Laron McClaud - Søn af Hermes

Laron McClaud er en halvblods, der lige er kommet til halvblods lejren. Her vil jeg skrive mine svar på lektierne, vi får.

3Likes
5Kommentarer
192Visninger
AA

1. Første lektie.

 Jeg stirrede molløst på Chroma - lejrlederen. En gud? Her? Over fedt!

 Efter jeg havde givet noget af min mad til ilden - dermed guderne -, spiste jeg hurtigt min mad, så jeg kunne komme hurtigere igang med at træne. Jeg løb ud af den gigantiske pavillon, der fungerede som spise sal. Jeg løb over til kamparenaen og overvejede på vejen, hvilken gud, jeg troede, der ville komme. Jeg havde hørt meget om, at Dionysos engang havde været lejrens leder - noget med en straf -, men jeg var ikke sikker, om det var ham, der ville komme. Jeg havde nemlig også hørt, at han hadede det her sted.

 Jeg stormede ind i arenaen og hen til de forskellige træningssværd. Jeg valgte et enhåndssværd, der var lavet af et slags let jern. Skaftet var bundet ind i gammelt læder, der sikkert snart ville falde af. Jeg smilede af at holde et sværd i hånden igen. Det var en rar følelse.

 Jeg luntede hen til en af træningsdukkerne. Jeg stillede mig foran den og hævede sværdet. Jeg lukkede mine øjne for, at udelukke alt andet. Jeg skulle og ville kun koncentrere mig om kampen mellem mig og stråmanden. 'Sværdet er en forlængelse af din egen arm, Laron. Det er ikke bare en tilfældig genstand, du holder i din hånd,' buldrede min læremesters stemme i mit hoved. Jeg tog en dyb indånding, åbnede mine øjne og huggede.

 Jeg blev ved med at hugge, til sveden drev ned af mig, og mine lunger var ved at kollapse af mangel på luft. Jeg standsede forpustet op og kastede sværdet fra mig i det bløde sand. Jeg koncentrerede mig om, at få min gispende vejrtrækning til at blive normal igen.

 Jeg samlede sværdet og lagde det tilbage. Jeg gik ud og så, at himlen var blevet mørkere. Jeg besluttede mig for at gå tilbage til Hermes hytten.

 Ligesom på vej til arenaen spekulerede jeg over, hvilken gud der ville komme. Jeg håbede på en måde på, at det ville være Ares eller Hermes, men jeg vidste, at jeg ikke ville være så heldig. Det er jeg aldrig. Måske Artemis eller Apollon? Uheldet har for vane at følge efter mig.

 Jeg ente med at konkludere, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvilken gud, der ville komme. Jeg vidste bare, at jeg håbede på, at det var Ares eller Hermes, at jeg sagtens kunne være uheldig - Artemis eller Apollon -, plus noget sagde mig, at det måske også godt kunne være Dionysos.

 Men for at være ærlig, var der en tanke, der blev ved med at dukke op. Og til sidst gav jeg den ret. 'Det kan da være ligemeget, hvem den gud så end er. Jeg er egentlig ret ligeglad.'

 

Info:

Sværd kamp (Tohånds, enhånds og to sværd) : Fantastisk.

Bueskydning: Aldrig set en, der skyder værre.

Spydkast: Dårlig.

Kamp med spyd: God.

Klatring: Rigtig god.

Svømning: Okay.

Stille løb: God.

Forsvinde og gemme sig: Fremragende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...