rundt med sådan en spids neglefil, så respekter venligst reglerne, frøken fin!", forklarede hun med et sarkastisk smil. Jeg nikkede blot.

"Kan jeg gå ind nu?", spurgte jeg yderligere.

Damen nikkede og trykkede på en knap bag skranken og døren åbnede sig automatisk. Jeg gik smilende gennem døråbningen og sommerfuglene begyndte at gå amok i min mave. Jeg skulle endelig se Jason om lidt....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...