june, july and jenna ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2015
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
(2'eren til Depressed December) Luke og Jenna lever livet på hver deres måde, og dog alligevel sammen. Dog går det ikke kun op ad bakke. Vil Luke og Jenna redde hinanden endnu en gang?

20Likes
17Kommentarer
1831Visninger
AA

2. et.

 

J U N E ,  J U L Y  A N D  J E N N A.

E T


”Luke, er du hjemme?” Jeg kunne høre Jenna åbne døren, og jeg lod endelig dynen glide af min næsten nøgne krop.

”Hej.” hviskede jeg, da hun trådte ind i det mørke sove værelse. Hun smed sin taske på gulvet, og fandt endelig stikkontakten. Hendes brune øjne skinnede en smule, da de gled over min krop.

”Hej,” grinede hun, og taklede mig i et kram. Jeg faldt tungt tilbage i sengen. ”Du glemte at hente mig.” hviskede hun, og tog sin tynde jakke af. Mine øjne blev store og jeg prøvede desperat på at nå min telefon, men gav op.

”Hvad er kl-”

”Ti minutter over fire.” afbrød hun mig, og lod sine fingre glide over min nøgne overkrop. Jeg havde lyst til at overfalde hende, men sandheden var, at Jenna og jeg ikke havde haft sex. Vi havde gjort noget. Hun havde gjort noget. En af de sidste dag på hospitalet endte vi begge to ude på badeværelset, og så skete der nogle ting, men vi trak den ikke videre. Vi blev begge enige om, at vi burde vente, men jeg var 18 år, snart 19 og jeg kunne snart ikke vente mere. Selvfølgelig havde vi gjort nogle ting, men hun havde altid stoppet mig, og havde så forladt mig alene og liderlig.

”Det må du undskylde. Du må ikke tro at jeg glemte dig. Je-”

”Det er fint, Luke. Du kan stadig nå at køre mig hen på biblioteket.” Jeg sukkede. Jenna havde arbejdet på biblioteket i et par måneder. Jeg havde også desperat brug for et job, det vidste Jenna bare ikke. Mine regninger hobede sig op, og jeg kunne ikke betale.

”Tror du de har en ledig stilling på biblioteket?” Jeg kløede mig i nakken, og kiggede håbende ned på Jenna. Hun rystede på hovedet og gav mit et undskyldende blik.

”Men der ligger en McDonald’s længere nede ad gaden, og jeg mener vidst der er en ledig stilling der. Du kunne jo spørge efter du har afleveret mig.” Jeg lod et lavt grin forlade min mund, og kiggede seriøst på hende.

”Jeg kan knapt nok lave pandekager uden at sætte ild til dem.”

”Det er der ingen der kan.” jokede hun med en sarkastisk tone.

Jenna var på toppen, og jeg tror jeg var på vej til det. Jeg var på toppen, da jeg kom ud i marts, og jeg fandt mig selv ansigt til ansigt med Jenna igen, da jeg stod uden foran hendes skole. Uventet og overlykkelig. Der var en periode på fem minutter med stilhed.

”Hvornår skal du være på biblioteket?” hviskede jeg, og kyssede hende på tindingen. Hun tog en tot hår væk fra øjnene. Hendes hår var blevet en smule længere. Ikke meget, men længere.

”Om ti minutter.” Hun lukkede øjnene, og puttede sig ind til mit bryst.

”Hvad!?” råbte jeg med et grin, og slap med besvær ud af hendes greb. Jeg sprang op af sengen, og fik trukket de sorte jeans over mine lange ben, og tog en T-shirt som lå på gulvet, og trak den over hovedet.

”Du har lige taget en beskidt T-shirt på.” pointerede hun, og trak sig selv ud af sengen.

”Der var ingen der sagde at den lugtede.” svarede jeg hurtigt tilbage, og gik over mod sengen for at trække hende med ud af døren.

”Kan vi ikke ringe og sige at jeg er syg?” startede hun og gik tøvende med mig ud i gangen. Jeg havde hendes taske hængende på min skulder, og underligt nok var den tung. ”Jeg vil hellere være sammen med dig, plus, jeg har en aflevering for.”

Jeg sukkede irriteret og greb fat i en banan fra køkkenet, og kastede den over til hende. ”Jeg kan da bare blive på biblioteket,” pointerede jeg. Der kom alligevel næsten aldrig nogen derhen. Der kom nogen, men de plejede først at komme klokken otte. Nogle læste, andre lavede lektier og nogle mennesker sad der bare. ”Og jeg er sikker på at Erin vil lade dig lave dine lektier, når der ikke er nogen.”

”Men Luke,” sukkede hun, og gik med mig ned ad trappen. ”Det er matematik.” Jeg åbnede døren til opgangen, og lod Jenna gå ud af den før jeg lod den falde langsomt i bag mig.

”Så kan jeg hjælpe dig.” Jeg låste bilen op, og åbnede døren for Jenna.

Jeg satte mig ind i bilen med et bump og startede den hurtigt. Vi var en smule forsinket, og Jenna ville nok komme lidt for sent. Det var på mange måder min skyld. Det tager ti minutter, at køre hen til hendes skole, men hvis man går i Jennas tempo kommer man hurtigt op på de tyve minutter. Jeg sov, og Jenna stod og ventede skuffende ude foran skolen. Mens hun ventede overvejede hun, om jeg overhovedet kom, og hun stod sikkert og overvejede om hun skulle gå hen til min lejlighed eller vente på at jeg kom. Jeg drejede ned ad gaden, hvor biblioteket lå. Den lå ved siden af en kiosk, og overfor en cafe, hvor der også var en park. Det var et fredeligt område, og jeg forstod godt hvorfor Jenna nød at være her.

”Kommer du?” spurgte hun, mens hun fumlede med sin sele. Hun fik den af og gav mig et hurtigt spørgende blik, og så nikkede jeg. Jeg tog hendes taske over skulderen og gik med hende.

”Hej Jenna,” sagde Erin, da en lille klokke lød, da døren åbnede. ”Oh, hej Luke.” Hun smilede svagt, og kiggede ned i bunken med bøger.

”Hej Erin. Undskyld jeg kommer for sent. Luke kom ikke og hen-”

”Det er helt okay.” grinede Erin. Erin var en 50 årig dame. Hun gik altid med nederdele, og halskeder med små fugle som vedhæng. Hun var gift og havde en datter som nogen gange kom her. Datteren var i slutningen af tyverene, og var allerede en travl forretnings dame. Hun var forlovet og havde en datter på fire. For at være ærlig, så var hun irriterende. Erin så altid ud til at være hendes plan b. Hver gang hun skulle noget overlod hun hendes datter, Maya til hende, og så kunne hun rende rundt på biblioteket. Det skete tit.

Maya var her mindst lige så meget som jeg var, og Erin havde ikke noget i mod det. Hun var rar, blid og venlig. Hun havde så meget tålmodighed, hvilket jeg beundrede. Hun mindede en smule om Jenna.

”Må jeg godt lave noget af en aflevering? Jeg har ret mange lektier, og ting som jeg skal læse op på. Du ved, jeg er færdig med skolen når vi når sommerferien.” Jenna smilede stolt og kiggede ventende på Erin.

”Selvfølgelig. Bare set jer til rette.” Hun kiggede smilende på mig, da Jenna ivrigt trak mig med bagerst i lokalet, hvor alting bare en smule mere hemmeligt. Lige som vi kunne lide det.

”Kommer Maya i dag?” spurgte jeg, og kiggede på Jenna, som startede sin computer op.

”Sikkert.”

”Jeg har ondt af den pige.” mumlede jeg, og satte mig en smule tættere på Jenna.

”Vi har alle sammen ondt af hinanden,” grinede hun, og fandt papirerne, og stak dem ivrigt hen mod mig. ”Hjælp mig så, Lucifer.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...