june, july and jenna ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2015
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
(2'eren til Depressed December) Luke og Jenna lever livet på hver deres måde, og dog alligevel sammen. Dog går det ikke kun op ad bakke. Vil Luke og Jenna redde hinanden endnu en gang?

20Likes
17Kommentarer
1830Visninger
AA

5. fire.

 

J U N E ,  J U L Y  A N D  J E N N A.

F I R E


”Luke, vågn op.” Jenna ruskede frustreret i mig.

”Jeg er oppe.” mumlede jeg irriteret, og kunne mærke, at jeg på ingen måde var i humør til noget som helst i dag. Hverken Jenna, Calum eller noget af det som Calum gav mig. Jeg havde lyst til at finde det nærmeste bro, og kaste mig selv ud over den.

”Godmorgen.” grinede Jenna, hvilket ikke irriterede mig så meget som forventet.

”Hvad er klokken?” spurgte jeg og ignorerede hende. Hun kiggede undrende på mig, og satte sig ned, og lænede sig blidt over mig. Hendes ben var på hver sin side af mine krop, og jeg kunne mærke hendes åndedræt i mod min hals. Jeg sank en klump, og lod mine hænder placere jeg blidt rundt om hendes hofte.

”Halv tolv,” hviskede hun og kyssede min hals. ”Lørdag morgen.” fortsatte hun, og kørte sin hånd ned ad mit bryst. Hun lod sine læber møde mit skind i korte, våde kys. Det tændte mig, men tanken om at Jenna sikkert ville stoppe om få øjeblikke gjorde mig ret så trist. Dog røg en af hendes hænder ind under mine trøje, og tegnede små mønstre på min overkrop. Jeg kunne mærke hårene rejse sig, mens hendes ene hånd hev en smule i kanten af min T-shirt.

Jeg skubbede hende drillende væk, og fik os vendt om. Jeg hev T-shirten af min krop, og var nu næsten blottet fuldstændigt, mens Jenna lå fuldt beklædt under mig. Jeg lod mine læber ramme hendes hals, og blev ret chokeret da et lavt støn undslap hendes mund. Et smil formede sig på mine læber, og jeg sugede mig derefter blidt fast, for bare at understreje at hun var min.

”Lu-Luke.” mumlede hun under hendes ret så dybe vejrtrækning. Jeg hev blidt i hendes sorte blanke bluse, og lod min ene hånd glide op under den. Mine fingerspidser kærtegnede det bløde skind. Jeg vidste at Jenna ville stoppe mig om få sekunder, så jeg skyndte mig at presse mine læber mod hendes. Hun kyssede svagt med. Jeg kunne ikke stoppe nu. Ikke fordi jeg ikke kunne; jeg havde ikke lyst. Jeg var tændt. Jeg trak hurtigt hendes bluse over hende hoved, og smed den på gulvet. Mine øjne blev store da jeg så de mange røde streger på hendes håndled og hendes ribben; fyldt med gamle ar. Hun prøvede at dække sin krop, og vende sig en smule under mig, men jeg tog en chance og greb fat i hende. Mine læber plantede små blide kys på de stadigt tydelige ar. Hendes øjne fyldtes let med tårer, og da jeg kunne høre et hulk komme fra hende stoppede jeg.

”Jenna,” hviskede jeg og tyssede på hende. Jeg lagde mig op ved siden af hende, og trak hende ind mod mig. Hun trak vejret og pustede det tungt ud. Jeg kunne være luften på mit nøgne bryst, og trak hende en smule ud fra mig, for at kigge hende i øjnene. Mine hænder lagde sig blidt på hendes kinder, og derefter gled mine tommelfingre hen over dem, for at tørre de mange tårer væk. ”Det er okay.”

”J-Jeg føler bare…” Hun tøvede og kiggede ned, som om hun skammede sig over noget.

”Fortæl, Jenna.” hviskede jeg, og lod mine fingre glide igennem det korte bløde hår. Jeg kunne dufte hendes shampoo, og smilede let ved tanken. Æble.

”Jeg føler at du snart forlader mig, hvis jeg ikke har sex med dig, Luke. Vi har været sammen siden december, og jeg ved du gerne vil have at der skal ske noget.”

Det gjorde ondt, at høre hende sige sådan. Men måske havde hun ret. Jeg var ved at blive utålmodig. Jenna var jo yderst tiltrækkende, og at være sammen med en pige som hende næsten hver dag var hårdt, når man vidste at der intet skulle ske. Men på den anden side var jeg også sikker på, at det ville blive meget bedre, hvis jeg vidste at Jenna var lige så klar som mig.

”Jeg forlader dig ikke, Jenna.” Var det eneste der kom ud. For selvom jeg havde lyst til, at fortælle hende, at jeg var klar til at vente, var jeg ikke sikker på at jeg kunne vente meget længere.

”Men hvad nu hvis jeg siger jeg ikke er klar?” hulkede hun igen.

”Så, ehm, venter vi.” sagde jeg tøvende. Jeg kunne mærke at de sidste par dage havde ændret mig. At være påvirket af noget. Noget som fik mig til at indse de helt forkerte ting, men jeg kunne ikke lade det gå.

”Luke, du virker anderledes.” hviskede hun efter få minutters stilhed, da hun endelig havde stoppet med at hulke.

”Intet er anderledes,” løj jeg, og smilede blidt til hende. ”Intet.” fastgjorde jeg, og var en smule nervøs. Mere nervøs end jeg burde være. Jeg vidste jo ikke om Jenna ville blive vred, for så farligt var det vel heller ikke. Dog havde jeg følelsen af, at det skulle forblive en hemmelighed.

”Er det ham din nye ven?” Jeg kiggede forvirret på hende, og trak mig en smule ud. ”Er det ham der har ændret dig?”

”Jeg har ikke ændret mig, Jenna.” vrissede jeg, og satte mig op med ryggen til hende. Et irriteret suk forlod min mund, og derefter lod jeg mit ansigt hvile i mine hænder.

”Du plejer ikke at vrisse af mig.” pointerede hun. Jeg kunne mærke, hvordan vreden boblede i mig, og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre.

”Hmm.” sagde jeg bare, og hev mig forsigtigt i håret.

”Luke, du har ændret dig. Fortæl mig, hvad du laver.” kommanderede hun. Dog havde hun en blid tone, og dog irriterede den mig mere end nogensinde før. Jeg ville indrømme, at vi havde vores øjeblikke på hospitalet, hvor hun gik mig på næverne, fordi hun altid skulle vide alt.

”Hold nu kæft, Jenna.” mumlede jeg. Jeg var ikke sikker på at hun hørte de, men da jeg kunne rejse sig, og finde sin vej hen mod mig, var jeg sikker på at hun havde.

”Undskyld mig, hvad sagde du?” spurgte hun, og håbede på at jeg ikke lige havde sagt, hvad jeg havde.

”Jeg sagde hold kæft, Jenna,” råbte jeg, og rejste mig irriteret op, så jeg igen var hævet over hende, og følte mig en smule være dominerende. ”Hold kæft, hold kæft, hold kæft!” skreg jeg.

”Luk-”

”Du skal altid vide alting, og det er som om du tror du skal vide alt, hvad jeg laver. Kunne du ikke bare være glad for, at jeg har fundet nogle venner. Du kan ikke regne med altid at være den eneste på min liste!”

Jennas kinder var stadig røde, og da hendes øjnene endnu en gang løb i vand vidste jeg, at jeg havde sagt noget forkert.

”Du har ret, Luke. Jeg ville væde med, at dit liv havde været så meget bedre, hvis du ikke havde mødt mig. Jeg ville væde med, at der ville have været kommet en pige ind på det hospital som var hundrede gange pænere end mig, havde mere at tilbyde og fantastiske ting hun kunne gøre for dig.” Hun havde i løbet af hendes tale bevæget sig faretruende tæt på mig, og hendes finger hvilede hårdt på min brystkasse.

”Jenna…” hviskede jeg, og gav hende et undskyldende blik.

”Fuck dig, Luke Hemmings.” græd hun, og gik hurtigt væk fra mig. Hun samlede sin trøje op i et hurtigt tempo or trak den irriteret over hovedet. Hendes skridt kunne tydeligt høres, da hun trampede hen mod døren.

”Jen-”

”Lad mig gå,” vrissede hun, og kiggede mig udfordrende i øjnene. Jeg kiggede på min hånd, som strammede sig en smule om hendes håndled. ”Du sårede mig. Lad mig gå.” sagde hun igen, denne gang en smule svagere. Hun lød ikke selvsikker som før, men svag, ødelagt og såret, hvilket var en ret så præcis beskrivelse af hende lige nu.

Jeg kunne høre døren smække kort efter, og lyden fik mig til at brække i små stykker.

Mine øjne spottede mobilen, som lå på en flyttekasse, som der blev brugt som natbord. Jeg kom i tanke om, at Calum fik taget sig sammen og købt en gammel telefon, men det var bedre end igenting. Jeg kiggede endnu en gang på telefonen, og tog en dyb indånding. Jeg samlede den op, og skrev en hurtigt besked til Calum.

Til: Calum

Kan du hente mig?

Og med det sagt, vidste jeg, at jeg ville bruge endnu en aften på at blive høj, påvirket og rable om, hvor forfærdeligt jeg havde det.

___

Hej :-)))

I må meget gerne kommentere, hvad I synes!

(og like og favorisere, taktaktak)

HÅBER AT I KAN LIDE HISTORIEN INDTIL VIDERE... I'M EXCITED.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...