non self-esteem

Aliya lider af fedme og derfor hader verden. Hun spekulere en del over tingene og vil helst være usynlig. Kan det lade sig gøre? Hvad der er værre er at sommeren nærmer sig og Aliya ved godt hvad det betyder. Et ord Kostskole.

0Likes
1Kommentarer
114Visninger

1. Kapital 1

 

                                                                We all deserve love, human love.

Ude, er væmmelig. Hjemme er udholdelig. Skjuler mig, selv om det nærmest er umuligt. En som mig hører ikke til i det offentlig. Jeg kan godt undgå det offentlig, men kan det undvære mig? Næ. Aliya du skal i skole, lyder det fra mor. Som sagt, kan det slet ikke kun være mig. Jeg vil ikke derhen, eller retter sagt vil jeg ikke nogen steder hen. Aliya du skal i skole, du skal ned og købe ind, du skal lige med ud og shoppe. Aliya du skal dit og dat. Nej og nej skriger det i mit hoved, men ingen kan hører mig. Jeg rejser mig tungt op fra min seng. Klæder mig på, uden at se mig selv i spejlet.

 Går ned til køkkenet, mor var fuld i gang med at pakke madpakke, imens min bror sad og spiste morgenmad. Mama må jeg ikke blive i dag, jeg er en smule svimmel. ”Neej min datter, dig hverdag svimmel, uddannelse meget meget vigtigt.” Spise noget morgenmad, så skal du nok blive frisk også skal  brormand, nok køre dig i skole mumlede han med cornflakes i munden. Sagde nej til begge. Mad det har jeg spist nok af, i det her liv. Og nej tak til at min charmerende bror skal køre mig, så alt opmærksomhed retter sig imod os. Så begynder folk at sammenligne os. Som om der ikke var nok ydmygelse, på skolen i forvejen.

Jeg gik langes mod hegnet. Denne stig var min normale, omgangskreds. 21 elever og kun mig der ikke kan dyrke motion. I tænker hun kan hun ikke? Fritaget pga. min fedme. 21 elever og kun mig der arbejder alene, når klassen arbejder i grupper. Når lærerne spørger, hvorfor jeg arbejder alene siger jeg bare, det er det jeg er bedst til. Når jeg i virkeligheden er flov over at der ikke er nogen der spurgt om det og omvendt tørre jeg ikke selv at tage risikoen. Ensomheden er der hvor mit sind allermest finder ro. Alle disse ting er ting jeg bliver udsat for. Derfor holder jeg min mund lukket, så meget så muligt. Fordi jo mere jeg er stille, jo mindre bliver jeg bemærket.

Sommeren nærmere sig, skolen lukker og min tasker skal pakkes. Ja i hørte rigtigt jeg skal ud og rejse, jeg ved faktisk ikke om man helt kan kalde det at rejse. Det er nærmer en slags sommerskole som, mine forældre har tilmeldt mig. Da de skal ud og rejse selv. Min ”kære” store bror får så ledes, lov til at blive alene hjemme. Da han åbenbart er ”voksen”

I flere uge har jeg tigget om, blive hjemme. Men mine forældre mente, at det var et stort at tag og de vil ikke tag den risiko. Endnu en gang, har jeg ikke et valg end at adlyde ”de aldre” 

Nu hvor det var officielt, at jeg skal afsted begyndte jeg at små læse om hvor jeg skal hen. Det er en slags kostskole for piger. ”Shak, make or break” hedder den.  Jeg syns det var noget værre noget, det er et usædvanligt navn, for en skole efter min mening. Og der er en kostskole for drenge lige i nærheden, og igen giver det ikke mening for mig. Hvorfor dele det op, når det ligger så tæt på hinanden?   Men nok om den der er stadige et par skole dage tilbage, som jeg skal være mere bekymret over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...